Henvendelse til Miljøminister Lea Vermelin

Foreningen Egholms Venner har lavet en henvendelse til miljøministeren med en række spørgsmål angående fuglebeskyttelsesområde 1, som man ønsker udvidet til at omfatte hele Egholm og flere områder af Limfjorden.
Netavisnord bringer her henvendelsen samt de væsentligste dele af argumentationen bag.

Vi blev oprigtigt glade, da vi for nylig læste, at Miljøministeren ville forbyde al indfangning og jagt på sommerfugle i hele Danmark.

Det er rigtigt godt, at ministeren er sit ansvar bevidst, viser sin handlekraft, og skærer hårdt i gennem for at beskytte vores unikke dyreliv.

Samtidig undrer det os, at ministerens eget ansvarsområde, nemlig Miljøstyrelsen, kan slippe godt fra at undlade at udvide fuglebeskyttelsesområde nr. 1 (Nibe Bredning), på trods af, at der på hele Egholm, samt Limfjorden omkring øen, altså Nørredybet og Sønderdybet, igennem mange år er dokumenteret store og betydelige mængder af Danmarks ansvarsart nr. 1, Lysbuget knortegås. Man har set stort på 1 % reglen, og på at en ansvarsart gennem mange år, og i betydeligt antal, har benyttet et konkret beskrevet område i tilknytning til et eksisterende fuglebeskyttelsesområde (FBO), hvilket jo netop er kriterier for udvidelse af et område.

Da der sidst var revision af området, burde Aalborg kommune selvfølgelig have trådt i karakter, og sammen med de foreninger og lokale lodsejere, som indsendte anmodning om udvidelse, også have indsendt en anmodning til Miljøstyrelsen, men det nægtede Aalborg kommune, skønt Kommunen i et brev har erkendt at man netop her kunne have benyttet sig af 1 % reglen, og have anbefalet området udvidet.

Nu er det jo ingen hemmelighed, at Byrådet i Aalborg arbejder på at få gennemført en motorvejsforbindelse over Egholm, og måske derfor har en anden dagsorden end at beskytte natur og dyreliv på Egholm, men Miljøministeren burde jo være objektiv, og ikke låst af en lokal dagsorden, så ministeren burde, i vores optik, også her træde frem på banen og sikre, at Fuglebeskyttelsesområdet blev udvidet til den grænse, som allerede er erklæret som IBA (importens bird area), og som er indtegnet på kortene i den Europæiske forening, Bird life, hvis anbefalinger, der os bekendt stort set altid følges af EU kommissionen.

Vi glæder os over at Miljøministeren for nylig har været ude og hjælpe med at sætte opdrættede Strandtudser ud i nogle vandhuller på Sjælland. Igen et rigtigt fint initiativ. Men hvor er hun i forhold til Egholm, hvor der er dokumenteret en meget stor population af Strandtudser?? Hvorfor sikrer hun ikke at hele Egholm indlemmes i Natura 2000 området? I dag er kun den vestlige del beskyttet. Der findes ud over de Lysbugede knortegæs en række strengt beskyttede arter på Egholm, så som Odder, Mosehornugle, Rød glente, Skestork, for blot at nævne et par stykker.

Man kan jo sagtens gætte på, om der har været forskellige politiske dagsordner, som har spillet ind i de afgørelser, som Miljønævnet i tidligere Ministres regeringstid har truffet, men det skal jo ikke komme den nuværende Minister til ugunst, og vi ser frem til at der bliver rettet op på fortidens fejltagelser, og at hele Egholm, samt Limfjorden omkring øen, udlægges som Natura 2000 område.

Vi tillader os at fremsætte følgende spørgsmål:
01 Anser ministeren det for vigtigere at forfølge en transportpolitisk dagsorden, end at sikre overholdelse af EU-direktiver og konventioner, som Danmark har tiltrådt?

02 Anser Ministeren alle direktiver og konventioner fuldt overholdt ved etablering af en motorvej gennem de naturtyper, og de levesteder, som benyttes i betydeligt omfang af bilag 4 arter, bilag 2 arter, samt arter under fuglebeskyttelsesområdet?

03 Anser Ministeren det som sagligt og velgennemført natur- og miljøarbejde, at Miljøstyrelsen, uden at have aflagt øen et besøg, nægter at udvide et FBO, selv om der gennem mange år er dokumenteret en væsentlig del af verdensbestanden af Danmarks ansvarsart nr. 1 – Lysbuget knortegås, og andre udpegningsarter?

04 Eller anser Ministeren det for muligt, at der ligger en anden dagsorden til grund for at man nægtede at udpege IBA området som gældende FBO?

Vi står gerne til rådighed med yderligere oplysninger i sagen, og vi er til hver en tid klar til at modtage Ministeren på Egholm (Danmarks største økologiske ø), så hun ved selvsyn kan orientere sig om Egholms tilstand, og blive bekendtgjort med de initiativer, som øboerne selv har igangsat for at forbedre miljøet og naturkvaliteten på øen.

Venlig hilsen
Foreningen Egholms Venner
V/Henrik Mørch

———–

Dokumentation:
Et fuglebeskyttelsesområde er, ifølge Aalborg Kommune et område, hvor yngelfugle, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder, beskyttes – og områder, hvor fugle som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre, skal beskyttes.

Hvilket område ønskes indlemmet i fuglebeskyttelsesområde nr. 1?!
Området som ønskes indlemmet i FBO nr. 1 ses her under (det er identisk med kortet i IBA-rapporten fra 2014).

IBA 1, Ulvedybet & Nibe Bredning

Den sorte streg tværs over Nørredybet, Egholm, og Sønderdybet udgør den nuværende grænse mod øst.
Ønsket er, at området øst for stregen indlemmes.

Hvorfor vil vi have området udvidet?!
Baggrunden for vores anmodning er, at der gennem årene, siden udpegningen af området i 1977, er sket en markant forandring i mange af fuglenes adfærdsmønster på og omkring Egholm. Om det skyldes klimaforandringerne, eller det bare er et udslag af tidens tand, vides ikke, men et faktum er, at det område, som i daglig tale kaldes ”Mudderet”, gennem årene har ændret sig fra at være et ildelugtende gråt mudderområde, bestående af opgravet fjordbund, til det det er i dag, nemlig et enestående våd- og strandeng-område.

Også området fra ”Statsbroen” og ned mod sejlrenden i Sønderdybet har ændret sig radikalt. Det oppumpede mudder, blandet med sand, er med strømmen ført ned langs Egholms østkyst, og der er nu opstået et meget stort område med lav vandstand, og i de senere år har ålegræsset været i fremgang i området. Faktisk har vi kunnet se, inden for kun ca. 10 år, at der, i de områder vi kalder ”Kronborg bugten”, ”Skjoldet”, samt ”Egholm hage”, er begyndt at vokse mere ålegræs.

Da man udlagde FBO nr. 1, var den nordøstlige og den sydøstlige del af Egholm ikke i overvejende grad kendt som ekstremt værdifuldt område for beskyttede fuglearter, men i dag er det mindst lige så værdifuldt som de områder, der blev udpeget i 1977.

En art som Lysbuget Knortegås, der jo som bekendt, af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), er udpeget som dansk ansvarsart nr. 1, ses hvert år i meget stort tal på og omkring Egholm, og især ”Mudderet”, Egholm-siden af Nørredybet, og Kronborgbugten, og nu også begge sider af sejlrenden i Sønderdybet (se luftfoto bilag 5), synes at være attraktive områder for fuglene. Men faktisk ser vi dem omkring hele øen, og i stor udstrækning også inde på markerne.

Når Området omkring Egholm tiltrækker fuglene, hænger det jo sikkert nok sammen med, at der her stadig er en fornuftig mængde ålegræs og andre vandplanter, som kan tiltrække fuglene, men også på selve Egholm og på strandengene ved Mølholm, er gode fødemuligheder.

Begge lokaliteter byder også på den uforstyrrethed, som er vigtig for fuglene
En betydende del (2000 – 3500 individer) af fly-away-bestanden samles hvert år, sidst i maj, på ”Mudderet”, inden turen går til Svalbard.

Lige når de ankommer til Danmark midt i september, er det ikke unormalt at se dem i endnu større antal.

Vi har dokumentation af Lysbugede knortegæs, hele vejen rundt om øen, samt på enge og marker med vinterhvede inde på øen.

Ud over Lysbugede knortegæs er ”Mudderet” og Nørredybet et enormt aktiv for adskillelige arter af svømme- og vadefugle, som f.eks. Pibeænder, Gravænder, Viber, Hjejler, Klyder, Strandskader, Terner etc. etc. Og nu også Skestork.

Vi ser mange rovfugle, som jager på de uforstyrrede og uopdyrkede områder, som der jo ikke er mange tilbage af i området. Derfor vil vi også henlede opmærksomheden på et andet storslået fugleområde, hvor f.eks. Mosehornuglen her et af sine favorit jagtområder. Nemlig området vest for Kronborgskoven Her ligger et af de få områder med helt uopdyrket eng, som stadig findes på Egholm. Området har gennem tiderne udelukkende været anvendt til græsning for kreaturer, og senest nogle heste, men ligger nu helt uberørt hen. Her er masser af markmus og andre gnavere, som er fødegrundlag for mange rovfugle. Vi ser ud over Mosehornugle, også Skovhornugle, Musvåge, Tårnflak, Duehøg, Rørhøg, Spurvehøg, Tårnfalk, Blå kærhøg, og, efter en 5-6 års pause, så vi igen i 2014 Slørugle på Egholm.

Hele Egholm bliver hvert år hjemsøgt af mange forskellige trækfugle, som f.eks. Viben og ikke mindst Hjejlen, som i stort tal er tiltrukket af øen hvert år. Vi antager at fuglenes kærlighed for Egholm hænger sammen med det udstrakte helt flade landskab, der kendetegner øen. Vi synes at det er meget vigtigt at Fuglebeskyttelsesområdet udvides, så de mange truede og sårbare arter får den ekstra beskyttelse, som er nødvendig for at gunstig bevaringsstatus kan sikres optimalt, og Danmark bliver lidt bedre til at overholde nogle af de internationale direktiver og konventioner, som landet jo vitterligt har skrevet under på at ville overholde.

Fuglene behøver beskyttelse:
Området påtænkes ikke nødvendigvis at skulle være ”jagt-frit”. Som det er i dag, drives der behersket og fornuftig jagt i store dele af fuglebeskyttelsesområdet, uden det kan dokumenteres at have negativ indvirkning på de beskyttede fugles trivsel. Dog er det bekymrende og ærgerligt, at der flere gange er observeret Lysbugede knortegæs, som har været anskudt (fotodokumentation haves).

På ”Mudderet” ses det største antal fugle i efteråret, hvilket givetvis skyldes, at der på denne tid af året er fiskeriforbud i Nørredybet.

Der foregår et intensivt fiskeri efter havørred i foråret, hvilket givetvis er med til at forstyrre fuglene i området. Der ses næsten kun større flokke af bl.a. Lysbugede knortegæs, når der er hårdt vejr, hvor lystfiskerne ikke er i området.

Lufthavnens nærhed har en marginal negativ indvirkning, hvad angår helikopterflyvning, som mange arter bestemt ikke bryder sig om. Ellers ses der ikke de store problemer med hensyn til flytrafikken, så vi ser ikke Aalborg lufthavn som direkte skadelig for udpegningsarterne.

Det nævnes jo ofte, at det ikke er formålstjenligt med for mange fugle i nærheden af en lufthavn, og det er sikkert også rigtigt, når man tænker på fugle, som flyver i højde med flyvemaskinerne, men f.eks. en art som Lysbuget knortegås flyver som regel i lav højde, når den flytter sig rundt i området, så den kan umuligt give problemer for flytrafikken.
——
Topfoto: Miljøminister Lea Vermelin (S). Foto Miljøministeriet