Den kommunale budgetlægning er begrænset af et skattestop og en serviceramme, hvilket borgerne i årevis har kunnet mærke i form af nedskæringer i velfærden. Den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL løfter servicerammen, men samtidig skæres der i det såkaldte balancetilskud, så de mindre velstående kommuner, som ikke har en nævneværdig kassebeholdning, ikke kan finansiere den større serviceramme. De må således igen i år varsle nedskæringer i den kommunale velfærd. Det gælder bl.a. Jammerbugt, Frederikshavn og Aalborg kommuner.
Hvert forår fastlægger regeringen i samarbejde med KL bloktilskuddet til kommunerne. Denne statslige støtte medvirker til at sætte rammerne for den kommunale budgetlægning det følgende år.
Der er ikke tale om ligeværdige parter. Forhandlingerne er asymmetriske forstået på den måde, at såfremt KL siger nej til en aftale, vil regeringen egenhændigt kunne diktere rammerne for den kommunale økonomi.
Økonomiaftalen er væsentlig for det serviceniveau, kommunerne kan præsentere sine borgere for, og beløber sig for 2025 til 323 mia., hvortil kommer en ramme på godt 20 mia. til kommunernes anlægsinvesteringer. Aftalen er umådelig vigtig for kommunerne, og dens betydning er samfundsøkonomisk omtrent på niveau med finansloven og indgår dermed i den finanspolitik, regeringen fører.
Økonomiaftalens manglende gennemsigtighed – ikke nogen folkesag
Alligevel er økonomiaftalen næppe nogen folkesag. Modsat finanslovsforhandlingerne fører økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen et stille liv og omtales kun sporadisk i medierne og går formentlig under radaren i de fleste vælgeres bevidsthed, hvilket bl.a. hænger sammen med, at den ikke som finansloven og anden lovgivning underlægges 3 behandlinger i Folketinget og dermed er mindre gennemsigtig. Den fremlægges for Finansudvalget, men politiseres i øvrigt sædvanligvis ikke. Oppositionen benytter sjældent økonomiaftalen til at rejse forespørgsler, hvor den kan kritisere regeringen, men har de facto anerkendt, at det er regeringens prærogativ at indgå aftaler med Kl.
Servicerammen hæves med 3,4 mia., anlægsrammen med 20,3 mia.
Aftalen for 2025 er af regeringen blevet fremhævet som enestående, fordi kommunerne med aftalen får mulighed for markant at løfte de store velfærdsområder: Folkeskole-, ældre- og dagtilbudsområdet. Regeringen og KL er blevet enige om at hæve kommunernes serviceramme med ekstra 3,4 mia.
Af nedenstående tabel ses det, at den nye aftale ganske rigtigt adskiller sig fra de foregående års:
Realløftet i kommunernes serviceramme var under Løkkeregeringen 2015-19 lavt – til tider negativt. Under Mette F.’s første regering 2019 – 2022 var løftet lidt større og positivt i alle årene, så sammenlignet med de sidste 10 år er der tilsyneladende tale om en markant stigning, og kommunerne, der i de foregående år har været kritiske over for den lave vækst i servicerammen, har rost aftalen.
Til gengæld er der ikke noget løft i den tildelte anlægsramme, jf. tabel 2:
Finanspolitiske hensynAt anlægsrammen er så beskeden og på niveau med eller lidt under de foregående år hænger utvivlsomt sammen med finanspolitiske hensyn. Løftet af servicerammen er en finanspolitisk lempelse, som kan være dristig i en situation med fuld beskæftigelse og pres på kapaciteten i bl.a. byggebranchen. Derfor kan der ikke også gives køb på en større anlægsramme, selv om kommunerne efterspørger den.
Økonomiaftalen oversolgt af Wammen
Magasinet NB-Økonomi har analyseret aftalen mellem KL og regeringen og når frem til, at den mildt sagt er oversolgt.
Forklaringen på den store forskel mellem finansministerens løfter og virkeligheden for borgerne i mange af landets kommuner skal findes i, at det ”kommunale selvstyre” er fanget i et krydspres mellem en serviceramme, som angiver, hvor mange penge der maksimalt må bruges på service ude i kommunerne, og behovet for at få finansieret servicerammen.
Hvis man ser alle kommuner under et, så har finansministeren ret i, at økonomiaftalen giver mulighed for betydelige investeringer i velfærden, skriver NB – økonomi.
Men Wammen fortalte ikke, at tekniske justeringer i nedadgående retning af det såkaldte balancetilskud betyder, at finansieringen ikke vil følge med løftet af servicerammen.
Balancetilskuddet reducerer effekten af løftet i servicerammen.
Balancetilskuddet er en del af det kommunale bloktilskud og den kommunale udligning, der skal sikre, at der er balance mellem det udgiftsniveau, der aftales i økonomiaftalen for kommunerne under ét, og de kommunale indtægter.
For 2025 nedsættes balancetilskuddet med 3,2 mia – altså tæt på det løft i servicerammen, som er aftalt med kommunerne for 2025. Summa summarum ender velfærdsforbedringen tæt på 0.
Det betyder, at de kommuner, der i dag er begrænset af finansieringsevnen og ikke af servicerammen, ikke vil have mulighed for at øge serviceniveauet uden at tømme kommunekassen. Og i en lang række kommuner vil der være brug for igen i 2025 at skære på de centrale velfærdsområder for at få enderne til at mødes.
Omvendt vil mere velstående kommuner, der besidder en robust kassebeholdning, kunne finansiere den udvidede serviceramme.
Ikke nogen velfærdsstigning i Frederikshavn, Jammerbugt og Aalborg
I Frederikshavn, som hvert år kæmper med at få de økonomiske ender til at nå sammen, og som budget efter budget er nødsaget til at foretage nedskæringer, siger borgmester Birgit Hansen (S):
– Vi kender endnu ikke den samlede økonomi, da vi mangler oplysninger om, hvor meget vi får som vanskeligt stillet kommune. Jeg har bedt udvalgene finde besparelser for 2025 på 27 mio. Når vi så blot får 10 mio. ekstra fra staten til driften, kan enhver se, at der ikke bliver nogen markant velfærdsstigning – tværtimod. Når f.eks. Langelands borgmester kaster håndklædet i ringen og siger, han ikke orker mere at tage ansvaret for den konstante underfinansiering af Langeland Kommune og de uendelige nedskæringer i velfærden, så forstår jeg ham godt.
I Jammerbugt Kommune siger kommunaldirektør, Holger Spangsberg Kristiansen:
– Kommuneaftalen giver et økonomisk løft til kommunerne, men samtidig et fald i balancetilskuddet.
Samlet medfører økonomiaftalen, at der er behov for besparelser i Budget 2025 i Jammerbugt Kommune, hvilket Kommunalbestyrelsen allerede har igangsat på deres møde i juni, hvor der blev vedtaget besparelser på 18,9 mio. kr.
I Aalborg siger borgmester Lasse Frimand (S):
– Givet den kompleksitet der eksisterer netop i både aftalemodellen og tilskuds/udligningsforholdene, kan vi ikke opgøre præcist, hvad aftalen – isoleret set – betyder for kommunen. Men vi kan konstatere, at vi med aftalen ikke står væsentligt anderledes i Budget 2025, end vi havde forventet ved budgetlægningen for 2024. Det skyldes dog også en række lokale forhold, som f.eks. en anderledes befolkningsudvikling etc.
Derfor forventer vi også, at kommunens opgave med at tilvejebringe og fastholde de varslede reduktioner i de kommende år fortsat vil skulle opretholdes.
Wammen i samråd
SF’s finanspolitiske ordfører, Lisbeth Bech Nielsen, har indkaldt finansminister, Wammen, i samråd for at få kastet lys over den tilsyneladende modsigelse i hans udmeldinger og så den faktiske virkelighed ude i kommunerne.
——-
Hovedfoto Finansministeriet i København. Foto fm.dk
Skriv en kommentar til historien