Kollektiv trafikplan

Aalborg Kommune skal have en ny kollektiv trafikplan. Et udkast er sendt i høring. Her skitseres mange fremtidige muligheder, og planen er samlet et væsentligt redskab i kampen for bedre trafikforhold med mindre trængsel og færre miljøproblemer. Planen skal ses i sammenhæng med den øvrige trafikpolitik. Den skal danne udgangspunkt for senere konkrete handlinger, og først med kommende budgetforhandlinger vil planens betydning blive tydelig. Men aktuelt har Aalborg muligheden for at prioritere til fordel for kollektiv trafik og grønne løsninger.

Plusbus og flextur. Samkørsel, billetapp. Knudepunkter, telebus, plustur.
Der er mange nye begreber i spil, når man skal diskutere fremtidens kollektive trafikpolitik. Og diskuteres skal der, fordi Aalborg Kommune har sendt et udkast til planen ”Kollektiv Trafikpolitik” i offentlig høring blandt berørte organisationer.

Høringsperioden varer ind til 9. oktober klokken 12.00. En række foreninger er af sundheds-og kulturudvalget – som står for den kollektive politik i Aalborg Kommune – inviterede til at være med, blandt andet chauffører og busentreprenører, kommunens samråd og seniorråd, studenterråd og studentersamfund, delecykel- og deleløbehjulsudbydere, kommunens større virksomheder og erhvervsrådet. Man kommer vidt omkring – selv noget, der i indbydelsen hedder Dansk Forgænger Forbund er inviteret med.

Og selvom der nok skulle have stået Dansk Fodgænger Forbund, er forgængere vel noget, der er brug for. Kommunens mål er at blive foregangskommune inden for den kollektive trafik, både for at forbedre fremkommeligheden i kommunen og for at øge mulighederne for at leve op til de danske klimamål.

Ingen tvivl om, at trafikpolitikken i Aalborg opleves som problematisk – med trængselsproblemer i myldretiden, både på veje, p-pladser og på visse linjer i den kollektive trafik, mens der er overflod af p-pladser og plads i busser i den øvrige tid. Den kollektive trafik har i høj grad behov for et løft.
“I Danmark, som er et af verdens allerstørste udledere af CO2 per indbygger, har vi undladt at gennemføre relevante initiativer på transportområdet de seneste 30 år. Vi har tværtimod fremmet individuel transport, og beslutningstagerne er tilmed stolte af det, hed det i artiklen i Politiken den 28/9 2020, ”Nej, elbiler er ikke grønne, de er ikke bæredygtige, og de bliver det aldrig” af Reiner Burgwald, sektionschef i FOA.

Nu har Aalborg Kommune med den nye plan muligheden for at skabe et redskab, der kan skabe grobund for relevante initiativer på transportområdet!

Formålet med kollektiv trafikplanen
Det overordnede mål for planen for den kollektive trafik er at skabe bæredygtig mobilitet og at reducere kørsel alene i bil.
I forordet hedder det:
”En attraktiv kollektiv trafik skal – i samspil med andre bæredygtige mobilitetsformer som cykel, gang eller en kombination af disse – spille en afgørende rolle og bidrage væsentligt til kommunens overordnede mål om blive CO2-neutral i 2050.”
Trafikplanen skal være ”rammesættende for den fremtidige planlægning af den kollektive trafik. Dette gælder i forhold til den eksisterende betjening af kommunen med kollektiv trafik, men ligeledes principperne for, hvordan fremtidige byområder skal betjenes”.

Planen for kollektiv trafik opstiller altså den langsigtede målsætning for den kollektive trafik. De konkrete handlinger, som skal sikre realiseringen af målene, vil ”løbende blive tilpasset den tidsmæssige, teknologiske og geografiske udvikling”.

Kollektiv trafik i Aalborgs centrum
Man skal nok vare sig for at sige, at den kollektive trafik i Aalborg kører på skinner. Men i hvert fald findes der som udgangspunkt et velfungerende bybusnet med 12 linjer, der kører 6.4 mio. kilometer årligt. Fremtidens rutenet vil blive domineret af de nye plusbus-ruter, som skal minimere de problemer, den kollektive trafik oplever i dag. Trængselsproblemerne i Aalborg-området giver fremkommelighedsproblemer også for busserne, og den kollektive trafik kæmper med et image-problem, hvor en brugerundersøgelse peger på, at kunderne oplever for høj rejsetid og for store forsinkelser.

Det tager planen højde for ved at arbejde for plusrutens udbredelse og ved at skabe korridorer, hvor den kollektive trafik prioriteres højere end biltrafikken ved hjælp af busveje.
Konkurrencedygtighed på tid og forbedring af rettidighed samt udfasning af fossile brændstoffer er de klare mål for bustrafikken i Aalborgs midtby.

Inddeling i geografier
Aalborg Kommune er langt fra nogen homogen størrelse. Derfor inddeler den kollektive trafikplan kommunen i 4 geografier – med meget forskellige forhold. De 4 geografier er:
– Aalborg by
– oplandsbyer
– landsbyer og det åbne land
– Norddanmark

Aalborg by rummer to tredjedele af kommunens indbyggere. Området er præget af tilflytning, flere arbejdspladser og flere besøgende. Ikke mindst Aalborg Universitet giver øget tilflytning – og øget behov for transport. Trafikmæssigt er problemerne langt overvejende fremkommelighed og trængselsproblemer.

Oplandsbyerne består af de 12 største byer i kommunen udover Aalborg – Frejlev, Svenstrup, Godthåb, Vadum, Vestbjerg, Vodskov, Vester Hassing, Hals, Gistrup, Klarup, Storvorde, Hals.
Her bor 20 % af kommunens indbyggere, og der opleves et øget trafikpres. Planen opstiller, at der her er behov for gode forbindelser til og fra Aalborg, ligesom de 12 byers position som lokale centre for oplandet skaber behov for gode forbindelser mellem oplandsbyer med kort indbyrdes afstand og gode transportmuligheder fra landsbyer/det åbne land til oplandsbyerne.

Landsbyer og det åbne land består af 60 mindre byer + boliger i det åbne land. Her bor 15 % af indbyggerne i Aalborg Kommune. Her påviser trafikplanen at landsbyer typisk er afhængige af funktioner i større byer, ikke mindst indkøbsmuligheder, så forbindelser mellem landsbyer indbydes og fra landsbyer til oplandsbyer er ”afgørende for både indkøb, fritidsliv og hverdagsliv”.

Kollektiv trafik i oplandsbyer, landsbyer og det åbne land
Et af de springende punkter er, hvordan den kollektive trafik skal udvikles i kommunens landdistrikter.
Her er synspunkterne forskellige. En holdning er, at det hverken miljømæssigt eller økonomisk er forsvarligt fortsat at have store busser kørende på vejene, når der kun er 2-3 passagerer i hver bus. Alle husstande har jo i forvejen mindst 2 biler stående, så der er ikke behov for kollektiv trafik. Og kollektiv trafik vil jo give underskud, hvis der ikke er tilstrækkeligt grundlag.

Den modsatrettede holdning er, at der er behov for kollektive transportmuligheder, også i de mindre befolkede egne af kommunen – og at en udbygning af mulighederne vil føre til at flere vil benytte busserne. Her skal den kollektive trafik ikke nødvendigvis give overskud – den skal være en aktiv del af en samlet politik, der muliggør det gode liv.

Et centralt afsnit i planen for den kollektive trafik hedder ”Fra kollektiv trafik til mobilitet”.
Her hedder det, at den kollektive trafik skal være forandringsdygtig og udnytte de muligheder, den teknologiske udvikling giver.
Planen ser det som en målsætning, at flere rejser sammen og at der skabes sammenhæng mellem de forskellige transportformer.
Kommunen arbejder her med bedre sammenhæng mellem kollektiv transport og andre transportmuligheder. Gang, cykling, delebiler, opsamlingssteder, flexture, ja sågar droner nævnes som mulige fremtidige løsninger.
Målsætningen er konkret, at kun 20 % af transporten i 2025 og 15 % af transporten i 2040 foretages alene i bil. Fokus skal være på alternative løsninger, med hovedvægt på delebiler og skift mellem private og kollektive former samt transportformer, hvor man skal bestille sin flextur i forvejen.

Hvordan det hænger sammen med planens optegnelse af, at skift og ventetider opleves som de største problemer blandt brugerne, kan man kun gisne om…

Et eksempel
”Rejseplanen kan desværre ikke finde en forbindelse mellem de 2 indtastede adresser på denne dag og tidspunkt”. Denne besked kan man komme ud for, når man søger kollektiv transport ud over busmuligheder. Mulighederne gælder delecykler, samkørsel og bybil.

Den indtastede tur var en fuldstændig tænkt tur fra Ellidshøj i kommunens sydlige udkant til covid 19-testcentret i Nørresundby en lørdag formiddag i september. Med en flextur fik man et tilbud på en tur på 1 time og 21 minutter til en pris på 240 kroner. Prisen er dog senere blevet reduceret væsentligt, til gengæld skal man nu gennem flere skift. Der er ingen bybusser i Ellidshøj – det nærmeste stoppested er 5 kilometer væk – men med regionalbus til Aalborg og bus nummer ét kan turen gøres for 24.80 kroner og tage 53 minutter.
Til sammenligning vil den samme tur i bil ifølge Google Maps tage 16 minutter.

Alternativerne til den private biltrafik er altså ikke p.t. tilstrækkeligt tillokkende.
Ordningerne er selvfølgelig ikke fuldt udbyggede. Men der skal en kraftig forbedring til, hvis mulighederne skal være lukrative for indbyggerne i landdistrikterne.

I Ellidshøj – og i det hele taget langs jernbanesporene – kunne man jo bygge flere stationer…
Aalborgs trafikplan går altså lidt den modsatte vej og anbefaler mere private løsninger i de tyndt befolkede områder – med satsning på elbiler og delebiler som muliggør en formindsket C02-udledning.

Tanken om elbiler – og dermed også delebiler – skydes i den grad ned i den tidligere omtale artikel i Politiken, ”Nej, elbiler er ikke grønne, de er ikke bæredygtige, og de bliver det aldrig” af Reiner Borgwald. Hans hovedsynspunkt fremgår klart af underrubrikken:
-”Transportområdet bliver ikke grønt, så længe vi fortsætter med at tænke individuelle løsninger.”
Videre hedder det:
”Det eneste grønne, der kan være ved en personbil, er farven…En kæmpe Tesla-kolos på op til 2,5 tons metal og plastik, oftest med kun en person i bilen, kan aldrig være grøn i klimamæssig og bæredygtighedsmæssig forstand….
Hybrid- og elbiler udleder efter mange års kørsel mindre CO2 end en konventionel bil, og kommer strømmen fra vedvarende energi, er det bedre, end hvis den kom fra kul. Men grøn er individuel persontransport altså ikke, og bæredygtigt bliver det aldrig.
Cyklen er et grønt transportmiddel, og mange flere ville bruge den, hvis transportsystemer blev sammentænkt, og de fik en smule af de subsidier, som olieindustrien modtager.
Grøn transport…finder sted på skinner, på havet, i (el)busser eller lignende. Ligesom det er grønt at begrænse transportmængden mest muligt.”

Offentlig debat om fremtidens løsninger!
I de senere år har vi set en klart stigende tendens til, at borgergrupper, beboerforeninger, samråd og almindelige borgere har interesseret sig for den lokale planlægning og har deltaget i offentlige debatter og høringsperioder. Det har f.eks. været tilfældet med hensyn til p-pladser på Aabo Plads og udformningen af den regionale udviklingsstrategi. Man har set både mange indsigelser og konstruktive forslag.

Det er en positiv udvikling for det lokale demokrati, og der er al mulig grund til at engagementet fortsættes med arbejdet med den kollektive trafikplan. Den kollektive trafik er klart et område, hvor mange modsatrettede interesser mødes. Der varsles mange nye tiltag, der er mange nye, spændende initiativer – og også mange uløste problemer.

I covid-tider er den kollektive trafik presset, men forhåbentligt er man i plandebatten i stand til at se ud over sundhedsproblemer i den nærmeste fremtid og fortsætte diskussionen om fremtidens kollektive trafik med en fortsat udbygning og udnyttelse af de mange nye muligheder – for at komme trængselsproblemer, ressourceforbrug og forurening samt mastodontbyggeplaner af nye motorveje til livs.

Elbiler og delebiler er ikke grønne løsninger – men ingen muligheder skal være uprøvede, når fremtidens trafikproblemer skal løses. Derfor er høringsperioden så vigtig. Og derfor er planen for fremtidens kollektive trafik i Aalborg Kommune så vigtig.

Det bliver spændende at følge (og deltage i) debatten om den kollektive trafikplan de nærmeste dage, de bliver spændende at følge sundheds – og kulturudvalgets og senere byrådets arbejde med planen. Ikke mindst bliver det spændende at se, hvor vidt byrådet har mod og overblik til at satse på løsninger, der satser på den kollektive trafik og som kan modstå kravene om flere motorveje og p-pladser til den private trafik.

Kul på, sagde man i gamle dage. Debatten her skulle gerne pege på mere bæredygtige løsninger!
———————
Topfoto ©Henning Quist Hansen