I denne uge følger vi op på artiklen om Biffen Nordkraft i Aalborg og ser på, hvorfor Pandrup Kino er en succes som foreningsdrevet biograf. Artiklen baserer sig på en samtale med Rikke M. Madsen (fm), Helene Vibe Steffensen (næstfm.) og Christian Sjøgren Kilsgaard (nyvalgt) som repræsentanter for bestyrelsen i foreningen Kinos Venner, der siden 2001 har stået for driften af den lokale biograf.
Bredgade 23 – en historisk adresse
Meget er blevet ændret i biografen i årenes løb for at gøre den tidssvarende. Det gælder indretningen af biografsalen, fremvisningsudstyret, foyeren og indgangspartiet, men biografen ligger stadig på samme adresse, hvor Ejler Johan Bielefeldt byggede den i 1923 som en de første provinsbiografer på landsplan.
Bielefeldt kom til byen i 1919 for at overtage byens tapetforretning og malerværksted, men fungerede i årene, der fulgte også som filmfremviser både på Afholdshotellet i byen og som omrejsende filmoperatør i de omkringliggende byer. Ikke fordi interessen for tidens moderne medie interesserede ham, snarere fordi han betragtede filmvisningerne som en ekstra og nødvendig indtægtskilde. På dette tidspunkt havde flere opgivet at drive en tapetforretning og malerværksted i byen. Det var ganske enkelt ikke rentabelt.
Ser vi på det filmhistorisk befandt vi os i de sidste år af stumfilmens tidsalder inden tonefilmen i 1927 tog over. Først i USA og herhjemme fra 1933 (og i 1935 i Pandrup Kino). Inden da havde det været almindeligt med mellemtekster som erstatning for talen og med musikakkompagnement af forskellig art, men typisk med klaver til at give indtryk af stemninger og følelser. I Pandrup Kino stod Bielefeldt i de første år selv for dette nødvendige lydmæssige tillæg til filmoplevelsen ved at indtage pladsen på klaverstolen under filmforestillingerne.
Helt frem til 1985 var Pandrup Kino en familiedrevet biograf. Først af Bielefeldt selv helt frem til 1960, hvor datteren og svigersønnen overtog driften. Så fulgte en årrække med skiftende ejere/forpagtere indtil 2001, hvor Mads Jørgensen som den sidste i rækken i ikke kunne få driften til at hænge sammen.
Det vidner om en stærk overlevelses kraft, at det overhovedet er lykkedes at drive en mindre provinsbiograf på kommercielle vilkår i 65 år. I alle disse år har biografen tjent som en central kulturinstitution for byen og lokalområdet, og kun i den sidste del af perioden oplevede man at modtage kommunalt tilskud som en slags officiel anerkendelse af dens kulturelle bidrag til kommunens borgere.
Kinos Venner – en vigtig kulturaktør med råstyrke
Foreningen blev hurtigt oprettet efter lukningen i 2001 og kunne allerede tidligt i 2002 igen åbne dørene for et interesseret publikum. Biografen oplevede fra start et stærkt medløb med filmene om Harry Potter og Ringenes Herre.
Nu har foreningen eksisteret i mere end tyve år, og målsætningen for foreningens arbejde har ifølge formanden Rikke M. Madsen altid været ”at skabe liv i byen” og sørge for, ”at Pandrup vedbliver med at være et attraktivt område at bo i”. Derfor er det et væsentligt formål med driften af Pandrup Kino at skabe et lokalt fællesskab omkring biografen.
Det må siges at være lykkedes. I dag tæller foreningen godt 1.100 medlemmer, og heraf udgør godt 52 medlemmer det korps af frivillige, som står for selve driften med alt, hvad den indebærer af rigtig mange aktiviteter. Som almindeligt medlem af foreningen (kr.75 årligt) opnår man rabat på billetprisen og kan som (passivt) medlem deltage i foreningens generalforsamling. Ser vi på korpset af frivillige står det for driften af biografens café, billetsalg og filmvisningerne, som i dag er fuldt ud digitaliseret. Det er bredt sammensat korps, der spænder aldersmæssigt vidt (fra 19-80 år).
Hvor korpset af frivillige er afgørende for, at dagligdagens opgaver kan afvikles problemfrit, indtager bestyrelsen en mere rammesættende, planlæggende og bestemmende funktion. Ser man nærmere på, hvad bestyrelsen tager sig af, kan man her for formanden og næstformandens vedkommende fremhæve følgende:
Rikke fungerer overordnet som koordinator for alle aktiviteter og binder dem sammen, og ved siden tager hun sig af booking af lukkede forestillinger.
Helene har ansvaret for driften af caféen med indkøb og vagtplaner, tager sig af arbejdet med at synliggøre Pandrup Kinos program og aktiviteter på Facebook og Instagram, der sammen med foreningens hjemmeside står for markedsføringen af Pandrup Kino. Hun er desuden tovholder på eventudvalget (f.eks. afholdelse af det MGP – streaming heraf af DR/København og Halloween arrangement), er ansvarlig for pleje af de frivillige i form af arrangementer, medlem af filmudvalget (programlægning) og er endelig den, som tager sig af fundraising. Senest med at skaffe 500.000 fra forskellige lokale fonde til udskiftning af projektoren i biografsalen.
Man mister helt pusten, når man hører om omfanget af dette arbejde, men omvendt er det samtidig udtryk for den stærke passion og engagementets kraft, der ligger til grund for deres indsats. Alle de frivillige, bestyrelsen inklusiv, brænder virkelig for det, de udfører, og i dag er der venteliste til at blive optaget i frivilligkorpset, ligesom der hvert eneste år er kampvalg til bestyrelsen i forbindelse med generalforsamlingen. Det er imponerende. Ikke mindre end det, og betænk lige, at vi har at gøre med ulønnet arbejde. Det er en form for kultur indsats, der oftest er usynlig for flertallet, men ved at møde det tæt på og tale med dem, der er direkte involveret, får man et værdifuldt indblik i, hvad det vil sige at skabe og drive kultur i det her tilfælde i en mindre provinslokalitet i Nordjylland.
Pandrup Kino er en nonprofit og veldrevet biograf med en årlig omsætning på lidt over en million med indtægter fra reklamer, medlemskontingenter og billetter og i hovedsagen uden nogen form for tilskud udefra. Altså hverken fra kommunen eller Det Danske Filminstitut. Nyanskaffelser og større reparationer finansieres ud fra opsparede midler og fundraising. Kort sagt er det en biograf, der i kraft af sin egen indsats kan klare sig selv, og den nyder stor lokal opbakning.
Mange af de frivillige har været med i mange år, og forklaringen på denne sammenholdskraft kan være, som Rikke formulerer det: ”Vi har fundet den rigtige balance i mængden af arbejdsopgaver i forhold til at være frivillig og så det, at de rent faktisk vil gøre en ekstra indsats. Vi er kommet ud over det med Tordenskjolds soldater, hvor det er de samme tre, der løber med opgaverne. Vi har været dygtige til at få opgaverne bredt ud, hvor alle løfter en lille opgave, så de kan holde til det i længere tid.”
Aktiviteter og organisation
Foreningen viser først og fremmest film, men lægger ligeledes rammer til andre arrangementer. Her kan man f.eks. nævne livestreaming af offentlige foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet. Et af forårets seks foredrag handler om Mælkevejen (”På tur i Mælkevejen igennem rum og tid” ved astrofysikere Mia Sloth Lundkvist og Hans Kjeldsen, 8.april kl.19-21). Til disse foredrag er der gratis adgang, og de er ifølge Helene Vibe Steffensen meget velbesøgte. Det kan også være lokale erhvervsfolk, der lejer biografsalen til et arrangement for deres ansatte. Hvad angår denne type arrangementer er der ingen begrænsning med hensyn til, hvad de kan omhandle. Sammenlagt bidrager dette vel også til opfattelsen af Pandrup Kino som et levende og inkluderende sted.
Kinos Venner har en velstruktureret tilgang til sit virke. Organisatorisk har den en række udvalg til at holde styr på sine aktiviteter. To af de vigtigste udgøres af Eventgruppen, der har ansvaret for arrangementer, der ligger udenfor kerneydelsen med at vise film, illustreret af omtalen ovenfor og så Filmgruppen, hvor 5 af de frivillige lægger sig fast på det løbende program og sørger for booking af de ønskede film via filmdistributørerne.
I programlægningen vægter man at få vist premierefilm, danske film og børnefilm med mindst en børnefilm om måneden. Ser man på hvem, der udgør kernen af publikumsmassen, er der to segmenter, som skiller sig markant ud. Dels børnefamilierne og voksne på 45 plus. De unge er således ikke så godt repræsenteret, ikke fordi de ifølge Helene og Rikke foretrækker streamingtjenesternes udbud, men snarere ønsker at søge mod større biografer (Hjørring/Aalborg), men via målrettet kontakt på de sociale medieplatforme forsøger man at fange dem.
Bestyrelsen er meget opsat på at komme sit publikum i møde. Bl.a. ved at tilrettelægge visningerne, så de kan medvirke til at tiltrække nye publikummer, dvs. dem, der af den ene eller anden grund ikke kan eller ønsker at benytte sig af aften- eller weekendforestillingerne. Ved at tale med dem fandt man frem til, at fredag formiddag kunne bruges. Derfor er det nu fast praksis at vise aftenprogrammets film fredag formiddag. Så kan man få den gratis kop kaffe, alle biografgængere tilbydes, suppleret med kage fra kl.9 og dernæst gå til filmen kl.10. Publikummet på dette tidspunkt er det med den højeste gennemsnitsalder. Det må siges at være en win win ordning for både foreningen og det ældre publikum, som ellers ville blive hjemme.
Adgangen til film og forholdet til filmdistributører
Ud fra biografernes størrelse og omsætning var biograferne fra filmdistributørernes side tidligere kategoriseret i henholdsvis a, b og c biografer. Det betød især, at filmkopier af premierefilm først kom til c biograferne efter et stykke tid. Derfor kunne mindre biografer være særligt udfordret, hvis de ikke kunne vise premierefilm, når de lige var kommet ud.
Dette er blevet ændret af de teknologiske muligheder, der er fulgt med digitaliseringen, hvor adgangen til at få en premierefilm, mens den er frisk og hot, nu er væsentligt forbedret. Det samme er tilfældet i forholdet til filmdistributører. Nu blander de sig helt udenom programlægningen. Meget snart vil det ikke længere være påkrævet at kontakte den enkelte distributør for at kunne programlægge de enkelte film. I stedet vil alle filmdistributører blive samlet på en og samme platform, der vil betyde, at biograferne kun skal bruge denne platform i bestillingsøjemed. På samme platform vil man kunne få adgang til de respektive filmtrailers og SoMe materiale, der vil være relevant i forhold til bestemte målgruppesegmenter. Distributørerne vil også i højere grad være behjælpelig med viden (statistiske oplysninger om målgrupper), som kan støtte biografudbyderne med at nå ud til ønskede målgruppesegmenter.
Forholdet mellem biografer, distributører og producenter er i det hele taget blevet mere samarbejdsorienteret. Alle parter er optaget af, at flest mulige skal se de udbudte film i biografen. Sammen med andre foreningsdrevne biografer deltager Kinos Venner ved Helene i et udviklingsforløb, der har til formål at få publikum til at tale sammen om filmoplevelsen for at skabe en slags community for biografpublikummet. Forløbet skal udvikle et sæt redskaber, der kan sætte de enkelte biografer i stand til at løfte denne opgave.
Dette forløb er tilrettelagt af Foreningen af Filmdistributører, foreningen Danske Biografer og Producentforeningen. Forløbet er nyt af sin art og løber frem til sommeren 2025
I arbejdet med denne artikel er det også blevet klart, at alene i Nordjylland finder man flere foreningsdrevne biografer end de her omtalte. Det kan man bl.a. gøre i Fjerritslev, Brønderslev, Aars, Skørping og Løgstør. Biografen som kulturinstitution og i denne sammenhæng specifikt den foreningsdrevne synes at trives godt i kraft af lokale, frivillige kræfter og danner på en måde et godt bolværk imod streamingtjenesterne.
——–
Hovedfoto: Indgangspartiet – udsmykket med filmmotiver af streetart kunstneren Burn On fra Aalborg: Foto (c)Henning Bøtner Hansen
