Borgerrådgivere – en mangelvare i Nordjylland

Kun tre kommuner – Aalborg, Rebild og Mariagerfjord – ud af de 11 nordjyske kommuner har en borgerrådgiver. Opgaverne for en sådan rådgiver er at rådgive og vejlede borgeren i kontakten med kommunen og at føre tilsyn med kommunens administration. Borgerrådgiverens opgave er overordnet at sikre den enkelte borgers retssikkerhed i forholdet til kommunen.

Det fremgår af en undersøgelse, som den juridiske tænketanken Justitia har lavet i 2020, at blot 42 ud af landets 98 kommuner – svarende til 43 % – har ansat en borgerrådgiver. Men andelen er lavere i Nordjylland, hvor kun Aalborg, Rebild og Mariagerfjord kommuner – svarende til en andel på 27 % – huser en borgerådgiver, mens borgerne i landsdelens øvrige kommuner forgæves må spejde efter uafhængig råd og vejledning, hvis forholdet til deres kommune i en konkret sag er gået i hårdknude. (Justitia: Borgerrådgivere – en sikring af borgernes retssikkerhed. 2020)

Borgerrådgiverens opgaver kan f.eks. bestå i at behandle henvendelser fra borgere og klager over kommunens afgørelser indenfor hele viften af de opgaver, en kommune varetager. Det kan f.eks. dreje sig om kommunens afgørelse om en borgers ressourceforløb, handicapydelse eller byggetilladelse, men også sager om langsom sagsbehandlingstid, manglende orientering om klageadgang og manglende inddragelse af borgeren, mmm.

Borgerrådgiveren kan ikke ændre en afgørelse, som den kommunale forvaltning har truffet – f.eks. i en sag om en kontanthjælpsmodtagers ydelser – men kan vejlede om, hvor borgerens klage kan sendes hen. Heller ikke generelle klager over en kommunes serviceniveau – f.eks. omfanget af den personlige pleje til ældre hjemmeboende – kan borgerrådgiveren gå ind i.

Udover at bistå den enkelte borger fører borgerrådgiveren også tilsyn med kommunens administration.

Er borgernes retssikkerhed under pres?
Ja, det mener tænketanken Justitia, fordi dens undersøgelse viser, at Ankestyrelsen – landets øverste klageinstans på velfærdsområdet -i stigende omfang omgør de kommunale afgørelser, der vedrører kommunes borgere. Enten ved at styrelsen ændrer/ophæver afgørelsen eller ved at den sendes tilbage til kommunen med krav om fornyet sagsbehandling. Tallet for omgørelsesprocenten for de kommunale klagesager ligger i perioden 2015-2019 på mellem 27% og 33 %.

Desuden viser Ankestyrelsens egne undersøgelser, at der desuden er en række sager, som borgerne ikke har klaget over, men som har så mange kommunale fejl, at de var blevet omgjort, hvis der var blevet klaget. Det er ifølge Justitia særligt problematisk, fordi disse sager ”..særligt rammer den udsatte del af befolkningen, som ofte er tilbageholdende med at klage og har vanskeligt ved at anvende klagesystemet”.

De nordjyske kommuner og Ankestyrelsens afgørelser
Hvordan ligger det så med de nordjyske kommuner, hvad angår dels den såkaldte stadfæstelsesprocent, som viser, hvor stor en andel af de klager over kommunernes opgørelser, som Ankestyrelsen stadfæster, dels den omtalte omgørelsesprocent.
Justitias undersøgelse viser, at på landsplan havde kommuner med borgerrådgivere i gennemsnit en lavere omgørelsesprocent end de øvrige kommuner i 2019.

Er det samme tilfældet for de nordjyske kommuner? Her er billedet mere broget, som det fremgår af tabel 1

Det ses af tabellen, at Aalborg Kommune – som altså har en borgerrådgiver – i 2019 har den laveste omgørelsesprocent, mens de to øvrige kommuner med borgerrådgivere – Rebild og Mariagerfjord – har den højeste. Så umiddelbart ser det ikke ud til, at der er en automatisk sammenhæng mellem omgørelsesprocenten og eksistensen af en borgerrådgiver i kommunen. Der er tilsyneladende også andre faktorer, som spiller en rolle for kvaliteten af de kommunale afgørelser.

Økonomisk støtte fra regering og støttepartier
De kommuner, som ikke har oprettet borgerrådgiverstillinger bla. med henvisning til sparsomme økonomiske ressourcer, får en hjælpende hånd i fremtiden. Regeringen og dens støttepartier har nemlig ved de seneste finanslovsforhandlinger besluttet at øremærke 135 mio. kr. til en pulje, som kommunerne kan søge med henblik på at ansætte en borgerrådgiver. Beløbet udgør 30 mio kr. i 2021 og 35 mio. kr. i hvert af de følgende tre år.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) begrunder bevillingen med henvisning til især de handicappedes situation: ”Det må ikke være en kamp at få hjælp, og det er åbenlyst, at retssikkerheden er presset for mennesker med handicap. Borgerrådgivere har været et stærkt ønske fra flere støttepartier og organisationer på området, og jeg er rigtig glad for, at vi nu kan få det udbredt i flere kommuner. Borgerrådgivere kan være med til at sikre, at den rigtige afgørelse bliver truffet første gang og kan forbedre samarbejdet mellem mennesker med handicap og kommunerne, så færre afgørelser ender som en klagesag i Ankestyrelsen”.

Men der var ikke flertal for at gøre det obligatorisk for kommunerne at etablere en borgerrådgiverordning.

– Vi skal satse på at uddanne vore egne folk
Brønderslev Kommune er en af de 8 nordjyske kommuner, som ikke har en borgerrådgiver. Det ser kommunens borgmester – Mikael Klitgaard (V) – ikke umiddelbart som et stort problem.
– Hvis vi skal ansætte en borgerrådgiver, skal vi tage ressourcer fra et andet serviceområde, siger Mikael Klitgaard og fortsætter. – Personligt synes jeg, at vi skal satse på at uddanne vore egne folk til at være dygtige og fungere som en slags borgerrådgivere.
Men han afviser ikke, at kommunen på et tidspunkt vil oprette en stilling som borgerrådgiver, efter at der i finansloven som nævnt er blevet oprettet en central ansøgningspulje på 135 mio.

– Et af argumenterne for af ansætte en borgerrådgiver er, Mikael Klitgaard, at det vil mindske Ankestyrelsens omgørelsesprocent, som for Brønderslev i 2019 lå på 36 %?
– Ja, men en del af de sager, som bliver hjemvist drejer sig om, at vore sagsbehandlere kunne have beskrevet en sag noget tydeligere. En sagsbehandling kræver mange ressourcer, og måske er sagen og afgørelsen ikke tydeligt nok beskrevet for at undgå for meget bureaukrati. Ankestyrelsen er egentligt et godt redskab for kommunens folk. De kan lære noget af en afgørelse og gøre det bedre næste gang. Der er jo tale om meget komplicerede regler.

– Men når reglerne er så komplicerede, kunne det så ikke netop være en fordel for borgerne at have en borgerrådgiver til at hjælpe og vejlede ham/hende?
– Jo, det kan man sige, og det er også derfor, vi vil undersøge det hele nærmere. Og en borgerrådgiver kan selvfølgelig også vejlede borgeren om, hvor han kan henvende sig for at få flere oplysninger. Det har jeg respekt for.

Mikael Klitgaard peger også på, at den vejledningsfunktion findes andre steder i kommunen.
– Det er jo også den funktion, jeg som borgmester og vore udvalgsformænd har. Og det gælder alle byrådsmedlemmerne. Man kan faktisk godt få politikerne til at hjælpe i en sag.
Og der findes også advokatfirmaer, som har gratis borgerrådgivning.

– En guide igennem junglen
Hjørring Kommune har heller ingen borgerrådgiver. Men medlem af Hjørring Byråd, Jørgen Bing (SF), mener, at der er et stort behov for borgerrådgivere. Han hæfter sig især ved de forholdsvis mange fejl, der er i handicapsagerne, hvor Ankestyrelsen har ændret, ophævet og hjemvist en stor del af kommunernes afgørelser.
– Er kommunernes sagsbehandlere ikke godt nok uddannet, Jørgen Bing?
– Det tror jeg bestemt, de er, men der er jo tale om en utrolig kompliceret lovgivning. Og jeg ved fra handicaporganisationer og grupper af ressourcesvage borgere, at det virkeligt kan trække tænder ud at skulle igennem systemet, og at nogle har følt sig helt fortabte i processen. Hvis der var en borgerrådgiver, kunne han/hun tage de borgere i hånden og fungere som en guide for dem igennem junglen.

Helst ser Jørgen Bing, at det blev obligatorisk for hver kommune at have en borgerrådgiver. Men det er der øjensynligt ikke flertal for blandt Folketingets partier. Han har derfor bedt om at få spørgsmålet om ansættelse af en borgerrådgiver i Hjørring Kommune behandlet i byrådet.

Hvor uafhængige er borgerrådgiverne egentligt?
Når en af borgerrådgiverens opgaver er at føre tilsyn med den kommunale administration er det naturligvis vigtigt, at borgerrådgiveren er formelt uafhængig af samme administration. Afgørende er det ifølge Justitia, hvem borgerrådgiveren ansættes og afskediges af: Er det Byrådet, er borgerrådgiveren formelt uafhængig, men hvis det er et af byrådets udvalg – f.eks. økonomiudvalget – eller af borgmesteren, er borgerrådgiveren ikke formelt uafhængig. I Justitia’a undersøgelse fremgår det, at flertallet af kommunernes borgerrådgivere er formelt uafhængige, men af de tre nordjyske kommuner, som har ansat borgerrådgivere, er det kun Aalborg, hvor borgerrådgiveren kan betegnes som formelt uafhængig.

Synlighed
En af betingelserne for, at en borgerrådgiver kan varetage sine opgaver er, at kommunens borgere har kendskab til eksistensen af rådgiveren. I de tre nordjyske kommuner med borgerrådgivere kommer man på deres hjemmeside ved en søgning ubesværet hen til borgerrådgiverens side, og for Rebilds vedkommende optræder ordet ”borgerrådgiver” direkte på forsiden af hjemmesiden, så man med et enkelt klik komme ind på rådgiverens side.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen