Udhuling af dagpengene

Siden midten af 90’erne er der sket en gradvis forringelse af dagpengene, og den periode, hvor man kan oppebære dagpenge, er nu begrænset til 2-3 år. Herfra er ydelsen kontanthjælp med 225 timersregel, loft over ydelserne og afhængighed af samleverens indtægt. Resultatet for nogle familier er fattigdom. Andre tegner private lønforsikringer. Fagbevægelsen ser sin rolle og flexicuritymodellen truet og har blæst til kamp mod udhulingen, men Socialdemokraterne tøver.

Regeringen nedsatte i 2019 en kommission, der skulle undersøge kontanthjælpssystemet og dets samspil med andre ydelser. Den skulle have barslet i slutningen af 2020, men har som konsekvens af coronaepidemien fået udskudt sine anbefalinger til foråret 2021.

Der er derimod ikke noget, det tyder på, at regeringen på kort sigt har tænkt sig at gøre noget ved den fortsatte udhuling af dagpengesystemet for de forsikrede lønmodtagere. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgård har udtalt til Altinget:
– Vi har ikke lige nu og her 10 milliarder kroner at proppe ind i systemet, så vi kan øge kompensationen fra den ene dag til den anden. Det er et meget væsentligt opmærksomhedspunkt, men vi ved også, at der nok ikke er hverken økonomisk eller politisk vilje i Folketinget lige nu.

Dagpengesystemet og flexicuritymodellen
Dagpengesystemet er en central del af flexicuritymodellen, hvor lønmodtagerne som kompensation for, at opsigelsesvarslerne er korte i Danmark sammenlignet med andre lande, i princippet skal modtage en understøttelse, der sikrer dem en nogenlunde bevarelse af levestandarden, såfremt de skulle blive arbejdsløse. Ingen skal gå fra hus og hjem, såfremt de mister arbejdet, har tanken været. I udgangspunktet er kompensationsgraden 90%. Til gengæld herfor skal den arbejdsløse stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Udhuling af dagpengene: Ikke i nærheden af 90%’s kompensation
Dagpengenes værdi i forhold til lønnen er imidlertid gradvist blevet udhulet siden midten af 90’erne.
Figur 1a: Lønudviklingen

Både løn – og dagpengeudviklingen er opgjort i løbende priser.
Kilde: FH pba. DA’s strukturstatistik og Finansministeriets familietypemodel
Figur 1b: Udvikling i dagpengene

Både løn – og dagpengeudviklingen er opgjort i løbende priser.
Kilde: FH pba. DA’s strukturstatistik og Finansministeriets familietypemodel

Det fremgår af fig. 1a og 1.b, at der har været ca. en fordobling af gennemsnitslønnen siden midten af 9o’erne fra godt 200.000 kroner til godt 400.000, hvortil kommer en vækst i indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionen, som nu udgør godt 13% af lønnen. Heroverfor står dagpengene, som i dag ligger på godt 200.000 kroner. Pensionsindbetalingerne ligger i omegnen af 2% af dagpengene, men dog stigende i fremtiden.

Sat på indextal er dagpengeniveauet siden midten af 90’erne vokset langsommere end lønniveauet, jf. figur 2a.
Fig. 2a: Udvikling i løn og dagpenge

Anm.: Indeks 1994=100.
Kilde: FH pba. DA’s strukturstatistik og Finansministeriets familietypemodel
Fig. 2b: Netto- og bruttokompensationsgraden

Anm.: Indeks 1994=100.
Kilde:FH pba. DA’s strukturstatistik og Finansministeriets familietypemodel

Figur 2.b viser, at kompensationsgraden de seneste 25 år ikke har været i nærheden af de foreskrevne 90% af lønnen. Tværtimod viser udviklingen en faldende tendens. Bruttokompensationsgraden adskiller sig fra nettokompensationsgraden derved, at den sidstnævnte opgør kompensationen efter den progressive beskatning og dermed det tilbageværende rådighedsbeløb. Som det ses, ligger kompensationen i dag mellem ca. 60 og 47% afhængigt, af om man opgør den netto eller brutto. Og det går den gale vej frem mod 2025, såfremt der ikke gøres noget.

Stor forskel på kompensationsgraden på tværs af arbejdsmarkedet
Tallene ovenfor er som sagt gennemsnitstal for alle lønmodtagere.Når man opdeler almindelige lønmodtagere på arbejdere og funktionærer, ser udviklingen ud som vist i figur 3. I 2018 var nettokompensationsgraden for arbejdere således 68 pct., hvilket indebærer, at en gennemsnitlig arbejder mister ca. 1/3 af sit rådighedsbeløb under en tilværelse på dagpenge. En funktionær mister ca. halvdelen af sit indkomstgrundlag ved ledighed.

Kilde: FH pba. DA’s strukturstatistik og Finansministeriets familietypemodel

Flere danskere tegner lønforsikringer
Figur 4.

Udviklingen i dagpengene har ført til, at adskillige lønmodtagere nu tegner private lønforsikringer. Af figur 4 fremgår det, at der er sket en voldsom udvikling, så der i dag er ca. 400.000 lønmodtagere (inkl. de 55.000, som HK Privat har tegnet kollektivt for medlemmerne), der har taget sagen i egen hånd og forsikret sig uden om A-kasserne. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad det på sigt betyder for A-kasserne og fagbevægelsen.

3F: 50%’s kompensation undergraver solidariteten og flexicuritymodellen
Fagbevægelsen og specielt 3F kører for øjeblikket en kampagne, der skal rette op på udhulingen af dagpengesystemet. Finn Jenne, 3F formand i Frederikshavn, siger:
– Der er et voldsomt behov for en genopretning, og vi havde håbet, at der i forbindelse med finansloven ville ske en sådan. Det er kun de allerlavestlønnede, der når op på målet om, at dagpengesatsen skal udgøre 90 % af lønnen. Langt de fleste må nøjes med omkring de 50%, når de bliver arbejdsløse. Vi har set en vis imødekommenhed i forbindelse med coronahjælpepakkerne, hvor dagpengeperioden forlænges midlertidigt, men ellers er det småt med hjælp til de arbejdsløse fra Regeringen og Folketinget. Under normale omstændigheder ryger de ud af systemet efter 2-3 år, og kompensationsgraden er konstant faldende.

– Hvordan påvirker den udvikling incitamentet til at melde sig ind i en a-kasse?
– Det er ødelæggende og undergraver solidariteten. Den individualistiske bølge, der præger mange især unge mennesker med relativt høje lønninger, bevirker, at man laver private forsikringsløsninger, og det er en glidebane, som kan undergrave fagbevægelsen, overenskomstsystemet og hensynet til de dårligst stillede. Når man har en egenbetaling på 25%, og kompensationsgraden i gennemsnit ligger omkring de 50%, så er der for mange, der vælger a-kasserne fra.

– Hvordan påvirker det flexicuritymodellen?
– Den får det sværere og sværere i takt med, at dagpengene udhules. Modellen forudsætter jo, at når arbejdsgiverne relativt let kan komme af med folk, så skal de også have en ordentlig kompensation, så de ikke skal flytte fra hus og hjem, hvis de fyres. Sådan er det ikke mere. Flexicuritymodellen er hårdt presset.

De borgerlige: Det skal kunne betale sig at arbejde
– Det er langt hen borgerlige regeringer, der har ansvaret for udhulingen af dagpengesystemet. De argumenterer med, at det skal kunne betale sig at arbejde.
– Den argumentation er helt i hegnet og giver ikke mening, når det er en betingelse for at få dagpenge, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Og jeg kender ikke nogen, der ikke hellere vil have et arbejde end at gå isoleret derhjemme. Og de borgerlige skylder en forklaring på, hvordan der f.eks. i 60`erne og lige før finanskrisen var fuld beskæftigelse samtidig med, at dagpengeperioden var væsentlig længere og kompensationsgraden større.

Næstehjælperne i Frederikshavn
Næstehjælperne blev startet i november 2016 af Jannie Sloth Johansen for bl.a. de mennesker, som er røget ud af dagpengesystemet. Jannie Sloth Andersen siger:
– Næstehjælperne i Frederikshavn hjælper af et godt hjerte de mennesker, der er blevet fanget i fattigdom, enten fordi de er røget ud af dagpengesystemet, er på integrationsydelse eller ungdomsbistandshjælp – eller fordi coronaen har taget deres job. I løbet af en uge kigger 350 familier forbi, og set over en måned kommer 600 forskellige familier og får hjælp.

– I år har vi fået ekstra mange, der har brug for hjælp, fordi de har mistet deres arbejde. Måske har man lige råd til at beholde bilen og sidde i lejligheden eller huset, men mad og tøj er der ikke til, og her kan vi hjælpe. Lige nu er der 630 børn i Frederikshavn, der lever under fattigdomsgrænsen. Børn og familier, hvor det at få tre måltider mad hver dag ikke er en selvfølge. På landsplan er der ifølge tal fra Rockwoolfonden 64.500 børn under fattigdomsgrænsen

Bjarne Laustsen: Bedre dækning nødvendig på sigt

Bjarne Laustsen, MF for Socialdemokratiet, valgt i Frederikshavnskredsen, siger om fattigdommen og udhulingen af dagpengene:
– Det er noget, vi er helt bevidste om, vi skal finde en løsning på, men det er ikke noget, vi kommer til at melde ud i en avis; vi arbejder meget mere strategisk nu end tidligere. Dagpengesystemet er nødt til at være mere robust med bedre dækning for at gøre det mere attraktivt også for de grupper, der har højere løn og lav risiko for ledighed.
———————
Topfoto: Fagbevægelsens Hovedorganisation