”Staten anbringer kommunerne i en benlås af reguleringer”

Først Thomas Kastrup-Larsen. Så Sophie Hæstorp Andersen. Så Jacob Bundsgaard. Alle markante socialdemokrater, der efter et slidsomt liv i borgmesterstolen og mange år med hånden på kogepladen har valgt kommunalpolitikken fra. Og nu har Birgit Hansen, socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn gennem 11 år, også fået nok af at være en offentlig person, der dagligt bliver målt og vejet af pressen. Hun takker af med dette interview.

Birgit Hansen har været en stemmesluger ud over det sædvanlige, og med et socialdemokratisk, absolut flertal i ryggen har hun sat sit præg på Frederikshavn.
Dertil kommer, at hun har siddet i KL’s bestyrelse og i den egenskab været formand for KL’s Klima – og Miljøudvalg. En placering, som har givet adgang til Christiansborg.

Kvinde i en mandsdomineret verden. Ligestillingen stadig udfordret
– Birgit Hansen, der er ikke mange kvindelige borgmestre i Nordjylland og kun få i KL’s bestyrelse. Hvordan er det at være kvinde i en mandsdomineret verden?
– Det har krævet sine kampe. Man skal være indstillet på at kunne give svar på tiltale, når man udsættes for mænds dumsmarte bemærkninger om kaffebrygning, tøj, hår og køn. Omvendt har jeg profiteret af, at der, som tiderne har udviklet sig, helst skal sidde en kvinde i de magtfulde organer. Og det har jeg så benyttet til forhåbentligt at kunne inspirere andre kvinder til også at stille op og gribe magten, når muligheden gives. Men vi er ikke i mål med ligestillingen i den kommunale verden. Der er lang vej hjem. Der skal gøres meget for at gøre det attraktivt for kvinder at stille op. F.eks. at indrette møderne, så det kan lade sig gøre at have et familieliv med mand og børn ved siden af det politiske.

– Hvordan kan man se på ligestillingen i Frederikshavn, at der har siddet en kvindelig borgmester i 11 år?
– Jeg har forsøgt at få kvinder til at påtage sig udvalgsformandsposter. Jeg har efter bedste evne fortalt, hvor jeg kom frem, at der skal flere kvinder ind i politik. Bestræbt mig på at være et forbillede. Plejet Ungebyrådet og Krisecenteret, så godt jeg har kunnet.

Økonomisk genopretning og Verdensmålene
– Nu beskæftiger Byrådet sig jo med andet end ligestilling, så hvis du blev bedt om at trække de resultater frem, som du er mest stolt af, hvad ville det så være?
– Den økonomiske genopretning. Da jeg trådte til som borgmester, var Frederikshavn tæt på at blive sat under administration. Der var ingen vej udenom end at træde i karakter og gribe fat om nældens rod. Vi nedlagde 400 stillinger i en turn around. Det krævede hård hud, engagement og tid. Og som borgmester måtte man stå i forreste linje og tage imod de kugler, der blev afsendt mod en. Men genopretningen lykkedes. Men det har betydet, at vi har måttet spare år efter år i 11 år.
En anden ting, jeg er stolt af, er, at vi fik nedsat et Verdensmålsudvalg. Jeg har været meget inspireret af både professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet og Steen Hildebrandt, professor emeritus fra Århus Universitet, der begge har spillet en rolle i at fremme forståelsen af og arbejdet med FN’s verdensmål i en dansk kontekst. Det har vi så forsøgt at implementere i Frederikshavn.

Havnesagen nager…
– Hvad fortryder du så i tilbageblik mest?
– Havnen. Jeg er træt af, at den sag har udviklet sig, som den har. Jeg har måttet stå for skud for noget, som er gået værre end forventet, og som jeg ikke med de faglige, optimistiske råd, jeg har modtaget fra bestyrelsen og direktionen, kunne gennemskue, før mine embedsmænd fortalte mig, at den var gal. Jeg skal nu om 14 dage give mit bidrag til advokatundersøgelsen og har ikke behov for uddybe mine kommentarer før.

Venstre har skruet kraftigt op for retorikken i Byrådet
– I forlængelse af havnesagen forekommer det mig som udenforstående, at det politiske klima i Byrådet er blevet mere betændt?
– De første 8 år var det godt. Jeg synes, vi socialdemokrater bidrog til den gode og konstruktive stemning ved ikke at sætte os på det hele, selv om vi havde magten til det. Vi delte ud af formandsposterne, så de øvrige partier også følte sig inkluderet, og omgangstonen var tilforladelig.
Det har ændret sig. Den nye ledelse i Venstre har skruet kraftigt op for retorikken, og deres seneste forøg på at profitere på havnesagen ved at inddrage KL i en personalesag er skudt helt over målet. Hvis man ikke har tillid til, at kommunens eget system kan håndtere en personalesag, så må man ty til fyring af de pågældende embedsmænd.

De, der kan selv, skal selv
– Jeg går ud fra, at havnen ikke permanent skal være en kommunal havn, men skal vende tilbage og være en selvstyrehavn, når orkanen har lagt sig, og trådene er redt ud. Men med den erfaring, du har, hvad skal en kommune så koncentrere sig om, når rammerne er så snævre for kommunerne, som tilfældet er?
– Efter min opfattelse er en kommune sat i verden for at hjælpe dem, der ikke kan selv. Vi skal støtte de handicappede, de ældre, børnene, og vi skal støtte natur og klima, som virkelig ikke kan klare sig selv og bukker under, hvis vi politisk ikke får styr på biodiversiteten, vandløbene og drivhusgasserne. Til gengæld mener jeg, at de, der kan selv, skal selv. Der ligger mange raske og sunde kræfter i civilsamfundet, som kan løfte foreningsopgaver, der i dag hviler på os byrådsmedlemmer. Civilsamfundet skal trække mere på egne kræfter.

– Gælder det også erhvervslivet?
– Ja, kommunen må i erhvervspolitikken kræve, at erhvervslivet trækker et større læs – også økonomisk – så vi som byråd kan bruge de sparsomme midler på de kommunale kerneopgaver.

Det kommunale selvstyre er fanget i en benlås
– Efter så mange år i lokalpolitik må du have en holdning til det højt besungne kommunale selvstyre. Når man ser på servicerammer, anlægsrammer, skattestop og en noget utilfredsstillende udligning mellem kommunerne, så må man uvægerligt spørge sig selv, om det kommunale selvstyre ikke efterhånden er et fantasifoster?
– Jo, det kommunale selvstyre virker ikke længere. Vi er som kommune lagt i en benlås af reguleringer, så det til tider er helt absurd, hvordan staten styrer kommunerne. Et eksempel: Lolland vil på sigt blive genstand for de menneskeskabte klimaforandringer og de deraf afledte oversvømmelser. Selv om Lolland Kommune har pengene og gerne vil bygge de nødvendige diger, så forhindres de deri pga. anlægsbegrænsningerne. Nogle kommuner – det gælder dog ikke Frederikshavn – har en del penge i kassen, men må ikke bruge dem på velfærd eller grøn omstilling, fordi de derved støder hovedet mod serviceloftet. Gør de det alligevel, straffes de med økonomiske sanktioner. Det er helt på månen. Christiansborg trænger i den grad til at interessere sig noget mere for den kommunale virkelighed.

Fra politiker til embedsmand
Birgit Hansen forbliver i den kommunale virkelighed. Hun er blevet ansat i KL og skal hjælpe kommunerne med at implementere Den Grønne Trepart.
– Jeg har fået mulighed for at få et meget spændende og vigtigt job som KL’s repræsentant i Grøn Trepart, hvor jeg skal medvirke til, at kommunerne, sammen med andre parter, leverer på den historiske aftale om et grønt Danmark. Jeg glæder mig meget til at være med til at udvikle løsninger, som kan hjælpe kommunerne med at få de store ambitioner omsat til konkret virkelighed. Opgaverne vil forandre sig over tid, og derfor skal KL hele tiden være klar og på forkant med situationen. Derfor bliver den vigtigste opgave for mig at være i tæt dialog med kommunerne. Dét ser jeg meget frem til.
——
Hovedfoto: Birgit Hansen, fhv. borgmester i Frederikshavn. Foto KL