Hvad skal vi med landsbyer?

Hvordan skal de nordjyske landsbyer udvikle sig? Hvad er de væsentligste problemstillinger for landsbyer og landdistrikter i Nordjylland? Til efteråret skal Aalborg Kommune vedtage en ny landdistriktspolitik, som skal gælde for de kommende 4 år. Her opstilles de overordnede rammer for landdistriktspolitikken. Der er ikke råd til alt – og planen kan være et vigtigt redskab i kampen om midlerne. Allerede nu er der gang i diskussionerne.

Der er så dejligt ude på landet. Her kan man opleve tryghed og nærhed. Der er lys og luft, tid og plads, nem adgang til natur, høj grad af tryghed.
Men der er ikke mange busser, Nordjyske Jernbaner holder kun ved udvalgte, oftest lidt større byers stationer. Der er langt mellem skoler og butikker, der mangler mødesteder og forsamlingshusenes økonomi er oftest stærkt presset.
Hvordan skal de nordjyske landsbyer udvikle sig? Skal de udvikles eller afvikles? Hvad skal der satses på, hvis de tyndt befolkede områder skal have bedre muligheder? Er det væsentligste lys og luft eller forsamlingshuse og busruter? Skal der køre busser hver time eller skal man planlægge efter at alle har 2 biler i carporten?

Eksisterende planer
På landsplan har der længe været arbejdet med problemstillingen. Erhvervsministeriet udsender årligt en regional- og landdistrikspolitisk redegørelse til folketinget med fokus på demografi, beskæftigelse og erhvervsmæssig udvikling i landdistrikterne, ligesom der blev nedsat et udvalg for levedygtige landsbyer i 2017. I en rapport fra erhvervsministeriet hedder det at ”det er en vigtig prioritet for regeringen at der er gode rammer for vækst og udvikling i landdistrikterne”.

De nordjyske kommuner har alle udarbejdet rapporter og handlingsplaner for landdistrikterne.
I Aalborg Kommune har politikken om landdistrikterne haft udgangspunkt i den overordnede 4-årsplan ”Landdistriktspolitik 2014-2018”. I forordet fremgår det, at ”Landdistriktspolitik 2014-2018 er et fælles redskab for borgere, foreninger, organisationer, virksomheder og Aalborg Kommune til at arbejde med udvikling af kommunens landdistrikt”.
Som det fremgår af titlen er aktualiteten ikke overvældende, der skal vedtages en ny rammeplan i løbet af 2019. Hvornår planen skal endeligt udformes – og behandles i byrådet – har byrådet og forvaltningen endnu ikke taget endelig stilling til.

Men p.t. er der rig lejlighed til at diskutere udviklingen – muligheder og begrænsninger, principper og økonomi.

De væsentligste diskussionspunkter for landdistrikter i Aalborg Kommune
Landdistrikter er måske ikke det første, man tænker på, når man taler om Aalborg Kommune. Aalborg som center fylder meget, der er meget stor forskel på centret og periferien – mellemstore byer som Svenstrup og Nibe, små byer som Lundby, Ellidshøj og Volsted og bebyggelser i det åbne land.
På landsplan bor cirka en million danskere i landsbysamfund med under 1000 indbyggere eller i det åbne land. Fordelingen i Aalborg Kommune er noget anderledes – det gør ikke behovet for en diskussion af områdernes udvikling og vilkår mindre væsentlig.

Den 7. februar holdt Aalborg kommune et såkaldt kick-off-møde for alle interesserede om den kommende landdistriktspolitik. Kommunalpolitikere og embedsmænd med rådmand for Sundheds- og kulturforvaltningen Mads Duedahl (Venstre) i spidsen stod for arrangementet. Almindelige borgere og aktive fra borgerforeninger og samråd i Aalborg Kommune fyldte Gigantium – nå ja, ikke den store sal, men et mødelokale, hvor godt 300 aktive fra landdistrikterne var samlede.

På mødet lagde byråd og forvaltning op til en positiv diskussion af landdistrikternes fordele. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen pointerede som oplægsholder at tiden taler for landsbyerne. Der sker generelt en tilvækst i landsbyerne, mens det åbne land bliver tyndere befolket. Ved 22 borde blev landdistrikternes positive værdier og mulige profileringer diskuteret
En afstemning om de væsentligste forhold for landdistrikterne viste at aktivitets- fritids- og kulturudbud var væsentligst blandt deltagerne, fulgt af kollektiv trafik og skoler. Ikke nødvendigvis forhold, som fungerer perfekt. Ved en diskussion ved bordene fremgik det klart, at der er mangel på kollektiv trafik – i Lundby er der f.eks. 5 km til nærmeste stoppested – og finansieringen af driften af forsamlingshuse og kulturudbud de fleste steder er problematisk.

Det er nogle af de steder, landdistrikterne må kigge meget misunderligt mod centret i Aalborg.
Det må lægge et vist pres på byrådspolitikerne, som vel nødvendigvis må tage hensyn til disse prioriteringer i deres opstilling af den endelige plan. At bedre offentlig transport så senere kræver øgede bevillinger er en helt anden sag, som der må følges op på efter vedtagelsen af planen.

LAK Aalborg
Landsbyerne i Aalborg Kommune er organiserede i foreningen LAK Aalborg – Cirka 50 landsbyer i Aalborg Kommune er medlemmer af foreningen, hvis formål det er at ”gøre livet lidt lettere for landdistriktsforeningerne i Aalborg Kommune”, ligesom foreningen bruges som talerør for landdistrikterne i forhold til Aalborg Kommune.

Foreningens formand, Jørgen Folkvang, har tidligere udtalt til Nordjyske, at han ikke har den store tiltro til at kommunens nye plan vil indeholde den store nytænkning.
Der er altså nok af problemer at tage fat på – men tilsyneladende også stor vilje til at bedre forholdene. Vi vil her på Netavisnord følge arbejdet med diskussionen og udformningen af den nye landdistriktsplan og ikke mindst de opfølgende forhandlinger om budgetterne, ligesom vi vil gå mere i dybden med LAK´s indstilling. Derudover vil vi se på arbejdet i de øvrige nordjyske kommuner.