Covid19 har været hård ved den levende kultur i Nordjylland. Spillesteder, teatre og kulturhuse har oplevet hårde tider med flere måneders total nedlukning og masser af restriktioner efter genåbningen. Vi har tidligere skrevet, at de aalborgensiske spillesteder Tusindfryd og Studenterhuset ikke føler sig truede på eksistensen som sådan – men man oplever, at publikum er svære at bringe tilbage. I dag ser vi lidt bredere på kulturen i Nordjylland – med fokus på spillestederne i Frederikshavn og Huset i Hasserisgade.
Nu gik det lige så godt. Coronaen syntes på vej bort, smittetallene mindskedes, restriktionerne blev lempet, kulturlivet var på vej til at blomstre igen.
Den tendens varede ikke ved. Stigende smittetal og nye og skærpede restriktioner er igen blevet en del af hverdagen. Og kulturlivet er ramt igen. Mundbind, alkoholforbud, mindskede forsamlingsstørrelser, tidlige lukketider, afstandskrav er ikke ligefrem befordrende for kulturelle oplevelser.
Vinteren bliver hård for kultur- idræts- og foreningslivet, har kulturminister Joy Mogensen udtalt.
Tirsdag d 27/10 landede kulturministeren en aftale i folketinget, hvor der blev afsat midler til øgede hjælpepakker for kulturlivet. En generel pulje på 450 mio. kroner blev afsat til kultur- og foreningsliv og breddeidrætten, diverse kompensationsordninger som kompensation for faste omkostninger og kompensation til kunstnere blev forlænget til 31/1 2021, der blev afsat en aktivitetspulje på 300 mio., der blev afsat midler til støtte til nye kreative løsninger og der blev afsat 25 mio. til arbejdslegater til kunstnere.
Kulturen i Frederikshavn
I Frederikshavn forløses kulturen på i hvert fald tre matrikler: Arena Nord, Det musiske Hus og Maskinhallen, som i dag er fusioneret under fælles ledelse og bestyrelse. Det musiske Hus er udpeget som regionalt spillested og modtager støtte fra bl.a. Statens Kunstråd.
Covid-19 har betydet, at alle arrangementer siden marts har været aflyst. Det var håbet, at de kulturelle aktiviteter efter sommerferien kunne genoptages i et vist omfang, og at fase 4 i genoplukningsprocessen ville løfte publikumsantallet over de 500, men det skete som bekendt ikke, fordi landet oplevede en ny bølge af smitte.
Per Malmberg, direktør for det hele, siger.
– Vi lever naturligvis op til de retningslinjer, der udstikkes fra centralt hold, og det betyder, at vi har været hårdt ramt på indtægtssiden. Vi lukker færre ind til arrangementerne, og publikum skal sidde ned, hvilket i sig selv ikke er et stort problem, men folk er generelt nervøse for smitten, og det bevirker, at billetsalget er vigende. F.eks. er der til en koncert med Souvenir blot solgt 30 billetter. Omvendt er de optrædende også nødt til at tilpasse sig, både på honoraret og performance.
Omsætningen faldet med 40 %
Efter at have haft et bragende flot 2019 – og estimaterne for 2020 så om muligt endnu bedre ud – ramte nedlukningen de tre kulturinstitutioner i Frederikshavn med en forhammer. Omsætningen er faldet med 40 %, og Per Malmberg har måttet tilpasse organisationen til de faldende indtægter:
– Vi har en lille stab af timelønnede medarbejdere, og den har jeg været nødt til at skære i. Det har været hårdt, men heldigvis støtter stat, kommune og det private erhvervsliv os fortsat, så vi vurderer at komme ud af 2020 med et underskud på ca. 1 mio. kroner, hvilket kunne have været meget værre. Men da vi de foregående år har haft høj aktivitet og pæne bundlinjer, har vi opbygget en egenkapital, som vi kan tære af i år.
Hjælpepakkerne virker på kort sigt
– Har I haft gavn af regeringens hjælpepakker?
– Ja, vi har haft folk på lønkompensationsordningen, og vi får hjælp til de faste udgifter, ligesom vi også nyder godt af tilskud til de aflyste arrangementer. I alt henter vi dér i omegnen af 3 mio. Så vi skal nok komme helskindet igennem 2020. Jeg har imidlertid især fjernlyset tændt. Hvad sker der på den lange bane? Kan vi stadig regne med, at publikum har lyst til at gå til koncerter, optræden etc. Jeg tror nok, vi skal få vores stamkunder, som udgør ca. 70%, til at genindtræde i rollen som publikum. Min bekymring er de sidste 30 %. De er de svære. Men jeg er pisket til at være optimistisk og fastholde, at vi skaber glæde, og at befolkningen har en kulturel sult, som vi med vores mange tilbud i Arena Nord, Det musiske Hus og Maskinhallen kan være med til at tilfredsstille. De tre matrikler udbyder underholdning og events, som borgerne kan samles om i en lidt svær tid. Vi lukker ikke mere ned end højst nødvendigt, slutter Per Malmberg, der i samme åndedrag kan afsløre, at TV2 besøger Frederikshavn i november.
Huset i Hasserisgade, Aalborg
Huset i Hasserisgade i Aalborg er et kulturhus, der fungerer både som spillested og galleri, her er cafeer, mødelokaler, byhaver og værksteder. Et sted, der normalt summer af liv. I følge Husets hjemmeside er visionen at være ”et kulturhus som er ramme om kulturelle oplevelser, mødevirksomhed og kreativ udfoldelse”. Huset ”bidrager til skabelsen af et varigt og mangfoldigt udbud af kulturelle tilbud” og fokuserer ikke mindst på det lokale vækstlag og den mere alternative musik.
Om Husets situation under coronakrisen siger kulturhusleder Michael Falk Marino:
– De nye restriktioner har ikke som sådan betydet det store for lige præcis vores kulturhus. Vi har jo cafedrift, og den har været ramt tidligere, blandt andet med mundbindskrav. Men de nye restriktioner giver ikke os nye problemer. Men vi kan mærke, at hver gang, der kommer nye restriktioner, så er det noget af en mavepuster på publikum. Helt konkret kan vi se det på billetsalget. Når der lige har været et pressemøde, så tager det en uges tid at få gang i billetsalget igen.
– Overordnet holder vi modet oppe og laver de kulturarrangementer, vi gerne vil lave. Økonomisk er vi ikke blandt de hårdest ramte. Over 50 % af vores omsætning er offentligt finansieret, så vi har nogle tilskud som gør, at vi har noget at bygge på. Egenindtjeningen er selvfølgelig næsten helt væk. Vi plejer at sælge 90 billetter til siddende og 120 billetter til stående koncerter, nu må vi kun lukke 30 ind pr. koncert, altså en fjerdedel af, hvad vi plejer.
– Økonomisk giver året underskud, vi prøver så at indrette os efter det og arbejde med, hvad kan vi gøre til næste år. Det efterlader en masse ting at tage stilling til. Hvordan tænker vi kulturinstitutioner i fremtiden, når det her er ovre? Hvad bliver vores ”new normal”? Tingene løsner ikke op i 2021, som det ser ud nu, i hvert fald ikke lige til at starte med.
– I foråret håbede vi på en normalisering i løbet af 2020, den er så ikke kommet endnu. Man kan godt opleve lidt apati over, at man ikke kan gøre det ordentligt, man er sat i verden til. Det gælder også mange områder indenfor det. Man kan kalde oplevelsesindustrien – vi har svært ved at gøre det, vi er bedst til.
– Men vi laver ikke noget kun for at tjene penge på det. Derfor laver vi det stadig. Og vi kan mærke, at vi er med til at opretholde lyspunkter hos folk, at der trods alt er noget, man kan deltage i og møde op til – det giver folk noget at læne sig op ad. Og vi kan være med til at sørge for at kunstnere kan tjene en eller anden form for penge ved at formidle den støtte, vi får.
-Hvad er strategien for fremtiden?
-Vores forudsætning er at præsentere kultur. Det må vi gøre ud fra den virkelighed, vi er i. Jeg er begyndt at se anderledes på det end i foråret, hvor jeg tænkte, at vi måtte finde en ny, midlertidig form. Jeg ved ikke, hvor midlertidigt det er, jeg kan ikke se slutningen på problemerne. Der kommer selvfølgelig en fremtid, hvor vi oplever verden som sig selv igen. Vi ved ikke, hvor meget det her har tæret på ressourcerne.
Vi har et driftsbehov for at kunne hænge sammen som kulturhus. Og vi har behov for publikum.
Men hvad gør det her ved folks adfærd? Bliver kultur noget, man kommer til at dyrke hjemme bag 4 vægge? Hvordan gør vi de fysiske kulturinstitutioner trygge og spændende?
– Oplever I at publikum stadig kommer – eller er der en tendens til, at de forsvinder?
-Det er svært at sammenligne før og nu. Det giver et forvrænget billede at sammenligne billetsalget før og nu. De billetter, vi har mulighed for at sælge, dem sælger vi. Men med mulighed for kun at sælge 30 billetter pr. koncert – er tallet så lavt, at vi reelt ikke ved, om halvdelen af vores kundegrundlag er væk.
Hvis vi ser på de forskellige kulturbrugersegmenter, så skal de unge nok komme igen. De ældre er måske nogle af dem, der bevæger sig væk. Det grå guld, 65 +, er en meget aktiv generation, de er rigtigt gode til at søge ud, de er et godt kulturkundegrundlag. Men det er også dem, der er hurtigst væk igen, de er hurtige til at ændre adfærd. Vi segmenterer ikke nødvendigvis efter alder, men efter kulturelle interesser – men alligevel kan vi se, at det grå guld sværere at hente ind igen, de føler sig måske som en del af risikogruppen – og de har et stort familiært netværk, som gør, at vi risikerer, at de isolerer sig der.
– Huset fokuserer især på det lokale vækstlag og den alternative eller mere smalle musik. Er det især her, man kommer til at opleve problemer?
– Tværtimod. Ingen tvivl om, at vi har fokus på vækstlaget og de smalle genrer, som f.eks. jazz og folk. Demografien gør, at lige præcist de smalle genrer og vækstlaget, især det lokale og regionale, bliver styrket. Nok må vi kun sælge 30 billetter, men musikerne får jo deres honorar alligevel på grund af honorarstøtte fra Statens Kunstfond og Aalborg Kommune. Der bliver skabt en masse ting på kryds og tværs. Så for vækstlaget er det faktisk ok. Det er værst for de store navne og de store produktioner, med et krav om en publikumsmængde på over 500, som de ikke må. De store kvantitetsarrangementer (ikke at de ikke også er kvalitet), det er virkeligt der, det styrtbløder.
– Men jeg må indrømme, at vi ikke kan række så meget ud i verden lige nu. I 2019 havde vi kunstnere fra 37 lande. Det kan jeg godt røbe, at vi ikke når nu. Men vi skal sikre at vores støtte bruges til at lægge et solidt grundlag under vores arrangementer.
———————
Topfoto Arena Nord. Koncert i Maskinhallen i Frederikshavn
Skriv en kommentar til historien