– Kritik for kritikkens skyld

Det har ikke skortet på kritik fra opposition og medier af regeringens genåbningsstrategi. Men Ole Stavad – nuværende regionsmedlem for Socialdemokratiet og tidligere skatteminister og byrådsmedlem i Jammerbugt Kommune – mener, at både oppositionen og medierne oftest har kritiseret regeringen, uden at der er bund i kritikken. Han undrer sig også over Radikale Venstres ageren i genåbningsfasen.

Oppositionens rolle
– Er det ikke en af en oppositions fornemste opgaver at holde snor i en siddende regering, Ole Stavad?
– Jo, absolut, er det øjeblikkelige svar. – En regering har brug for en opposition, som hele tiden er vågen og bider den til enhver tid siddende regering i haserne. Det er også helt afgørende for, at vi har et så velfungerende folkestyre, som vi har.

– Hvad er så problemet?
– Jeg mener, at der hos oppositionen er en manglende accept af, at vi i øjeblikket er i en situation, hvor alting er nyt, og at man altså ikke anerkender netop den præmis. Oppositionens kritik har ofte været kritik for kritikkens egen skyld. Det er et spørgsmål om, set med mine briller, at med den fantastisk gode start på håndteringen af coronakrisen har oppositionen følt, at regeringen har fået for megen medvind og derfor bliver den kritiserer for stort set alt, under især genåbningsprocessen.

– Oppositionens pres for at få genåbnet mere og i hurtigere tempo er sket med henvisning til samfundsøkonomien. Det er vel et legitimt ønske?
– Ja, afgjort, og det er meget vigtigt, at en regering har et skarpt øje på den økonomiske udvikling i samfundet. Men jeg kan konstatere, at kravet om, at man skal lukke samfundet mere og hurtigere op, nu fremsættes i et mere dæmpet tonefald i takt med den stigende smittespredning. Jeg tror, at f.eks. Morten Østergaard fra Radikale gerne vil glemme nogle af de forslag om en hurtigere og mere omfattende genåbning, han tidligere har fremsat.

Radikale Venstres forvandling
– Netop når man betragter partiernes udmeldinger under genåbningen kan man godt få det indtryk, at Radikale er en del af oppositionen/Blå Blok, selvom partiet jo er en del af regeringens parlamentariske grundlag. Hvordan ser du på Radikales ageren under genåbningen?
– Jeg synes, at partiet har ændret sig under først Margrete Vestagers og dernæst Morten Østergaards ledelse. Vi har jo i flere omgange igennem tiden siddet i regering med Radikale og har haft et megagodt samarbejde. Men nu har partiet vel nærmest udviklet sig til et protestparti. Det er dog en udvikling, som er startet for flere år siden. Det er ikke kun under coronakrisen, at partiet har ændret sig. Det er et generelt skifte, der er sket.

– Der er nogle iagttagere, der mener, at Radikales og især Morten Østergaards ageren er udtryk for såret forfængelighed over ikke at være kommet med i regeringen. Tror du, det kan spille en rolle?
– Det kan man ikke afvise. Men Mette Frederiksen var nødt til at danne en étparti-regering. Jeg tror, at baggrunden for det har været erfaringerne fra tiden under Helle Thorning-regeringen, hvor Mette Frederiksen jo også var minister, og hvor Radikale ikke var parat til at tage hensyn til regeringspartneren. Derfor tror jeg, at Mette Frederiksen i denne omgang har villet danne en regering, som har det bevægelsesrum, der skal til for at sikre et – også skiftende – flertal, uden at Radikale har vetoret.

Sundhedsmyndighederne og regeringen
– Hvordan synes du balancen mellem sundhedsmyndighederne og regeringen har været under krisen?
– Jeg sidder jo ikke centralt placeret i det politiske beslutningssystem, men som jeg ser det, har der været en fornuftig balance. Når beslutningerne har skullet træffes, er det politikerne, der har gjort det.
Ikke som i Sverige. Jeg har kigget på mine gode venner i derovre, og der har det været grotesk at opleve, at regeringen har overladt det til en ledende sundhedsperson at sætte dagsordenen og dermed frasagt sig kompetencen til selv at tage beslutningerne.
– Jeg synes, det har været rigtigt fornuftigt, at den danske regering har samlet en bred kreds af faglige rådgivere omkring sig og lyttet til dem, inden den selv har taget beslutningerne.
Og så er det mærkeligt at opleve, at nogle partier f.eks. fokuserer på en enkelt mail blandt mange andre mails fra sundhedsmyndighederne og gør en stor sag ud af det. Det er helt ude i hampen, selvom jeg godt kan forstå, at der kan ligge en historie i det.

Mediernes rolle
– Der er tilsyneladende mange, der synes, at mediernes dagsorden under krisen har været at finde håret i suppen, altså at finde og fremhæve de negative historier om de tiltag eller ikke-tiltag, som regeringen har foretaget, især under genåbningen. Er det en opfattelse, som du deler?
– Det er vel udtryk for en traditionel, journalistisk arbejdsmetode. Den gode, positive historie betragtes ofte som en dårlig historie. Men medierne har jo til opgave – ligesom oppositionen – at holde magthaverne til ilden. Den opgave er bestemt vigtigt og skal anerkendes.
Nogle gange sidder man tilbage med det indtryk af medierne, at der er tale om kritik for kritikkens skyld, og de netop leder efter håret i suppen og gør håret til hovedhistorien. Det gælder nok især medierne fra Det Berlingske Hus.

– Hvordan synes du Nordjyskes dækning af krisen har været?
– Jeg synes, at Nordjyske langt hen ad vejen har holdt en fornuftig balance, men måske nok været en lille smule ukritisk, når man refereret, hvad der er skrevet på visse andre medier. Men omvendt ville det jo også se underligt ud, hvis Nordjyske ikke til sine læsere viderebragte en diskussion, der i andre medier fylder meget.

Pres for undersøgelse
I slutningen af maj pressede et flertal udenom regeringen bestående af de borgerlige partier inkl. Radikale Venstre, for at der skulle nedsættes en gruppe bestående af fem såkaldt uvildige eksperter med den opgave at lave en udredning af forløbet fra perioden før nedlukningen og frem til begyndelsen af genåbningen. Arbejdet skal forankres i eller styres af Folketinget.
I juni blev et bredt folketingsflertal så enige om at nedsætte en ekspertgruppe, som både skal undersøge sundhedsvæsnets beredskab og de beslutninger, der lå til grund for nedlukningen af Danmark, da pandemien ramte landet i marts i år. Udredningen skal være færdig i januar 2021.

– Hvordan ser du på nedsættelsen af ekspertgruppen, Ole Stavad?
– Jeg mener, vi har ekstremt meget brug for en evaluering for at se, hvad vi kan lære af det her, fordi vi jo bevæger os i nyt, uopdyrket land.
Men min oplevelse er, at der er nogle partier, som ville vise handlekraft, og at indgangen til eller præmissen for forslaget har været, at regeringen har lavet en masse fejl. Og det kan sagtens være, der er lavet fejl undervejs. Men jeg kan frygte, at hvis det i udredningen kommer til at fremgå, at der er nogle enkelte ting, som kunne være lavet anderledes, så er det det, der bliver hovedhistorien, og ikke det samlede billede.

———————
Topfoto Ole Stavad. Fotograf Erik Sahl