Fra at være relativ tilfreds med regeringsgrundlaget er fagbevægelsens holdning nu vendt til vrede. Vreden retter sig dog primært mod forslaget om afskaffelsen af Store Bededag, hvor en enig fagbevægelse nu kræver en folkeafstemning, hvis regeringen ikke trækker forslaget. Men da regeringsgrundlaget blev offentliggjort i midten af december, var holdningen til regeringsgrundlaget hos de faglige topfolk en noget anden.
De første reaktioner fra fagbevægelsens topledere, da regeringsgrundlaget blev kendt i midten af december, lød således:
”Et godt kompromis for lønmodtagerne”. Sådan sagde formanden for FH, Lizette Risgaard, da hun vurderede regeringsgrundlaget. Hun uddybede: ”…regeringsgrundlaget har overordnet ramt en god balance for lønmodtagerne”.
Og Lizette Risgaard har ikke stået alene med en generel positiv bedømmelse af regeringsgrundlaget:
3F’s forbundsformand Henning Overgaard, vurderede det således: ”Samlet ser det ud til at være et både balanceret og ambitiøst grundlag for SVM-regeringen”. Han var også glad for, hvad han kaldte udsigten til politisk stabilitet: ”Et omfattende regeringsgrundlag efter en grundig forhandlingsperiode giver tro på politisk stabilitet, hvilket er godt for dansk økonomi, beskæftigelse og arbejdsmarkedet”. I et indlæg i Politiken sagde han desuden, at han dog var ”ikke glad for” afskaffelsen af seniorpensionen og seniorjobordningen, men mente alligevel, at ”det nye regeringsgrundlag er faktisk ganske afbalanceret, både socialt, ideologisk og fordelingsmæssigt”.
Også en anden af fagbevægelsens sværvægtere, Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, udtrykte tilfredshed: ”Den nye regering hen over midten lægger op til en kæmpe styrkelse og fremtidssikring af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er meget positivt….Det er godt for lønmodtagerne, at partierne styrker den danske model så markant. Det viser de fordele, der er ved at lave en bred regering og samarbejde bredt”.
Formanden for FOA, Mona Striib, lå på samme linje som den øvrige top i fagbevægelsen: ” Jeg ser mange gode takter i regeringsgrundlaget, og samlet set er der grund til at være glad for resultatet”.
Fra et andet af FH’s store medlemsforbund – HK – har der lydt optimistiske toner. ”Det er en regering, der ser ud til at være klar til at sætte de rigtige dæk på bilen på vej ind i en økonomisk vinter”. Sådan sagde forbundsformanden for HK, Anja C. Jensen. Hun udtrykte dog bekymring over de planlagte besparelser i regeringsgrundlaget på administrationen i kommuner og regioner på 3 mia frem mod 2030. En bekymring, som selvsagt deles af formanden for HK Kommunal, Lene Roed, som kaldte besparelserne urimelige og var bekymret for, at så store nedskæringer på administration vil ramme borgerne.
Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, vurderede, at ”…der er mange gode initiativer i regeringsgrundlaget” og hæftede sig ved en akutpakke til sundhedsvæsenet på 2 mia og at der er afsat 3 mia til lønløft for offentligt ansatte. ”Det er glædeligt, at regeringspartierne står ved deres valgløfter om at sætte sundhedsvæsenet højt på dagsordenen. Det vidner om, at vi er blevet hørt”.
Ikke alt er dog lutter lagkage
Fagbevægelsens top var altså overordnet set ganske godt tilfreds med regeringsgrundlaget, da det blev offentliggjort.
Alt var og er dog ikke lutter lagkage. Især sløjfningen af en helligdag mødte allerede fra starten stærk modstand hos alle i toppen af fagbevægelsen, fordi det betragtes som et angreb på den danske model og også en bombe for igangværende og kommende overenskomstforhandlinger. Modstanden er nu så markant, at en enig fagbevægelse kræver, at regeringen udskriver en folkeafstemning om spørgsmålet, hvis den ikke opgiver forslaget.
Hvad kan forklare fagtoppens reaktioner?
Vi har spurgt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen – forskningsansvarlig på UCN – om hans vurdering af fagbevægelsens reaktioner.
– De første tilkendegivelser fra fagbevægelsens topfolk vil altid have en tendens til at være positive, indtil de har fået kigget det ordentligt igennem og drøftet det med baglandet, forklarer han.
– Det, vi nu ser, er, at tonen overfor regeringen er skærpet, fordi baglandet har reageret negativt på regeringsgrundlaget. Det opfattes som ulighedsskabende og som blå politik, hvor man vender tilbage en neoliberal dagsorden.
– Det man også skal tænke på er, at mange af de faglige ledere stadig er socialdemokrater, selvom det formelle bånd mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet er brudt. Derfor vil de altid omtale en socialdemokratisk ledet regering mere positivt end baglandet, hvor der her er en bred vifte af forskellige partipolitiske præferencer. Men det, der er fælles, er, at man vil forsvare lønmodtagernes interesser.
– Men jeg synes ikke, jeg ser den helt store kritik fra fagbevægelsens top udover den hårde og altdominerende kritik af afskaffelsen af Store Bededag?
– Det synes jeg nok, der er, især i de seneste 2-3 uger. Men regeringsgrundlaget er jo heller ikke klart. Feks. står der, at man vil afskaffe jobcentrene, men ikke hvad der skal komme i stedet.
Regeringsgrundlaget er mest præget af nogle pejlemærker og ideologiske markeringer. Og der er så meget i det, der har været så dårligt forberedt, at man tror, det er løgn. Forslaget om afskaffelsen af en helligdag er et godt eksempel. Regeringen anede ikke selv, hvad den ville med den.
– Nogle har ment, forslaget om sløjfningen af en helligdag er en nøje gennemtænkt strategi fra regeringens side for at aflede opmærksomheden fra de øvrige forringelser, som store grupper i samfundet skal sluge.
– Nej, jeg tror ikke, der ligger den store strategiske masterplan bag. Timingen for forslaget om afskaffelsen af Store Bededag er jo helt katastrofal. Det annoncerer man samtidigt med, at overenskomstforhandlingerne starter. Det fører jo selvfølgelig til en meget stor risiko for en storkonflikt på arbejdsmarkedet her til foråret.
Nordjysk kritik
Det er især på niveauet under fagbevægelsens top, at man kan finde en mere bred og hård kritik af regeringsgrundlaget. En af de skarpeste kritikerne er formanden for 3F i Aalborg, Allan Busk.
”Man fjerner 3 år af nedslidtes ret til pension og for dem der så opnår de 3 år, der napper man lige 4000 kr. pr. måned i ydelsen. Det kalder man så Arne Plus”, skriver Allan Busk på sin FB-profil.
Allan Busk lægger i det hele taget ikke fingrene imellem, når har vurderer regeringsgrundlaget: ”Man stjæler en helligdag… og beder de nedslidte arbejde mere” og ”der gives generelt skattelettelser, som i den grad tilgodeser dem der har i forvejen, og dem på gulvet får til en pakke smør og to liter mælk”.
Han er også en af de relativt få fagforeningsledere, som kritiserer den øgede privatisering og udlicitering, som regeringsgrundlaget lægger op til. ”Det bliver et blodbad af privatisering, og vi har set før, at det ikke virker i den offentlige sektor”.
En anden nordjysk fagforeningsformand, Jan O. Gregersen – formanden for Dansk Metal, Aalborg – retter i et indlæg i Politiken under overskriften ”Jeg er virkelig skuffet over mit parti” en kraftig kritik af ”slagtningen” af seniorpensionen og seniorjobordningen.
Knaster i fremtiden
Hvordan fagforbundene vil stille sig, når de dele af regeringsgrundlaget, der mere eller mindre direkte berører – og forringer – lønmodtagernes levevilkår, skal udmøntes i konkret lovgivning, vil fremtiden vise.
Umiddelbart drejer det sig om disse elementer eller knaster i regeringsgrundlaget:
– Besparelsen på 3 mia på beskæftigelsesindsatsen frem mod 2030, bla. ved at afskaffe jobcentrene. Det skal ske, uden at regeringen foreløbigt har løftet sløret for, hvad der skal komme i stedet for at få de mindst jobparate ledige – dvs. mennesker med andre problemer end blot ledighed – i beskæftigelse. Det er dem, som udgør langt hovedparten af jobcentrenes brugere.
– Afskaffelsen af det midlertidige børnetilskud, som i 2019 blev vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, og som efter planen skulle gøres permanent. Det var et skattefrit tilskud til familier med børn under 15 år, hvor en eller begge forældre er berørt af kontanthjælpsloftet. De penge, der ellers skulle være brugt på det midlertidige børnetilskud, skal nu i stedet indgå i en pulje til inflationshjælp, hvor børnetilskuddet ikke er en rettighed for den fattige familie, men skal søges individuelt.
– Aftalen om afskaffelsen af kontanthjælpsloftet, som den socialdemokratiske regering indgik med sine tidligere støttepartier, og som ville medvirke til at løfte tusindvis af børn ud af fattigdom, er droppet af den ny regering og indgår derfor ikke i regeringsgrundlaget.
– Den øgede privatisering og udlicitering af offentlige opgaver, som regeringen vil arbejde for, og som fagbevægelsens medlemmer generelt ikke har gode erfaringer med. Det har ofte medført fyringer og forringede løn- og arbejdsvilkår for de ansatte, når opgaverne i den offentlige sektor overtages af private virksomheder.
– Lettere adgang for arbejdsgiverne til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.
– Lettelsen af topskatten, som relativt få af fagbevægelsens medlemmer får gavn af, samt sænkningen af arveafgiften i forbindelse med generationsskifte hos virksomhedsejerne.
– Afskaffelsen af seniorpensionen til fordel på en såkaldt Arne Plus ordning – en manøvre, der reelt betyder en økonomisk forringelse for mennesker, der som følge af mange år på arbejdsmarkedet er nedslidte og derfor ønsker at gå på pension.
– Afskaffelsen af seniorjobordningen som er en ret til at få tilbudt et seniorjob på overenskomstmæssige vilkår i ens bopælskommune, hvis man bliver arbejdsløs tæt på efterlønsalderen og i øvrigt opfylder en række betingelser.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen
