Op imod halvdelen af vælgerkorpset er svingvælgere og partiutro som aldrig før. For dem betyder klassemæssig tilknytning ikke det store, når krydset skal sættes. De tager især stilling ud fra forskellige emner, der er på dagsordenen, og hvorvidt de er sympatisk indstillede over for partilederen. Det er Danmarksdemokraternes chance for at komme i Folketinget.
Når partierne den 1. november skal stå til regnskab over for vælgerne, venter der dem en virkelighed, som har været under udvikling i et stykke tid. De fik et forvarsel ved jordskredsvalget i 1973 og ved valget i 2001, hvor VKO kom til magten. Svingvælgerne slår til igen! Og de er mange. Et par millioner regner valgforskerne med.
4 – partisystemets sammenbrud. Fra klasse til emne
Sammenlignet med tidligere er dette tal markant, hvilket hænger sammen med, at det klassiske 4-partisystem i stigende grad er blevet udfordret. Frem til ca. 1973 stemte vælgerne i grove træk ud fra, hvilken klasse de tilhørte (classvoting), men siden da er denne stemmeadfærd i stigende grad blevet afløst af, at vælgerne stemmer efter emner (issuevoting). Især Socialdemokraterne har lidt herunder. Deres traditionelle arbejderklassevælgere, der førhen uden besvær gav partiet i omegnen af 35 % af samtlige stemmer, har vandret og udviklet sig til troløse vælgere, som nu stemmer efter f.eks. partiernes udlændingepolitik, kriminalitetspolitik og andre mere værdibaserede emner.
Dette skifte i f.eks. den socialdemokratiske vælgerskares adfærd fra classvoting til issuevoting kan hænge sammen med den sociale mobilitet, som mange arbejderklassevælgere oplevede fra 60’erne og frem. Med parcelhus og stigende velstand skippede flere arbejdervælgere klasseloyaliteten og stemte efter, hvem der varetog parcelhusejerne og bilisternes interesser, hvem der havde den strammeste udlændingepolitik, den mest fordelagtige skattepolitik etc.
Svingvælgerne vender tilbage
I 90’erne genvandt socialdemokraterne nogle af de utro vælgere, men i 2001 slog svingvælgerne til igen, og landet fik næsten 20 år med borgerligt styre (2011-15 som undtagelse). Det var VKO’s accept af velfærdssamfundet og den hårde udlændingepolitik, der lokkede S-vælgere over midten. Ved det seneste valg i 2019 vendte svingvælgerne i en vis udstrækning tilbage til rød blok – og for så vidt også tilbage til de 4 gamle partier. Også V, C og RV oplevede fremgang. Det socialdemokratiske modsvar til de illoyale vælgere var et stop for spontane flygtninge og et udrejsecenter i Rwanda samt forslaget om Arnepensionen. Den hårde udlændingepolitik og den klassiske socialdemokratiske velfærdspolitik tiltalte øjensynligt nogle af de vælgere, der tidligere havde bevæget sig i retning af f.eks. DF.
Nye spillere: DD og Moderaterne
Op til valget den 1. november kan svingvælgerne igen komme i bevægelse. Nye spillere på banen er blandt andet Danmarksdemokraterne og Moderaterne, og de er udtryk for, at enkeltpersoner kan bryde med tidligere partifæller og danne nye partier. Godt hjulpet af de sociale medier og under indtryk af, at svingvælgerne er villige til at overveje alternativer, er det sandsynligt, at der bliver plads til både Lars Løkke og Inger Støjberg i det nye folketing.
DD største borgerlige parti i Nordjylland
Hvis vi fokuserer på DD og Nordjylland, så tyder en frisk meningsmåling på, at partiet får et pænt valg i Nordjylland, jf. tabel 1.
Danmarksdemokraterne ser ud til at blive det største borgerlige parti i Nordjylland ved det kommende valg. Ifølge ovenstående meningsmåling vil 16% af de nordjyske vælgere stemme på partiet. Stemmerne ser ud til især at komme fra Venstre og Dansk Folkeparti.
Vælgervandringer 2015 – 2019
Spørgsmålet om de samlede vælgervandringer til det kommende folketingsvalg kan vi af gode grunde ikke besvare endeligt før efter valget, men ved at studere, hvordan vælgerne stemte i 2015 og 2019, kan vi få et indblik i tidligere bevægelser, jf. tabel 2
F.eks. stemte 18,8 % af vælgerne i både 2015 og 2019 på Socialdemokratiet. S fik 24,1 % af stemmerne i 2015, og vi kan i den lodrette søjle se, hvor de resterende stemmer kom fra. F.eks. kom 1,3 % fra De radikale.
Ved valget i 2019 fik S sammenlagt 25,9 % af stemmerne, heraf var 18,8 % som sagt vælgere, der også stemte på S i 2015. Resten kom fra de øvrige partier med DF som den største afgiver med 2,3 %.
Venstre fik ved valget i 2015 17,9 % af stemmerne, og partiet løftede det resultat til 23,4 i 2019. Af dem var 13,7 % vælgere, der også stemte på Venstre i 2015, men dertil kom f.eks. 4,3 % nye vælgere fra DF, som selv havde et flot valg i 2015 med 19,4 %, men som i 2019 blev reduceret til 8,7 %.
Tragten – forstå vælgernes adfærd
Til nærmere at forstå, hvordan vælgerne når frem til deres kryds på valgdagen, skal her præsenteres en tragtformet model, som opridser faktorer, der har indflydelse på adfærden. Længst væk fra partivalget ligger køn og alder. På det næste niveau befinder sociodemografiske varaiable som uddannelse, klasse og indkomst sig. Dernæst sociale og psykologiske fænomener som opfattelsen af risici, tillid til politikerne og bopæl. Så følger ideologi, økonomisk vurdering og til sidst holdning til emner (issuevoting) samt synet på partilederen.
Rød eller blå blok
Tabel 3 sætter landsdækkende tal på nogle af de baggrundsvariable, der indgår i vælgeradfærdstragten, og som spiller en rolle, når krydset skal sættes. Kvinder er mere røde end mænd. De 40-49 årige og vælgere over 70 tenderer mod at stemme blåt. Vælgere med en lang videregående uddannelse stemmer rødt, hvilket må siges at være et skifte i forhold til tidligere, hvor akademikere typisk var borgerlige. Omvendt synes vælgere uden for arbejdsstyrken at pege på de blå partier. Jo højere indkomst, jo mere blå er vælgerne.
Landlig vælgeridentitet – DD’s chance
I forhold til tragtens bopælsaspekt og Danmarksdemokraternes forsøg på at italesætte en særlig landlig vælgeridentitet, som skulle adskille sig fra storbymentaliteten, kan man i figur 1 undersøge, om det har noget på sig. Landlig bevidsthed forstås her som følelsen af, at ens lokalområde bliver koblet af samfundsudviklingen, og at man bliver ringeagtet. DD’s forhåbning er så, at denne bevidsthed vil slå igennem i vælgeradfærden og betyde mere, end de øvrige baggrundsvariable, der er ridset op ovenfor i tabel 3. Kortet, der har syv farvetoner, skal læses sådan, at 1 betyder, at den landlige bevidsthed spiller samme rolle som de øvrige baggrundsvariable. Hvis tallet er under 1, står den landlige bevidsthed svagere end de øvrige variable. Over 1 står den stærkere. Set i det lys skal Inger Støjberg hente stemmer hjem især i de syd – og vestjyske storkredse samt på sydhavsøerne.
—–
Topfoto: Kilde, Mandag Morgen
Skriv en kommentar til historien