Jobcentrene og den aktive arbejdsmarkedspolitik

Jobcentrene er voldsomt udskældte. Især fra borgerligt hold beskyldes jobcentrene for ikke at bidrage synderligt til at få folk i arbejde. Og når det endelig lykkes, koster det omkring ½ mio kroner pr ledig, som jobcentrene får i arbejde, påstår Cepos. I denne artikel sætter Netavisnord fokus på jobcentrenes funktioner og resultater.

Den danske arbejdsmarkedspolitik – og specielt jobcentrene – er under heftig beskydning fra borgerligt hold. Frontløberen er Cepos, der under overskriften ”Det koster ca. en halv million at få en ledig i job – og måske var det gået helt af sig” retter en voldsom kritik af det offentliges og a-kassernes arbejdsformidling.

Mia Amalie Holstein fra Cepos belægger sin kritik med tal fra AKU og Danmarks Statistik.
Jobcentrene formidler 8% af de ledige stillinger = 46000 jobs

Af den citerede undersøgelse fremgår det (figur 1), at kun 8% af de interviewede tilkendegiver, at jobcentrene eller a-kasserne har spillet en rolle for formidlingen af kontakten til arbejdsgiveren. I absolutte tal 46.000 personer i 2018 (fig.2). Omvendt klarede 92% af de adspurgte selv at skaffe sig et job.

Nordjyske jobcentre formidler lidt flere jobs end landsgennemsnittet
Som det fremgår af figur 3 ligger den nordjyske formidling via jobcentre og a-kasser lidt over landsgennemsnittet.

13 mia. i udgifter

I 2018 brugte de danske kommuner sammenlagt 13,5 mia på beskæftigelsesindsatsen og sagsbehandlingen i jobcentrene, jvf tabel 1. I Cepos’ regnemaskine bliver det konverteret til en udgift på 4-500.000 for at få en ledig i arbejde via jobcentrene. Det byder næsten sig selv, at efter Cepos’ opfattelse bør jobcentrene og arbejdsmarkedspolitikken udsættes for en kraftig effektivisering og slankning.

Jobcentrene er ikke et- tag- selv-bord for de ledige
Overordnet er jobcentrenes hovedopgave at tjekke, om de ledige på overførselsindkomst står til rådighed for arbejdsmarkedet og hjælpe dem via samtaler med virksomhedskontakt og opkvalificering, så deres tilknytning til arbejdsmarkedet kan fastholdes. Derfor er det også svært at forstå, at de borgerlige uimodsagt kan slippe af sted med at skære i ydelserne og optjeningsperioden ud fra devisen ”det skal kunne betale sig at arbejde”.
Tankegangen har i årevis bygget på den neoliberale forestilling, som i høj grad også præger Finansministeriet, at de arbejdsløse grundlæggende er dovne og helst vil undgå at arbejde og derfor skal have et incitament i form af ringere dagpenge og kontanthjælp samt længere optjeningsperiode til at søge et arbejde. Som om forholdet mellem understøttelse/kontanthjælp og arbejde er et tag-selv-bord for de ledige.

Den borgerlige incitamentstankegang i ruiner – arbejdsmarkedspolitikken virker
De borgerlige skylder en forklaring på, hvordan arbejdsløsheden i 2008 – lige før finanskrisen – var på under 50.000, hvilket regnes for fuld beskæftigelse, når dagpengeperioden den gang var 4 år, optjeningsperioden 6 måneder og kompensationsgraden betydeligt bedre end i dag, hvor den ligger under 50%. Den borgerlige incitamentstankegang ligger i ruiner, hvis man anskuer arbejdsløshedsbekæmpelsen fra den vinkel. Og det gør den også, når man sammenligner arbejdsmarkedspolitikken under Schlütter med den politik, Nyrup/Lykketoft indførte i sidste halvdel af 90’erne.

Michael Svarer, professor i økonomi, Aarhus Universitet, og seniorfellow hos Kraka. siger til ”Finans”
– I begyndelsen af 1990’erne var ledigheden tårnhøj og antallet af personer på offentlig forsørgelse nærmede sig en million. Hvad er der sket siden starten af 1990’erne? En af de helt store ændringer i arbejdsmarkedspolitikken de seneste 20-30 år er en kraftig intensivering af den aktive arbejdsmarkedsindsats.
Så et sobert bud er, at aktiveringsindsatsen godt kan tage en god del af æren for det nuværende velfungerende danske arbejdsmarked.

Jobcenterchef: Vi skal sikre, at den ledige står til rådighed
Mette Krog Dalsgaard, jobcenterchef i Frederikshavn, supplerer:
– Vi har som jobcenter til opgave at hjælpe borgere i job eller uddannelse eller understøtte, at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi skal også hjælpe virksomheder med at rekruttere, uddanne og opkvalificere medarbejdere og med at fastholde eventuelle sygemeldte medarbejderes tilknytning til arbejdspladsen.

– Der kan være mange årsager til ledighed eller sygemelding, og vi afholder kontinuerligt samtaler med de tilmeldte borgere for at afdække og iværksætte tiltag, der kan understøtte deres vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi eksempelvis hjælper med jobrettede tiltag som hjælp til jobsøgning, hjælp til erhvervelse af kurser/certifikater, hjælp til afsøgning af nye jobområder, hjælp til kontakt til virksomheder osv., og for ledige, der har andre umiddelbare udfordringer end ledighed, kan vi også tilbyde eksempelvis coachforløb med fagligt uddannet personale, der kan adressere udfordringer som stress, angst, depression, misbrug mm.

– Vi understøtter således en bred vifte af borgere, lige fra dem, der klarer sig videre med en forholdsmæssig lille eller ingen hjælp, fordi de har kompetencer, der direkte efterspørges hos virksomhederne, til dem, der skal have rigtig meget hjælp til at overvinde eller leve med andre udfordringer end ledighed, samtidig med at de skal have opbygget en arbejdsmarkedsidentitet – og så er der et væld af scenarier derimellem.

En håndholdt indsats over for de langtidsledige
Mette Krog fortsætter:
– Vi bruger især vores ressourcer på at hjælpe langtidsledige. Det er borgere på kanten af arbejdsmarkedet, der ofte kræver en længerevarende, individuel, håndholdt indsats, og hvor vi arbejder parallelt med beskæftigelsesindsatser sammen med indsatser fra andre fagområder som socialområdet, sundhedsområdet, uddannelsesområdet og andre relevante instanser.

Flere aktører: dobbeltarbejde?
– Man kan som udenforstående undertiden få det indtryk, at der er mange aktører i gang for at hjælpe de ledige i arbejde. Der er jobcentrene. Der er a-kasserne. Og så er der de såkaldte ”andre aktører”. Er der ikke en fare for dobbeltarbejde?
– A-kasserne udbetaler understøttelse til de forsikrede ledige og har samtaler med dem. De gør en gedigen indsats, fordi de kender deres medlemmer og deres kvalifikationer rigtig godt. Vi i jobcentrene hjælper også de forsikrede ledige med jobrettede samtaler, opkvalificering, formidling og andre indsatser, der udløser det rigtige match og bringer dem i job. Generelt tænker jeg, at A-kasserne og Jobcentrene har forskellige forcer, og når vi forener dem, så lykkes vi sammen til gavn for borgerne. Det kommer også til udtryk i de fællessamtaler, vi afholder, og generelt synes jeg, vi i Frederikshavn har et rigtig godt og frugtbart samarbejde med A-kasserne.

Anden aktør i traditionel forstand, hvor beskæftigelsesindsatsen udliciteres, bruger vi ikke i Frederikshavn, men vi køber selvfølgelig forskellige vejlednings- og opkvalificeringsforløb hos leverandører som EUC, AMU-centre, Handelsskole mm.

Jobkonsulenterne uden egentlig uddannelse. Intet lovkrav
En del af kritikken mod jobcentrene og deres manglende evne til at få folk i arbejde er rettet mod jobkonsulenterne, der beskyldes for at mangle en faglig baggrund og dermed ikke besidde de nødvendige kvalifikationer. Det er især blevet kritiseret, at der ikke findes en egentlig konsulentuddannelse, og at loven ikke opstiller krav til jobbet.

Hertil siger Mette Krog:
– Vi har ansat socialrådgivere, som jo har en traditionel socialfaglig uddannelse, men også socialpædagoger, kontoruddannede, erhvervsuddannede og andre baggrunde. De er alle ansat som jobkonsulenter og har hver især styrker, som de har taget med ind i jobbet. Alle nyansatte gennemgår et introforløb af ca. 3 ugers varighed og klædes efterfølgende løbende på til et job, hvor rammer og lovgivningen jo ofte ændrer sig. Vi lægger vægt på livserfaring og evnen til at have en anerkendende og tillidsfuld dialog mere end på den formelle uddannelse. Meget faglighed kan læres – det er sværere med empati og menneskelige egenskaber.

4000 virksomhedsbesøg pr år
Om forholdet til de lokale virksomheders brug af jobcenteret i Frederikshavn siger Mette Krog:
– Vi har ca. 4000 virksomhedsbesøg om året til rundt regnet 1000 virksomheder. Vi bestræber os på at opbygge tillidsrelationer til virksomhederne, så de kan bruge os, når de har behov. F.eks. er vi inddraget i rekrutteringsopgaven til MARS, den nye genbrugsvirksomhed på havnen. Den skal bruge op til 200 medarbejdere, når den er i fulde omdrejninger. På samme måde har slagteriet i Sæby løbende haft brug for nye folk, som jobcenteret har hjulpet med at skaffe. Vi står klar til at hjælpe både store og små virksomheder med at finde det rigtige match, og vi hjælper også med at finde kreative løsninger, hvis virksomhederne efterspørger kompetencer, som de ledige ikke umiddelbart har.