Det politiske system støder ofte på modstand, når der skal rejses landbaserede vindmøller for at imødegå den globale opvarmning. Og protesterne fortsætter, når møllerne så foreslås placeret på havet. Jørgen Bing sætter i denne artikel den lokale vindmøllemodstand ind i et globalt perspektiv.
”Nye globale varmerekorder”, ”isafsmeltninger i rekordfart”,” klimaflygtninge”, ”ekstremvejrshændelser”, ja, det er alt sammen fænomener, som efterhånden er blevet dagligt nyhedsstof.
Klimaet er ved at gå amok, og konsekvenserne kan blive værre end de fleste vist har gjort sig klart. Alt for sent er alvoren ved at gå op for både politikere og befolkning – det var bl.a. den seneste valgkamp et opmuntrende eksempel på.
Men hvor dybt stikker viljen til omstilling? Vi kan vist alle gribe i egen barm og høre os selv undskylde lige dén bøf, dén udlandsrejse eller dén uundværlige kjole eller jakke, som lige akkurat kan proppes ind i garderoben, ved siden af de 30 andre.
Jeg skal ikke selv være hellig – i mit privatforbrug og i mine vaner er der mildest talt også plads til forbedring.
Ændring af energipolitikken
Men dér, hvor jeg mener den primære omstillingssatsning skal ligge, er indenfor de store samfundsstrukturelle områder. Først og fremmest indenfor energipolitikken. Vi kunne selvfølgelig sætte samfundet på vågeblus for således at spare på energien – men dét vil have en lang række andre uhensigtsmæssige konsekvenser.
En omstilling til vedvarende energi er i mine øjne det eneste rigtige. Både for klimaets, men også for sundhedens skyld.
Max Planck-instituttet udgav i foråret en rapport, der anslår, at globalt dør ca. 5,5 mio. mennesker årligt af luftforurening. Altså, hvad der svarer til Danmarks befolkning. Hvert år!
Herhjemme menes de fossile brændstoffer hvert år at koste 1600 mennesker livet.
Så den generelle holdning i befolkningen er da også positiv overfor en grøn omstilling. Men når man lokalt skal til at effektuere de smukke målsætninger, så træder NIMB-princippet i kraft:
Not In My Backyard! Men klimauret tikker…
Jeg tror, man kan spørge en hvilken som helst lokalpolitiker om konkrete vindmølle-, biogas- eller solcelleanlæg – og han/hun vil få et meget træt udtryk i ansigtet.
Det er også min egen oplevelse som kommunalpolitiker i Hjørring. Vi vedtog for 5-6 år siden enstemmigt en ambitiøs klimaplan, som også opnåede stor ros blandt vore borgere – men nu, hvor anlæggene skal etableres for at indfri målsætningen, får piben en anden lyd. Nu mødes vi med en stor folkelig modstand mod stort set hvert eneste projekt. Og selvfølgelig kan nogle placeringer være mere hensigtsmæssige end andre, men når modstanden bliver så principiel og bastant, som vi oplever det i disse år – ja, så forsinker det den helt nødvendige omstillingsproces, vi, som befolkning, har en fælles interesse i, bliver gennemført – og hellere i dag end i morgen, for klimauret tikker stadigt hurtigere.
Havbaserede møller
Mange borgere forstår ikke, hvorfor kommunerne ikke placerer møllerne i havet. Men kommuner har slet ikke noget myndighedsområde til havs. Det er staten, der planlægger dér. Kommunerne blev af Folketinget pålagt at tilvejebringe en vis mængde Megawatt på land, via nye energieffektive vindmøller – og det er dén opgave, kommunerne forsøger at løfte. Og det er klart at tyndtbefolkede landkommuner som Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn rummer et større potentiale for vindmøllestrøm end fx Frederiksberg eller Hvidovre.
Når der så i øvrigt planlægges vindmølleparker til havs, så stopper modstanden heller ikke. Nu spolerer det udsigten fra sommerhuset – og angiveligt styrtdykker ejendomsværdien i takt med livskvaliteten.
Alle bør påtage sig et samfundsansvar
Man kan med god grund skyde på politikere i en lang række sager. Og det skal man også. Men det kunne være gavnligt, hvis alle – både politikere og borgere – påtog sig et overordnet samfundsansvar – og anskuede tingene i et lidt større perspektiv.
Vi har gennem årene som menneskehed løftet os selv op til et imponerende velfærdsniveau. Men kloden har betalt regningen. For at undgå et decideret kollaps, skal vi nu betale noget tilbage, for at genskabe en lidt mere holdbar, økologisk balance. Det koster! Såvel økonomisk, men i visse tilfælde også på andre parametre, som fx udsigt, skyggegener m.v. Meget få ting i livet er gratis.
Til gengæld slipper vi af med en række livs- og klimabelastende energiformer.
Og lader vi bare stå til, bliver regningen på alle parametre…ubetalelig.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen
Når jeg bevæger mig ud i det ganske land, beundrer jeg gerne de smukke møller som de yngre møller – uanset størrelse – kan betegnes. De har elegante linjer og udtrykker en høj grad af stabilitet, fremdrift og skønheden i universet. Uvilkårligt – når de yngste store elegante møller passeres kommer oplevelsen af verdens største og smukkeste ballet-præsentation – SVANESØRN – frem for mit syn. Disse vinger der for vinden svinger rundt og rundt, beskriver en bue i luften og jeg ser for mig danserindernes slanke tåspidsdansende slanke ben, hvor vingernes sving rundt, beskriver de hvide lette dansekjolers sving under… Læs mere »