Forud for det seneste folketingsvalg argumenterede et stort flertal af Folketingets partier for at sætte momsen ned. Et sådant tiltag blev da også skrevet ind i S-SF-R-M’s regeringsgrundlag og senere gentaget i regeringens arbejdsprogram. Men nu er flere af de tidligere tilhængere af en momsnedsættelse nærmest vendt på en tallerken, mens regering og støttepartier fastholder tiltaget. Debatten blandt økonomer, politikere, mediernes lederskribenter og andre er livlig og stiller spørgsmålet: Er det en god ide at reducere eller afskaffe momsen?
I januar 2026 indgik et bredt folketingsflertal – Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne (= de tre daværende regeringspartier), Danmarksdemokraterne, Konservative, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet – en politisk aftale, hvori det lød: ” De seneste års prisstigninger på fødevarer presser mange danske familier. Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet vil derfor igangsætte et arbejde, der skal se på mulige veje til at reducere leveomkostningerne for danskerne, som udgangspunkt ved enten at nedsætte momsen på alle fødevarer eller fjerne momsen på frugt og grønt”.
I regeringsgrundlaget fra juni bekræftede den nye regering intentionen om momsnedsættelse. Den vil ”…så snart det er muligt halvere momsen på fødevarer (fra 25 % til 12,5 %. Red.) og helt afskaffe den på frugt og grønt”.
I regeringens arbejdsprogram fra august gentages momsambitionerne.
Momsnedsættelsen forventer regeringen kan træde i kraft i 2028.
Lige til højrebenet?
Men den politiske aftale mellem et stort flertal af Folketingets partier i januar og den nye regerings genbekræftelse af intentionen om en momsnedsættelse, skulle alt ligge lige til højrebenet.
Især for de partier, som interesserer sig for familiernes udgifter til basale behov, først og fremmest fødevarepriserne. Og det gør de jo – i deres selvforståelse – alle sammen.
Men ikke alle interesserer sig for, hvordan skattesystemet påvirker (u)ligheden blandt borgerne. I Danmark har vi som bekendt tre hovedkategorier af skat: 1) Progressiv skat, først og fremmest den statslige indkomstskat, hvor skatteprocenten stiger med indkomsten. 2) Proportional skat, vigtigst her er den kommunale indkomstskat, hvor ens skatteprocent er den samme uanset indkomst. 3) Degressiv skat, hvor skatteprocenten stiger med en faldende indkomst.
Momsen er ikke definitionsmæssig en degressiv skat, da momsprocenten jo er den samme uanset ens indkomst. Men den har en degressiv virkning, idet de husholdninger med de laveste indkomster bruger en relativ stor del af deres disponible indkomst (har en større forbrugskvote) til køb af helt nødvendige varer. Derfor udgør momsen omregnet til procent en større del af de laveste indkomstgruppers disponible indkomst end de høje indkomstgruppers. Eller med andre ord: Jo lavere indkomst, jo højere reel momsskatteprocent.
Og tilmed er den reelle momsprocent højere for specielt de lavtlønnedes, da fødevarer sluger en meget stor andel af de lavtlønnedes disponible indkomst.
Momsen har således en ulighedsskabende effekt.
Da langtfra alle Folketingets partier har en større lighed i samfundet som målsætning, kan det være en del af forklaringen på, at der efter den ændrede parlamentariske situation efter folketingsvalget og regeringsdannelsen er kommet grus i maskineriet. Flere partier fra Blå Blok har tilsyneladende fortrudt, at de tidligere er gået ind for en momsnedsættelse/fjernelse, selvom de altså inden folketingsvalget gik ind for at sænke momsen.
Tilhængere og modstandere af momsnedsættelse: Hvad er det, der diskuteres?
Et af diskussionspunkterne er spørgsmålet om, hvor meget en momsnedsættelse vil slå igennem til varepriserne i forretningerne. Her er der forskellige vurderinger: Tilhængerne af en nedsættelse vurderer et gennemslag på næsten 100 % og henviser til Sverige, hvor en nylig momsnedsættelse på fødevarer fra 12 % til 6 % er slået igennem med næsten 100 %. Skatteministeriet vurderer, at en momsnedsættelse har ”et relativt stort prisgennemslag” og sætter tallet til 96 %.
Modstanderne henviser til andre undersøgelser, der viser en mindre gennemslagskraft.
Tilhængerne hæfter sig også ved, at Danmark har EU’s højeste fødevarepriser med et prisniveau på 19 % over EU-gennemsnittet (2024). Det taler for at nedsætte momsen. Det høje danske prisniveau skyldes formentligt til dels, at især dansk fødevareproduktion, men også detailhandelsbranchen er domineret af få, store virksomheder (henholdsvis Arla, Danish Crown og Salling Group, COOP og Rema 1000) som gør, at konkurrencen på producentsiden, men også på detailhandelsiden er relativ lille.
De forholdsvis høje lønninger kan også have betydning for fødevarepriserne, men i andre EU-lande – som feks. Sverige og Tyskland – med er lønniveau, som ikke afviger så meget som det danske, er forbrugerpriserne betragteligt lavere.
Hvordan det kan sikres, at momsnedsættelsen kommer forbrugerne til gode er også til diskussion. I Sverige har man en ”Matpriskommission”, som overvåger prisudviklingen, så forbrugerne kan vælge de detailforretninger, som er prismæssigt mest attraktive for dem.
En af de stærkeste fortalere for en momsnedsættelse, Pelle Dragsted fra Enhedslisten, forestiller sig etablering af en lignende organisation i Danmark.
Modstanderne af momsnedsættelse henviser desuden til, at fødevarepriserne faktisk har vist et fald det seneste års tid, så en momsnedsættelse derfor ikke er nødvendig. Det første er tilhængerne i og for sig enige i, men de understreger, at fødevarepriserne iflg. Danmarks Statistik faktisk er steget med hele 29 % fra august 2021 til august i 2026, mens forbrugerindekset for alle varer kun er steget med 18 % i samme periode.
Mere bureaukrati?
Modstanderne af en momsnedsættelse vurderer, at især differentieret moms vil medføre øget bureaukrati for virksomhederne og derved i sig selv fordyre varerne.
Det argument skydes ned af tilhængerne. De peger på, at stort set alle andre EU-lande har en differentieret moms og undrer sig derfor over, at Danmark som verdens måske mest digitaliserede land skulle være ude af stand til at administrere og håndtere differentieret moms, når altså alle andre EU-lande kan.
I december 2025 sendte 20 organisationer en opfodring til statsministeren om at fjerne moms på frugt og grønt. I et efterfølgende interview i Politiken med en af henvendelsens medunderskrivere, Lilds direktør Claus Kragh, lød det fra ham, at ”Vi får nul bureaukrati mere (ved en momsnedsættelse. Red.). I vores økonomisystem ville vi gå ind og ændre momssatsen. Det kræver et klik. Vi har gjort det på bøger og det kan vi sagtens gøre på frugt og grønt”.
Vil det blive for dyrt for staten?
Skatteministeriet har beregnet, at staten vil miste skatteindtægter fra en momsnedsættelse på i alt 17,4 mia (14,8 mia for halveringen af momsen på fødevarer og 2, 6 mia for at fjerne momsen på frugt og grønt). Det mener modstanderne er er et problem og frygter, at regeringen vil hente de mistede skatteindtægter ind ved en stigning i skatten på andre områder.
Det afviser tilhængerne (regeringen), som siger, at momsnedsættelsen er fuldt finansieret via en planlagt skattereform og via træk på statens – store – finansielle rådighedsbeløb.
Vil salget af frugt og grønt stige?
Et tema i debatten om momsnedsættelse er også, at en fjernelse af momsen på frugt og grønt vil være en gevinst for folkesundheden, og også for de offentlige sundhedsudgifter. Det er der ikke den store politiske uenighed om.
Og der er heller ikke ret mange, som tror, at salget af frugt og grønt ikke vil stige, når/hvis priserne falder. COOP og Lidl har i perioder sat prisen på deres frugt og grønt ned, så de svarede til priserne uden moms. Det har skabt en øjeblikkelig og stor stigning i salget af netop disse varer.
Momsnedsættelsen og den sociale (u)lighed?
Uligheden – målt som ginikoefficienten – har været stærkt stigende i Danmark i de seneste 35 år.
Og når momsen – som tidligere nævnt – har en degressiv effekt (den fylder mest for lavindkomsterne), betyder en nedsættelse af momsen, at den sociale ulighed mindskes. Det gælder især for fødevarer.
Det er en pointe, som især Pelle Dragsted fra Enhedslisten har slået på. Men her er kritikken fra modstanderne gået på, at det vil være mere lighedsskabende – og i øvrigt også administrativt lettere – at øge overførselsindkomsterne, feks. kontanthjælpen og dagpengene, eller at hæve bundfradraget.
Det argument er Pelle Dragsted sådan set enig i, men som han siger i Politiken: ”Hvis vi brugte alle pengene på at hæve overførselsindkomsterne, dagpengene og kontanthjælpen….og hæve personfradraget, ville det øge ligheden mere”. Men som han gøre opmærksom, er det ikke en økonomisk politik, som vil kunne finde et flertal i Folketinget, slet ikke hos de blå partier, men heller ikke hos regeringspartierne.
I øvrigt vil en momsnedsættelse også gøre den geografiske ulighed mindre. Områder – som Nordjylland – hvor indbyggerne har relativt lave indkomster vil få størst gavn af en nedsættelse. Det skyldes, at de har en højere forbrugskvote, især for fødevarer, end de mere økonomisk velpolstrede dele af Danmark.
Et politisk slagsmål
Den momsnedsættelse, som skal gøre dagligdagen lettere for en stod del af danskerne, og som i valgkampen bare for nogle måneder siden blev bakket op af et stort flertal af Folketingets partier, ser nu ud til at blive undsagt af partier i Blå Blok.
Det undrer Lars Løkke (M), som på et pressemøde sagde: ”Jeg har meget svært ved at forstå, at de partier, der går op i, at vi har for høje skatter i Danmark, og efter at have ment det modsatte for få måneder siden, hvor vi lavede en aftale med dem….nu pludselig ikke længere synes, det er en kamp, der er værd at tage, at sætte verdens højeste skat på mad ned”.
Hvad de blå partier i sidste ende beslutter sig for at gøre, er i øjeblikket usikkert. Men de har det problem, at et stort flertal af vælgerne støtter en momsnedsættelse. Feks. viser en undersøgelse fra COOP i oktober 2025, at 86 % af vælgerne bakker om en lavere moms på frugt og grønt.
Hos Enhedslisten betragtes en momsnedsættelse som en af de vigtigste sejre, som partiet opnåede i de over to måneders lange regeringsforhandlinger. Det var en af forudsætningerne for, at partiet støttede Firkløverregeringen. Det er derfor vanskeligt at forestille sig, at partiet ændrer holdning, selvom det er presset af ”mainstreamøkonomer”, medier. Interesseorganisationer og andre partier.
Også fordi partiet betragter et tiltag som at gøre fødevarepriserne lavere for den almindelige befolkning som et redskab til at dæmme op for den højrebølge, der står stærkere og stærkere i mange europæiske lande.
Det politiske flertal for en momsnedsættelse eksisterer stadigvæk. Men spændende bliver det at se, om det fortsat eksisterer frem til 2028, hvor det som nævnt er planen, at momsnedsættelsen skal iværksættes.
——
Hovedfoto ©Bertil Mortensen
