Kommer du til at passe dig selv?

Ældre udgør en voksende andel af befolkningen, og manglen på plejepersonale bliver mere og mere markant.
Spørgsmålet er, hvorfor sker det, og hvor store konsekvenser denne cocktail får for velfærdssamfundet og for den del af befolkningen, som har og får behov for pleje. Kommer du til at passe dig selv i fremtiden?

Flere ældre
Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kvaliteten af fremtidens pleje kommer til at se ud.
Figur 1 viser, hvordan den faktiske befolkningsudvikling har været fra 1980 til i dag, og hvordan den forventes at blive frem til 2060. Den mest klare tendens er, at gruppen med 80+ årige vokser.
Fig. 1

Hvis man kun ser på udviklingen i de kommende 10 år, ser prognosen sådan ud:
Tabel 1. Befolkningens aldersfordeling 2020-2030. Procentandele.

Kilde Statistikbanken og KL
Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive falder (fra 60 % til 58 %), mens andelen af den mere plejekrævende del af befolkningen (80+) stiger.
Eller opgjort på en anden måde: Den generelle befolkningsvækst forventes i perioden at blive på 3,8 %, mens den for 80+ er 59 %.

Men er problemet egentlig så stort? Nogle har sat spørgsmålstegn ved, om fremtidens ældre reelt er mere plejekrævende end tidligere. Mange taler nemlig om ”sund aldring”, der dækker over, at ældre generelt er sundere end tidligere og lever længere. Men på den anden side betyder den længere levealder også, at antallet af borgere med kroniske sygdomme og mere komplekse plejebehov stiger.

Og desuden har ældre i dag større forventninger end tidligere generationer til, at det offentlige leverer en god pleje, og er parat til at stille krav og protestere, hvis det ikke er tilfældet. En del af nutidens og fremtidens ældre er bedre uddannede, er mindre autoritetstro ift. offentlige myndigheder – sammenlignet med tidligere generationer. Nogle af dem har også været vant til helt fra deres ungdom at være politisk aktive i græsrodsbevægelser o.l. og er klar over, hvordan de kan få deres interesser varetaget i forhold til politikerne og myndighederne.

Alt sammen er med til at øge presset på sundheds- og plejesektoren – og dermed også på især kommunernes udgifter på området. Dertil kommer, at nye behandlingsformer og ny medicin også medfører højere udgifter.

Mangel på plejepersonale nu og i fremtiden
Men hvem skal tage sig af det voksende antal ældre? Her er alarmklokkerne begyndt at ringe – eller rettere – har gjort et stykke tid. For der er allerede nu mangel på plejepersonale – sosu-assistenter og sosu-hjælpere – og mange forudser, at manglen vil blive endnu mere udtalt. Det vil selvsagt få alvorlige konsekvenser for ikke bare de ældre og andre plejekrævende, men for hele velfærdssamfundet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i sin seneste rekrutteringsopgørelse, der dækker perioden fra september 2020 til og med februar 2021, fundet frem til, at 40 % af stillingsopslagene som sosu-assistent har været forgæves. Tallet for sosu-hjælperne er 32 %. Tilsammen svarer det til, at 8.510 opslåede stillingsopslag ikke har resulteret i, at stillingerne er blevet besat.
For Nordjyllands vedkommende er tallene henholdsvis 28 % og 18 % – svarende til tilsammen 450 forgæves rekrutteringsforsøg.

Der er forskellige bud på, hvor stor manglen på plejepersonale bliver indenfor de næste tiår.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en prognose, som siger, at der i perioden 2020-2030 vil blive 8.000 færre sosu-assistenter og hjælpere i arbejdsstyrken, svarende til en nedgang på 8,8 %.

Og KLs nyhedsbrev Momentum har regnet sig frem til, at der kommer til at mangle ca. 20.000 sosu-personale i 2030.

FOA har også lavet en undersøgelse, hvor det fremgår, at der i 2028 kommer til at mangle ikke mindre end 40.000 sosu-assistenter og -hjælpere. Undersøgelsen er dog blevet kritiseret at flere eksperter for at overdrive problemet.

Men alle undersøgelserne viser, at der i de næste 10 år vil mangle markant flere sosu’er end i dag.

Men hvad er årsagerne til denne mangel? Det skyldes sandsynligvis en kombination af dårlige arbejdsforhold og lav løn. Desuden sker der en afgang fra faget pga. alder, og det problem øges i takt med, at et folketingsflertal har vedtaget gradvist at hæve pensionsalderen, så Danmark er et af de lande i Europa, hvor de beskæftigede kan gå senest på pension. Mange ansatte i plejesektoren kan derfor se frem til at blive udslidte i en forholdsvis tidlig alder og kan simpelthen ikke holde til at være på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen.

Og det samtidigt med, at der ikke bliver uddannet tilstrækkeligt mange SOSU’er i forhold til det behov, der er.

SOSU-uddannelserne
At SOSU-uddannelserne ikke kan rekruttere tilstrækkeligt med elever er der flere forklaringer på.
Men den væsentligste er nok, at de unge, der vælger uddannelserne, har udsigt til en jobfremtid med lav løn og hårde arbejdsvilkår – samtidigt med at jobbet i manges øjne har lav prestige. Det gælder især tilsyneladende i mange politikeres øjne, som ikke mener, at arbejdet er vigtigt nok til at sosu’erne får en anstændig løn.

Politiske forsøg på løsninger
Politikere, fagbevægelse og arbejdsgiverne (kommuner og regioner) er trods alt klar over, at der er og i stigende grad bliver et problem med fremtidens pleje. Derfor er der indenfor det sidste års tid indgået en række aftaler mellem nogle af Folketingets partier. Også arbejdsmarkedets parter – fagbevægelsen og arbejdsgiverne – har været på banen.
Her er i hovedtræk nogle af de seneste tiltag for at mindske problemet:

I juni i år indgik regeringen, KL, Regionerne og FOA en lærepladsaftale, som i årene 2021-26 skal sikre, at der uddannes flere social- og sundhedsmedarbejdere. Det skal bla. ske ved, at alle kvalificerede ansøgere til sosu-uddannelserne er sikret en læreplads efter uddannelsernes grundforløb. Målet er at der i perioden er garanteret minimum 9.000 lærepladser årligt for eleverne på sosu-uddannelserne, heraf 6.000 for sosu-assistenterne og 3.000 for sosu-hjælperne. Et yderligere led i aftalen er, at man skal forsøge at formindske den høje frafaldsprocent på uddannelserne.

I overenskomsten fra marts i år mellem FOA og regioner/kommuner blev der – udover de almindelige lønstigninger – afsat 140 mio kr. til en rekrutteringspulje, som skal gøre det lettere for kommuner og regioner at skaffe arbejdskraft til branchen.

I december 2020 indgik regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet en finanslovsaftale, hvor en af hovedbestanddelene er en styrket ældrepleje. Der blev afsat 1,9 mia i perioden 2021-24 for at give kommunerne mulighed for at ansætte mere plejepersonale og sende det eksisterende personale i mere uddannelse.
Desuden blev der afsat 80 mio kr. årligt i perioden 2021-24 til et ekstraordinært løft af taxametertilskuddene til social- og sundhedsuddannelserne, dvs. både sosu-assistenterne og sosu-hjælperne.

Et andet forsøg på at rekruttere flere elever til sosu-assistentuddannelsen er en aftale mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), KL og Danske Regioner, som blev indgået i november 2020. I aftalen forpligter kommunerne sig til fra den 1. juli at ansætte eleverne over 25 år allerede ved uddannelsens begyndelse. Det betyder, at eleverne er sikret både en praktikplads og elevløn (i stedet for SU) allerede fra starten af uddannelsen, det såkaldte grundforløb.

Men flere kommuner har allerede selv taget initiativer til at få flere til at vælge sosu-uddannelserne ved at tilbyde f.eks. voksenløn under uddannelsen.

Der er altså fra de relevante aktører et ønske og en vilje til, at der skal ske noget. Spørgsmålet er, om disse forskellige initiativer slår til for at løse problemerne med at få tilstrækkeligt mange til at vælge både uddannelse og ansættelse og til at kunne fastholde det eksisterende personale i sundheds- og plejesektoren.

Mobilisering af ikke-uddannede
Selvom Danmark fra mange sider betragtes som et veludviklet uddannelses- og videnssamfund, havde hele 24 % af de 25-69 årige i 2020 ikke taget nogen kompetencegivende uddannelse.

Andelen af dem, som ikke har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse er ganske vist faldet. Og det største fald er faktisk sket i Nordjylland, hvor andelen fra 2010 til 2020 er faldet med 6 procentpoint, fra en andel på 31 % til 25 %. Det placerer regionen i midterfeltet blandt landets 5 regioner.

Mange politiske aktører ser potentialet i, hvad man med et ikke særligt flatterende ord kalder ”restgruppen ”. De håber at kunne tiltrække dem uden uddannelse til bla. at uddanne sig indenfor plejesektoren, men hvis det skal lykkes, kræver det, at både uddannelserne og arbejdet som sosu’er bliver mere attraktivt.

”Hverdagsrehabilitering”
Kombinationen af flere ældre og færre ansatte i plejesektoren har affødt flere mere eller mindre opfindsomme forslag til at løse problemet.

For flere år siden blev begrebet hverdagsrehabilitering for ældre introduceret. Det går ud på, at kommunerne i øget omfang skal træne hjemmeboende plejekrævende personer til at klare sig selv i det daglige – både rent fysisk med tøjvask, støvsugning, personlig hygiejne osv., men også så de bliver bedre til at kunne håndtere feks. en kronisk sygdom. Det er en sympatisk tanke, og det ser da også ud til, at flere er blevet mere eller mindre selvhjulpne.
Men hverdagsrehabiliteringen har været kritiseret for, at den primært har været en spareøvelse for kommunerne. Der er sparet millioner af hjemmehjælpstimer på den konto, og det har betydet, at VIVE (Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd) i en undersøgelse fra 2019 er kommet frem til, at 73.000 svage ældre i realiteten står uden hjælp.

Og ifølge en ny undersøgelse fra Ældre Sagen er antallet af hjemmehjælpstimer til 65+ årige siden 2010 faldet med næsten 15 mio timer, selvom der er kommet mange flere i aldersklassen.

Hvordan ser billedet for de nordjyske kommuner? Det fremgår af figur 2, hvor det ses, at alle kommunerne har skåret i hjemmehjælpen til hjemmeboende. Mest i Mariagerfjord og Hjørring Kommune.
Figur 2: Procentvise ændring i det gennemsnitlige antal visiterede hjemmehjælpstimer pr. 65+ årig i eget hjem, 2010-2020

Kilde: Ældre Sagen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik

Hvis man sammenligner tallene for de nordjyske kommuner med kommunerne i resten af landet, viser det sig, at blandt de 8 kommuner, som har haft det største procentvise fald i det gennemsnitlige antal visiterede hjemmehjælpstimer pr. 65+ årig i eget hjem, finder man 3 nordjyske, nemlig Mariagerfjord, Hjørring og Rebild.

Velfærdsteknologi
Nogle sætter deres lid til udviklingen af velfærdsteknologien, feks. robotstøvsugere, til at løse manglen på plejepersonale. Problemet er her, at der er grænser – især når det gælder den personlige pleje – for, hvor langt man kan komme med den. Og måske har man mange steder allerede høstet de lavest hængende frugter.

Familie og pårørende
”Ansvaret for at tage sig af de ældre og syge skal tilbage til familien og de pårørende”. Det mener Venstreborgmesteren i Rudersdal Kommune, Jens Ive. Det er et synspunkt, som mange travle familier nok ikke vil eller kan tilslutte sig. For med en mere travl og stresset hverdag og i takt med befolkningens øgede geografiske mobilitet, som betyder, at familie og pårørende er spredt over hele landet, er det svært at få tid og mulighed for at gå den daglige spadseretur med oldefar eller at vaske bedstemor.

I en – ganske vist flere år gammel undersøgelse – afviser 71 % af danskerne da også tanken om at skulle tage sig mere af ældre pårørende. Argumentationen er bla., at de plejekrævende hele deres liv har betalt skat for bla. at kunne få den nødvendige pleje, når de får behov for det.

Desuden vil mange ældre gerne have sig frabedt, at de pårørende skal hjælpe med de mere intime plejeopgaver som toiletbesøg, bad mm.

Mere udenlandsk arbejdskraft?
Den oplagte løsning på manglen på personale i sundheds- og omsorgssektoren er i øget omfang at benytte udenlandsk arbejdskraft. Den er i forvejen til stede i et relativt stort omfang i sektoren – så meget, at den slet ikke ville kunne fungere, hvis man forestiller sig, at kun etniske danskere skulle tage sig af opgaverne.

Det kan også illustreres ved, at på landsplan er ikke mindre end hver tredje elev på sosu-uddannelserne indvandrer og efterkommer. I Nordjylland er tallet hver sjette.

Men i lyset af det politiske, betændte klima i Danmark, hvad angår holdningen til udlændinge, er det vanskeligt at forestille sig, at noget parti fra Socialdemokratiet og over til højre af det politiske spektrum, aktivt vil gå ud og ønske flere indvandrere. Og her vil de nok have størstedelen af deres vælgere med sig. Og det, selvom konsekvensen for de samme vælgere vil blive mindre hjælp ved sygdom og pleje til dem selv og deres familie.

Konsekvenserne
Hvis velfærdssamfundet, som vi kender det, ikke skal krakelere, er det nødvendigt at få løst kombinationen af manglen på sundheds- og plejepersonale og en voksende ældrebefolkning.
Som det fremgår af denne artikel, har man fra politisk side – ofte i samarbejde med arbejdsmarkedets parter – forsøgt at tiltrække flere elever til sosu-uddannelserne og desuden gøre det mere attraktivt at tage og forblive i et job som sosu-assistent eller -hjælper. Men der er ikke meget, der tyder på, at anstrengelserne vil give resultat.

Og det betyder bla., at hjælpen til dem, der har behov for det, vil falde. En del af befolkningen vil have råd til at kunne købe ekstra ydelser fra private, men det vil øge uligheden i samfundet – også i alderdommen.

Så længe politikerne – og det vil i sidste ende betyde borgerne – ikke evner eller ikke ønsker at tale det arbejde op, som sosu’er og andre i sundheds- og plejesektoren laver, og vel og mærke også følger de pæne ord op med et i bogstaveligt forstand kontant bevis på, at de også mener de pæne ord, er der stor sandsynlighed for, at velfærdssamfundet bliver alvorligt svækket i fremtiden, når et af dets vigtigste kerneydelser ikke kan varetages på en forsvarlig måde.

Så kommer du til at passe dig selv….
———————-
Topfoto: Pexels, Matthias Zomer