Arbejdskraftmangel – hvor reel er den?

Hyppigt har man fra erhvervslivet i lang tid hørt om stor mangel på arbejdskraft i flere brancher, ikke mindst i café- og restaurationsbranchen. Men hvor reel er arbejdskraftmanglen i den branche og generelt i erhvervslivet? Og hvilke muligheder er der for at afhjælpe arbejdskraftmanglen, der hvor den findes?

I efteråret nåede manglen på arbejdskraft ifølge brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, HORESTA, ”et hidtil uset niveau”, hvor ”mange virksomheder var nødsagede til at sige nej til omsætning på grund af manglende hænder”.
Ganske vist har rekrutteringsudfordringen ændret sig på kort sigt pga. de senest indførte corona-restriktioner og kompensationsordninger, så nogle cafeer og restauranter har valgt at lukke midlertidigt. Men udfordringen vil dukke op, når der igen lukkes op for den del af erhvervslivet.

Men HORESTA er ikke den eneste arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, som efterlyser mere arbejdskraft. Det er i den seneste tid sket temmelig ofte. F.eks. mener Dansk Industri – baseret på en medlemsundersøgelse i december – at ”mangel på hænder bremser væksten i 2022”, og at ”manglen på medarbejdere kan risikere at nå usete højder i 2022”.

Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed
Det går rigtigt godt med dansk økonomi generelt. Det er næppe en overdrivelse at sige, at økonomien buldrer derudaf. Det fremgår bla. af tal fra Danmarks Statistik:
Beskæftigelsen er rekordhøj. Antallet af beskæftigede lønmodtagere var i oktober 2021 på 2.895.331. Det er en stigning på 94.343 personer fra februar 2020 – altså inden den første nedlukning – og svarer til en vækst på 3,4 %.
Også hotel- og restaurationsbranchen præsterer i samme periode en øgning i antal beskæftigede med 3.429 (2,8 %) fra 120.599 til 124.029.

Arbejdsløshedstallene har også udviklet sig positivt og nåede i november ned på 80.600 fuldtidsarbejdsløse, svarende til en arbejdsløshedsprocent på 2,8%. Det laveste niveau siden november 2008. Arbejdsløsheden er faldet både for mænd og kvinder, for alle aldersgrupper og i alle landsdele.

Hvordan går det med at skaffe arbejdskraft?
En måde at undersøge arbejdskraftsituationen på er at se på antal ledige stillinger. Det tal stiger. I tredje kvartal 2021 voksede antallet af ledige stillinger i den private sektor til 59.500 på landsplan ifølge Danmarks Statistik. Det betyder, at der var 69 % flere ledige stillinger end før Covid-19.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør fire gange årligt, hvordan det går med at rekruttere medarbejdere til de opslåede stillinger – i hele landet og også specifikt for de forskellige brancher.

Den seneste opgørelse udkom i december 2021 og viste, at der i perioden marts til og med august 2021 var 157.920 forgæves rekrutteringsforsøg i alle brancher under ét. Det svarer til en såkaldt ”forgæves rekrutteringsrate” på 33 %. Raten viser forholdet mellem de rekrutteringsforsøg, som virksomhederne forgæves har gjort i forhold til de samlede rekrutteringsforsøg (altså summen af succesfulde og forgæves rekrutteringsforsøg).
Det hører dog med til billedet, at de 15 % ud af de 33 % alligevel blev besat, men af en person som ikke havde de rette kvalifikationer i virksomhedernes øjne.

For Nordjylland er den forgæves rekrutteringsrate for alle brancher samlet stort set det samme som for hele landet, nemlig 35 %.

For specielt hotel- og restaurationsbranchen i Nordjylland er tallet 50 % – omtrent samme niveau, som hele landet under ét.
Hvis man fokuserer på de konkrete arbejdsområder og stillinger, der er i denne branche i landsdelen, er der ifølge Styrelsen en forgæves rekrutteringsrate for tjenere på 69 %, for køkkenmedhjælpere på 29 % og kokke på 19 %. Det sidste tal er overraskende lavt, når man har fulgt meldingerne fra branchen om en markant mangel på kokke.

Hvorfor rekrutteringsudfordringer i netop restaurationsbranchen?
Selvom der er forskellige vurderinger af, hvor udbredt manglen på arbejdskraft i cafeer og restauranter reelt er, er der ingen tvivl om, at nogle af virksomhederne i branchen oplever rekruttereringsudfordringer.

Vi har spurgt Allan Busk, formand for 3F i Aalborg, om, hvorfor der er rekrutteringsproblemer i branchen.
– Det er en hård branche med lav løn, nogle forbandede arbejdstider og en hård jargon. Og det er da også i den branche, vi i 3F fører rigtigt mange faglige sager om løn- og ansættelsesforhold, sexchikane med mere, siger han.

Branchen er også kendetegnet ved, at kun en lille del af restauranter og cafeer har tegnet kollektive overenskomster. I feks. Aalborg er der ifølge ”Enjoynordjylland” ca. 110 restauranter, cafeer, barer og natklubber, men en opgørelse fra 3F viser, at kun omkring 60 af dem har tegnet overenskomst. I Frederikshavn er der 28 cafeer og restauranter, men blot 9 har tegnet overenskomst. Og i Skagen har kun 5 ud af 43 restauranter og cafeer underskrevet en overenskomst.
(3F’s app med kort over de restauranter og cafeer, der har tegnet overenskomster, kan findes her: https://okforhold.dk/kort)

– Hvilken betydning har den manglende lyst hos så mange af branchens arbejdsgivere til at indgå overenskomster for muligheden at rekruttere arbejdskraft til den branche, Allan Busk?
– Det har naturligvis stor betydning. En ordentlig løn er vigtig for alle ansatte, og hvis den ikke er det, er ansættelse på en café eller restaurant ikke attraktiv. Et tydeligt eksempel på det er, at mange unge under pandemien har foretrukket at arbejde som podere på testcentrene fremfor i branchen. Det er jo ikke, fordi de unge har en stor drøm om at blive podere, men fordi de som podere kan få en overenskomstmæssig løn som er højere end den, de har kunnet få på cafeer og restauranter. Det er simpelthen et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

Med sin understregning af vigtigheden af eksistensen af overenskomster i bestræbelserne på at skaffe arbejdskraft til branchen er Allan Busk i øvrigt også på linje med formanden for HORESTA Jan Vinther Larsen, som anbefaler arbejdsgiverne at tegne overenskomst. Så vil man ikke have problemer med at skaffe arbejdskraft, siger han i et interview i Avisen Danmark. Den erfaring har han selv gjort i sin egenskab som direktør for kæden ”Bones”.

Andre muligheder for at skaffe mere arbejdskraft?
Hvis vi til sidst vender blikket mod hele arbejdsmarkedet for at se, hvad der kunne sættes i værk for at imødekomme arbejdsgivernes ønsker om mere – især faglært – arbejdskraft, er der flere muligheder:

Unge uden uddannelse og beskæftigelse
Der er omkring 75.000 15-29 årige unge, som hverken har gennemført, er i gang med uddannelse eller er i beskæftigelse. Her er der et potentiale for at rekruttere mere arbejdskraft.

Udenlandsk arbejdskraft?
Det er også en mulighed at tilbyde jobs til personer, der bor udenfor landets grænser. Her er et af arbejdsgivernes forslag at hente arbejdskraft fra lande udenfor EU. For at det kan ske i et større omfang, mener de, at det er nødvendigt at sænke den eksisterende beløbsgrænse på 445.000 kr., som de ifølge reglerne som minimum skal betale i årlig løn for at måtte ansætte en person, der kommer fra et ikke-EU land. Grænsen vil de have nedsat til 360.000 kr.
At efterkomme erhvervslivets ønsker om mere udenlandsk arbejdskraft åbnede Mette Frederiksen en kattelem for i sin nytårstale: ”Det er vi villige til at diskutere”. Men dog kun for en afgrænset periode og kun indenfor brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Men at rekruttere mere arbejdskraft fra lande udenfor EU er fagbevægelsen lodret imod. Den peger i stedet på, at der stadig er næsten 100.000 fuldtidsarbejdsløse og tusinde af arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere i Danmark at satse på.
– Men hvis der er nogle brancher, som har behov for at ansætte arbejdskraft, som er svært at skaffe her i landet, kan de jo kigge rundt i EU, hvor der millioner af arbejdsløse, hvoraf nogle af dem hellere end gerne vil arbejde i Danmark, siger Allan Busk og fortsætter:
Når arbejdsgiverne hele tiden råber om behovet for mere arbejdskraft, mener jeg, at deres politiske agenda er at få sænket beløbsgrænsen for rekrutteringen af arbejdskraft udenfor EU, så de kan få ansat folk til en endnu lavere løn fra disse 3.verdenslande.

(Eksempler på en vellykket integration af arbejdskraft fra EU i Nordjylland kan man læse om i en artikel i Netavisnord fra 3/12-21. https://netavisnord.dk/oek/udenlandsk-arbejdskraft-paa-det-nordjyske-arbejdsmarked/)

Men i øjeblikket foregår der politiske forhandlinger om at sænke beløbsgrænsen, hvor et af regeringens støttepartier – Radikale – presser på for at få nedsat beløbsgrænsen – sammen med Venstre og Konservative.

Fagbevægelsen peger desuden på, at der i diskussionen om behovet for arbejdskraft ikke er noget nyt under solen. I Politiken gør to af 3F’s økonomer opmærksom på, at selvom erhvervslivets klagesang om manglende arbejdskraft har lydt i de sidste otte år, er beskæftigelsen siden midten af 2014 vokset med 320.000 personer, og at den alene siden sommerferien sidste år er steget med 45.000 personer.

Fagbevægelsen medgiver, at der ikke er altid er overensstemmelse mellem de kvalifikationer, ansøgere har, og dem arbejdsgiveren efterspørger. Men her er løsningen opkvalificering.

Mangel på praktikpladser
Mange unge kan ikke få praktikpladser. På landsplan drejer det sig om tusinder af unge. Tallet for, hvor mange det drejer sig om, svinger efter, hvem man spørger, men i Undervisningsministeriets seneste opgørelse fra november 2021 er tallet 7.855.

Flere praktikpladser kan på sigt være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Men det kniber med lysten hos både private og offentlige arbejdsgivere til at oprette pladserne.

Det er således sigende, at titusinder af private og offentlige virksomheder hvert år har fået bøder på op til 27.000 kr. for ikke at ansætte det antal elever, de ifølge et måltal for virksomhederne er forpligtet til. Det er et led i den såkaldte AUB-ordning – en trepartsaftale indgået i 2016 mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne med det formål, at få flere fra erhvervsuddannelserne i virksomhedspraktik.

I en artikel i Netavisnord 24/4-20 ”Tusinde af unge er – stadigvæk – uden praktikplads” (https://netavisnord.dk/uddanelse/tusinder-af-unge-er-stadigvaek-uden-praktikplads/)
spurgte vi Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om, hvorfor virksomhederne ikke oprettede flere praktikpladser, og om hvordan man forholdt sig til den kritik, der går på, at for mange virksomheder så at sige spekulerer i praktikpladser ved at undlade at tage elever ind for i stedet efter endt læretid at ”snuppe” dem, som ”nabovirksomheden” har uddannet.
Men det ønskede DA ønskede ikke at svare på.

”Ældre” medarbejdere fravælges
I debatten om arbejdskraftmanglen er nogle inde på, at virksomhederne skal smide skyklapperne og se potentialet i at ansætte flere ældre medarbejdere. Det er der da også en del virksomheder, som kan. Bestræbelserne går dog primært på, hvordan man kan fastholde de ældre medarbejdere, man har.
Men mange ”ældre” beretter om, at det er næsten umuligt at få et job igen, hvis de først er fyret fra en stilling, selvom de måske kun er i 50’erne. De har en stærk formodning om, at de kommer nederst i ansøgerbunken, når arbejdsgiverne ansætter folk.

Det passer meget godt med en undersøgelse fra 2021 foretaget af konsulentfirmaet Ballisager, hvor hver femte af de virksomheder, der indgik i undersøgelsen, angiver, at de har frasorteret ansøgere pga. deres alder.

———————-
Topfoto: Wikimedia Commons