- Politik

Presset ældrepleje

Author profile

Måden, hvorpå vi som samfund behandler ældre plejekrævende medborgere, er blevet italesat i forlængelse af en dokumentar på TV2. Tegner udsendelsen et generelt portræt af tingenes tilstand i ældreplejen, eller er der tale om enkeltstående tilfælde? En sektorformand fra FOA og en socialudvalgsformand kommenterer dokumentaren og forholder sig til perspektiverne for en meget økonomisk trængt ældresektor, som om føje år også står i alvorlige rekrutteringsvanskeligheder.

TV2- dokumentaren om behandlingen af demente på to plejecentre i henholdsvis Århus og Randers har igangsat en debat om, hvordan en sådan forråelse og et sådant menneskesyn kan være opstået. Og om der er tale om enkeltstående tilfælde.
Forklaringerne har været mange: For få ressourcer og dermed for ringe normeringer, dårlig ledelse, elendig uddannelse, manglende værdier hos de ansatte, svagt tilsyn, tonedøve politikere etc. etc.
Vigtigheden af debatten bliver ikke mindre af, at der de kommende år vil være behov for en stigende rekruttering af personale til ældreområdet i takt med, at antallet af ældre stiger.

Flere ældre – mangel på SOSU’ere
Frem mod 2040 vil der komme knapt 260.000 flere ældre over 80 år i Danmark. Samtidig er 30 procent af social- og sundhedspersonalet i dag over 55 år og har derfor udsigt til en snarlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. FOAs fremskrivning viser, at der dermed i 2028 kommer til at mangle 41.000 ansatte inden for SOSU-området i landets kommuner.

– Vi kan ikke opretholde velfærden i Danmark, hvis vi ikke gør noget nu. Der skal en helt særlig og ekstraordinær indsats til nu for at gøre faget og uddannelsen attraktiv, så udviklingen vendes effektivt, siger Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

I lyset heraf kan TV2 dokumentaren godt komme til at fungere som en hund i et spil kegler.

Udgifterne pr. ældre faldende siden finanskrisen

Kilde. Henrik Herløv Lund Langsom nedsmeltning af velfærden. (I). 2. udg. 2020

Ældreområdet er en tungtvejende udgiftspost for kommunerne. Den tiltagende stramning af kommunernes økonomi i form af servicerammer og skattestop er derfor ikke mindst sket gennem besparelser her indenfor, hvilket har betydet forringelser af velfærden for de ældre. Pr. ældre er udgifterne således fra 2008 til 2017 faldet fra ca. 47000 kroner pr ældre til godt 41000, jvf figuren ovenfor – et fald på næsten 13%.

På f.eks. hjemmehjælpsområdet har den økonomiske udvikling medført, at der er sket et ret markant fald i antallet af hjemmehjælpsmodtagere over de sidste 10 år, jf. figuren nedenfor.

Kilde. Ældresagen Alarmerende stigning i udækket behov for hjemmehjælp. 24.02.19.

Forfærdelig dokumentar
I FOA – Frederikshavn siger sektorformand Gitte Christensen, at TV2 dokumentaren var forfærdelig at se på, og at den viste, at der er ansatte, der ikke skal være i faget, fordi de ikke har den nødvendige kompetence og mangler helt elementær empati. Hun tvivler på, at et ordentligt menneskesyn kan læres. Ikke alle bør komme igennem den 3 – årige social – og sundhedsassistentuddannelse, og de, der er i systemet, har behov for løbende opkvalificering.

Gitte Christensen, sektorformand FOA. Privatfoto

Konstante nedskæringer og minuttyranni
– Når det er sagt, er forråelsen også et udtryk for, hvad der kan ske på et felt, der til stadighed er udsat for nedskæringer. Vi har i FOA i årevis råbt op om, at de løbende besparelser bevirker, at systemet presser medarbejderne til det yderste. Vi ser det i form af sygemeldinger og rekrutteringsvanskeligheder, men politikerne er tonedøve og indfører i stedet et fortvivlende registrerings – og dokumentationsregime, som indebærer et minuttyranni, der f.eks. betyder, at man i Frederikshavn har 10-15 minutter, fra man møder ind, til man skal være hos den første borger. Man sætter ikke den ældre og dennes behov i centrum, når man visiterer, men økonomien.

Nødt til at lægge fagligheden uden for døren – med ledelsens accept
– Kan god ledelse kompensere for nogle af besparelserne?
– Måske i teorien, men i praksis har en leder mellem 30 og 80 SOSU’er i sin gruppe, og det er helt urealistisk, at de kan have styr på alt, hvad der foregår. Man bliver som ansat til tider nødt til at lægge sin faglighed uden for døren for at nå et minimum af det, man skal. Det er ledelsens ansvar at søge løsninger, når personalet kommer og siger, tingene ikke hænger sammen. Og det er ledelsens ansvar at gå højere op i hierarkiet, hvis den ikke kan finde løsninger, der ikke går ud over plejepersonalet, så det gør dem syge. Ledelsen er også presset og har ikke altid modet til at sige fra over for det politiske system, som igen er presset af, at Folketinget i mange år har strammet kommunernes økonomi.

– Kan plejecentre og hjemmeplejegrupper lære noget af hinanden i form af vidensdeling?
– Ja, og det sker også i en vis udtrækning, men der mangler tid til at følge op på det. Et godt initiativ ville være, hvis man lagde visitationen ud i grupper bestående af borgeren, personalet og visitator. Man skal lytte til de ansatte, når der visiteres.

Tilfredshedsundersøgelse, ombudsmand og minimumsnormeringer
Gitte Christensen hilser tilfredshedsundersøgelser velkommen, hvis de ansatte er ærlige og ledelsen sætter tid af til at følge op på dem, ellers er de intet værd.

Hun er også tilhænger af en klageinstans i form af en ombudsmand, såfremt der er en plan for opfølgning, men til gengæld er hun skeptisk over for minimumsnormeringer, fordi der er så stor forskel på de ældres behov.
– Ældre omfatter alle typer af borgere – lige fra den relativt velfungerende til den demente. Og jeg er bange for, at minimumsnormeringer vil skære alle over en kam.

Rekrutteringsvanskeligheder
Gitte Christensen kan godt være bekymret for ældreområdets fremtid. TV2-dokumentaren bidrager til at tale arbejdet med de gamle medborgere ned, og seerne kan let blive vildledt til at generalisere ud fra de to tilfælde, hvilket er urimeligt, da der findes så mange samvittighedsfulde og dygtige SOSU’ere, der dagligt gør et kolossalt stykke arbejde, men som desværre ofte er nedslidte, før de bliver 50 p.g.a. de evindelige nedskæringer
– Hvis politikerne på sigt vil sikre sig, at ældreområdet kan rekruttere det tilstrækkelige antal medarbejdere, skal de for det første tilføre flere ressourcer til arbejdet, så de ansatte ikke bliver nedslidte længe før pensionsalderen, og så de kan føle, at de bruger deres faglighed og ikke bare slukker ildebrande. Og for det andet sikre faget en ordentlig løn, som i dag er på godt 24.000 for en socialsundhedsassistent på fuld tid og godt 23.000 for en social- og sundhedshjælper.

En anden kultur: Tillid frem for kontrol og dokumentation
Ole Rørbæk Jensen, socialdemokrat og formand for Socialudvalget i Frederikshavn, deler Gitte Kristensens afsky for det, hun så i TV2-dokumentaren.
Han harmes over den grove omsorgssvigt og den nedladende og uværdige behandling af de ældre medborgere, der lider af demens. Han mener ikke, noget lignende finder sted i Frederikshavn Kommune, hvor man netop har fokus på demente i plejecentrene. Og han er meget bevidst om, at dokumentationen og minuttælleriet fylder for meget på ældreområdet, og at det tager tid fra plejen og omsorgen. Han opfordrer lederne til i samarbejde med personalet at få skåret al unødvendig dokumentation væk og opbygge en kultur, der bygger på tillid, så mere tid kan overføres til pleje og omsorg.

Ole Rørbæk Jensen (S), socialudvalgsformand Frederikshavn Kommune. Foto. Frederikshavn Kommune

Nødvendige besparelser pga. stram kommunal økonomi
– Men har Gitte Kristensen ikke ret i, at ældreområdet i en række år har været udsat for nedskæringer og dermed har presset personalet?
– Grundlæggende synes jeg, vi har et pænt niveau for ældreplejen i Frederikshavn. Vi har dygtige ansatte og ledere, og de leverer et formidabelt stykke arbejde. Det er rigtigt, at Socialudvalget i en årrække som andre udvalg har været underlagt 1% besparelseskravet, fordi kommunens økonomi har været meget stram og skulle rettes op. Det er nu sket, og jeg forventer, at ældreområdet fremover bliver opprioriteret på samme måde som børneområdet.

Tilsyn som en del af forebyggelsen
– Hvordan undgår man, at den skandaløse behandling, som de ældre fik på to plejehjem i Århus og Randers, finder sted f.eks. i Frederikshavn Kommune?
– Der bliver ført tilsyn med ældresektoren. Der er to slags tilsyn, et kommunalt og et statsligt, begge uanmeldte. Det kommunale tilsyn i Frederikshavn Kommune foretages af et eksternt firma.
Tilsynene skal sikre, at ældre borgere får den hjælp, de er visiteret til, og at det
kommunale serviceniveau efterleves.
– Fungerer de tilsyn efter hensigten?
– Ja, det mener jeg. Vi har stadig klager – især på hjælpemiddelområdet – men kommunen vinder størsteparten af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen.

Hjælp til klager
– Kunne en ombudsmand på ældreområdet fange de uhyrligheder, dokumentaren påviste?
– Måske. Vi har ikke en i øjeblikket. Nogle kommuner har en speciel borgerrådgivning vedr. klager, populært kaldet en kommunal ombudsmand. Det har vi ikke, men borgere kan få hjælp fra forvaltningen vedr. klager.

Fokus på de ansattes trivsel
– Ældresektoren står over for store rekrutteringsudfordringer i årene, der kommer. Hvordan påvirker en sådan dokumentar lysten til at uddanne sig til social – og sundhedsassistent?
– Desværre negativt, tror jeg. Vi har allerede i dag problemer med at rekruttere personale på forskellige niveauer, og der spiller arbejdsforhold, uddannelse og løn centrale roller. Vi bliver nødt til at være mere opmærksomme på, hvordan personalet trives, og lederne skal være fokuseret på værdier, menneskesyn og kulturen blandt medarbejderne.

Ole Rørbæk har i forlængelse af TV- dokumentaren sat ældreplejen til debat på et kommende socialudvalgsmøde, og det er hans håb, at åbenhed om evt. problemer samt en dialog mellem det politiske niveau og medarbejderne kan forebygge, at Frederikshavn ender i en situation med den forråelseskultur, som han var vidne til, da han så dokumentaren om de to plejecentre i Århus og Randers.

———————
Topfoto TV2. Fra TV2-dokumentaren

Skriv en kommentar til historien

avatar