I denne og næste uge, vil vi over to artikler undersøge, hvordan foreningsdrevne biografer klarer sig i kulturlivet. Vi har her valgt at se nærmere på Biffen i Aalborg og Pandrup Kino. De kan begge tilskrives en væsentlig rolle i byernes kulturliv, men det særlige for dem begge er, at deres betydning i høj grad kan forklares med, at det er frivillige kræfter, som er den afgørende ressource for den daglige drift.
I den første artikel vil vi tegne et portræt af Biffen, der holder til i Nordkraft bygningen. Denne bygning, som tidligere husede et varmekraft center, kan i dag betragtes som et kulturkraft center, fordi man her kan møde vægtige kulturudbydere som koncertstedet Skråen, Teater Nordkraft og Biffen under samme tag.
I næste uge stilles skarpt på Pandrup Kino, en af landets ældste provinsbiografer, hvis historie rækker helt tilbage til 1923, hvor Kinos første ejer Bielefeldt etablerede biografen med plads 285 publikummer.
Formålet med de to artikler er således at beskrive, hvordan det er at drive en biograf på foreningsbasis, og hvad det kræver af ressourcer for, at det kan lade sig gøre?
Disse og andre emner lader vi i første omgang gå videre til Karin Fast, daglige leder af Biffen siden 1993.
”Vi ønsker at inspirere, oplyse og bevæge publikum” (Karin Fast)
Biffen som Art Cinema
Biffen blev startet i 1989 på Strandvejen i Aalborg med én sal og 50 pladser. 20 år senere flyttede den til Nordkraft og åbnede 3 sale. Fra starten definerede den sig selv som en Art Cinema biograf og som den eneste af sin slags i Nordjylland, og det gør den stadig. I den egenskab udgør den en kontrast til den mainstreamfilm baserede biograf, som er den biograftype, der fylder mest på biografområdet.
For Aalborgs vedkommende er der Nordisk Films biografer (Kennedy Arkaden og City Syd) og Biffen. Og ifølge Karin Fast er der plads til både det kommercielt drevne (Nordisk film biograferne) og det non profit foreningsfunderede biografkoncept, som Biffen falder ind under. Ikke fordi der er en direkte kamp om at få flest mulige publikummer, men mere et marked, hvis man kan bruge det udtryk, præget af løbende naturlige reguleringer og ofte afhængig af, hvilke evt. nye tiltag, man tager brug i sin respektive drift af biograferne.
Hvad er så det særlige ved Biffen som Art Cinema biograf? For at give et dækkende svar, må man vælge flere tilgange og her først og fremmest tage udgangspunkt i det repertoire Biffen udbyder, som opfylder kriteriet for at kunne kalde sig for en Art Cinema biograf.
Biffen vægter her at vise de svært tilgængelige film, film som er ’smalle’ og ’skæve’, film fra små sprogfællesskaber (f.eks. islandske, syriske og arabiske film), film der rummer en genremæssig bredde og ikke sætter nogen geografisk grænse for, hvor man kan hente de film, man ønsker at vise. Det er et repertoire, som ud fra et dannelsesaspekt giver os en kulturel og social forståelse for andre menneskers livssituation og levevis. Som biograf ønsker Biffen at give sine publikummer meningsfulde oplevelser præget af kvalitet.
De fleste Art Cinema biografer herhjemme er støttet af Det Danske Filminstitut, og for at kunne opnå det, skal repertoirets omfang og indtjening opfylde bestemte krav. Det gør Biffen i høj grad. Ser man på paletten af de filmvisningstilbud og andre tilbud relateret hertil, som Biffen giver til sine publikummer, er det præget af mangfoldighed. Det er bredt, og henvender sig til alle aldersgrupper.
Det første, jeg vil fremhæve, er den ugentlige streaming fra Cinemateket (Det Danske Filminstitut), hvor specifikke art cinema film af nyere og ældre dato kan ses i Biffen. Hertil føjer sig film fra henholdsvis Filmporten (’filmelskernes filmklub med tankevækkende og anmelderroste kvalitetsfilm’), film for De smukke og de særlige (Biffens egen filmklub for det ældre filminteresserede publikum), Senior biffen, Baby Biffen (begge filmtilbud en gang om måneden), tilbud til unge og en månedlig filmquiz. Og man kan supplere med operatransmissioner fra udenlandske operaopsætninger og visning af udvalgte titler fra den årlige dokumentarfilmfestival CPH:DOX. Det nyeste tiltag i rækken er et tilbud om at se nyere franske film på særlige tidspunkter.
Biffen har desuden i flere år været medlem af Europa Cinemas, som støtter biografer, der viser europæiske film. Der er tale om en fond, der har til formål at øge eksponeringen af europæiske film som modvægt til den enorme strøm af amerikansk producerede film, der vælter ind over det europæiske filmmarked.
Ved siden af disse tilbud primært omhandlende smalle film, er der også plads til Biografklub Danmark, som er den eneste landsdækkende filmklub. Flere af disse tilbud kan tilkøbes som led i en rabatordning, der giver en reduceret billetpris.
Hele denne palet af tilbud er med til definere Biffens profil som Art Cinema og ikke sjældent er filmvisningerne knyttet sammen med foredrag, debatarrangementer og andre introduktioner. Dels for at befordre indgangen til filmvisningen og dels for at skabe et fællesskab omkring filmoplevelsen. Ifølge Karin Fast er det meget afgørende for Biffen ”at fællesskabet om filmen får plads”.
Samtalen med hende bekræftede forhåndsindtrykket af Biffen, som en biograf, der vægter kærligheden til filmen meget højt. Det er som hun selv udtrykker det en biograf ”drevet af filmelskere for filmelskere”, en biograf, der i sit engagement efter at opnå den bedst mulige kvalitet, både hvad angår repertoiret og publikums oplevelse af filmvisningerne går efter, at det kan lade sig gøre.
Med disse ord om vigtigheden af at vægte fællesskabet omkring filmoplevelsen og kvalificeringen heraf gennem foredrag, introduktioner m.v. bliver det klart, at det være en Art Cinema biograf kan få mange udtryk. På samme tid er det ligeledes indlysende at understrege, at Biffen i dagens udgave viderefører den dna, der kendetegnede Biffen i de første år, men blot i en mere uddybet og videreudviklet form.
Det er imponerende at kunne fastholde en kontinuitet i kernen af sin dna over en periode på 35 år, når man tænker på de omvæltninger og udfordringer, som den teknologiske udvikling har præsteret. F.eks. i form af f.eks. video on demand med de forskellige tilbud om streaming af film (Blockbuster, Netflix, HBO Max, Filmstriben, Grand Hjemmebio), der alle trækker et publikum væk fra biografen.
Man kan dog sige, at digitaliseringen af biograferne (i Biffen fra 2012) generelt har hjulpet Art Cinema biograferne, og biografmarkedet i det hele taget. Hvor det tidligere var uhyre vanskeligt at få premierefilm til visning, mens de stadig var nye og varme, er adgangen i dag meget forbedret og lettere. Derfor kan Biffen vise flere nye film kort tid efter, at de er lanceret af filmudlejerne. Og her hjælper rækken af Art Cinema biografer herhjemme hinanden med at optimere mulighederne for at komme hurtigt ud med filmene. Både Grand Bio i København og Øst for Paradis i Århus har igennem flere år selv stået for import af visse filmtitler, der skulle vises i de forskellige Art Cinema biografer.
Biffen er ikke kun biograf, men en kulturaktør, der rækker ud efter samarbejde
Lige siden starten i 1989 har det været det indlysende naturligt for Biffen at søge samarbejdsmuligheder med andre kulturinstitutioner i byen. Igennem årene er det blevet til samarbejder med bl.a. Aalborg Symfoniorkester omkring filmvisninger med musikakkompagnement (vist nok som de første i hele landet), Hovedbiblioteket omkring introduktionen af filmen som et ligeværdigt medie i en bibliotekssammenhæng, Kunsten omkring implementeringen af biograf faciliteter som led i museets drift og Den Rytmiske Aftenskole i forbindelse med visninger i Seniorbiffen.
Biffen opfatter ethvert samarbejde som en mulighed for at udvikle Aalborgs kulturliv og som en måde, hvorpå Biffen kan bygge på sit eget dna. Biffen er som sådan en både nysgerrig og åben kulturinstitution. Man bliver kun bare bedre af at samarbejde med andre.
Den samme ånd styrer biografen i dens udforskning af samarbejdsmuligheder med undervisnings- og uddannelsessektoren på flere niveauer: fra børnehaven, folkeskolen over gymnasiet til universitetsverdenen. Flere medieforskere har løbende stillet deres viden til rådighed som introduktion til filmstreaminger fra Cinemateket.
Biffen som organisation
Biffen er en nonprofit foreningsdrevet biograf med rigtig mange solgte billetter på årsplan. Finansiel støtte udefra i form af tilskud fra kommunen og Det Danske Filminstitut udgør en mindre del af omsætningen. Biffen kan således i vid udstrækning klare driften ud fra egen indtægt, men omsætningen rækker ikke til større udgifter, som når digitale fremvisere skal udskiftes. Derfor må især Biffens daglige leder bruge tid på at søge fondsmidler, men det er de lykkedes godt med.
Som organisation er Biffen er drevet af få fastansatte (3 til at varetage det tekniske, administration i forhold de sociale medier og den daglige ledelse samt nogle studieansatte til at arbejde med vagtplaner) og et korps af frivillige til at sælge billetter, betjene caféen og være filmoperatører. Dette korps yder en utrolig vigtig indsats som en del af den daglige drift, og det er med til at give det besøgende publikum en lyst til at vende tilbage. Man bliver ikke uden videre en del af dette korps, og lige nu er der venteliste for at blive en del af det.
Biffen er på mange måder en kulturinstitution, der rækker langt ud. Den har en langt større betydning end man umiddelbart skulle tro – for byen, den nordjyske region, for alle aldersgrupper, for andre dele af kulturlivet.
Med den rækkevidde og brede resonans bryder Biffen måske med forestillingen om, hvad en Art Cinema biograf typisk er. Det gør vel ikke noget.
——
Hovedfoto: Sal i Biffen. Foto Biffen
