Nu er julen overstået, og velgørende organisationer som bla. Mødrehjælpen, Red Barnet og Blå Kors har uddelt julegaver til økonomisk udsatte – så mange som aldrig før. Den relative fattigdom blandt børn og voksne i et af verdens mest velstående lande er nemlig ikke blevet mindre. Faktisk tværtimod. Børnefattigdommen er steget – også i de nordjyske kommuner. Men ifølge Økonomiministeriets beregninger vil den nye kontanthjælpsreform medføre 4.000 færre fattige børn – i 2045!
Aldrig før har de velgørende organisationer haft så travlt med at dele mad og julegaver ud. Det er jo umiddelbart et paradoks. For aldrig før har den økonomiske situation i Danmark været så god som nu.
Men forklaringen på organisationernes juleindsats ligger lige for: Den relative fattigdom – også børnefattigdommen – er vokset på landsplan.
Antallet af fattige børn steg fra 2022 til 2023 med 2.300 i hele landet. Det samlede antal nåede op på 49.500. Det svarer til, at andelen af børn under 18 år, der voksede op i familier under fattigdomsgrænsen, steg fra 4,2 % til 4,5%.
Det fremgår af en rapport udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Men hvordan har fattigdommen udviklet sig i de nordjyske kommuner fra 2022 til 2023? Det giver tabel 1 et svar på.
Som tidligere nævnt er der sket en stigning i andelen af fattige børn i hele landet fra 4,2 % til 4,5% fra 2022 til 2023. Når det gælder Nordjylland, fremgår det af tabellen, at stigningen er størst i kommunerne Frederikshavn (+0,9 %points), Jammerbugt (+0,7 %points) og Brønderslev (+0,6 %points). Den eneste nordjyske kommune, hvor andelen er faldet, er Morsø (-0,3 %points).
Frederikshavn Kommune har i 2023 landsdelens højeste andel på 5,4 % af fattige børn.
Tallene fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd om en stigende, relativ børnefattigdom i Danmark står ikke alene. De bekræftes både af Danmarks Statistik, tænketanken Kraka og meldinger fra en række private, velgørende organisationer.
Hvorfor er børnefattigdommen steget?
Umiddelbart kan stigningen virke overraskende, fordi tendensen fra de foregående år fra 2017 til 2022 har været, at børnefattigdommen har været faldende.
Yderligere har der i 2023 været en vækst i beskæftigelsen på 50.000 personer, som alt andet lige skulle formindske fattigdommen for børn. Og selvom der i samme periode har været en vækst i arbejdsløsheden, som trækker i modsat retning, har denne kun været på 5.500 personer.
Men ét er, hvad de økonomiske konjunkturer betyder for omfanget og udviklingen i børnefattigdommen. Noget andet er de beslutninger, som regeringen og et flertal i Folketing tager for at mindske fattigdommen. Og her har politikernes vilje til at tage sådanne beslutninger ikke været imponerende.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forklarer fattigdomsvæksten i 2023 bla. med, at det midlertidige børnetilskud til netop de fattigste modtagere af kontanthjælp blev afskaffet i 2023. Tilskuddet blev afløst af en midlertidig inflationshjælp til børnefamilier i kontanthjælpssystemet, men den var ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i mindre grad målrettet de fattigste familier.
Dertil kommer, at et større antal ukrainske familier begyndte at optræde i fattigdomsstatistikken i 2023.
Man skal endvidere være opmærksom på en faktor, når man skal beskrive de fattige familiers økonomiske situation: Nemlig de seneste års relativt høje inflation, som især har slået igennem på fødevarerne. I 2023 havde Danmark sammen med Luxemburg de dyreste fødevarer i EU ifølge Danmarks Statistik. Når inflationen rammer de fattige familier hårdest, skyldes det, at deres forbrugskvote – forbrugets andel af den disponible indkomst – er højere end andre familiers. Stort set hele deres indkomst bruges på dagligvarer, og der er ingen opsparing at trække på.
Konsekvenser af kontanthjælpsreform: 4.000 færre fattige børn – i 2045!
Hvad har politikerne på Christiansborg gjort for at mindske børnefattigdommen? Ikke ret meget. Ganske vist har et flertal bestående af regeringen, SF, Radikale og Konservative vedtaget en kontanthjælpsreform i oktober 2023 og med ikrafttræden i 2025 En del af loven har til hensigt at skubbe nogle børn ud af fattigdommen. Specifikt for at forbedre børnenes forhold er der i reformen indført et børnetillæg til forsørgere på kontanthjælp, et fritidstillæg til bla. at finansiere børnenes sports- og kulturaktiviteter, og endeligt et medicintilskud til at dække egenbetalingen af medicin til børn af kontanthjælpsmodtagere.
Det lyder jo som en pæn, stor håndsrækning til de fattige børn og deres forældre. Men samtidigt vil en række kontanthjælpsmodtagere – 10.000 personer med tilsammen 11.000 børn – få deres hidtidige kontanthjælp nedsat til en ny, såkaldt mindstesats, der betyder, at de kommer til at leve for mindre end det minimumsbudget, som Ydelseskommissionen fandt nødvendigt for at have en rimelig levestandard.
Det betyder altså, at trods børnetillæg, fritidstillæg og medicintilskud vil antallet af fattige børn kun blive en smule reduceret og det ovenikøbet på meget lang sigt. Økonomiministeriet har vurderet, at kun 4000 af de nu 49.500 fattige børn vil blive løftet ud af fattigdommen – i 2045!

Det relativt lille antal børn, som ville blive hjulpet af reformen samt dens lange tidsperspektiv fik Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen, til at udtale til DR ved indgåelsen af den politiske aftale om kontanthjælpen i oktober 2023: ”Hvis jeg skal være helt ærlig, ved jeg ikke, om jeg skal grine eller græde. Det er fuldstændigt absurd, at man har et tal på børn, der ikke engang er født endnu. Jeg synes, det er grinagtigt. Det hjælper ingen børn her og nu”.
Konsekvenser af fattigdom
Konsekvenser af at vokse op som fattig er velkendte. Dem har adskillige undersøgelser dokumenteret.
Et eksempel på det er den undersøgelse – ”Børn i fattigdom” – som Egmont Fonden offentliggjorde i oktober 2024. Den omfattede 3.600 økonomisk trængte børnefamilier.
Det fremgår af undersøgelsen, at indenfor de seneste tre måneder måtte 17 % af familiens børn undvære måltider, 21 % lægeordineret medicin og 60 % tøj/fodtøj.
87 % havde ikke været på ferie hjemmefra, 66 % måtte undlade at afholde fødselsdag for klassekammerater og 45 % undlade at deltage i skoleudflugter. For bare at nævne nogle af de afsavn, som børnene i de fattige familier ifølge undersøgelsen har oplevet.
En anden undersøgelse af tænketanken Kraka fra november 2023 viser, at fattigdommen i en vis udstrækning går i arv. Risikoen for at blive fattig vokser nemlig, hvis man selv er opvokset i en fattigdom.
Samme billede kommer frem i et nyligt studie foretaget af forskningsprofessor ved Rockwool Fonden Peter Fallesen.
For at samle op på de negative konsekvenserne for børn i fattigdom: De mangler ofte nogle basale fornødenheder som mad, medicin mm., de risikerer i højere grad social eksklusion, fordi de ikke af økonomiske grunde kan deltage i fællesskaber med andre børn, og de udsættes for et forhøjet psykisk pres pga. af familiens bestandige fokus på at få pengene til at slå til.
– Et kynisk politisk valg
Hvis de nuværende gode økonomiske konjekturer vender med en større arbejdsløshed som konsekvens, og hvis politikerne ikke beslutter sig for nogle tiltag, der specifikt forbedrer den økonomiske situation for de fattigste, vil (børne)fattgdommen med stor sandsynlighed stige yderligere.
I november 2024 kom 21 civile og faglige organisationer fra netværket ”Børn i fattigdom – nej tak” – bla. Mødrehjælpen, Red Barnet, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Dansk Socialrådgiverforening, Kirkens Korshær – med et udspil til en handleplan mod børnefattigdom.
Handleplanen indeholder en række forslag til bekæmpelse af fattigdommen: Et løft af de økonomiske ydelser til de fattige familier, en genindførelse af det midlertidige børnetilskud og 38 andre, konkrete forslag, der kan medvirke til at formindske børnefattigdommen.
Om der er en vilje hos et flertal af folketingspolitikerne til at støtte nogle af forslagene, er nok tvivlsomt set i lyset af indførelsen og indholdet af det nye kontanthjælpssystem, som ikke just er præget af det store ambitionsniveau, når det gælder bekæmpelse af børnefattigdommen.
Som det er udtrykt af Jeannette Bauer, leder af Kirkens Korshær.
”Jeg synes grundlæggende, det er en falliterklæring at vi har så mange mennesker, der lever i fattigdom. Vi er et af verdens rigeste lande, så det er udtryk for et kynisk politisk valg, når vi ikke gør noget ved det”.
——–
Hovedfoto: Kort Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistik,
God artikel og god pointe
Det er beskæmmende læsning, desværre. Hvad blev der mon af børnenes statsminister?