- Politik

Regional udviklingsstrategi – borgerinddragelse eller skueproces?

Author profile

Tirsdag den 26. maj vedtog Region Nordjylland den regionale udviklingsstrategi for perioden 2020-2023. Hermed afsluttedes en planlægningsperiode, der har strakt sig over et par år. En 2 ½ måneds høringsfase blev udmøntet i en 131 siders publikation efter indsigelser fra borgere, organisationer og kommuner. Det store nordjyske engagement i høringsfasen er dog svært at aflæse i den endelige strategi, der ikke nævneværdigt adskiller sig fra det oprindelige udkast. Regionen forsømmer overordnet at vise en klar vej frem mod en bæredygtig omstilling.

– Etablering af en 3. limfjordsforbindelse som en statslig finansieret vestlig forbindelse over Egholm.
– Styrkelse af det nordjyske jernbanenet
– Styrkelse af uddannelsesmuligheder og kompetenceudvikling i alle dele af Nordjylland
– Strategisk energiplanlægning i Nordjylland
– Cirkulær økonomi
Det er de centrale kerneinitiativer, Region Nordjylland stiller op i den regionale udviklingsplan for 2020-2023. Målsætningen er at skabe et sammenhængende, kompetent, attraktivt og bæredygtigt Nordjylland. Strategien blev vedtaget på regionsrådets møde den 26. maj, hvor kun Enhedslistens 2 medlemmer af regionsrådet stemte imod. Med undertitlen ”Mulighedernes Nordjylland” anslår regionen en positiv grundtone, men der er dog store modsætninger mellem strategiens målsætning om en bæredygtig udvikling og den markante satsning på udbygning af biltrafikken.

Kilde: Region Nordjylland. Klip fra fra debatoplægget ”Mulighedernes Nordjylland”

Planens væsentlighed fremgår med al ønskelig tydelighed af regionens hjemmeside, hvor det hedder: ”Strategien er afgørende for Nordjyllands udvikling, fordi den handler om alle nordjyders fremtid, og hvordan regionen skal se ud i fremtiden. Strategien lægger den kurs, som Regionsrådet sammen med sine samarbejdspartnere vil følge om målet om at skabe et kompetent og bæredygtigt Nordjylland, som er attraktivt for borgere, virksomheder og besøgende”.

Det skal siges, at sundhed og sygehusområdet, som er regionens tungeste arbejdsområder, ikke indgår i udviklingsstrategien, fordi området har sin egen lovgivning og sin egen sundhedsplan, der strækker sig over en periode på 4 år.

Enhedslistens kritik.
Som sagt stemte Enhedslistens to mandater imod som de eneste. Susanne Flydtkjær forklarede til Netavisnord:
– Der er bestemt mange gode ting ved strategien, men der er også rigtigt mange dårlige ting, så selvfølgelig kan vi ikke stemme ja. Det allerværste er, at det er noget miskmask. Vi ved, vi skal gøre noget alvorligt, være bæredygtige, skabe grøn omstilling. Alligevel fokuserer planen på en masse motorveje og hovedveje. Hver kommune skal have sin vej med. Det spiller ikke så godt sammen med det, vi ved at vi vil.
-Vi står over for en udfordring, hvor vi skal lade være med at transportere os så meget. Det er dybt problematisk, at ledende politikere regionalt ikke kan se det. Der skal drastiske beslutninger til, det har Regionsrådet ikke villet indse.

Susanne Flydtkjær, regionrådsmedlem (EL)

– Enhedslisten fremsatte et ændringsforslag?
– Ja, vi foreslog, at udviklingsplanens initiativer screenes, så klimaeffekten bliver målt.
Det var der så ingen tilslutning til. Det overraskede os. Det er jo sørgeligt, at det kun er Enhedslisten og Radikale, der kan se nødvendigheden af at stramme ballerne sammen med hensyn til klimaudfordringen. Fortvivlende at vi har politikere, der ikke kan se sagens alvor, men tror at livet kan gå uændret videre. Vi bliver tvunget til at gøre mere, vi bliver drevet til truet, det må Folketinget gøre.

Processen frem mod planen

Processen frem mod den endelige vedtagelse har været lang og spændende. Med udgangspunkt i tidligere planer og med inddragelse af kommuner, erhvervsliv, institutioner og større foreninger i forberedelsesfasen udarbejdede regionen et udkast til udviklingsstrategien, som blev offentliggjort i form af publikationen ”Regional udviklingsstrategi 2020-2023. Mulighedernes Nordjylland”, en flot sag på 52 sider plus bilag. ”Almindelige” borgere og græsrodsbevægelser var dog ikke inviteret til at deltage i forberedelsesarbejdet.

I perioden 8/11 2019 – 31/1 2020 var planen i offentlig høring. Regionen afholdt 3 debatmøder – i Thisted, Vrå og Aars – hvor der i alt kom cirka 180 deltagere. Derudover har høringsperioden ikke været kendetegnet ved en voldsom offentlig debat, regionen har været ganske passiv og de større lokale medier har været ganske tavse.

Frem til den 31. januar kunne der indsendes høringssvar. Trods den ikke alt for imponerende offentlige debat resulterede høringsperioden i i alt 48 indsigelser, 10 fra kommunerne, 17 fra institutioner og partier og heler 21 indsigelser fra borgere – hvoraf en enkelt havde 27 medunderskrivere.

Høringsfasen følger selvfølgelig lovgivningen, som blev introduceret i Lov om kommunal planlægning fra 1975, hvor der, ikke mindst efter pres fra en række nye græsrodsbevægelser, blev åbnet op for en øget mulighed for direkte indflydelse for befolkningen. Formålet med lovgivningen var dels at skabe et forbedret beslutningsgrundlag, dels at sikre øget mulighed for borgerinddragelse og at sikre bedre dialog mellem borgere og politikere.

I 1991 fik området sin egen lov, Planloven. I 2015 gennemførte Folketinget et ”serviceeftersyn” af planloven – for at vurdere, i hvor høj grad loven – og praksis i kommuner og regioner – levede op til formålet. Konklusionen på arbejdet den gang var, at man regionalt var gode til at inddrage borgerne, men at regioner (og kommuner) i øget grad burde inddrage borgere og organisationer i det forberedende arbejde.

Høringssvarene
Region Nordjylland har samlet høringssvarene i en meget flot publikation på lidt over 130 sider. Den ligger – som alt andet relevant materiale – på den flotte hjemmeside, som forvaltningen har lavet – rus.rn.dk. Her kan man få et klart indblik i de meget flot gennemarbejdede høringssvar, borgere og organisationer har indsendt.

Etableringen af en tredje limfjordsforbindelse med en linjeføring over Egholm er suverænt det kerneinitiativ, der har skabt mest debat og forårsaget flest høringssvar.

Færgen på vej mod Egholm. Foto: Styrelsen for dataforsyning og effektivisering

Af de 21 høringssvar fra borgerne omhandler de 17 den tredje limfjordsforbindelse. Og et af svarere, fra Anders Wested, har 27 medunderskrivere. Her skrives Egholm-linjen ganske enkelt ud af planen. I stedet for en vestlig forbindelse foreslår Anders Wested og medunderskrivere ”en 3. limfjordsforbindelse placeret optimalt i forhold til resultatet af en opdateret VVM for både en vestlig og en østlig linjeføring”.
Der argumenteres altså ikke imod behov et for en ny forbindelse, men spørgsmålet kædes dog sammen med afsnittet om en bæredygtig region, hvor der tilføjes: ”På transportområdet vil regionen arbejde for at nye investeringer især foretages inden for kollektiv trafik”.

Kravet om en ny VVM-redegørelse om ønsket om at den endelige linjeføring udskydes og underkastes yderligere mere aktuelle undersøgelser går igen i de fleste indsigelser.
Hovedargumenterne imod Egholm-linjen er:
– det er den dyreste forbindelse
– der er behov for en ny VVM
– regeringen har sat alle nye motorvejsprojekter i bero
– en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse har vist, at et flertal af aalborgenserne er imod den vestlige forbindelse
– en motorvej over Egholm vil ødelægge biodiversiteten
– motorvejsbyggeri er i modstrid med et af planens øvrige indsatsområder, den grønne omstilling og FN´s verdensmål
– motorvejen og de tilstødende vejanlæg vil ødelægge rekreative områder, ikke bare på Egholm, men også i Aalborgs vestby, Hasseris Enge, Nørresundby og Lindholm
– der er langt større behov for en forbindelse mod øst, hvor Aalborgs byudvikling foregår
– af hensyn til klimaet bør der satses langt mere på kollektiv trafik

Louise Brøndum argumenterer i sin indsigelse mere ud fra en følelsesmæssig side:
– Mulighedernes Nordjylland handler forhåbentligt ikke om trafikale muligheder men om de muligheder der ligger i at have en by med muligheder både for natur og byliv…Ville ryste på hovedet ved forestillingen om at ødelægge så unik en mulighed det er at have en økologisk ø som nabo til centrum. Det findes ikke andre steder. Det er en mulighed i sig selv! Og ikke noget man bør ødelægge. Det er sorgfuldt at være vidne til det helt og aldeles hovedløse der foregår.

Aksel Bang skriver som ung borger og fokuserer på de miljømæssige konsekvenser:
– Det klinger også en smule hult, når strategien omtaler bæredygtighed, stedbundne kvaliteter samt at Nordjylland har mest natur pr. indbygger, samtidigt med at strategien vælger kun at pege på den dyreste løsning for den tredje limfjordsforbindelse, som samtidigt går gennem et Natura-2000-område. De stedbundne kvaliteter i Vestre Fjordpark, hvor alle aalborgensere både privat og i foreningsregi kommer året rundt, vil unægtelig også blive påvirket af en vestlig forbindelse i form af støj, forurening samt ødelagt udsyn mod vest.

Egholmfærgen, som mange gerne vil beholde. Foto Wikimedia Commons

Et enkelt modsatrettet indlæg er fra Jørgen Lind Thomsen, som ønsker en tredje limfjordsforbindelse så hurtigt som muligt, dels for at forbedre mulighederne for erhvervslivet i Vendsyssel, dels for at styrke den vestlige del af regionen.

Byrådsmedlem i Thisted, Kristian Tilsted (V), ønsker mere fokus på vejnettet for at opnå større sammenhængskraft i regionen.
– I et område, hvor landdistrikterne er fremherskende, og hvor 2 biler pr. husstand næsten er påkrævet for at kunne få hverdagen til at hænge sammen, er det bydende nødvendigt med et robust vejnet internt i kommunen, som kan koble borgerne på det regionale og nationale vejnet.

Paw Rytter fra Vrå har samme mål – bedre forhold for landdistrikterne og større sammenhængskraft – men en ganske anderledes løsning. Forslaget er en forsøgsordning med fri afbenyttelse af tog drevet af Nordjyske Jernbaner – for at fremme grøn omstilling, indfrielse af FN´s verdensmål, fremme bosætning uden for Aalborg og fremme af nordjydernes helbredstilstand.

Foto (c)Bertil Mortensen

Den politiske proces – frem mod den endelige vedtagelse
Oprindeligt var planen, at den endelige udformning af udviklingsstrategien skulle vedtages på mødet i Regionsrådet i marts. Men processen blev en del forsinket af Covid-19. Fra sekretariatet for regional udvikling kunne Tommy Tvedergaard Madsen meddele, at processen er forløbet godt, og at alting for så vidt er gået efter planen. Tidshorisonten er blot blevet rykket, fordi intet p.t. er normalt, møder er blevet aflyst og dagsordener ændret.

Efter høringsperioden er høringssvarene præsenteret for Udvalg for Regional Udvikling, som har drøftet strategien ved to møder. Derefter har man indstillet den endelige plan for Forretningsudvalget på et møde 4/5. Forretningsudvalget har herefter indstillet den endelige plan til vedtagelse på regionsrådsmødet den 26/5. Det skete også. Kun Enhedslisten stemte som nævnt imod.

I indstillingen får de mange indlæg om den tredje limfjordsforbindelse følgende ord med på vejen: ”De fleste indsigelser drejer sig om den tredje limfjordsforbindelse”. Derudover er der intet ændret eller tilføjet i den endelige udviklingsstrategi.

Om høringsfasens betydning siger Susanne Flydtkjær til Netavisnord:
– Langt hen ad vejen er høringsfasen en skueproces. Man modtager svarene og hæfter dem ved som bilag. Der er da lavet enkelte ændringer ud fra høringssvarene, vi har blandt andet fået lavet en lille tilføjelse om biodiversitet, men generelt har man kun taget hensyn til høringssvar, hvis de faldt i tråd med det, der allerede stod. En ting er, at man ikke har ændret strategien, det kan man selvfølgelig ikke forvente, men at de mange gode svar ikke engang har ført til refleksioner er skuffende.

0 0 votes
Article Rating

Om skribenten Henning Quist Hansen

Læs alle artikler af Henning Quist Hansen
Subscribe
Notify of
guest
1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
Karin Mette Petersen
Karin Mette Petersen
04/06/2020 20:24

– Regionerne profilerer sig med at være klar til klimapartnerskaber, så sent som 24.5.20. i et indlæg fra Heino Knudsen, formand for Danske Regioners miljøudvalg. I denne kontekst er Region Nordjyllands opbakning til en natur- og klimaødelæggende motorvej en kæmpe misforståelse, som bør rettes op så hurtigt som muligt. Heino skriver bl.a. : “Vi står stadig i en global klimakrise, der truer vores børns fremtid. Og den har vi alle stadigvæk en forpligtelse til at løse. I det offentlige har vi et stort medansvar.” ttps://www.regioner.dk/services/nyheder/2020/maj/klar-til-klimapartnerskab Hvis nogen skulle hoppe på udsagnet om, at motorveje bliver grønne, hvis der kører elbiler… Læs mere »