Kampen om de unge

De fire gymnasiale retninger (STX, HHX, HTX og HF) har i årevis været de unges foretrukne: ungdomsuddannelse – og lige så længe har det politiske system og interesseorganisationer opfordret de unge til i stigende grad at vælge erhvervsuddannelserne (EUD) – uden held! Nu gør SVM – regeringen et nyt forsøg og bakkes op af en kommission nedsat med det formål at tænke nyt inden for bl.a. ungdomsuddannelserne. I denne artikel undersøges de nye tanker om fremtidens ungdomsuddannelser, og de kommenteres af nordjyske rektorer fra både STX og EUC Nord.

I årevis har det politiske system forsøgt at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Men søgetallene har ligget nogenlunde stabilt: godt 7 ud af 10 unge vælger gymnasiet, mens ca. 20 % vælger en erhvervsuddannelse, jf. figur 1.

Dertil kommer, at der sker frafald i processen, således at næsten 45.000 unge hverken er i uddannelse eller job.

SVM’s regeringsgrundlag: Styrkelse af erhvervsuddannelserne
SVM – regeringen er sig den relativt lave søgning til erhvervsuddannelserne og det markante frafald undervejs bevidst. I regeringsgrundlaget hedder det:
” Søgningen er for lav til erhvervsuddannelser, velfærdsuddannelser og nogle af de fag, der er mest efterspurgt i erhvervslivet”. (Reg.grundlaget, side 19)

Videre i regeringsgrundlaget hedder det:
”Regeringen mener, at der – særligt i folkeskolen – er opstået en ubalance mellem det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold. Det kan være med til at anspore størstedelen af eleverne til at vælge det almene gymnasium, hvilket medfører et mere ensporet uddannelsessystem, som ikke altid gavner hverken den enkelte eller samfundet”. (ibid)

SVM – regeringen ønsker mao. en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne sådan, at flere unge vælger erhvervsskolerne frem for det (almene) gymnasium. Midlerne hertil er bl.a. at investere i erhvervsskolernes udstyr og sikre, at de rette lærerkompetencer er til stede. Desuden vil regeringen overveje modeller for at stille nye krav til arbejdsgiverne om at oprette lærepladser. Endelig ønsker regeringen at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser.

Reformforslag: En ny ungdomsuddannelse HPX
Sideløbende med udviklingen af regeringsgrundlaget har en kommission med Nina Smith som formand analyseret ungdomsuddannelserne.

Et af kommissionens forslag er, at der skal oprettes en helt ny ungdomsuddannelse, HPX (Højere Praktisk Eksamen), der er tænkt som en toårig, praksisrettet uddannelse for dem, der som 15-17-årige gerne vil forblive i et ungdomsmiljø med fællesskaber, sports- og fritidsaktiviteter, fester og caféliv, men som vil noget andet end den boglighed, de gymnasiale uddannelser tilbyder. Efter endt HPX skal vejene være åbne for erhvervsuddannelser (EUD og EUX), og HPX skal også give adgang til en række erhvervsakademiuddannelser eller fx via en HF til professionsbacheloruddannelser og andre videregående uddannelser. Det bliver dog ikke muligt for den unge at tage en HF – uddannelse, før vedkommende er 18 år, og, som det fremgår af figur 2, vil den sammenlagt tage 3 ½ år mod i dag 2.

Nye veje gennem uddannelsessystemet
Skematisk ser kommissionens vision for et ungdomsuddannelsessystem ud som i figur 2.
Figur 2.

Kommissionen anbefaler, at de treårige gymnasiale uddannelsers studieforberedende målsætning styrkes, så gymnasiet i højere grad end i dag retter sig mod de unge, som efterfølgende ønsker at tage en videregående uddannelser (fx på universitetet). Kommissionen anbefaler at justere på udbuddet af studieretninger på de gymnasiale uddannelser, hvilket formentlig betyder, at ret populære, såkaldt bløde studieretninger (f.eks. samfundsfag, engelsk og psykologi) begrænses. Derudover foreslås et krav om et ekstra A-fag.

Rektor på EUC: Folkeskolebesparelser og upræcis vejledning en del af forklaringen
Karsten Asmussen er rektor og vicedirektør på EUC Nord. På spørgsmålet om, hvad der kan forklare, at erhvervsuddannelserne – på trods af at et politisk ønske om, at flere unge af en årgang skal vælge dem – ligger nogenlunde stabilt på ca. 20 %, siger han:
– Jeg tror, man skal tilbage til folkeskolen for at finde en forklaring. Den har i årevis været udsat for besparelser, der har affødt timereduktioner, og disse timereduktioner har især ramt de praktiske fag i folkeskolen. Der mangler simpelthen et dannelseselement i grundskolen, der inkluderer de praktiske fag. Dertil kommer, at et ungt menneske efter 9. klasse muligvis ikke er arbejdsmarkedsparat. Ungdomstiden er løbende blevet forlænget. For nogle generationer siden var du voksen efter konfirmationen. I dag kan du være langt op i tyverne. Disse forhold lagt sammen bevirker, at den lette løsning er at vælge gymnasiet, som langt hen er en fortsættelse af folkeskolen.

Karsten Asmussen, rektor og vicedirektør EUC Nord. Kilde EUC Nord.

– Hvad betyder vejledningen i folkeskolen?
– Meget. Jeg kunne godt ønske mig, at vejledningen ikke låste eleverne fast i den opfattelse, at hvis de vælger en erhvervsuddannelse som 15 – årig, så er det et livsvalg. I stedet bør man vejlede eleverne om, at der er mange muligheder for at læse videre efter svendebrevet. En udlært tømrer kan f.eks. læse videre til ingeniør eller arkitekt.

Mangel på praktikpladser og et ungemiljø er ikke hovedforklaringen
Hvad betyder manglen på praktikpladser for de unges valg?
– Antallet af praktikpladser er overordnet konjunkturbestemt, men man er derefter nødt til at skelne mellem forskellige fag. Vi mangler praktikpladser inden for f.eks. tømrerfaget, mens der er overskud af praktikpladser inden for de merkantile fag, fødevaresektoren og metal. Dertil kommer, at vi godt kunne ønske os, at der var flere 3 års praktikaftaler i stedet for de kortere delaftaler på 1 år, som eleverne til tider må lade sig nøje med.

– I Nina Smithkommissionen er det analysen, at når der er for få, der vælger en erhvervsuddannelse, så hænger det bl.a. sammen med, at der ikke er noget ungemiljø på de erhvervsfaglige uddannelser, og at man blander helt unge ”benjaminer” med voksne i tyverne?
– Det er ikke vores erfaring. Vi deler eleverne op i klasser, hvor de går med jævnaldrende, og vores elevtrivselsundersøgelser viser, at eleverne trives hos os.

EUX kan måske det samme som HPX?
– Hvad siger du til HPX – forslaget
– Jeg mangler at se det konkretiseret. Ekspertgruppens forslag skal behandles af politikerne og udmøntes gennem embedsværket, før man kan tage kvalificeret stilling til det. Vi taler meget om erhvervsuddannelser eller gymnasium, men vi har faktisk en uddannelse i dag, som favner begge, og som er en succes. 1/3 af vores tilmeldinger til erhvervsuddannelser direkte fra grundskolen er i år til EUX.

Formanden for rektorerne: For mange går i gymnasiet
En anden rektor, Danske Gymnasiers formand, Henrik Nevers, er tilsyneladende enig i, at for mange unge søger gymnasiet og peger på, at det allerede i løbet af de første tre måneders undervisning er nemt at spotte, hvem der næppe kan sætte studenterhuen på hovedet tre år senere.
– Vi ved af erfaring, at elever som dumper de to eksaminer i grundforløbet, får virkelig svært ved at følge undervisningen i gymnasiet. I den situation mener vi, at det er bedre både for den enkelte elev og for klassens samlede niveau, at eleven får mulighed for at forbedre sit faglige niveau et andet sted.

Hans udmelding taler direkte ind i den aktuelle debat om, hvorvidt der går for mange i gymnasiet. Og selv om tallene taler deres tydelige sprog, og STX er den ungdomsuddannelse med den højeste fuldførelsesprocent, så er der et lille mindretal, som ikke klarer skærene.

Karakterkrav: 5 – uden undtagelser
Han ser gerne, at man styrker det faglige niveau i gymnasiet ved at hæve karakterkravet til 5 for alle ansøgere til de 3-årige gymnasiale uddannelser.
– Et skærpet karakterkrav vil bidrage til, at gymnasierne holder et højt fagligt niveau, og at de, der kommer ind, er i stand til at gennemføre uddannelsen.

Et ultimativt karakterkrav på 5 ved folkeskolens afgangseksamen gør op med de nuværende undtagelser, der giver mulighed for optagelse, hvis man får 2 eller 3 i snit ved folkeskolens afgangseksamen og samtidig har fået 5 i snit i sine standpunktskarakterer.

Dronninglundrektor: HPX en massakre på HF
Lars Jørgensen er rektor for Dronninglund Gymnasium, et 4-spors gymnasium i Brønderslev Kommune med i omegnen af 350 elever. På spørgsmålet om sit syn på HPX svarer han.
– Overordnet set rammer kommissionen et par steder rigtigt. Der er en efterspørgsel blandt nogle unge efter en mere praktisk ungdomsuddannelse, som samtidig etablerer et ungemiljø, som vi kender det på gymnasierne. Uddannelsen vil formentlig også mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne.

– Hvad vil det konkret betyde for Dronninglund Gymnasium?
– Ikke det store, tror jeg. Brønderslev Kommune ligger i forvejen højt, når det gælder andelen af unge, der vælger en EUD. De, der ønsker en erhvervsuddannelse, gør det allerede i dag. Til gengæld vil kommissionens HF – forslag (aldersgrænse 18 år og længde på 3 ½ år) betyde en massakre på HF. Dronninglund er et rent STX – gymnasium, men for de gymnasier, der har en HF- afdeling, vil effekten af forslaget være voldsomt negativt.

Karakterkrav på 5 kontraproduktivt og en katastrofe
– Hvad vil forslagene om at hæve adgangskravene til 5 eller 6 uden mulighed for dispensation betyde for Dronninglund Gymnasium?
– Det vil være katastrofalt. Vi har mange elever, som kommer ind med mindre end 5, og som kan have det svært i starten, men som i løbet af de tre år knækker koden og bliver mønsterbrydere. Dem sorterer man med forslaget fra. Og det bliver hårdt for en del elever, hvis man oveni stiller krav om 5 A-niveaufag.

– Din egen interesseorganisation, Danske Gymnasier, har forslået et karakterkrav på 5…
– Ja, og det er jeg ikke specielt begejstret for af de grunde, jeg lige har nævnt, men man skal se udspillet som et forsøg på at undgå noget, der er værre. Det er alment kendt, at der er partier såvel i regeringen som i Folketinget, der ønsker et karaktergennemsnit på både 6 og 7. Jeg er i øvrigt helt enig med kommissionens pointe om, at såfremt man hæver adgangskravet til gymnasiet, så vil det virke kontraproduktivt i forhold til at gøre den nye HPX/erhvervsuddannelserne attraktive. (sværere = færre = finere).

Aalborghusrektor om karakterkrav på 5: Skolens fortsatte eksistens er truet
Torben Poulsen er rektor på Aalborghus Gymnasium med et elevtal på ca. 850 elever. Aalborghus rummer både en STX – afdeling og en HF- afdeling.
På spørgsmålet om sit syn på såvel Nina Smith-kommissionens forslag som rektorforeningens udspil om et adgangskrav på 5 siger han:
– Jeg har det svært med et STX adgangskrav på 5 for at komme ind.
Aalborghus er en skole med mange 2-sprogede elever og elever fra uddannelsesfremmede hjem. Jeg tror, netop de elevgrupper bliver tabt i det nye reformforslag.
Som gymnasium i et udfordret Aalborg Øst -område kan jeg også være bekymret for vores fortsatte eksistens. Vi har ikke mange elever i STX, som kommer ind med et snit på 5 eller derover.

18 årskravet til HF vil bidrage til at affolke skolen
– Hvordan vil forslaget om, at man skal være 18 for at komme ind på HF påvirke Aalborghus?
– Højest 10 % af vore HF – elever er over 18, så vores skole vil blive affolket.
Med hensyn til HPX vil jeg tro, at erhvervsskolerne vil gøre alt for at få lov til at oprette HF, så eleverne kan blive hos dem og ikke skal skifte institution.
Jeg frygter, at vi får en restgruppe, som er væsentlig større end den restgruppe, som findes nu.
Lige nu har vi succes med en speciel HF – klasse for elever med skolevægring og flere diagnoser. Flere elever har mange års skolevægring. En elev har faktisk aldrig været i skole.
Så vidt jeg kan se, er der ikke plads til disse typer af elever i det foreslåede system.
—–
Topfoto: Nye veje til en ungdomsuddannelse: Kilde Reformkommissionen, 2023