Støjbergs produktionsdanmark: Danmarks økonomiske rygrad?

I Danmarksdemokraternes partiprogram, som indtil nu kun består af fire hovedpunkter, er et af disse en hyldest til ”produktionsdanmark”, som angiveligt økonomisk set er ”Danmarks rygrad”. Det er også her, at ”værdierne skabes og pengenes tjenes” ifølge Inger Støjberg. Men har hun egentligt ret?

Man må, når man læser Danmarksdemokraternes – indtil nu – tynde partiprogram på partiets hjemmeside, forstå, at nok er Inger Støjberg og partiet glade for at have en stærk hovedstad og nogle store byer, men ”man må ikke glemme Danmarks rygrad: Produktionsdanmark”, som vist ikke i Støjbergs univers just befinder sig i Hovedstaden med dens ”fine saloner”.

Støjbergs syn på ”produktionsdanmark” er ikke nyt. I sin tale på Venstres ekstraordinære landsmøde d. 24 januar 2021, hvor hun gik af som partiets næstformand, fremhævede hun også produktionsdanmark – som angiveligt findes i Jylland, og som ”i høj grad er den del af Danmark, hvor værdierne skabes og pengene tjenes”, og det er også her, man finder ”…dem der går i gummistøvler og sikkerhedssko”.

Hovedstaden er dansk økonomis kraftcenter – ”rygrad”
Det ville naturligvis være dejligt, hvis os, der bor i Jylland, ja endda i Nordjylland, kunne bryste os af, at det er her, værdierne især skabes.
Danmarks Statistik har fornyligt offentliggjort tallene på bruttonationalproduktet (BNP) dels i hele landet og dels i landets fem regioner (se tabel 1). BNP er værdien af landets årlige produktion, dvs. alt det, der skabes på de danske arbejdspladser.

Som det ses af tallene i tabel 1, er dansk økonomis kraftcenter Hovedstaden: I 2020, som er de seneste offentliggjorte tal, bidrager Hovedstaden med 41,25 % af Danmarks samlede BNP, mens feks. Region Nordjylland kun bidrager med 8,42 %.

Men der bor jo også flere indbyggere i København end i Nordjylland, kunne man indvende. Ja, men Danmarks Statistik har – som det også fremgår af tabel 2 – beregnet, hvor meget af BNP den enkelte indbygger i gennemsnit bidrager med i hele landet og i de enkelte regioner.

Som fremgår af tabellen, er BNP for hver af landets indbyggere i gennemsnit i 2020 400.000 kr. Men det er indbyggerne i Hovedstaden, som trækker gennemsnittet op med 519.000 kr. pr. indbygger, mens indbyggerne i landets øvrige regioner – inklusiv dem i Region Nordjylland (333.000 kr.) – trækker gennemsnittet ned.

Når man opgør BNP pr. indbygger på de enkelte kommuner er det heller ikke specielt i de jyske, at ”værdierne skabes”. Af de 10 kommuner med størst BNP pr. indbygger i 2020 hører de 7 af dem hjemme i Storkøbenhavn. Af de resterende 3 er to af dem sjællandske og kun én jysk (Billund).

Hvis man ser alene på de nordjyske kommuner, ligger samtlige under landets gennemsnit for BNP pr. indbygger. Regionens ”hovedstad” – Aalborg – bidrager mest, men altså også under gennemsnittet. Frederikshavn og Brønderslev er de kommuner, som ligger lavest i opgørelsen over BNP pr. indbygger.

Så med al respekt for indbyggerne i produktionsdanmark og det arbejde, de udfører, er det altså ikke specielt her, at ”værdierne skabes” og ”pengene tjenes”.

Hvad forstår Støjberg ved produktionsdanmark?
Det er egentligt ret uklart, hvad Støjberg præcist forstår ved produktionsdanmark. Man kan nok i hendes optik udelade den offentlige sektor fra den kategori. Men hvilke brancher er det i den private sektor, hun mener er omfattet? I selve begrebet ”produktionsdanmark” ligger, at det kun er brancher, der producerer fysiske produkter – herunder industri og landbrug, der hører til i dette selskab. Men det kan det vel næppe være, for de to brancher bidrager kun med henholdsvis 15 % og 1,5 % af Danmarks samlede BNP.

Beskæftigelsen
Hvis man ser på, hvordan beskæftigelsen fordeler sig på Hovedstaden og de øvrige fire regioner, viser tal fra Danmarks Statistik, at, at Region Hovedstaden sidder på 36 % af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede i landet. Af de resterende beskæftigede er Region Midtjylland den region med den største andel, nemlig 23 %.

Hovedstaden er heller ikke hvad angår antal beskæftigede i industrien, tabt bag en vogn: 22 % af industriens 291.569 beskæftigede befinder sig nemlig her.

Hovedstaden ser altså ikke ud til at være stedet, hvor indbyggerne sidder og danderer den i de fine saloner.

Samlet set er det den region, som har størst betydning for dansk økonomi – eller med andre ord er: Danmarks økonomiske rygrad.

Hovedstads-bashing
I lang tid har det været populært hos nogle politikere og provinsmedier at ”bashe” København. Inger Støjberg er nok den ivrigste eksponent for den bashing med hendes snak om eliten, der sidder i ”de fine saloner” i København og styrer landet. Men hun har jo selv i mange år som lovgiver og minister været en del af landets magthavere, som har været med til at styre landet.

En af konsekvenserne af bashingen af Hovedstaden er, at det medvirker til at opsplitte befolkningen: Land contra by, provinsen contra Hovedstaden, eliten contra ”de almindelige mennesker”.

For nogle er bashingen da også gået for vidt. Bertel Haarder har for nyligt i Berlingske skrevet, at ”De seneste års ”jyderi”, anført af Inger Støjberg, gør mig flov….Inger Støjbergs fortælling om ”de fine saloner i København” (som hun hverken kan beskrive eller lokalisere) bygger på et falsum og en urimelig opstilling af modsætninger mellem københavnere og ”lastvognsmekanikere” og folk i ”gummistøvler og sikkerhedssko”.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen
———————
Læs også Paul Rode Andersens artikel fra d. 23/9-22 i Netavisnord: ”Danmarksdemokraterne – en døgnflue?”