- Uddannelse

Ny karakterskala på vej

Author profile

For nylig har en ekspertgruppe barslet med en rapport, der indeholder fire forslag til en ny karakterskala for uddannelsessystemet. Et sådant udspil har været længe ventet, for i de senere år har den eksisterende 7-trinsskala – gående fra -3 til 12 – været udsat for en kraftig kritik. Ekspertgruppens rapport skal danne grundlag for et forslag fra regeringen om en ny karakterskala, der forventes at komme senere på efteråret.
Men vil det nye udspil være bedre end den eksisterende skala? Og er karakterer i det hele taget nødvendige?
Af ekspertgruppens fire forslag vil to af dem sandsynligvis have de største chancer for at falde i politikernes smag.
Det ene af dem bygger på en ”videreudvikling af den nuværende 7-trinsskala” (-3, 00, 02, 4, 7,10, 12) og indeholder karaktererne 00, 02, 4, 6 ,8, 10, 12.

Det andet benævnes en ”ny karakterskala” med karaktertrinnene 0, 1 ,2, 3, 4, 5, 6.

De to sidste af ekspertgruppens forslag, som nok ikke vinder tilstrækkeligt gehør hos de flertallet af politikerne, er dels et forslag om at vende tilbage til den gamle 13-skala, dels et forslag om at indføre den såkaldte engelske karakterskala, som bygger på et pointsystem, som går fra 0-100.

De to første forslag vil blive behandlet senere i artiklen.

Hvorfor ny karakterskala?
Den nuværende 7-trinsskala har ikke haft så lang levetid som tidligere karakterskalaer. Den trådte i kraft i 2006 som afløser for 13-skalaen, der blev indført i 1963 (for universiteterne først i 1971). 7-trinsskalaen indeholder som nævnt karaktererne -3, 00, 02, 4, 7, 10 og 12. Bertel Haarder (V) – den daværende undervisningsminister – begrundede primært ændringen til det ny karaktersystem med, at det ville gøre det muligt at sammenligne med den mest anvendte, europæiske skala, den såkaldte ECTS, som også har 7 karaktertrin, men som består af bogstaver i stedet for tal (A, B, C, D, E, Fx, F). I udlandet kendte man ikke 13-skalaen, og det gjorde det sværere for danske studerende at blive optaget på de udenlandske uddannelsesinstitutioner. Topkarakteren 12 i 7-trinsskalaen kom til at svare til topkarakteren A i ECTS.

Kritik af 7-trinsskalaen
Da den ny skala blev introduceret i 2006/07 blev den ikke modtaget med jubel overalt, især ikke i undervisningskredse. Kritikken gik – og går stadigvæk – på flere elementer i karaktersystemet:

Minus-karakter: Absurd og ikke sammenlignelighed med ECTS
Mange undrede sig over og kritiserede, at man kunne lave en skala med en minus-karakter (-3).
For det første er der ingen minus-karakter i ECTS-skalaen, så hvordan kunne Bertel Haarder så bruge som hovedbegrundelse for 7-skalen, at den skulle være sammenlignelig med ECTS – den mest benyttede karakterskala i udlandet.
For det andet anså mange det for absurd, at man som elev/studerende ligefrem kan lave en præstation, som kan bedømmes til mindre end ingenting. Det vil også være et spark til de svage elever, blandt dem elever med udenlandsk baggrund.

Vi har spurgt lektor på Støvring Gymnasium, Steen Madsen, hvordan han opfatter minus-karakteren.
– Det er en mærkelig karakter at have på en karakterskala. Den er også overflødig, fordi man jo i forvejen har en anden dumpekarakter, nemlig 00. Desuden har det vist sig, at -3 kun bruges ret sjældent.

Lektor Steen Madsen, Støvring Gymnasium. Arkivfoto ©Bertil Mortensen

For store spring
Om 7-trinsskalaens spring på 3 mellem midterkaraktererne 4-7-10 siger Steen Madsen:
– Der er for langt mellem karaktererne her. Det betragter jeg som det væsentligste problem med den nuværende skala. Det er svært at nuancere præstationer, der ligger omkring 7-tallet.

Samme kritik af de store spring mellem midterkaraktererne lyder fra ekspertgruppen. Karakteren 4 i 7-trinsskalaen skulle svare til karakteren 7 i 13-skalaen, karakteren 7 til 8-9 og karakteren 10 til 10. Det betyder, at lærere og censorer har følt, at de har manglet muligheden for at differentiere mellem præstationerne i midterfeltet. Og eleverne/de studerende kan ikke i samme grad som tidligere se, om de har forbedret sig og gået fra feks. 8 til 9. Det har virket demotiverende for nogle og betydet, at de ikke har fundet det umagen værd at lægge mange kræfter i at forbedre deres præstation, hvis den alligevel ikke kan aflæses i karakteren.

Måske har lærernes manglende mulighed for at differentiere mellem præstationerne også haft den effekt, at man har været tilbøjelig til at give eleven/den studerende den højeste af karaktererne, hvis valget f.eks. har stået mellem at give et 7-tal og et 10-tal. Altså, om der er gået inflation i karaktererne.

Inflation i karaktererne?
Om der er sket en inflation i karaktergivningen, som nogle hævder, siden indførelsen af 7-trinsskalaen, har både Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Danmarks Statistik vurderet.

EVA konkluderer i en rapport fra 2019, at for grundskolerne og for de gymnasiale uddannelser er der kun sket en mindre stigning i karaktererne fra 2007 og frem til 2017, som er den periode EVA har undersøgt.
Derimod er der på de videregående uddannelser skete et karakterskred, ”idet der er for stor en andel af høje karakterer (10 og 12) og for lille en andel af lave karakterer (02 og 4) i forhold til det forventede….Karaktererne er særligt høje i forbindelse med de afsluttende opgaver”.

Men i en mere aktuel undersøgelse fra Danmarks Statistik fremgår det, at karaktergennemsnittet i gymnasiet er steget fra 6,6 i 2010 til 7,2 i 2018. Og det gælder i øvrigt alle grupper af elever: Kvinder, mænd, indvandrere/efterkommere og elever af forældre medbåde høj og lav uddannelse.

– Hvordan opfattes det af eleverne, hvis de får et 7-tal, Steen Madsen? Nogle mener, at det er kommet dertil, at eleverne bliver meget skuffede, hvis de ved en eksamen kommer ud med et 7-tal, selvom det angiver en ganske god præstation og jo svarer til det gamle 8 eller 9-tal.
– Det kan man ikke sige noget generelt om. Mange elever er glade for et 7-tal, hvis deres standpunktskarakterer har ligget under 7. Men det er klart, at om man får et 7- eller et 10-tal har relativ stor indflydelse på, hvilket karaktergennemsnit, eleverne opnår, og dermed også for deres chancer for at opfylde adgangskravene til de forskellige videregående uddannelser. Jeg kender godt diskussionen om, at 7-tallet er devalueret. Men man skal huske på, at gennemsnittet i gymnasiet ligger omkring de 7.

Arkivfoto ©Bertil Mortensen

De allerdygtigste
En tredje kritik er gået på, at 7-trinsskalaen i modsætning til 13-skalaen ikke har en karakter, som kan honorere den ekstraordinært gode præstation. 7-trinsskalaens højeste karakter – 12-tallet – dækker både over det gamle 11-tal og 13-tal.
Den tidligere undervisnings- og forskningsminister, Tommy Ahlers (V), forsøgte at komme den kritik i møde ved at foreslå at supplere 7-trinsskalaen med karakteren 12+ som et slags 13-tal fra den gamle skala. Det forslag blev ikke ligefrem mødt med jubel hos de studerende, og den nuværende uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), har da også skrottet ideen. Den er heller ikke med i nogen af de fire modeller, som ekspertgruppen opererer med.

Mangler i stedet for præstationens positive sider
Men den hårdeste kritik af 7-trinsskalaen har nok været, at den er indrettet, så den betoner mangler fremfor positive elementer ved en præstation. Eleven/den studerende starter som udgangspunkt feks. i en eksamenssituation med 12, og eksaminator og censor trækker så karakteren nedad i takt med de mangler, der fremkommer ved elevens/den studerendes præstation. F.eks. gives midterkarakteren 7 ”for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler”.
Skalaen bidrager efter manges mening til at fremme en slags ”nulfejlskultur”, hvor det for eleven/den studerende gælder om ikke at lave fejl og ikke tage chancer og komme med nye, måske meget relevante, indspark.

Her er to af de fire nye forslag/modeller fra ekspertgruppen
* Første forslag/model: ”Den videreudviklede 7-trinsskala”:
Denne skala ser sådan ud sammenlignet med den nuværende 7-trinsskala (se 2. spalte i tabel 1 nedenfor):
Som det ses, er de store spring i midtertrinene i den foreslåede model væk. Desuden er minuskarakteren -3 forsvundet. Der er kun én dumpekarakter. Og modellen giver – i modsætning til den gamle 13-skala – stadigvæk mulighed for at sammenligne med den gængse europæiske 7-trinsskala (ECTS-skalaen)

Tabel 1: Den nuværende, den videreudviklede og den ny karakterskala

Note: De røde felter angiver dumpekaraktererne

* Andet forslag/model: ”Ny 7-trinsskala”
Som et forslag til en – i hvert fald delvist – ny karakterskala præsenterer ekspertgruppen skalaen i tabellens 3 spalte.

Umiddelbart synes der ikke reelt at være den store forskel på de to modeller. I forslaget til den ”ny skala” er de store spring i midterkaraktererne ligesom i ”videreudviklet skala” også væk. Det samme gælder minuskarakteren, der er ligeledes kun én dumpekarakter, og en international sammenligning af karaktererne er også her mulig.

Men ekspertgruppen nævner, at det kan være en ulempe, at trinene i den anden model har et vist sammenfald med trinene i den nuværende 7-trins-skala (0, 2, 4), således at nogle af de nye karakterer kan forveksles med karakterer i 7-trinssskalaen.

Desuden anføres det, at implementeringsfasen – den forberedende fase til at gøre underviserne fortrolige med den ny skala – vil kræve en ”stor informationsindsats, så der skabes konsensus om dens brug” – selvom skalaen altså på mange måder ligner den videreudviklede 7-trinsskala.
Derudover skal der udarbejdes en mere omfattende omsætningstabel af eksamensresultater og karakterer fra 7-trinsskalaen til den ”nye karakterskala” i modsætning til den ”videreudviklede 7-trinsskala”.

Arkivfoto ©Bertil Mortensen

Er karakterer i det hele taget nødvendige?
Ekspertgruppen behandler også spørgsmålet om, hvorvidt karakterer i det hele taget er nødvendige. Konklusionen er, at det er nødvendigt at have karakterer i dele af uddannelsessystemet – bla. som middel til at regulere adgangen til de videregående uddannelser. Men den vurderer også, at ”der er dele af uddannelsessystemet, hvor brugen af karakterer med fordel kan begrænses. Det gælder ikke mindst i grundskolen”. Det begrundes bla. med, at ”karakterer kan påvirke elevers faglige resultater og motivation negativt”.

Men ekspertgruppen peger også på, at forsøg med karakterfrihed i 1. G har vist, at ”eleverne oplever, at det giver et bedre læringsmiljø med mere fokus på læring frem for præstation, når der ikke foregår bedømmelse med karakterer”. Samtidigt bliver eleverne dog også mere usikre på, hvilket fagligt niveau, de står på.

Danmarks Evalueringsinstitut har i år udgivet en rapport over et forsøg med karakterfri 1.G klasser på 15 gymnasier med i alt 1920 elever. Forsøget fandt sted i skoleårene 2017/18 og 2018/19. Eleverne har under forsøget ikke fået standpunktskarakterer og heller ikke karakterer for skriftlige opgaver, mundtlige oplæg og lignende, men har løbende fået feed back/forward på deres præstationer med andre evalueringsmetoder.

Baggrunden for at lave forsøget med karakterfri klasser har været, at en del elever har oplevet et præstationspres pga. et ret ensidig fokus på karakterer.

Mange elever angiver, at fraværet af karakterer kan flytte fokus fra de bekymringer, forventninger og skuffelser, som karaktererne kan skabe i hverdagen, til at de i højere grad kan fokusere på faglig forståelse og læring.

Det overordnede resultat af forsøget har været, at 2/3 af eleverne har været ”overvejende tilfredse” med en karakterfri 1.G.
Men eleverne har faktisk et ambivalent forhold til karakterer, som det også fremgår af undersøgelsen: ” På den ene side oplever eleverne, at karakterer kan skabe et stort pres og fylde uforholdsmæssigt meget i deres bevidsthed i hverdagen og i undervisningen. På den anden side har karakterer også stor praktisk og symbolsk betydning for eleverne, hvorfor de opleves som vigtige og kan være svære at undvære”.

Det videre forløb
Opgaven med at reformere karaktersystemet ligger nu på politikernes bord. På baggrund af de udtalelser, der allerede er kommet fra nogle af partierne på Christiansborg, er der ikke noget, der tyder på, at den nuværende 7-trinsskala overlever. Beslutningen om indførelsen af en ny skala skal tages i efteråret.
———————
Top/arkivfoto ©Bertil Mortensen

0 0 votes
Article Rating

Om skribenten Bertil Mortensen

Læs alle artikler af Bertil Mortensen
Subscribe
Notify of
guest
1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
erik lægdsgaard
erik lægdsgaard
20/10/2020 17:31

Karakterfast artikkel…..spændende hvad der bliver besluttet…