- Politik

Hvor demokratisk er USA? – En kommentar

Author profile

Det amerikanske politiske system er under udvikling fra et folkestyre til et pengestyre. Valgdeltagelsen er lav. Formelt og uformelt er der indbygget en række udemokratiske tiltag i systemet, som bevirker, at man må stille spørgsmålstegn ved, hvor demokratisk det toneangivende land i den vestlige verden er.
Der er næppe noget præsident – og parlamentsvalg i verden, der tiltrækker sig så stor opmærksomhed som det amerikanske. Egentlig påfaldende, når man betænker, hvor relativt få vælgere, der afgiver deres stemme.

Påfaldende lav stemmepct.
Når der er Midtvejsvalg, er det under halvdelen af de amerikanske vælgere, der begiver sig hen til stemmeboksen. I 2014 kun lidt over en tredjedel. Ved det seneste præsident – og kongresvalgvalg var stemmepct.en 56 (Kilde: Danmarks Statistik).
Der er flere forklaringer på den lave valgdeltagelse i USA.

Foto betxpert.com

Ikke automatisk registrering som vælger
For det første skal vælgerne selv lade sig registrere. I Danmark sker det som bekendt automatisk ved tilsending af et valgkort, og man kan undre sig over, at verdens teknologiske frontløber endnu ikke formår det samme. Man kunne få den fæle tanke, at magthaverne kan have interesse i en lav valgdeltagelse!

I forlængelse heraf gør nogle delstater en del yderligere for at forhindre vælgerne i at registrere sig. Nogle registreringskontorer er placeret i udkanten af byen, hvortil det er besværligt at transportere sig. På tilsvarende vis kan åbningstiden gøres begrænset, så de amerikanere, der er i arbejde, har svært ved at nå frem.

Er man fængslet – og dem er der relativt mange af i USA – tillader 48 ud af 50 stater ikke, at man stemmer. Nogle stater tillader løsladte at stemme, mens andre fratager dem retten på livstid.

Afroamerikanere diskrimineres
Ikke overraskende bidrager disse begrænsninger især til at holde afroamerikanere væk fra stemmeurnerne, hvilket ligger helt i forlængelse af den historisk set særdeles grove diskrimination af efterkommerne af slaverne, der nok på papiret blev frigivet i 1860’erne, men som langt op i sidste århundrede især i sydstaterne systematisk blev forhindret i at benytte deres stemmeret.

Dertil kommer, at staterne ved hjælp af såkaldt Gerrymandering ved kongres– og lokalvalg kan indrette valgkredsene på en måde, der tilgodeser flertallets kandidat.

Set i det lys må man sætte et spørgsmålstegn ved, om USA er et ordentligt demokrati. Landet kunne næppe blive optaget i EU (hvilket også dødsstraffen i sig selv naturligvis forhindrer).

Lav offentlig sektor kan afføde mindre politisk interesse
En anden forklaring på den lave stemmeprocent kan tilskrives det forhold, at den offentlige sektor og det tilsvarende skattetryk udgør en væsentlig mindre del af BNP, end det er tilfældet i f.eks. Skandinavien. Og hvis vi antager, at politik handler om fordelingen af offentlige værdier, så giver det mening, at interessen for politik er mindre i USA end i Danmark, hvor ca. halvdelen af BNP går igennem det offentlige.

De facto to-partisystem
En tredje forklaring på den lave stemmeprocent i USA kan være, at udbuddet af partier er lavt – faktisk kun to, når det kommer til stykket. Og selv om der er forskelle på Trump og Biden, så skal man ikke tage fejl: grundlæggende er Demokraterne og Republikanerne ikke så uenige, så det gør noget. Begge partier hæger om den amerikanske levevis og – drøm, og de er enige om selve det økonomiske fundament for det amerikanske samfund: et kapitalistisk, markedsbaseret, ureguleret erhvervsliv, hvor borgeren som udgangspunkt betaler lave skatter og derfor skal klare sig selv og kun i yderste nød kan forvente hjælp fra staten, hvis omfang – bortset fra militæret – skal begrænses.
Hvis socialdemokraten Bernie Sanders var blevet nomineret, kunne man måske have talt om en større forskel mellem de to partier. Til gengæld havde han ikke haft en chance mod Trump!

De to dominerende partiers symboler. Foto Kongressen.com

Selv om USA officielt definerer sig som et flerpartisystem – der findes f.eks. et grønt parti, et libertariansk parti o.a. – så er partisystemet de facto et topartisystem. Det er der flere forklaringer på. Her skal nævnes to:

Valgmåden: Flertalsvalg i enkeltmandskredse – valgmænd

Valgmandsstemmerne fordelt på stater. Grafik: Portals.clio.me

For det første betinger valgmåden et topartisystem. Flertalsvalg i enkeltmandkredse gør det så godt som umuligt for andre partier end de to største at komme til fadet, fordi ”the winner takes all”, og alle de øvrige stemmer er spildte.
Det indebærer bl.a., at en kandidat kan blive valgt med færre stemmer end sin modpart. Det skete i 2016, hvor Hillary Clinton fik 3 mio. flere stemmer end Trump, men alligevel tabte. Valgmåden er også kendt i Europa, men det gør den ikke mere demokratisk. Tilhængerne argumenterer for, at den sikrer stabile flertalsregeringer, men – må man sige – det sker på bekostning af demokratiet.

Fra demokrati til plutokrati
For det andet kræver det en betragtelig pengetank at føre valgkamp i USA. Pengene tilfalder de to store partier og kommer i overvejende grad fra oligarkerne i erhvervslivet, som efterfølgende kan se frem til en lovgivning, der favoriserer dem, eller til embeder i ind – og udland. Denne udvikling fra folkestyre til pengestyre, fra demokrati til plutokrati, som Vesten jo bl.a. har kritiseret Putin for at udøve, er efterhånden en organisk del af det det amerikanske politiske system, og det er forbundet med vanskeligheder at se, at det skulle have noget med demokrati at gøre.
I forlængelse heraf er lobbyismen på Capitol Hill en så institutionaliseret del af amerikansk politik, at den overgår, hvad vi kender i Europa. Og i den grad er den et udemokratisk element i lovgivningsprocessen, fordi den ikke stiller vælgerne lige, men begunstiger velhaverne.

Rigmanden Jeff Bezos, Amazon, der som andre rige amerikanere har nydt godt af Trumps skattepolitik. Foto Lawrence Jackson, Creative Commons

Primærvalgene
Noget, der trækker det amerikanske politiske system i en mere demokratiske retning, er primærvalgene, hvor vælgerne, hvis de lader sig registrere, kan få indflydelse på, hvem partierne stiller op som kandidater.

Checks and Balances
Præsidentembedet er en del af Checks and Balances-systemet, hvor den lovgivende, udøvende og dømmende magt skal holde hinanden i skak. Det virker i teorien ret forståeligt og gennemtænkt og som en forhindring mod despoti og magtkoncentration.
Af kongressens to kamre er Senatet det vigtigste. Det er tænkt som det kammer, der med sin 6 årige valgperiode, skal udtrykke kontinuiteten i amerikansk politik, mens Repræsentanternes Hus med sin 2-årige valgperiode skal forsøge at indoptage nye strømninger i lovgivningen.

Ud over den lovgivende funktion har Senatet også den centrale opgave at godkende f.eks. de af præsidenten udpegede Højesteretsdommere, som efterfølgende kan underkende lovgivning. Dette i modsætning til det danske styre, hvor intet er ved siden af eller over Folketinget.
Det kan virkelig diskuteres, om USA i den henseende er demokratisk, når man betænker, hvordan dommernes personlige synspunkter er afgørende for, om de udpeges. Såfremt den nominerede Amy Coney Barrett godkendes, går f.eks. tilhængerne af abort og Obamacare formentlig en svær tid i møde.

Trump med Amy Coney Barrett, Nyudpeget højesteretsdommer. Foto Wikimedia Commons

Præsidenten har ret til at udstede dekreter – som Putin
Præsidenten kan modsætte sig lovgivning ved at nedlægge veto, men det kan overrules af 2/3 flertal i kongressen. Det er i og for sig fint i tråd med tankegangen bag Cheks and Balances. Til gengæld er det meget vanskeligt at se det demokratiske i, at præsidenten har en ret til at udstede dekreter, såkaldt executive orders. I sin regeringstid har Trump hidtil udstedt 186 dekreter uden om Kongressen. På den vis er der ingen forskel på det amerikanske og det russiske politiske system, hvor Putin også benytter sig af dekreter.

De politiske menneskerettigheder – respekteres
Med til karakteristikken af det amerikanske politiske system hører naturligvis også, at de politiske menneskerettigheder respekteres. Ytrings – og pressefriheden er grænseløs, og forsamlings – og organisationsfriheden eksisterer på den måde, at der findes et andet USA end White House, Capitol Hill og Højesteret.
Før og efter valget af Trump er der i civilsamfundet vokset adskillige bevægelser op, som forsøger udefra at påvirke det politiske system: antivåbenbevægelser, bevægelser for seksuelle minoriteter, Black Lives Matter, klimabevægelsen etc. Alt sammen tegn på et levende deltager – og græsrodsdemokrati.

Foto: John Lusia, Wikimedia Commons

De økonomiske og sociale menneskerettigheder – lader meget tilbage at ønske
Men når det handler om de økonomiske og sociale menneskerettigheder, halter USA voldsomt efter sammenlignelige lande. Uligheden er kolossal, og oligarkernes indkomster er vokset med raketfart under Trump. I 2016 var ginikoefficienten i USA 39. I 2019 43! Og den rigeste 0,1 procent af amerikanerne sidder på næsten 20 procent af befolkningens samlede formue. (Kilder: Danmarks statistik og USA’s Bureau for Økonomisk Forskning).

Som bekendt kan man ikke adskille økonomisk magt fra politisk, så derfor er det ikke raketvidenskab at fastslå, at det politiske system i overvejende grad fungerer på de velhavendes præmisser; som nævnt ovenfor investerer de massivt i partikampagner og lobbyisme med det resultat, at den almindelige amerikaner let føler sig løbet over ende og dermed tænker, at det er nytteløst at stemme. Deraf den lave valgdeltagelse.

USA er formelt set et demokrati, og der foregår valg på mange niveauer – selv dommere på delstatsniveau og sheriffer vælges af folket. Men USA er et umådeligt komplekst og modsætningsfyldt samfund, hvor nogle har lettere ved at udleve den amerikanske drøm end andre, og hvor der er farlige begrænsninger på virkeliggørelsen af de demokratiske principper.

4
Skriv en kommentar til historien

avatar
Poul Christensen
Læser
Poul Christensen

Glimrende artikel, der gir et klart billede af det amerikanske politiske system. Læs den og få et hurtigt og grundigt overblik før valget den 3. november.

Anders Sørensen
Læser
Anders Sørensen

For os der ikke har haft samfundsfag: hvad er og betyder “ginikoefficient”?

Paul Rode Andersen
Læser
Paul Rode Andersen

Et udtryk for uligheden i indkomst – og formuefordelingen. Er koefficienten 1 betyder det, at al formue og / eller indkomst ejes af 1 person. Er den 0 er fordelingen lige, således at f.eks 10 % af befolkningen ejer 10 pct af formuen

Arthur Corneliussen
Læser
Arthur Corneliussen

Spot on! Artiklen sætter fokus på nogle af de væsentligste dysfunktionaliteter i USA’s demokratiske strukturer, og ja en af disse er jo netop den rolle, som Højesteret spiller – eller måske snarere er kommet til at spille. Pierre Collignon skrev d. 03.10.20 i Berlingske en interessant og meget rammende “Kommentar” med overskriften “Kampen om USAs Højesteret er tegn på et dysfunktionelt demokrati”. Colignon skriver blandt andet: “Det handler om at finde den rette balance i magtens treenighed. Vi er også i Europa følsomme over for, om EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen udvider rettigheder, der snarere burde have været genstand for lovbehandling i… Læs mere »