Vi er alle – i gennemsnit – blevet rigere indenfor de sidste 10 år. Men indkomsterne hos borgerne i landets kommuner er ikke steget lige meget. Og nogle af de kommuner med de laveste indkomstfremgange er de nordjyske. Det viser en analyse fra tænketanken ”Arbejderbevægelsens Erhvervsråd”.
Borgerne i de nordjyske kommuner er i de seneste 10 år blevet rigere – målt på den gennemsnitlige disponible indkomst (indkomst efter skat) renset for inflation. Tallene ses i tabel 1.
Som det fremgår af tabellen svinger den procentvise gennemsnitlige stigning i de disponible indkomster ret meget i Nordjylland: Fra 16 % i Frederikshavn Kommune til 24 % i Vesthimmerland.
Desuden ses det, at det er i kommunerne syd for Limfjorden – Brønderslev Kommune undtaget – hvor borgerne har oplevet de største indkomststigninger.
Nok lidt overraskende er det i Vesthimmerlands Kommune – og ikke som ventet i Rebild – at stigningen er størst. Men på trods af væksten hos borgerne i den vesthimmerlandske kommune er det alligevel Rebildborgerne, der har den højeste gennemsnitlige disponible indkomst på 352.000 pr. år.
Hovedstadskommunerne og de nordjyske
Borgerne i de nordjyske kommuner er altså blevet rigere. Men hvor rige er de blevet i forhold til f.eks. de nordsjællandske kommuner. Det illustrerer diagrammet her med nogle udvalgte eksempler:
I perioden 2011-21 er indkomstforskellene mellem landets rigeste kommuner og de nordjyske altså vokset. I eksemplet i diagrammet er indkomsterne i de to rige nordsjællandske vokset mere end det dobbelte end i de to nordjyske.
I absolutte tal udgør den disponible indkomst i Gentofte i 2021 711.000 kr., i Frederikshavn 271.000 kr.
Hvis man ser på den gennemsnitlige disponible indkomstfremgang på landsplan, voksede denne med 22,1 pct. fra 284.821 kr. i 2011 til 347.898 kr. i 2021, når der korrigeres for inflation
Det er ikke nogen nyhed, at de gennemsnitlige indkomster – og formuer – hos indbyggerne i de nordsjællandske kommuner er større end i de nordjyske. Det skyldes bla. forskelle i uddannelsesniveauet, hvor nordjyderne generelt har et lavere niveau end nordsjællænderne.
Men pointen er, at den geografiske indkomstulighed bliver større og større.
Tilflytternes bidrag er ulige
En af forklaringerne på den voksende, skæve indkomstudvikling i landets kommuner er et forskelligt flyttemønster mellem kommunerne. Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at tilflytterne til disse kommer med et meget uens vækstbidrag til modtagerkommunerne. F.eks. har tilflytterne til Vesthimmerland og Rebild kommuner bidraget med henholdsvis 3,5 % og 2,4 % til den gennemsnitlige disponible indkomst, mens tilflytterne til Aalborg Kommune har bidraget negativt med en tal på minus 2,8 %.
Til sammenligning har tilflytterne til Gentofte beriget kommunen med 11,2 %.
Indkomstniveau og indkomstfremgang
Vi har spurgt senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Sune Caspersen – analysens ophavsmand – hvad forklaringen kan være på den stigende geografiske indkomstulighed blandt landets kommuner.
– Vi ser først og fremmest generelt en større indkomstulighed i Danmark. Noget af den udvikling skyldes, at formueindkomsterne har vokset meget i de senere år. Men der er også sket en større indkomstulighed blandt dem, der er på arbejdsmarkedet.
Sune Caspersen peger på indkomstudviklingen i et bestemt segment.
– Det er især i den absolutte top, vi har set de store stigninger i indkomsterne; især hos den rigeste 1 %. Det er også her, de største formuer findes, og det er sandsynligvis de stærkt stigende formueindkomster, der trækker op i et helt andet tempo end almindelige lønmodtagerindkomster.
– De nordjyske kommuner ligger på mellem 16 % og 24 % i gennemsnitlige stigninger i de disponible indkomster ifølge jeres analyse. Tendensen – med et par undtagelser – er, at kommunerne i Vendsyssel har en lavere stigningstakt end dem i Himmerland. Hvad kan forklaringen være på det?
– Der er generelt en sammenhæng mellem størrelsen af indkomstniveauet og indkomstfremgangen. Kommunerne med de højeste gennemsnitsindkomster – som feks. Rebild Kommune – får generelt også de højeste indkomststigninger. Og flyttemønstret er med til at forstærke den udvikling. Det betyder, at dem med store indkomster vælger at flytte til bestemte dele af landet og er med til at trække indkomsterne op der.
– Er det fordi, man foretrækker at bo i de områder, hvor de andre beboere ligner en selv uddannelsesmæssigt, socialt og indkomstmæssigt?
– Det er jo i hvert fald en mulig forklaring, men vi kan ikke i vores undersøgelse se, hvad der driver dette flyttemønster. Vi kan se, hvordan indkomsterne har udviklet sig på individniveau, men vi spørger ikke, hvorfor man er flyttet til en bestemt kommune. Det, man typisk ser, er når man stifter familie og får børn, har det konsekvenser for, hvor man vælger at bosætte sig.
Lars Løkkes kommunalreform
Den stigende geografisk indkomstulighed hænger også sammen med de centraliseringstendenser, som i mange år har karakteriseret den regionale udvikling i Danmark, hvor der er sket en nettoflytning af indbyggere dels fra landdistrikterne til byerne, dels fra de mindre byer i de enkelte kommuner til de større – den såkaldte dobbelte urbanisering.
En stærkt medvirkende årsag til centraliseringen har været den kommunalreform, som den daværende VK-regering med Lars Løkke som indenrigsminister og med DF’s stemmer vedtog i 2004 til ikrafttræden 1. januar 2007. Her blev 271 kommuner reduceret til 98 og 14 amter forvandlet til 5 regioner.
Kommunalreformen har ikke blot medført nedlæggelse af rådhuse, men også uddannelsesinstitutioner, sygehuse og hundredvis af skoler og daginstitutioner.
Desuden har Politireformen fra 2006 betydet en kraftig centralisering med nedlæggelse af lokale politistationer. Og ved Domstolsreformen i 2007 blev 84 retskredse sammenlagt til 24 og førte til, at mange domhuse blev lukket overalt i landet.
Udflytningsplaner og andre tiltag
Ved valget i 2015 fik oplevede Venstre, at vælgerne i landdistrikterne i stort omfang svigtede partiet, mens Dansk Folkeparti fik en vældig fremgang. Det fik den daværende regering ledet af Lars Løkke til at få vedtaget, at nogle statslige arbejdspladser skulle flyttes til provinsen for at modvirke den centralisering, han selv havde stået fadder til ved kommunalreformen.
Den udflytning har af forskellige grunde vist sig ikke at have haft den store effekt generelt. Kun 20 % af medarbejderne flyttede med ud eller alternativt pendlede fra deres eksisterende bolig til deres udflyttede arbejdsplads. Det boost, som provinskommunerne havde håbet på i form af nye, ofte veluddannede og godt lønnede personer, der kunne bidrage med flere kommunale skattekroner, fandt ikke sted.
Også under Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsregering forsøgte man sig med nogle decentraliseringstiltag. Et bredt folketingsflertal vedtog at pålægge uddannelsesinstitutionerne at flytte 800 studiepladser på de fire velfærdsuddannelser ud fra de største byer og desuden oprette 1.000 nye studiepladser på samme uddannelser i de mindre byer. Men planen er reelt set blevet skrinlagt, fordi den nye SVM-regering har gjort det frivilligt for uddannelsesinstitutionerne at implementere den.
Et andet af den socialdemokratiske regerings tiltag – at etablere op til 24 nærhospitaler – har foreløbigt også lidt en krank skæbne. SVM-regeringen har nemlig besluttet at udskyde etableringen til i hvert fald 2024.
Så alt i alt har de forskellige regeringers decentraliseringsbestræbelser, som kunne have medvirket til rette op på noget af den skæve geografiske indkomst, haft en ringe effekt.
Og i det hele taget ser det ud til, at SVM-regeringen ikke har den store interesse i at rette op den skæve geografiske ulighed. Det er som om, problemet er forsvundet fra den landspolitiske dagsorden.
——–
Netavisnord har også i tidligere artikler beskæftiget sig med ulighed:
21/10-22 Bertil Mortensen: Yderområderne: Er der lys forude? https://netavisnord.dk/politik/yderomraaderne-er-der-lys-forude/
19/2-21 Paul Rode Andersen: To nordjyske MF’ere om den stigende ulighed. https://netavisnord.dk/oek/to-nordjyske-mfere-om-den-stigende-ulighed/
5/2-21 Paul Rode Andersen: Ulighed i Nordjylland og Danmark. https://netavisnord.dk/oek/ulighed-i-nordjylland-og-danmark/
19/6-20 Bertil Mortensen: Yderområderne: Det er op ad bakke. https://netavisnord.dk/politik/yderomraaderne-det-er-op-ad-bakke/
——–
Topfoto: Assy, Pixabay
Skriv en kommentar til historien