På café med din kaffemaskine – Repair og cirkulær økonomi

Mange steder rundt omkring i landet dukker der såkaldte Repair-cafeer op. Det sker også i Nordjylland. Cafeerne bygger overordnet på ideen om ”cirkulær økonomi”, men hvad foregår der mere konkret i cafeerne – det undersøger vi med Repair Cafe Skørping som eksempel – , og hvordan hænger det hele sammen med den cirkulære økonomi?

I Repair Cafe Skørping er der en vinterdag i februar travlhed. Ved en række borde sidder frivillige ”fixere” med alskens defekte ting foran sig, og snakken går livligt mellem dem og ejerne af tingen, som er medbragt i håb om, at fixerne kan reparere dem og give dem et nyt liv.

Formålet med arbejdet i Repair cafeerne er nemlig, som det er formuleret i Repair Cafe Danmark, der er paraplyorganisation for landets 105 cafeer:
”at facilitere og motivere frivillige, forbrugere, foreninger og kommuner til afholdelse af og deltagelse i Repair Cafeer og derved reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling”.

I cafeen i Skørping er der tre grupper af fixere: En teknikgruppe, som bla. reparerer elektroniske apparater, en tekstilgruppe, som reparerer tøj mm. og en gruppe, som bla. sørger for, at brugerne med de defekte ting bliver skrevet op i køen, så de kan herfra kan bevæge sig hen til de borde, hvor fixerne sidder parate.

Repair Cafe Skørping blev startet sidste år.
– Vi er omkring 25 fixere, fortæller Frank Bay Poulsen, som er formand for bestyrelsen for den lokale Repair Cafe. – Og vi har ingen problemer med at rekruttere folk.

– Er der nogen krav til fixernes faglige kunnen og baggrund?
– Nej, men i både teknik- og tekstilgruppen holder man en gang imellem et lille møde, hvor man snakker om, hvad de enkelte fixere er gode til. Men vi er også realistiske. Nogle gange må vi sige nej til brugere, som gerne vil have repareret en defekt ting, fordi vi vurderer, at vi ikke har nogen fixer, som er i stand til klare det.

– Hvordan ser økonomien ud i Repair Cafe Skørping?
– Vi må ikke tage penge for vores reparationer, men hvis en bruger vil donere 50 kr. efter at have fået hjælp, siger vi ikke nej. Ellers får vi nogle donationer fra lokale forretninger, og vi har nu også fået mulighed for at søge Repair Cafe Danmarks hovedsponsor – Lærerstandens Brandforsikring – om at få refusion af vores udgifter op til 5.000 kr. – et tilbud, vi dog endnu ikke har benyttet os af.

Indtægterne er altså beskedne, men det er udgifterne også.
– Vi låner lokalerne her på Skørpings Ældrecenter gratis af kommunen, og sidste år var vores samlede udgifter på 50 kr.!

– Nogle vil måske spørge, om jeres arbejde ikke er konkurrenceforvridende overfor private virksomheder, som laver det samme som fixerne gør?
– Vi har ikke fået kritik fra nogen af dem. Men vi har besluttet, at vi ikke vil reparere cykler, fordi der er to cykelhandlere i byen. Og hvis der ikke er nogle direkte konkurrenter – altså virksomheder og forretninger, der laver det samme som os – i Skørping og omegn, synes jeg ikke, man kan tale om konkurrenceforvridning.

Hvem har ansvaret, hvis en fixer under en reparation kommer til at ødelægge noget?
– Brugeren bliver på forhånd oplyst om, at det, de kommer med, kan være mere ødelagt, når de går herfra.
Men ideen i projektet er egentligt også meget simpelt: Det her sted er det sidste inden genbrugspladsen.

Repair Cafeen en del af et landsdækkende net af 105 cafeer
Cafeen i Skørping hører som nævnt under foreningen Repair Cafe Danmark, der så dagens lys i 2018. I dag er der 105 cafeer over hele landet, og der kommer stadigt flere til. Foreningen er en non-profit organisation baseret på frivillig arbejdskraft og ledet af en bestyrelse, valgt på en årlig generalforsamling.

De fleste af de 105 cafeer ligger i den østlige del af Sjælland omkring København, mens der i Nordjylland foruden cafeen i Skørping kun er syv andre.

Politisk arbejde
Arbejdet i Repair Cafe Danmark drejer sig ikke kun om at hjælpe med at foretage reparationer mm. Foreningen har også ambitioner om at øve politisk indflydelse via forskellige former for lobbyvirksomhed.

På sigt er det ambitionen at få ændret lovgivningen, så produkter i højere grad bliver mulige at reparere og får en længere levetid. Mere konkrete forslag går på at give skattefradrag på arbejdslønnen ved reparationer og vedligeholdelser – som det kendes fra håndværkerfradraget. Også en nedsættelse af momsen på småreparationer er noget, foreningen vil arbejde for. Det er tiltag, der i forskellige former allerede findes i Sverige, Østrig og Frankrig.

At spørgsmålet om bæredygtigheden ved produktion af varer nu har fået en vis – om end økonomisk beskeden – politisk opmærksomhed, kan ses i finansloven for 2024, hvor der årligt i årene 2024-2027 er afsat 20 mio i en pulje til fremme af genbrug og reparationer og til udarbejdelsen af en handlingsplan til at understøtte reparationer og adgangen til reservedele.

En dråbe i havet?
Et spørgsmål, man uvilkårligt stiller sig, er, om det arbejde, som Repair-cafeerne laver, batter noget i det store billede. Et spørgsmål, som foreningen også selv stiller og besvarer:
”Skal man lege djævlens advokat, er den samlede mængde af sparet skrald fra samtlige Repair Cafeer ubetydelig i forhold til landets samlede mængde skrald. Det gælder både elektronik og tekstiler. Det kan ikke forventes at dette ændrer sig mærkbart”.
Foreningen opstiller selv et regnestykke, hvor det vurderes, at hver Repair Cafe hver reparerer 2 tons elektronik årligt, mens der i Danmark produceres ”mere end 100.000 tons el-skrot årligt, hvoraf måske halvdelen kan reddes”.

Hvis man ser på, hvor stort CO2-udslip Repair-cafeerne har sparet danskerne for, er tallet iflg. Repair Cafe Danmark 147.216 kilo CO2 i 2023.

Men Repair Cafe Danmark ser alligevel optimistisk på mulighederne for at fremme foreningens målsætninger, selvom den vurderer, at væksten i antallet af Repair-cafeer ikke kan fortsætte i samme tempo som hidtil.
Derfor kan man Ifølge Repair forestille sig en anderledes form for Repair cafeer, hvor offentlig og fondsfinansiering spiller en større rolle, og hvor man også kan inddrage nogle af det voksende antal pensionister i arbejdet.

Men alligevel har Repair Cafe Danmark en ambitiøs målsætning om, at der om fire år er mindst 150 Repair Cafeer og at alle kommuner er dækket af mindst en Repair Cafe. I dag er der 36 kommuner, der ikke har en Repair Cafe.

Repair caféerne og cirkulær økonomi
Repair cafeerne er et eksempel på den cirkulære økonomi, som flere og flere – også nogle, men langtfra alle politikere – har fået øjnene op for.
Men hvad er cirkulær økonomi? Det kan illustreres med denne figur, hvor forbrugerne og producenter vedligeholder, reparerer, genbruger og genanvender produkterne, således at affaldsmængden bliver så lille som muligt.

Restaffaldet er i den cirkulære økonomi lille – ja i optimalt set ikke-eksisterende.

Til sammenligning kan den traditionelle, den såkaldte lineære økonomi, illustreres således:

Her er affaldsmængden stor.

Cirkulær økonomi har store miljømæssige og økonomiske potentialer. Den nedbringer CO2udslippet, er ressourcebesparende, beskytter biodiversiteten og formindsker affaldsmængderne.
Det sidste er der også i høj grad brug for i Danmark. EU har ifølge Danmarks Naturfredningsforening beregnet, at Danmark er et af de lande, hvor affaldet pr. indbygger er blandt de højeste – nemlig 787 kg i 2022, hvilket er 274 kg. mere end EU-gennemsnittet. Til sammenligning er tallet for affaldsproduktionen Sverige 395 kg. pr. indbygger.

Virksomhederne og den cirkulære økonomi
Afgørende er det naturligvis, om virksomhederne har motivation til at producere varer, som har en lang levetid og er lette at reparere.

Umiddelbart kan denne motivation være svær at få øje på, fordi virksomhederne har en økonomisk interesse i, at omsætningen bliver så stor som mulig, ved at forbrugerne køber og smider væk relativt hurtigt. Eksempelvis er det tankevækkende, at mobilproducenterne – i modsætning til tidligere – nu laver de mest sælgende mobiltelefoner med batterier, som ikke kan udskiftes, men hvor forbrugerne tvinges til at købe en hel ny telefon, hvis batteriet er nedslidt.

Nogle virksomheder opererer også med en forretningsmodel, som kaldes ”planlagt forældelse”, hvor de bevidst fremstiller varer, der har begrænset holdbarhed og ikke kan repareres.

Men der kan også være nogle udfordringer for de virksomheder, som vil omlægge produktionen i overensstemmelse med konceptet om cirkulær økonomi. Det kan måske feks. forudsætte investeringer i ny – og dyrere teknologi – og ændringer i produktionsmetoder, som er mere omkostningskrævende.

Omvendt er det også muligt, at virksomhederne overfor forbrugerne kan brande sig på, at netop de kan levere produkter, som holder længere og er lettere at reparere end konkurrenternes – under forudsætning af at der er tale om brancher, hvor der eksisterer en reel konkurrence, og som ikke er præget af karteller og monopoler.

Dansk Industri anbefaler da også sine medlemsvirksomheder at være opmærksom på potentialerne i cirkulær økonomi, da den kan betyde lavere omkostninger for virksomhederne og indgå som konkurrenceparameter i eksporterhvervene og dermed også skabe muligheder for flere arbejdspladser.
———————
Topfoto fra Repair Cafe Skørping. Foto ©Bertil Mortensen