Kulturstationen i Skørping var forleden centrum for et overflødighedshorn af klassisk litteratur. Herman Bang Selskabet havde samlet en perlerække af litterære selskaber og litterater, der i 2 dage fra formiddag til aften bød på indlæg om nogle af danske litteraturs store forfattere. Netavisnord overværede bl.a. foredrag om striden mellem Thit og Johs. V. Jensen, Bille Augusts filmatisering af Thorkild Bjørnvigs Pagten, I.P. Jacobsens Pesten i Bergamo, Henrik Pontoppidans forfatterskab, Steen Stensen Blichers Trækfuglene og H.C. Andersens eventyr. Indimellem blev der tid til at interviewe Det Litterære Folkemødes primus motor, Henrik Bugge Mortensen.
De unge dyrker festivalerne. De ældre folkemøderne. Groft sagt.
Bl.a. Ålborg, Mors og Mariager lægger i Nordjylland huse til arrangementer om litteratur, kultur og EU.
Skørping er en del af Rebild Kommune og har ca. 3000 indbyggere omgivet af skov til alle sider. Hovedbyen Støvring har godt 3 gange så mange indbyggere. Alligevel er det indtrykket, at det er i Skørping, kommunens kulturliv først og fremmest udfolder sig. Som nu f.eks. på Kulturstationen, hvor det litterære folkemøde løb af stabelen i begyndelsen af oktober, sat sammen af det lokale Herman Bang Selskab.
Litterær basar
Når man træder ind i Kulturstationen og bevæger sig op på 1. sal, møder et sandt slaraffenland den litterært interesserede. Teatersalen er omdannet til en basar for allehånde klassiske, litterære selskaber: Holberg, I.P. Jacobsen, Nexø, Ingemann, H.C. Andersen, Aakjær, Pontoppidan, Blicher m.fl., som alle byder sig til med værker, monografier og samtaler om den pågældende forfatter.
Folkemødets hovedattraktion er en guldgrube af litterære foredrag, af hvilke kun en mindre del omtales her.
Søskendestrid: Thit og Johs. V. Jensen
På førstedagen kan man f.eks. i Salonen via et foredrag af Peter Q. Rannes, opvokset i Farsø og leder af Det Danske Forfatter – og Oversættercenter, møde Thit og Johs. V. Jensen. Ud over et vue over de to søskendes forfatterskaber gøres de mange tilhørere klogere på bruddet. Den introverte og ”kroniske stivkrampepatient”, som Thit J kaldte sin bror, havde det svært med, at søsteren brugte af den familiære hovedstol i sin kunst. Thit J. øsede af det private stof, f.eks. i romanen Familien Storm, og det tilgav Johs. V. Jensen hende aldrig. Et andet aspekt af striden udviklede sig til ” kampen om Himmerland”, fordi Thit J. tillod sig at benytte sig af hjemstavnsstof i sine tekster, hvilket ikke faldt i god jord hos broderen, der mente at have eneret til himmerlandsstoffet. Endelig afspejler striden også datidens kønsroller og den deraf afledte jalousi. JVJ kom relativt let til anerkendelse, mens Thit J. måtte kæmpe for sin position.
Pesten I Bergamo. Når døden banker på
I Himmerlandsstuen møder publikum forkvinden for I.P. Jacobsen Selskabet, Else Bisgaard, der tilbyder en ret aktuel og særdeles kompetent analyse, fortolkning og perspektivering af Pesten i Bergamo. Teksten, der er inspireret af Boccaccios Dekameron, undersøger, hvad der sker med mennesker, der konfronteres med døden. Den ro, værdighed og hjælpsomhed, som omgærder idealforestillingen af individet, negerer Jacobsen fuldstændigt i sin novelle og lader den afløse af umenneskelighed, dyrisk vildskab, egoisme, nihilisme og manglende barmhjertighed. Den ateistiske Jacobsen lader forskellige religiøse figurer tilbyde en løsning: flagellanter og en ung munk, der udlægger Jesu korsfæstelse på en ret uevangelisk måde, som indebærer, at Jesus ikke tager menneskene synder på sig. Intet hjælper!
Pagten. Fra bog til film
I Kinorevuen er der mulighed for at se Bille Augusts filmatisering af Bjørnvigs Pagten. Som optakt hertil har Herman Bang Selskabet inviteret lektor og anmelder ved Information, Erik Skyum Nielsen, til at tale om den remediering og adaptation, August har foretaget i processen fra bog til film. Skyum har gode forudsætninger, idet han har kendt Bjørnvig personligt og haft Åge Henriksen, der blev Bjørnvigs protegeefterfølger på Rungstedlund, som underviser og vejleder. Hvor Bjørnvig og Skyum fremhæver Blixens tab (faderen, Bror Blixen, Finch Hatton og farmen) og dermed også gør hende til en stolt, skæbnebevidst, tolerant og moderne kvinde, hæfter August sig ved hendes roller som værtinde, manipulator, koblerske og kunstmæcen. Så absolut et af folkemødets højdepunkter!
Pontoppidan: Fra socialt indigneret forfatter til eksistentialist
Tilbage i Kultursstationens Himmerlandsstue møder vi Gunnar Jørgensen, formand for Pontoppidan Selskabet. Med sig har han en moppedreng af en biografi: Flemming Behrendt, Livsrusen, der gennemgår Pontoppidans liv og værk. Jørgensens foredrag koncentrerer sig om hovedværkerne Lykke Per, De Dødes Rige og Det Forjættede Land og beskriver en udvikling i forfatterskabet fra sociale problemstillinger, der også ses i bl.a. novellesamlingen Fra Hytterne, til mere eksistentielle.
Trækfuglenes ankomst
Blicher optræder på folkemødet i form af digtsamlingen Trækfuglene, der kyndigt behandles af Erik Skyum. Præludium, Sig nærmer tiden, og ouverturen, Det er hvidt herude, afsynges indledningsvist af tilhørerne, hvorefter Skyum gennemgår et udvalg af digtene, som umiddelbart handler om trækfuglenes ankomst, men som Blicher på et andet plan giver menneskelige egenskaber, og de kommer således til at vedrøre forskellige aspekter af livet. Digtet af en syg, sengeliggende mand, der fejlagtigt tror, døden er umiddelbart forestående.
H.C. Andersens livsrejse
Et litterært folkemøde, der koncentrerer sig om klassikerne, kan vanskeligt komme uden om H.C. Andersen, herunder hans mange rejser. Professor Johs. Nørregaard Frandsen får skabt overblik over forfatterskabet ved at sondre mellem 4 motiver: et kristent, et naturvidenskabeligt, folketroen og Andersens egen, personlige historie – fint eksemplificeret ved henvisninger til en række af eventyrene.
Det kan som sagt ikke lade sig gøre at referere fra alle folkemødets foredrag. De her nævnte er kun en mindre del af det samlede program, som kan ses her: https://issuu.com/hermanbangselskabet/docs/litter_rt_folkem_de_2022_8_sider_finale_v2_issuu
De litterære selskaber er folkemødets krumtap
Henrik Bugge Mortensen er forfatter, forlægger og formand for Herman Bang Selskabet og hovedkraften bag folkemødet. Men, som han siger, ”det kunne ikke have ladet sig gøre uden en stor gruppe af lokale frivillige”. Og at folkemødet var en ubetinget succes ses bl.a. af, at der blev ”solgt” 1500 gratis billetter.
– Som tilhører er man virkelig imponeret over udbuddet af litteraturforedrag og kunstneriske optrædener. Hvordan har det kunnet lade sig gøre?
– Krumtappen i arrangementet er de litterære selskaber, som angler efter at komme ud og præsentere deres forfattere. Nogle af dem kan til tider føre en lidt tilbagetrukken tilværelse, og derfor blev opfordringen til at deltage i folkemødet med en stand taget godt imod. De opfattede det som en kærkommen lejlighed til at komme ud og møde andre litterære selskaber og læserne samt netværke. Deres kendskab til litterater og anmeldere var en nyttig indgangsvinkel til de mange foredrag.
Økonomisk støtte
– Hvad med økonomien?
– Vores budget på 350.000 havde ikke kunnet hænge sammen, hvis vi ikke havde fået støtte fra bl.a. Regionen, Rebild Kommune og EU.
– Har lokale banker og fonde ydet finansiel støtte?
– Nej, og det er jeg skuffet over, men det kan være, de bakker os op næste gang, folkemødet løber af stabelen, når de erfarer, hvordan det aktuelle blev afviklet.
Skørping – en kulturby på knapt 3000 indbyggere
– Hvad er det Skørping med under 3000 indbyggere kan, når vi taler om kultur?
– Skørping og Kulturstationen har historisk været hjemsted for kultur i bred forstand: teater, biografer og litteratur. Og så hænger det vel også sammen med de mennesker, der bor i byen. De byder sig til som frivillige og formår at arbejde sammen.
Overvægt af ældre litteratur i programmet
– Der er en klar overvægt af ældre, klassisk litteratur i programmet. Det er der bestemt ikke noget forkert ved, men er vægtningen bevidst, eller er den blot en tilfældighed?
– Vi har i Herman Bang Selskabet stor reverens over for den ældre litteratur, herunder Bang naturligvis, men jeg havde gerne set, at folkemødet havde kunnet præsentere flere yngre forfattere, men vi var ganske enkelt for sent ude. Kun Josefine Klougart fandt tiden til at deltage. Det vil vi revanchere os på, når vi 2024 genoptager folkemødet.
– Måske kan en inddragelse af yngre forfattere også sænke tilhørernes gennemsnitsalder?
– Ja, måske. Selv om der var mange seniorer, så talte jeg nu også med en del gæster, som ikke var gået på pension.
Hvad er det litteratur kan?
– Til sidst, Henrik Bugge Mortensen, hvordan ser du litteraturens rolle i det senmoderne samfund? Når et så stort arrangement med så mange tilhørere kan lade sig realisere, må det jo bl.a. være fordi, litteraturen – såvel den klassiske som den moderne – kan noget?
– Litteraturen spiller en kæmpe rolle. Den indfanger strømninger i nutid og fortid. Historien og sociale modsætninger lagres i litterære værker, der samtidig behandler almenmenneskelige og eksistentielle vilkår. Litteraturen spejler samfundsudviklingen, men finder hele tiden nye former og indfaldsvinkler til at beskrive den. Og det er dem, vi gerne vil præsentere på folkemødet.
——-
Topfoto: Paul Rode Andersen
Skriv en kommentar til historien