For nyligt offentliggjorde regeringen sit udspil om en politik for Danmarks landdistrikter. ”Sammenhæng og balance: Frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark”. Det indeholder er række forskellige forslag, men især to af forslagene har vakt offentlighedens interesse: Hvordan fremme turismen, og hvordan løse de store transportproblemer, som beboerne i landdistrikterne har. Men set i et større perspektiv er spørgsmålet: Vil landdistriktsudspillet overhovedet batte noget?
Udspillet indeholder 33 forskellige forslag til forbedring af levevilkårene hos beboerne og af vilkårene for erhvervslivet i landdistrikterne (se faktorboksen nederst). I det følgende skal et par af de mest debatterede af dem behandles nærmere.
Mere byggeri i kyst- og naturområderne
Turismen i kyst- og naturområderne spiller en væsentlig rolle i udspillet. Det foreslås at gøre det muligt for kommunerne at udvide antallet – fra 10 til 20 – af ferie- og fritidsanlæg, som har ”kystnær beliggenhed i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser”.
Endvidere skal kommunerne have mulighed for at ansøge om at udstykke 2.500 nye sommerhusgrunde indenfor den såkaldte kystnærhedszone, som indenfor et bælte på 3 km fra kysterne ellers har til formål at beskytte særlig natur og landskabelige og rekreative interesser.
Umiddelbart forekommer det at være nogle tiltag, som ikke harmonerer med de flotte ord i landdistriktsudspillet, hvor det hedder:
”Danmark er et smukt land, hvor vi med rette kan være stolte af vores naturskønne landskaber og vores åbne kyststrækninger. Naturen, kysten, de smukke landskaber og den tydelige forskel mellem by og land er en del af det, der gør det særligt at bo i landdistrikterne. De værdier skal vi fortsat beskytte og passe på, både i lovgivning og i praksis”.
Og det foreslås yderligere i udspillet at ”gøre det muligt for kystkommuner at byudvikle foran eksisterende by ned mod kysten, hvor dette sker som en symmetrisk afrunding af byens form”.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er kritisk overfor udspillets forslag om at tillade en udvidelse af antallet af store ferie- og fritidsanlæg ud til kysterne fra de nuværende 10 til 20 og ligeledes at give tilladelse til 2.500 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen.
– Jeg syntes, at det er ærgerligt, at regeringen lægger op til mere byggeri langs kysterne. Vi oplever, at der er et stort ønske i befolkningen om at være tæt på naturen og opleve naturen. De muligheder bliver forringet med det her udspil, og det er måske en lille smule gammeldags at tro, at man kan bygge sig ud af alle problemer, siger Lars Midtiby, direktør for DN
Og specielt om forslaget om at give mulighed for at udvide antallet af kyst- og ferieanlæg fra 10 til 20, siger han:
– Der er indtil videre stadig 6 ubenyttede pladser i ordningen (den eksisterende Red.). Derfor er det uforståeligt, at regeringen har så travlt med at placere endnu flere mursten ved vores strande.
Men feks. borgmester Mogens Gade (V) i Jammerbugt Kommune, hvor sommerhusturismen spiller en relativ stor rolle, er ikke uventet begejstret for den del af udspillet, som lægger op til på landsplan at udlægge 2.500 flere grunde til nye sommerhuse indenfor de 3 km fra kysten.
17-årige bilister
Et af de forslag i udspillet, som har vakt størst offentlig debat, er at give 17-årige mulighed for at køre bil uden ledsager til og fra deres arbejdsplads, skole, læreplads og fritidsaktiviteter fra kl. 5 til 20 – ”inden for nærmere rammer”. Hvad det er for nogle rammer, udspillet taler om her, fremgår ikke. Måske er det nogle geografiske rammer, som kun omfatter nogle udvalgte dele af landet.
Begrundelsen i udspillet er – uden at det er nærmere dokumenteret – at ”mange unge i landdistrikterne foretrækker at blive boende i deres lokalsamfund, samtidig med at de passer et studie i en større by”.
Da udspillet på et pressemøde blev lanceret af transportminister Morten Dahlin (V), havde han ikke noget bud eller beregninger på, hvor mange dræbte og tilskadekomne det vil medføre at give de 17-årige muligheden for at begive sig i bil alene ud på landevejene. I stedet henviste han til, at ”vi har en historisk ansvarlig ungdom, som på nærmest alle parametre opfører sig rigtig godt og eksemplarisk. Det her er et forslag med frihed under ansvar, og det er vi helt sikre på, at det kan ungdommen godt forvalte”.
Senere har han dog oplyst, at Vejdirektoratet har estimeret, at forslaget vil koste 4 unge 17-årige bilister livet og 33 kvæstede om året.
Men hvor mange der bliver slået ihjel eller alvorligt kvæstede af de unge bilister, har han ikke oplyst.
Rådet for Sikker Trafik advarer mod forslaget:
– Trafikulykker er i forvejen noget af det, der koster flest liv blandt unge. Derfor mener vi, at det er bekymrende at indføre regler, der vil koste endnu flere liv og alvorligt tilskadekomne – både blandt unge og andre i trafikken”.
Rådet tilføjer, at ” Forslaget lægger op til, at unge må køre alene fra kl. 05 til kl. 20, så de unge ikke kører til og fra fest om aftenen og natten med vennerne. Men ulykker med unge i trafikken sker også i dagtimerne. Faktisk sker de fleste trafikulykker om dagen”.
Rådet undrer sig også over forslaget i betragtning af, at man i Danmark har en officiel målsætning om, at antallet af trafikdræbte og kvæstede skal falde – mere konkret en målsætning om en halvering af antallet fra 2021 til 2030.
En anden kritik af forslaget om 17-årige bilister er, at det virker socialt skævt. For hvis man forudsætter, at forældrene til de 17-årige i landdistrikterne også er nødt til at tage en bil for at komme til deres arbejde, er det kun familier med råd til 2 biler eller flere, som reelt kan bruge muligheden. Familier med kun én eller slet ingen bil kan ikke nyde godt af ordningen. De sidste udgør iflg. Danmarks Statistik et stort flertal på 411.00 familier I landkommunerne, mens 106.000 familier her har 2 biler eller flere.
Generel vurdering af udspillet
Hvis man ser mere generelt på, hvordan forskellige aktører har reageret på hele udspillet og ikke kun på de to delelementer, der er redegjort ovenfor, har reaktionen været blandet.
Landdistrikternes Fællesråd, som har Venstrepolitikeren Steffen Damsgaard som bestyrelsesformand, er meget positiv og uddeler ros til stort set alle elementer i udspillet: ”… et godt og omfangsrigt landdistriktsudspil, som ikke er set længe fra en regering”.
Egon Noe, professor og leder af for Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, er ikke imponeret af udspillet ”Det er ikke noget, som for alvor ændrer vores visioner med landdistrikterne”, siger han til DR.
Fra politisk hold er kritikken af udspillet bla. kommet fra Danmarksdemokraterne og SF, som begge er skuffede over det lave ambitionsniveau i udspillet.
Og måske har kritikerne ret, hvis målet er at vende de seneste mange års negative udvikling i bosætning, beskæftigelse, offentlig transport, uddannelse med meget mere i landdistrikterne. For her er store problemer, der vil kræve nogle betydeligt mere gennemgribende tiltag end udspillets.
Vandringen fra land til by – også i Nordjylland
Et af de største problemer er afvandringen fra landdistrikterne og til byerne.
Medierne bringer ganske vist med jævne mellemrum jubelhistorier om byboere, som er flyttet på landet og der oplever ro, harmoni, et socialt fællesskab og meget mere. På baggrund af de historier kunne man forledes til at tro, nu sker en nettovandring fra byerne til landdistrikterne.
Men det er myte. Flytningen har tværtimod i mange år gået den modsatte vej.
Det har den også i Nordjylland. Når man fokuserer på befolkningsudviklingen inden for hver af de nordjyske kommuner tegner der sig et klart billede: Alle kommuner – også Aalborg – oplever en afvandring fra kommunens deciderede landdistrikter. Faktisk er der på to år blevet 2.580 færre indbyggere i disse områder. (Danmarks Statistik definerer landdistrikter som ”landområder med enkeltstående bebyggelser samt bebyggede områder med under 200 indbyggere”).
Betegnende er det også, at mens kommunernes landdistrikter bliver affolket, har stort set alle de nordjyske kommuners hovedbyer (Frederikshavn, Hobro, Års Rebild osv.) haft en større eller mindre befolkningsvækst.
Fremtiden for Nordjylland
Når man ser på Danmarks Statistiks prognose for fremtidens befolkningsudvikling for Nordjylland, ser det ikke positivt ud for langt størstedelen af de nordjyske kommuner. Som det fremgår af kortet nedenfor forudser Danmarks Statistik en negativ vækst i befolkningstallet i 8 af de 11 nordjyske kommuner frem til 2033. Undtagelserne er Aalborg, Rebild og Brønderslev kommuner.
Landdistrikssudspillets konsekvenser for Nordjylland
Med den befolkningsmæssige udvikling, som er sket og sandsynligvis vil ske I Nordjylland, er det vanskeligt at forestille sig, at regeringens landdistriktsudspil med dets relativt få og små initiativer vil få nogen større effekt. Afvandringen fra landdistrikterne vil efter alt at dømme fortsætte, og det forekommer ikke sandsynligt, at beboerne i de egne af landet vil opleve nogen større forbedring af deres levevilkår og erhvervsmuligheder som følge af regeringens udspil.
Det tror regeringspartierne nok heller ikke rigtigt selv på. Udspillet skal nok snarere ses i en større landspolitisk sammenhæng. Kommunalvalget nærmer sig, og de to store borgmesterpartier, Socialdemokratiet og Venstre, står mildest talt ikke godt i opinionsmålingerne. Udspillet kan måske i givet fald mest gavne Venstre, som kæmper om landbefolkningens stemmer i yderområderne med Danmarksdemokraterne.
——-
Hovedfoto: Foto @Bertil Mortensen
Skriv en kommentar til historien