Støjbergsagen: Barnebrud – eller lovbrud?

Støjbergkommissionen – eller Instrukskommissionen, som den retteligen hedder – skal undersøge, hvorvidt Støjberg overtrådte loven, da hun uden mulighed for anke adskilte asylpar, hvoraf den ene var under 18. Men ved hjælp af dygtigt spin forsøger hun at sætte en anden dagsorden: Sagen handler om beskyttelse af barnebrude. Og hun får opbakning fra det yderste højre, som benytter undersøgelsen til at profitere på den nordjyske, islamkritiske Venstrenæstformands synspunkter og tage alle danskere til indtægt for støtte til Støjberg. Der er dog startet en modbevægelse, og samtidig viser et sjældent interview om sagen med en Venstrepolitiker, at partiet holder vejret.

Inger Støjberg udsendte i 2016 som integrationsminister en pressemeddelelse, som ret usædvanligt samtidigt blev ophøjet til en instruks, hvori hun pålagde Udlændingestyrelsen kategorisk og undtagelsesfrit at adskille alle ægtefæller og samlevende under 18 år på asylcentre – også selv om parret havde fælles børn.

Børnekonventionen og menneskerettighederne forsvarer familien
Denne beslutning fra Inger Støjbergs side skal holdes op imod den børnekonvention, som Danmark har tilsluttet sig, og hvoraf det fremgår, at familien betragtes som den grundlæggende enhed i samfundet og den naturlige ramme for børns vækst og trivsel, og at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø. (Bekendtgørelse af FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder).
Tilsvarende fremgår det af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv.

Ombudsmanden: Skarp kritik af Støjberg
Ombudsmanden, der tog sagen op, skriver i sin kritik af Støjberg, at ”ved administrationen af udlændingeområdet er Udlændingestyrelsen omfattet af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. saglighed og proportionalitet. Beslutningen om, hvor en asylansøger skal indkvarteres under asylsagens behandling, skal således bygge på saglige hensyn, og en eventuel adskillelse (og efterfølgende opretholdelse heraf) skal i det konkrete tilfælde være nødvendig og rimelig i forhold til opnåelse af formålet. Det vil derfor efter udlændingeloven og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kræve en vurdering af den enkelte sags omstændigheder, før der kan træffes beslutning om, at en mindreårig asylansøger skal indkvarteres adskilt fra sin ægtefælle eller samlever”.

Således slår såvel dansk lov som internationale konventioner fast, at det kræver en individuel behandling at adskille parrene. Det må ikke ske per automatik, da parrene dermed mister deres mulighed for at blive hørt i sagsbehandlingen.

Regeringen og støttepartierne nedsætter en undersøgelseskommission
Sagen blev politiseret, da den nye regering og dens støttepartier i november 2019 nedsatte Instrukskommissionen, der fik til opgave at undersøge:
1. myndighedernes håndtering af adskillelsen af gifte asylansøgere, hvoraf den ene var under 18.
2. ministeriets instruktioner til Udlændingestyrelsen, herunder den rådgivning til ministeren, som blev ydet i forbindelse hermed.
3. de oplysninger, der er givet til Folketinget om forløbet samt undersøge den rådgivning af ministeren, som blev ydet i forbindelse hermed.

Anklaget for at overtræde Ministeransvarlighedsloven?
Undersøgelsen kan blive alvorlig for Støjberg, såfremt kommissionen konkluderer, at hun ikke har levet op til ministeransvarlighedsloven, hvoraf det fremgår, at en minister straffes, hvis hun forsætligt har tilsidesat de pligter, der påhviler hende efter lovgivningen. På tilsvarende vis kommer hun i klemme, såfremt kommissionen finder, at hun har givet Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag har fortiet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Tingets bedømmelse af sagen.

Kampen om diskursen
Her overfor står Støjbergs synspunkt, at substansen i sagen handler om, hvorvidt vi i Danmark skal tillade piger under 18 år at bo sammen med ældre mænd, og at hun er villig til at gå til grænsen af konventionerne for at hjælpe disse ”barnebrude”, som hun kalder dem. Konkret drejer det sig om 32 par, hvor den dominerende alder på kvinderne er 17 år, mens den for mændene svinger mellem 17 og for en enkelts vedkommende 32 år.

De to vinkler på sagen – barnebrud eller lovbrud – viser med al ønskelig tydelighed en udbredt tendens i det senmoderne samfund. Politik handler i stigende grad for aktørerne om at vinde kampen om dagsordenen. Hvis man politisk vil vinde gehør hos vælgerne og dermed tilkæmpe sig magt, skal man lykkes med at frame en begivenhed på en måde, der underbygger ens sag.

Det vil være Støjbergs politiske mesterstykke, såfremt hun får held til at dreje diskursen væk fra at handle om konventioner, jura og forvaltning til at handle om beskyttelsen af unge muslimske piger mod gamle mænd. Støjberg og hendes spindoktorer er fuldt bevidste om, at ethvert samfundsproblem iklædes en sproglig klædedragt, og kampen står om at udforme budskabet på en måde, så vælgerne forstår det. Hun ved, at hendes anselige vælgeropbakning (godt 28.000 stemmer ved valget i 2019 og 4 gange så mange følgere på Facebook) er tæt sammenhængende med hendes stramme udlændingepolitik, og at hun har gødet jordbunden for, at hendes vælgerbasis i det vestjyske er forhåndsindstillet på at tænke og erkende, som hun gør: sagen handler om et værn mod islamiske værdiers indtrængen i det danske samfund og beskyttelse af barnebrude. Bliver hun alligevel ”dømt” af kommissionen, får hun martyrstatus.

Nye Borgerlige og DF fisker i rørt vand

At Støjbergs kommunikationsstrategi måske er ved at lykkes kan bl.a. ses af det forhold, at Nye Borgerlige har indledt en indsamling til støtte for hende. Pengene benyttes til annoncer i de landsdækkende medier under overskriften ”Danskerne støtter Støjberg” og med underrubrikken ”Inger Støjberg kæmper for danske værdier. Islamiske værdier skal ikke have indflydelse i samfundet og heller ikke på asylcentrene”.

Dansk Folkeparti er også gået i brechen for Støjberg på bla. Facebook.

Venstrefolketingskandidat: Alle er lige for loven, og loven skal holdes
Det har ikke været let at indhente kommentarer fra Venstrefolk til Støjbergkommissionen. Ingen folketingsmedlemmer ønsker at udtale sig, men det er dog lykkedes at få Henrik Buchhave til at forholde sig til sagen.

Henrik Buchhave er Venstremedlem af Regionsrådet for Nordjylland og er samtidig partiets folketingskandidat i Frederikshavnskredsen. Han har i en del år haft sæde i Venstres forretningsudvalg og kender dermed på nært hold til de magtkampe, partiet har oplevet på det seneste, og som bl.a. førte til Lars Løkkes fald og Inger Støjbergs avancement til næstformand. Han betegner overordnet Støjberg som en dygtig politiker, men også som en til tider kontroversiel person, der kan skille vandene i Venstre.

– Hvad tænker du overordnet om Støjbergkommissionen?
– Jeg synes, den lugter lidt af politisk heksejagt og Christiansborgdrilleri. Jeg er ikke sikker på, at udbyttet kommer til at stå mål med den tid og dermed de økonomiske ressourcer, der bliver investeret i den.

– Inger Støjberg er anklaget for at have overtrådt konventioner og ministeransvarlighedsloven, dvs. administreret ulovligt og givet Folketinget ikke fyldestgørende oplysninger. Bør det ikke undersøges?
– Alle er lige for loven, og den skal overholdes. Jeg tror ikke, sagen her er sort-hvid. Inger Støjberg kan være meget skarp i tonen, og det får ofte hendes politiske modstandere til at fare i flint. Hun har forsøgt at løse en svær opgave med at adskille de såkaldte barnebrude fra ældre mænd, som alle vel er enige om er formålstjenligt. Det er så kommissionens opgave at finde ud af, om det er sket på et retsmæssigt grundlag. Nu kører sagen, og så må vi se, hvor den ender.

– Har Støjbergsagen påvirket Venstre lokalt?
– Nej, ikke hvad jeg ved af. Også i Venstre er der medlemmer for og imod hendes facon, og nogle tænker måske, at de godt kunne have undværet den kommissionsundersøgelse, fordi de ikke er sikre på, at hun er 100% uskyldig, og fordi fokus bliver flyttet fra vigtigere politiske emner, mens andre gerne ser, at der bliver holdt liv i debatten om indvandreres og flygtninges normer og adfærd sammenlignet med danske.

– Vi har religionsfrihed her til lands – også for muslimer
– Hvor står du selv i den debat?
– Jeg tilhører den del af Venstre, som har det svært med den fremmedfjendskhed, som det yderste højre opildner til. Jeg bryder mig ikke om sondringen ”dem og os”. Vi har religionsfrihed i det her land, og alene af den grund skal der også være plads til muslimer. Der skal være plads til alle og til frihed og forskellighed i et liberalt samfund. Derfor vil jeg ikke være med til at gennemtvinge en bestemt levevis eller adfærd, som alle skal indordne sig under.

– Nye Borgerlige og DF fisker i rørt vande
– Hvordan ser du på Nye Borgerliges og DF’s opbakning til Støjberg?
– Den kunne jeg godt have undværet. De fisker i rørt vande og benytter Støjbergsagen til at fremme deres partiers fremmedfjendskhed. Det er direkte usmageligt med den pengeindsamling, Pernille Vermund har foranstaltet, og målet er for mig at se klart: Hun ønsker at lokke Inger Støjberg over til sig.

Flygtningeaktivist: Støjberg er populist
Arne Hansen, kender af udlændingelovgivningen og mangeårig, nordjysk aktivist på integrationsområdet, har fulgt Inger Støjbergs politiske karriere tæt. Han undrer sig over, hvorfor hun lige pludselig er blevet så omsorgsfuld over for børn.

– Inger Støjberg går ind for at sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Her taler hun ikke om børnekriminalitet, men ungdomskriminalitet. Ord skaber følelser, og hun er en mester i at vende ordene, så de passer ind i hendes politiske kontekst.

Arne Hansen forstår ikke, hvordan Støjberg kan slippe helskindet af sted med nu at spille rollen som unge, gifte flygtninges forsvarer, når hun samtidig i årevis gennem nedskæringer i kontanthjælpen har skabt børnefattigdom i mange udlændingefamilier.
– Inger Støjberg er indbegrebet af en populist. Hun ser sig selv som folkets stemme i kampen mod en dominerende elite, der ikke sætter grænser for, hvor mange flygtninge landet kan bære. Hun har indført mere end 100 stramninger på udlændingeområdet, og mest kendt er hun formentlig for den lagkage, der skulle fejre stramning nummer 50, de smykker og værdigenstande, hun ville beslaglægge, når flygtninge søgte om asyl, samt håndtrykstvangen. Hendes menneskesyn er virkeligt for viderekomne, og med mit kendskab til venstrefolk, der er rundet af en socialliberal tankegang, må hun have mange interne kritikere.

Mudret tale og ministernotat
Arne Hansen hæfter sig ved, at flere centrale vidner i Instrukskommissionen har undsagt Støjbergs udlægning af håndteringen af adskillelsen af ægtepar i asylcentrene. Kommissionens udspørger har haft held til at påpege flere uoverensstemmelser i Støjbergs forklaringer, og hun har da også medgivet, at flere af de udsagn, hun tidligere er fremkommet med i forbindelse med håndteringen af sagen, har været uklar og mudret tale.

Men hun gik straks til modangreb, da hun fremlagde et ministernotat, som skulle godtgøre, at hun havde accepteret individuel sagsbehandling af flygtningeparrene, før de blev adskilt. Ingen af de hidtil afhørte embedsmænd har dog haft kendskab til notatet, ligesom det kan undre, hvorfor Støjberg ikke har fremlagt det i de mange samråd, hun har været til i Folketinget.

Modkampagne: Danskere støtter ikke Støjberg
– Nu må vi afvente kommissionens fortsatte vidneafhøring og konklusion. Jeg er ret sikker på, at den ikke lader sig lokke af Støjbergs forsøg på at gøre sagen til en barnebrudssag, men fastholder det retlige aspekt. Spørgsmålet er så, hvad befolkningen og ikke mindst Folketinget til sin tid tænker. Jeg hæfter mig ved, at der er startet en folkelig modbevægelse til højrefløjens støttekampagne. Den vil ikke tages til indtægt for at støtte Støjberg og går under betegnelsen ”Danskere støtter ikke Støjberg”. På rekordtid har Facebookgruppen fået over 130.000 medlemmer, slutter Arne Hansen.

———————
Topfoto af Inger Støjberg: Steen Brogaard, Folketinget