Om regeringsgrundlaget: – Hellere skære i mængden end i længden!

Den nye regerings grundlag lægger vægt på, at mængden af arbejdskraft skal forøges. Denne udbudsøkonomiske tankegang opfattes som en betingelse for, at samfundsøkonomien kan hænge sammen på sigt. For de videregående uddannelser betyder det bl.a., at studietiden på kandidatuddannelserne halveres fra 2 til 1 år med starttidspunkt i 2025, og de studerendes økonomiske vilkår beskæres. Netavisnord har indhentet kommentarer fra ledelsen og de studerende på Aalborg Universitet.

I SVM-regeringens grundlag er der adskillige kontroversielle udspil. I flæng kan nævnes: skattelettelser i toppen, forringelse af pensionen, øget privatisering af velfærden, afskaffelsen af en helligdag. Overordnet hengiver regeringen sig til en udbudsøkonomisk tankegang, der hylder det diktum, at ethvert udbud avler sin egen efterspørgsel. Denne påståede lovmæssighed har den franske, klassiske markedsøkonom, Jean- Baptiste Say, som fader.

Han formulerede i 1800-tallet den teori, at ved at facilitere udbuddet af varer, tjenester og arbejdskraft vil økonomien automatisk ende i ligevægt, fordi der af sig selv vil blive genereret en tilsvarende efterspørgsel. Øget arbejdsudbud leder altså pr. automatik til øget beskæftigelse. Det er kun et spørgsmål om lønnens størrelse.

Udbudsøkonomi og efterspørgselsøkonomi
Says Lov er blevet kritiseret voldsomt af efterspørgselsøkonomer, der med John Keynes i front har formuleret det synspunkt, at det er mangel på efterspørgsel, der skaber uligevægt i en samfundsøkonomi.

Det empiriske grundlag herfor er bl.a. mellem – og efterkrigstiden, hvor tårnhøje arbejdsløshedstal i den grad dementerede Says Lov, og hvor en aktiv stimulering af efterspørgselen gennem en ekspansiv finanspolitik viste sig at være et langt mere adækvat middel til at fremme fuld beskæftigelse end den favorisering af udbudssiden, som de klassiske økonomer advokerede for.

De studerende skal hurtigere ud på arbejdsmarkedet
Ud over de ovenfor nævnte udbudsfremmende forslag zoomer regeringen – og denne artikel – også ind på de videregående uddannelser. Her er det især iøjnefaldende, at regeringen foreslår, at kandidatuddannelsen fra 2025 halveres fra 2 til 1 år. For yderligere at få de studerende til at blive færdige inden for den normerede tid og få dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet skal antallet af SU-klip beskæres, og på den 1-årige kandidatuddannelse erstattes SU-stipendier af SU-lån. Studieskift og fjumreår skal selvfinansieres. Det er endvidere hensigten, at optagelsessystemet skal ændres, så kvote 2 ansøgninger tilgodeses i højere grad, end det er tilfældet i dag. Det er dog uklart, om det i sig selv øger udbuddet af arbejdskraft, da det afhænger af antallet af studiepladser. Endelig vil regeringen øge antallet af engelsksprogede uddannelser.

Netavisnord har bedt Aalborg Universitet om en kommentar til udspillet.

Voldsomme ændringer
Anne Marie Kanstrup, prorektor på Aalborg Universitet, savner overordnet en konkretisering af regeringens udspil, men som det fremstår nu, er der tale om et stort indgreb:

– Man må endelig ikke tage fejl af, at det ikke er småting, vi taler om. Med de målsætninger, regeringen lægger for dagen, skal vi virkelig ned i maskinrummet for at levere varen. Der er ambitioner om at ændre på uddannelseslængde og tilrettelæggelse, sammenhæng med efter/ videreuddannelsestilbud i tæt samspil med erhvervsliv, optagesystem, mm.

Hellere reducere i mængden end i længden
– Selv om nogle af formuleringerne i regeringsgrundlaget er lidt luftige, så er der trods alt noget, vi ved. F.eks. skal kandidatuddannelsen på omkring halvdelen af studierne halveres til et år, og hvis man kigger på Nina Schmidt-udvalgets anbefalinger fra sidste år, som helt klart har inspireret regeringen, så rammer omlægningen især humaniora og samfundsvidenskaberne. Hvad tænker du om det?
– Det er ikke specificeret i regeringsgrundlaget, hvilke kandidatuddannelser der skal afkortes. Generelt er det vores holdning, at det er en dårlig ide at reducere kandidatuddannelserne, og det gælder både på de humanistiske, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og de tekniske uddannelser. Vi er et universitet og leverer forskningsbaseret uddannelse til nutidens og fremtidens unge, og vi mener ikke, at man kan lære det samme på den halve tid. Hvis det handler om at bruge færre ressourcer i uddannelsessektoren, så ser vi hellere, at vi bliver bedt om at reducere i mængden af studiepladser frem for i længden af uddannelserne. Det vigtigste for os er kvalitet.

Efteruddannelse er et gode, men kræver opbakning fra erhvervslivet
– Regeringen tilbyder for at imødegå den udvikling de kandidater, der har været i arbejde i 2 år, at komme tilbage til universitetet og efter/videreuddanne sig.
– Princippet om livslang og fleksibel læring er vi meget tilhængere af på universitetet. Vi har flere gode efter/videreuddannelsestilbud og arbejder også på udvikling af flere og nye typer af udbud. Det er et område, som vi prioriterer. Det, som bliver en vigtig og stor opgave, hvis det skal kobles til afkortning af kandidatuddannelserne, er at få afklaret virksomhedernes behov og opbakning til, at medarbejderne skal bruge tid på at efteruddanne sig.

SU-beskæring fremmer ikke trivslen
– I regeringsudspillet lægger man ud over en forceret studietid også op til en forringelse af SU-systemet med en mindre andel stipendier og en større andel lån. Der bliver ikke plads til studieskift og fjumreår. Vil det ramme de studerende på Aalborg Universitet? Og vil det ramme socialt skævt?
– Hos os bliver de fleste studerende faktisk færdige på normeret tid. Det, vi skal huske her, er, at der er flere dagsordner, og jeg er ikke sikker på, at afkortning af SU nødvendigvis fremmer den trivselsdagsorden, som regeringen også er optaget af.

Flere kvote 2 og engelsksprogede studerende
– Er det en god ide, som regeringen foreslår, at optage flere studerende via kvote 2?
– Vi har faktisk et godt optagesystem, som koordinerer på tværs af videregående uddannelser. Selvfølgelig er der plads til forbedringer, men jeg vil gerne opfordre til, at vi tænker os grundigt om, inden vi ændrer vores unikke optagelsessystem, som med karaktererne som kriterium er transparent for gymnasieeleverne.

– Til sidst, Anne Marie Kanstrup, det må glæde dig, at regeringen åbner for, at der etableres 500-1.000 nye studiepladser på engelsksprogede erhvervskandidatuddannelser målrettet områder med høj efterspørgsel på arbejdskraft.
– Internationalt samarbejde og studerende udefra er fantastisk vigtigt for et forsknings – og studiemiljø, så jeg er glad for det aspekt af regeringsgrundlaget.

8 uf af 10 arbejdsgivere imod en halvering af kandidatuddannelsen
I Studentersamfundet på Aalborg Universitet er holdningen til halveringen af kandidatuddannelsen også negativ.

Den organisatoriske formand – Christian William Hansen – kalder forslaget en særdeles dårlig ide og henviser bl.a. til en undersøgelse foretaget af DJØF, der viser, at 77% af arbejdsgiverne mener, at en etårig kandidatuddannelse vil medføre en forringelse af kandidaterne, der kommer ud på arbejdsmarkedet. Kun 3 % mener, det vil være en forbedring. 72% vil foretrække en medarbejder med en toårig kandidatuddannelse frem for en etårig.

De studerende: Et ringere produkt medfører ringere efterspørgsel
Christian William Hansen uddyber:
– Det byder sig selv, at en halvering af kandidaten giver et ringere produkt, der vil formindske chancerne for ansættelse efter studiet. Det gælder i hvert fald for humanister og studerende på samfundsvidenskaberne, mens de ingeniørstuderende nok ikke vil mærke det så tydeligt, da mange allerede får job efter bacheloruddannelsen. Dertil kommer, at det forcerede tempo uden tvivl vil sætte sig spor i de studerendes trivsel. Der bliver mindre tid til fordybelse, som er så vigtig på kandidaten, og hvorved den bl.a. adskiller sig fra bacheloruddannelsen.

– Hvordan tror du, regeringen forestiller sig specialeskrivningen efter de nye regler?
– Det har jeg meget svært ved at svare på. Der er i dag afsat et semester til specialet, og hvis det skal fastholdes, så bliver der kun et semester til undervisningen på kandidaten. Det hænger slet ikke sammen.

Flere SU- lån fører til øget gældsætning og amerikanske tilstande
Christian William Hansen påpeger, at et andet element i regeringens udspil for de videregående uddannelser også er særdeles betænkeligt:
– Planen om at begrænse antallet af SU-klip og konvertere SU-stipendier til SU-lån på kandidatuddannelsen kan få nogle til at springe fra. Jeg synes, der i stigende grad kommer amerikanske tilstande ind over, når man på den måde gældsætter de studerende, og jeg synes, fundamentet for voksenlivet vil have en tendens til at smuldre, når man tager i betragtning, at mange efter studiet skal til at etablere sig med bolig og familie.

Netavisnord har forsøgt at få en reaktion fra den nordjyske socialdemokrat, Rasmus Prehn, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

——-

Topfoto: Statsministeriet. stm.dk