Igennem de seneste måneder har vi fra redaktionens side tematiseret forskellige aspekter i tilknytning til etableringen af SMK Thy i Doverodde. Først beskrev vi de overordnede arkitektoniske tanker og værdisæt, der lå bag tilblivelsen af den nye udstillingsbygning til erstatning for det oprindelige pakhus fra 1850’erne.
Denne bygning blev tegnet af arkitektfirmaet Reiulf Ramstad Arkitekter.
I den forbindelse blev det klart, at det ikke kun og isoleret set handlede om denne bygning, men om at skabe et samlet set up for hele området omkring Doverodde på basis af de stedbundne kvaliteter, som man i billedlig form kunne beskrive som en stærk og årelang, næsten naturgroet sammenvoksning af kulturhistorie, kunst og natur. Løsningen, udtænkt af Reiulf Ramstad Arkitekter, blev ”benævnt” Doverodde Bysamfund og omfattede alt fra Naturlandsbyen, velkomstbygningen, den genopførte udstillingsbygning, Doverodde Købmandsgård og Siloen. Forud var gået et 10-årigt udviklingsarbejde, som for alvor fik luft under vingerne i 2018, da Thisted Kommune og SMK i København indgik en samarbejdsaftale. Alt dette udfoldede vi i sidste uges artikel.
I denne afrundende artikel om SMK Thy ser vi så nærmere på, hvordan SMK i København fik etableret sig i det nordvestjyske Thy, nærmere bestemt på lokationen Doverodde. Udskibningen af en del SMK’s formidlingsaktiviteter er helt i tråd med tidens tendenser indenfor museumsverdenen, men i oplægget til arkitektkonkurrencen blev det eksplicit fordret, at filialen SMK Thy skulle blive en del af området i Doverodde, dvs. at museumsdriften med dens kunst- og kunsthistoriske formidling skulle ske med tanke på stedets naturindlejring i forhold til Doverodde, den indre Limfjord, Nationalpark Thy og det rige foreningsliv, der er samlet omkring Naturlandsbyen og dens naturrettede aktiviteter.
Med den præmis har der fra starten været lagt op til at drive museum på en helt anden måde end, man har været vant til i SMK’s bygninger i København. Man har skullet tænke kontekstuelt i anden potens. Dels med hensyn til de enkelte udstillingers indre sammenhæng og dels med hensyn til at afstemme udstillingerne i forhold til det naturmæssige i bred forstand. Fra SMK’s side har man været meget dedikeret og har lagt et uhyre stort engagement i at komme i mål med dette innovative syn på museumsdrift.
Ud fra et interview med Emilia Nykjær Isaksson, formidlingsinspektør og daglig leder af SMK Thy vil vi beskrive, hvordan man fra SMK’s side har grebet denne udfordring an.
Situationen efter første sæson som etableret filial: kunst- og kulturformidling i særklasse
At dømme ud fra hvordan det første år er gået, kan man uden overdrivelse konstatere, at det har været en strålende succeshistorie. Onsdag den 13. maj i år fik SMK Thy tildelt Danmarks største kulturformidlingspris Artbeat Prisen, som Have Kommunikation og Nordjyllandsfonden hvert år uddeler til kulturaktører, der har ydet en særlig indsats indenfor dansk kulturformidling.
Tildelingen skete med reference til sidste års aktiviteter og især udstillingen ”Rejsen fra Paris”, der åbnede SMK Thy i Doverodde. Her viste man ikoniske værker af bl.a. Matisse, Picasso og Derain hentet fra SMK’s moderne franske samling. I begrundelsen stod der:
”SMK Thy er nomineret til Artbeat Prisen for deres visionære arbejde med at skabe et internationalt museum i Thy, der rykker kunsten ud af storbyerne og ind i naturens og foreningslivets hjerte. Gennem lokale initiativer har de aktiveret både natur- og fritidsorganisationer og skabt en helt ny formidlingsmæssig gren, der forener kunst med det lokale engagement. Museet er blevet hyldet af internationale medier og har med sine flotte besøgstal bevist, at kultur kan fungere som et stærkt trækplaster og samlingspunkt uanset geografi.” (citeret fra SMK Thy’s hjemmeside).
Første skridt – samarbejdsaftale mellem Thisted Kommune og SMK
I løbet af 2018 indgår de to parter en samarbejdsaftale, hvorefter man går efter at få en del af SMK på plads i Doverodde. Forud er gået en rum tid med samtaler mellem parterne, og set fra SMK’s perspektiv har det i høj grad handlet om at forstå, hvad Thisted Kommune var og er i den sammenhæng. Og her har det med Emilia N. Isakssons ord været ”vigtigt at forstå vores forskellige positioner i det – hvordan vi hver især arbejder som to offentligheder” på en respektfuld måde. Derfor har der heller ikke været nogen tvivl om, at ”oplægget (til samarbejdsaftalen) hele tiden har været, at det er kommunen, der ejer matriklen, og så putter vi indholdet ind i Pakhuset og efterfølgende Siloen” (Emilia N. Isaksson).
Med aftalen på plads kunne ledelsen på SMK lancere deres nye strategiske indsats indenfor museets overordnede målsætning om at tilgængeliggøre deres kunstsamlinger for flere borgere specifikt møntet på planen om at få skabt filialen SMK Thy. Dette førte videre til ansættelsen af Emilia N. Isaksson som daglig leder af museet i Thy, og hun var i den egenskab med til at løfte det kæmpe ansvar at få projektet til at vokse og slå rødder ude i den lokale virkelighed.
Den videre rejse mod målet
”Det var begyndelsen, startskuddet på en slags identitetsrejse for os på SMK, fordi når vi laver museum i København, er vi ekstremt defineret af de rammer, vi har og har haft i Sølvgade siden 1896. Og lige pludseligt står vi et helt andet sted i landet og skal så til at finde ud af, hvordan vi gør det her bedst, også på de indre linjer.”, (Emilia Nykjær Isaksson)
Sådan sammenfatter hun her i 2026, hvorledes personalet fra SMK oplevede den proces de blev en del af i 2018. Meget hurtigt fortæller deres egen research af området, at der er et meget varieret og nuanceret kulturlandskab, som de stille og roligt er flyttet ind i, som hun selv formulerer det. For dem at se rummer området utrolig mange gode initiativer indenfor kunst og kultur og rigtig meget at komme efter, men deres umiddelbare holdning er at lade deres eget arbejde indgå på lige fod med det, der er i forvejen for ” ligesom at være med til at løfte det samlede udtryk og initiativ i flok med dem, der er der og kender stedet langt, langt bedre end os.”.
Dialog som værktøj
Meget tidligt arrangerede SMK borgermøder for at lære lokalbefolkningen nærmere at kende. Hvad var der at bygge videre på fremadrettet i processen med at blive rodfæstet? Hvem var de, som holdt af det sted igennem mange generationer? Hvad var det, man ville med det sted, og var der nogle bekymringer hos dem? Den samme tilgang fulgte man i forhold til de eksisterende foreninger og turistkontoret for at få så brugbart et indblik i den lokale kultur, som de skulle medtænke, når man kom i gang med egentlig museumsdrift. Den samme form for respekt for stedets egenart mødte man også senere fra arkitektfirmaets side. Det er imidlertid først senere, at man følger det dialog- og det borgerinddragende perspektiv op med indgåelse af egentlige samarbejder med dele af det etablerede kulturliv i området.
SMK forsøgte sig i samme periode med en række undervisningstilbud for at vise, hvem de var, og hvordan de normalt arbejdede. En ting var at lære den nye virkelighed at kende, men dialogmøderne og de andre konkrete tiltag skulle bidrage til, at den lokale befolkning ad den vej fik et mere direkte og levende indtryk af den statslige institution, som nu var flyttet ind. At man på den måde mindskede afstanden og den anonymitet, der ellers kunne hvile over den tilkommende institution. I denne fase spillede ifølge Emilia N. Isaksson især tidligere formidlings- og udstillingschef Berit Anne Larsen en meget vigtig rolle.
En mere udadvendt fase
Med folketingets midlertidige finanslovsbevilling fra i første omgang 2018 til 2021 og senere forlænget til 2023 fik SMK og fremtidsplanerne mere sikker grund at agere ud fra. En egentlig udstillingsaktivitet tog sin begyndelse i 2019. Her benyttede man det gamle, midlertidige pakhus fra 1854, hvor man de kommende år primært viste video- og lydværker fra SMK’s samling.Dvs. værker som lå på en fil, der kunne afspilles, og som ikke krævede særlige sikkerheds- og klimamæssige forhold.
Fra 2019 fulgte SMK en mere regelmæssig rytme og en fast cyklus med udstillinger, undervisningstilbud, omvisnings- og andre formidlingsaktiviteter fra påske til og med efterårsferien, som også drejede sig om at knytte bånd til lokale institutioner. Museet rakte ud til flere aldersgrupper, fra børnehaver og voksenuddannelserne til dem, der var engageret i de forskellige kunstforeninger. Hvis man ikke ligefrem i billedlig forstand ønskede at flette fingre med dem, så ønskede man i hvert fald at komme på fornavn med dem.
Gradvist udvidede SMK sit virkefelt og gik længere ud i forhold til det eksisterende kulturliv for at interagere med det og for at undersøge, hvad et samvirke kunne føre til. ”(For at) forstå, hvem de var, og hvad vi kunne sammen.”, (Emilia N. Isaksson). Lignende bestræbelser bestod dels i samarbejder med kunstnere, der specifikt lavede værker til SMK og samarbejder med Museum Thy, som den store museumsparaply og dels i tilstedeværelse på forskellige fora som Alive Festival, Struer Tracks og Kulturmødet Mors med visning af kunstværker fra SMK samt tilmed være en del af et udflugtsprogram.
Disse aktiviteter medvirkede til, at SMK blev fortrolige med det eksisterende kulturliv for at opnå at kunne svinge i harmoni med kulturlivets forskellige tonaliteter og samtidig afsøge en mulig synergi imellem dem.
I en form for et opsamlende udsagn om alle disse vigtige tiltag siger Emilia N. Isaksson følgende: ”(…), men vi ville ikke stå det sted, vi gør i dag, hvis det ikke havde været for alle de samtaler, samtaleformater og dialogiske rammer, der havde fundet sted. Både i aktivitetsformat, men også i kraft af blot det at finde sted med hvad, det end nu kunne være.”.
Næste afgørende skub bliver fondsbevillingerne og arkitektkonkurrencen i 2021 samt etableringen i 2022 af den organisation, der førte de to projekter Naturlandsbyen og SMK Thy i mål under ”overskriften” Doverodde Bysamfund.
Oprindelig havde man fra SMK’s side forestillet sig, at man kunne åbne dørene allerede i 2020, men flere afgørende omstændigheder betød, at den ønskede færdiggørelse først fandt sted i den tidlige sensommer i 2026. Dels kom der en pandemi i vejen, og dels måtte man genopføre den oprindelige pakhusbygning. Disse benspænd har fra SMK’s perspektiv imidlertid modsat været en gevinst for processen: ”Projektet har fået lov til at vokse organisk og blive langt større, end vi nogensinde havde kunnet drømme om i 2018.”, (Emilia N. Isaksson). Det har krævet tålmodighed, men lige så meget en evne til at følge processen og stedets vejrtrækning.
Den organisatoriske del af realiseringen af SMK Thy og Naturlandsbyen
Fra 2022 fastlægges de forskellige lag af det organisatoriske set up, som skulle gennemføre de to hovedprojekter af Doverodde Bysamfund – SMK Thy og Naturlandsbyen. I forhold hertil fungerede Emilia N. Isaksson som bindeled på flere måder, både ved som del af implementeringsgruppen at skulle holde de øvre dele af organisationen orienteret og ved at være bindeled mellem kommende udstillings- og formidlingsaktiviteter, inklusive programmeringen af dem og Thisted Kommune, hvor det i hovedsagen handlede om at bygge bro mellem de forskellige institutioner.
Alene hendes del, som ”kun” var en begrænset del af det samlede virke indenfor den store organisation, virker som en kompleks arbejdsopgave, fordi det involverer så mange forskellige fagligheder. Når det er lykkedes, skyldes det ifølge Emilia N. Isaksson, at man har haft en klar rollefordeling undervejs, at man hver især har haft stor respekt for hinandens fagligheder, at der også har været et fokus på det fælles mål, så der på den baggrund har været overskud og rummelighed til stede til, at projektet kunne vokse i nye retninger. Det har selvfølgelig også været fremmende for processen og samarbejdet, at det var den samme arkitekt, som tegnede de to projekter
Krav til den nye udstillingsbygning
Der har helt fra start af været enighed om, at den nye udstillingsbygning skulle være helt på niveau med bygningen i København i forhold til klima og sikkerhed: ”Det har således været magtpåliggende, at der ikke blev forskel på dem. Vi skulle kunne vise den samme kunst her som der.”, (Emilia N. Isaksson). Det blev et kompliceret byggeri med meget høje krav til sikkerheden og klimastyring, men når man træder indenfor i udstillingslokalet, bliver man optaget af, at der er den samme form for enkelhed og lethed i det arkitektoniske udtryk, som man oplever, når man kigger på bygningen udefra. Det er meget slående, at der ikke forekommer nogen eksempler på teknik i rummet, der kan forstyrre og aflede opmærksomheden fra oplevelsen af den udstilling, man er kommet for at se. Emilia N. Isaksson nævner i samme forbindelse, at hun oplever, at folk, der kommer og besøger SMK Thy, ”…kan mærke kvaliteten bag det hele, tankerne, filosofien og selvfølgelig håndværket og materialiteten.”, (Emilia N. Isaksson).
Den nye måde at drive museum på
Når man spørger ind til, om der er særlige krav, SMK skal opfylde, når udstillinger planlægges, er svaret nej. Der er ingen forventninger om, at museet laver deciderede natur- og landskabsorienterede udstillinger; det er ikke en del af programmet, som sådan. Alligevel er det næsten umuligt at lave en udstilling uden at tage højde for stedet og det helt særlige kulturlandskab, man er omgivet af her i Doverodde. Som eksempel nævner hun, at det med den aktuelle udstilling ”Levende landskaber”, (der tematiserer sameksistensen mellem menneske og natur op gennem kunsthistorien) er fuldkommen oplagt at lave de mange koblinger til det oprindelige landskab og ikke mindst til de mange aktiviteter, Naturlandsbyen står bag.
Netop inddragelsen af Naturlandsbyen i museets daglige virke, er noget meget definerende for den måde, SMK Thy opfatter sin opgave som kunstformidler i Thy. I det daglige deler Emilia N. Isaksson kontor med Thisted Kommunes Natur- og Friluftsvejledning, der gør det både mere ligefremt og naturligt i fællesskab at udvikle fælles formater for undervisningsforløb, aktiviteter og arrangementer, som bringer kunsten i spil i landskabet og hverdagen. For hende selv har det betydet, at hun har fået udvidet sin måde at tilgå og opleve kunstværkerne og kunsthistorien på. De fagfaglige kompetencer som kunsthistoriker og kunstformidler bliver ad denne vej sat ind i en større, flerfaglig kontekst, som knytter hendes arbejde tættere sammen med stedet og lokalområdet.
Dette synes at gøre opgaven så meget nemmere for at slå igennem med SMK’s overordnede målsætning med at tilgængeliggøre deres samling for flest mulige, fordi det faglige samvirke mellem SMK Thy og Naturlandsbyen medfører, at kunsten kommer tættere på de brugergrupper, man er omgivet af i kommunen og lokalområdet.
I forhold til de besøgende har SMK Thy oplevet en større succes end forventet på den korte periode, museet har været i drift og langt tidligere. Man har oplevet en udtalt nysgerrighed og videbegærlighed efter at få ny viden. De forskningsbaserede udstillingskataloger er hurtigt blevet revet væk fra hylderne i den butik, man finder i Velkomsthuset.
En anden iøjnefaldende ting er, at for mange af museets gæster fra Thy, ”…er indgangen til kunst i højere grad noget, man laver i praksis. Det handler for mange om at have hænderne nede i materialet fremfor, at det er noget, man læser om eller studerer på den måde, og derfor er vi også meget optaget af at lægge praksis up front for at kunne understrege, at kunst også er et håndværk.” (Emilia N. Isaksson). Alt dette foregår i form af f.eks. undervisningsforløb og foredrag henlagt til museets værksted, der er placeret i Naturlandsbyen. Museets formidlere sørger for, at alle disse aktiviteter som en slags trædesten knyttes an til museets aktuelle udstillinger.
Man er nået langt med udviklingen af SMK Thy, og Emilia N. Isaksson har fremfor nogen præsteret et imponerende stykke arbejde. Ikke bare som fagperson, men også ved at investere sig i projektet, stedet og de mennesker, som befolker lokalområdet på en mere personlig måde. Hun er blevet synonym med SMK Thy og er på fornavn med mange og kalder det selv for ”nabopleje”. SMK som institution har formået at slå rødder i Thy, og det har allerede affødt stor anerkendelse. I starten nævnte vi tildelingen af Artbeat Prisen for museets evne til at formidle kunst. I forrige artikel omtalte vi, at SMK Thy af det internationale tidsskrift TIME var blevet optaget på deres liste for 2026 over de 100 mest ekstraordinære attraktioner på globalt plan.
Faglig dygtighed på højeste plan, men også evnerne til at vise åbenhed og tillid til mange forskellige samarbejdspartnere samt mod til at investere sig selv og til at møde det fremmede på en nysgerrig måde i helt uvante omgivelser. Det er bare flot gået.
——-
Hovedfoto: SMK Thy indenfor med stedets første udstilling ”Rejsen fra Paris” august 2025 – Foto: Rasmus Hjortshøj
