Næsten 45.000 unge mellem 15 og 24 er uden job og uddannelse efter folkeskolen. Det er ret katastrofalt i en højkonjunktur, og man kan frygte, hvordan det tal ender, når konjunkturerne vender. I denne artikel sættes der fokus på Nordjylland, og der gives en række forklaringer på tingenes tilstand. Afslutningsvis diskuteres, hvad der gøres for at komme ungdomsarbejdsløsheden og den manglende uddannelse til livs.
Et politisk flertal aftalte i 2017 en målsætning om, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skal være halveret i 2030 fra det daværende niveau på 7,0 pct. Altså må andelen højest være 3,5 pct. i 2030. Aftalen formulerer også et delmål for 2025, hvor andelen skal være reduceret med minimum 20 pct. i forhold til udgangspunktet, svarende til 5,6 %.
Nordjylland sammenlignet med resten af landet

Figur 1 viser anden af 15-24-årige, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, og som hverken er i gang med uddannelse eller i beskæftigelse i september 2024. Specielt Jammerbugt, Vesthimmerland og Mors samt Læsø i Region Nordjylland er hårdt ramte. Neden for i tabel 1 udmøntes de konkrete tal for udvalgte nordjyske kommuner.
De nordjyske kommuner får svært ved at nå i mål

Af tabel 1 fremgår det, at der er absolut flest unge uden uddannelse og arbejde i Ålborg, men relativt ligger kommunen bedst med kun 5,1 % og lever således op til delmålet for 2025. Det samme gør Rebild Kommune. Det er derimod svært at se, hvordan de øvrige nordjyske kommuner skal kunne nå målet om max 5,6 % i 2025.
Manglende kulturel kapital svækker motivationen.
Der findes ikke deciderede analyser af, hvorfor nogle unge hverken får en uddannelse eller er i arbejde, men mere generelle teorier kan måske give et fingerpeg.

Den franske sociolog, Pierre Bourdieu, forklarer den manglende uddannelse i visse segmenter med mangel på kulturel kapital, dvs. manglende viden om uddannelsessystemet og dets sproglige koder samt mangel på normer fra hjemmet, som uddannelsessystemet værdsætter. I forlængelse heraf kan unge fra uddannelsesfremmede hjem have psykiske udfordringer og en belastet barndom at trækkes med, hvilket i sig selv kan avle lav selvtillid og ringe tro på at kunne mestre de faglige krav, skolesystemet stiller.
Tilsammen mindsker dette motivationen, øger risikoen for frafald og mindsker troen på egne evner til at gennemføre en uddannelse.
Højkonjunkturen burde slå kraftigere igennem, men hæmmes af et mismatch
Der er naturligvis en tæt sammenhæng mellem manglende uddannelse og arbejdsløshed, men hvis vi alligevel forsøgsvis skal isolere ungdomsarbejdsløsheden og finde særskilte arbejdsmarkedsrelaterede forklaringer herpå, så ligger konjunkturteorien lige for. Danmark befinder sig i en højkonjunktur, hvilket i sig selv skulle virke befordrende for at afskaffe ungdomsarbejdsløsheden. En del af den er imidlertid af strukturel karakter, hvilket hentyder til, at der er et mismatch mellem de kvalifikationer, arbejdsmarkedet efterspørger og de kvalifikationer, de unge udbyder. Og i forlængelse heraf ender de unge uden uddannelse ofte i det såkaldte sekundære segment på arbejdsmarkedet, hvor jobusikkerheden er størst.
Alle typer af unge rammes af arbejdsløshed og manglende uddannelse.
Christina Bech Hansen er teamleder i Uddannelses– og Erhvervsvejledningen i Frederikshavn Kommune og er således en nøgleperson i arbejdet med de unge, der står uden for arbejdsmarkedet og ikke er under uddannelse.
Hun kan ikke helt genkende de tal, der optræder i AE-rådets statistik for f.eks. Frederikshavn.
– De er for høje. De indeholder også unge, der er ude at rejse, er på højskole eller foretager sig andet relevant og nyttigt, men som falder ind under statistikkens kategorier.

På spørgsmålet om, hvilke typer af unge der ikke er i gang med en uddannelse eller er i job, svarer Christina Bech Hansen.
– Hvis du havde spurgt mig for 10 år siden, ville jeg ret entydigt kunne have svaret, at den type unge havde sociale udfordringer. Det var unge, der kom fra uddannelsesfremmede hjem, og som scorede lavt på de socioøkonomiske parametre. Sådan er det ikke længere. I dag kommer unge uden uddannelse efter folkeskolen og uden job fra alle typer hjem. Det var eksempelvis tydeligt i DR’s dokumentar om skolevægring. Her var en af pointerne, at både det forældrepar, der havde taget initiativ til udsendelsen, men også de andre deltagende forældre kom fra et bredt udsnit af befolkningen med gode ressourcer.
Unge under 18 har pligt til at være i job eller under uddannelse
Det interessante spørgsmål er nu, hvad der fra kommunal side kan gøres for at hjælpe de unge, vi her taler om, på vej. Her skelner Christina Bech Hansen mellem unge under og over 18 år.
– Vi har særligt fokus på de 15-17 årige, som ikke starter i uddannelse eller job, efter de har afsluttet folkeskolen. Når man er under 18 år, har man faktisk pligt til at være i uddannelse eller job.
Vi har tæt kontakt med de unge og deres forældre ift. at finde den rette vej for dem.
Vi har en fritidsjobkonsulent ansat, som kan hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet, som har brug for en hjælpende hånd for at få ansættelse.
I kommunen har vi også indsatsen ”Sammen Ung”, som er et uvisiteret og anonymt samtaletilbud for unge mellem 13 og 17 år i begyndende mistrivsel. Her kan både de unge og deres forældre være i et samtaleforløb.
Det er særligt, at vi har et uvisiteret tilbud af denne slags, og vi oplever, at det er vigtigt for både de unge og deres forældre, at de ikke bliver ”en sag” i kommunen, bare fordi de har brug for støtte i en periode.
Ingen krav til unge, der ikke søger kontanthjælp
– Hvad så med de unge fra 18 til 25?
– Når vi taler om de unge, som ikke er i uddannelse eller job, findes der 2 grupper: de, som søger kontanthjælp, og som vi derved kan arbejde med i Den Kommunale Ungeindsats, og de unge, som ikke kommer og beder kommunen om hjælp.
Udfordringen er de unge over 18 år, som ikke søger kontanthjælp, men som klarer sig økonomisk ved forældrenes hjælp eller på anden måde. Dem stiller lovgivningen ingen krav til.
– Kontakter I dem?
– Ja. UE-vejlederne sender breve med tilbud om vejledning til alle unge op til 25 år, som ikke er i gang med noget, men vælger de at takke nej, må vi afvente og håbe, at de senere er motiverede for at takke ja til et samarbejde om at finde den rigtige vej videre for netop dem.
——-
Hovedfoto AE Rådet










Mon ikke de høje tal delvist skyldes, at kommuner som Jammerbugt og Vesthimmerland har mange opholdssteder?