Fagbevægelsen gik i enighed på barrikaderne, da SVM-regeringen foreslog afskaffelsen af Store Bededag som en fridag. Fagbevægelsen tabte det slag. I forbindelse med aftalen mellem S, V og M om en afskaffelse af seniorpension og seniorjob er der lagt op til en ny konfrontation mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen.
Knap har protesterne mod afskaffelsen af Store Bededag som fridag lagt sig, før regeringen kan imødese nye konfrontationer med fagbevægelsen.
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at seniorjobordningen skal afskaffes, og at seniorpension og retten til tidlig pension (Arnepension) sammenlægges til én ny ordning med to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, der begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen og med et månedligt ydelsesniveau på ca. 15.000 kr.
Seniorpensionen giver små 20.000 kroner i 6 år – Arnepensionen 15.000 i 3.
Den eksisterende seniorpension er en visitationsordning for personer, som højst har 6 år til folkepensionsalderen med langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og nedsat arbejdsevne.
Seniorpensionen er sammenlignet med regeringens forslag til ny pension noget mere fordelagtig. I 2023 vil en enlig seniorpensionist modtage 19.738 kroner før skat – altså næste en tredjedel mere end regeringens forslag.
Som det fremgår af tabel 1, viser de senest tilgængelige tal, at godt 20.000 er på seniorpension i 2022, mens den noget ringere Arnepension kun er tildelt godt 8000 personer.
Seniorjob til efterlønsberettigede ledige
Seniorjobordningen blev aftalt i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006. Seniorjob er for personer, der mister dagpengeretten og har mindre end fem år til efterlønsalderen. Det er kommunen, som har pligt til at oprette seniorjob til en overenskomstmæssig løn, og jobbet må ikke fortrænge kommunens øvrige beskæftigelse.
Der er tale om et tilbud med en faldende tilgang. I 2020 var 2000 i seniorjob, i 2021 1200, og det forventes i 2024, at blot 700 er tilknyttet ordningen. Finansministeriet skønner, at der vil være en besparelse på ca. 220 mio. kroner, såfremt ordningen sløjfes.
– Afskaffelsen af seniorpensionen er en katastrofe
Finn Jenne, formand for 3F Frederikshavn, kalder det en katastrofe, såfremt seniorpensionen afskaffes.
– Vi var kritiske, da de borgerlige indførte seniorpensionen, fordi den var en visitationsordning, men jeg må efterfølgende erkende, at mange af mine medlemmer har haft gavn af den. Seniorpensionen var en slags plaster på det sår, som forringelsen af efterlønnen har skabt, og nu vil regeringen så rive det plaster af, så vi sidder tilbage med et åbent sår. Det er ikke i orden!
Afskaffelsen af seniorpensionen øger ikke arbejdsudbuddet
– Regeringen argumenterer for, at afskaffelsen af seniorpensionen vil øge arbejdsudbuddet, som er en betingelse for at få samfundsøkonomien til at hænge sammen.
– Det synspunkt holder ikke. Det er typisk skrivebordsarbejde fra regnemaskinerne i Finansministeriet. De, der især har glæde af seniorpensionen, er lønmodtagere, som i forvejen er ledige, syge og nedslidte, og som i den ende af deres arbejdsliv har svært ved at finde nyt arbejde. Kun ca. 4% af dem, der har fået tildelt en seniorpension, kommer direkte fra et ordinært arbejde. Så jeg ser forslaget om at afskaffe seniorpensionen som et nyt eksempel i den stribe af forringelser, der i årevis har præget tilbagetrækningslovgivningen, startende med den fortsatte udhuling af efterlønnen.
Seniorjob er guld værd for 3F-medlemmer
– Seniorjobordningen ser også ud til at være på vej ud. Er det ikke i orden, når man betænker, hvor få der benytter sig af den?
– Nej, den er guld værd for de medlemmer, der benytter den. Den hænger jo sammen med efterlønnen. Jeg ved godt, at KL er meget kritisk over for ordningen, men så længe vi trods alt har en efterløn, er der også behov for seniorjob.
Bjarne Laustsen har tidligere gået enegang
Bjarne Laustsen, mangeårigt socialdemokratisk folketingsmedlem valgt i Frederikshavnskredsen, har tidligere gået enegang, når partiet har støttet forringelser af tilbagetrækningslovgivningen, herunder forringelser af efterlønnen.
I 2011 støttede den nye regering med bl.a. S og SF en forringelse af efterlønnen, som partierne ellers havde brugt hele valgkampen på at bekæmpe – en forringelse, som den daværende VK-regering før valget aftalte med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og som efter valget gennemførtes med den nye SRSF- regerings stemmer. Bjarne Laustsen tog forbehold og stemte gult.
Vi må finde en model, hvor bevægelse og parti kan finde hinanden igen
Spørgsmålet er nu, om han også vil modarbejde forslaget om at afskaffe seniorpensionen.
– Regeringsgrundlaget er på dette punkt endnu ikke udmøntet i et konkret forslag, men jeg vil arbejde for, at vi oven på Store Bededagsslaget nu finder en model, hvor fagbevægelsen og Socialdemokratiet igen kan finde hinanden.
– Hvordan skal det gøres?
– Vi må først erkende, at Danmark har Europarekord i antallet af tilbagetrækningsordninger. Der eksisterer ikke mindre end 5 love, der muliggør tidlig tilbagetrækning, dvs. tilbagetrækning før pensionsalderen. Vi har førtidspension, seniorpension, Arnepension, efterløn og fleksydelse. Der er forskellige ejerskaber til disse tilbagetrækningsmuligheder. De borgerlige opfandt seniorpensionen som et modstykke til ondoleringen af efterlønnen, som de ellers have lovet at bevare i velfærdsforliget fra 2006. Socialdemokratiet opfandt Arnepensionen, som sammen med efterlønnen er socialdemokratisk arvegods. De borgerlige og De Radikale ville hellere forbedre seniorpensionen, så nu står vi altså med en visitationsmodel og Arnepensionen, som bygger på objektive kriterier om, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet.
– Hvad skal der så ske, når man har konstateret det?
– Efter min mening skal regeringen sætte sig sammen med fagbevægelsen og etablere en model, som på en og samme tid forenkler lovgivningen og gør den mere overskuelig for lønmodtagerne, og som samtidig bevarer muligheden for, at man kan trække sig tilbage før folkepensionsalderen på en værdig måde, der respekterer, at nogle efter et langt arbejdsliv kan være nedslidte.
Så længe efterlønnen består, kan seniorjobordningen ikke afskaffes
– Hvordan ser du i forlængelse heraf fremtiden for seniorjobordningen?
– Seniorjobordningen er sat i verden for at hjælpe efterlønsberettigede lønmodtagere, som er ledige og kun har max 5 år til efterlønsalderen. Kommunerne skal finde et job til dem, så de ikke ryger ud af efterlønssystemet. Det er ingen hemmelighed, at KL forbander den ordning og vil have den afskaffet. Men så længe, vi stadig har efterlønnen, er det for mig at se vanskeligt at afskaffe seniorjobordningen, fordi det kan være meget svært for lønmodtagere i den ende af arbejdslivet at finde et ordinært arbejde.
Men i takt med, at efterlønnen dør ud, fordi ingen yngre lønmodtagere betaler ind til den, vil seniorjobordningen også blive overflødig. Hvis man afskaffer seniorjobordningen, er der ingen grund til at bevare efterlønnen, hvor der er høj modregning, og der kommer ikke nye til.
Måske kunne man finde en løsning ved at lade efterlønsordningen udløbe med dem, der vil blive i den og give alle øvrige mulighed for at få deres kontingent ud sammen med en skatterabat. Det har man gjort før. Provenuet kan bruges til at harmonisere de øvrige ordninger, i erkendelse af at der er mange, som har haft et hårdt fysisk arbejde, og som ikke kan blive ved med at arbejde, samtidig med at pensionsalderen bare stiger.
Da vi samtidig mangler folk på f.eks. sundhedsområdet, støtter jeg varmt, at de, som kan og vil, skal have en gulerod i form af mindre eller ingen modregning.
——-
Hovedfoto. NNF og 3F
Skriv en kommentar til historien