I november måned annoncerede kulturminister Jakob-Engel-Schmidt (M), at han i et kommende medieforlig efter pres fra Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti ville afsætte midler til at undersøge, om DR’s journalistik har politisk slagside. Hvad de tre partier egentligt så frem til var en undersøgelse specifikt om, hvorvidt journalistikken i DR er rød. Folketingsvalget har sat en foreløbig stopper for arbejdet med et nyt medieforlig og dermed også undersøgelsen, men hvad kan danskerne forvente, der sker med DR, hvis der kommer et blåt flertal efter valget?
Inden vi besvarer det spørgsmål, kan det være hensigtsmæssigt at se på de borgerlige partiers holdning til DR. Det kan følgende historie give et fingerpeg om:
Historikken: VLAK-regeringens og DFs angreb på DR
Tilhængere af Public Service kan, hvis man tager de historiske briller på, godt frygte et blåt flertal, hvis det ender som i 2018, hvor den daværende VLAK-regering og DF indgik en medieaftale gældende for 2019-23.
Iflg. aftalen skulle DR foretage besparelser på 20 % – svarende til ca. 675 mio – i løbet af årene 2019-23. Iværksættelsen af besparelserne blev delt op i to runder. I første runde 2019-21 blev der foretaget besparelser på 420 mio. kr., men den efterfølgende socialdemokratiske mindretalsregering annullerede sammen med støttepartierne (SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet) anden rundes planlagte besparelser på 255 mio.
Og i forbindelse med public service-kontrakten for 2022-2025 mellem kulturministeren og DR tilførte de samme partier ekstra 100 mio til DR.
I øvrigt forlangte den borgerlige regering og DF, som indgik ovennævnte medieaftale, at ordet ”integration” ikke skulle indgå i en ny Public Service kontrakt mellem regeringen og DR. Der måtte således ikke i kontrakten længere stå: ”DR skal medvirke til at fremme integration i det danske samfund”.
I en parentes bemærket giver det jo unægteligt associationer i retning af trumpismens kamp mod at nævne inklusion og diversitet i forskellige statslige institutioner.
Andre elementer i aftalen var, at DR skal afspejle, at det danske samfund har rod i kristendommen, og desuden at dr.dk ikke måtte have lange, dybtgående artikler på sit site.
Forud for folketingsvalget i 2022 varslede de borgerlige partier også, at de, hvis de vandt valget, ville gennemføre de fulde besparelser fra 2018-aftalen – altså også besparelserne på de 255 mio, som den socialdemokratiske mindretalsregering og dens støttepartier som nævnt havde annulleret.
Undersøgelse om politisk slagside
I forlængelse af den borgerlige regerings forsøg i 2018 og i de følgende år på at kritisere og svække DR, indkaldte Liberal Alliance (MF Katrine Daugaard), Danmarksdemokraterne (MF Søren Espersen) og DF (MF Morten Messerschmidt) for nogle måneder siden kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til et åbent samråd med spørgsmål til ministeren om ”DR’s habilitetsproblem og overholdelse af public service-kontrakten om at levere alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne”.
Det fremgår af debatten i samrådet, at spørgernes formål med dette samråd var at kritisere DR for at være venstreorienteret – ”at have åbenlyst venstreorienteret slagside”. De gav, hvad de mente var eksempler på det: Kryolitdokumentaren (”Grønlands hvide guld”) og nogle DR-journalisters underskrift på en erklæring, som forbinder Israels krig i Gaza med folkemord. Det burde iflg. spørgerne have ansættelsesmæssige konsekvenser for de pågældende journalister.
Dækningen af det amerikanske præsidentvalg var iflg. Mortens Messerschmidt et andet eksempel på, at DR var venstreorienteret. ”Dækningen af valget gav et voldsomt forvrænget billede af Det Republikanske Parti, hvor DR nærmest gav et indtryk af, af det bestod af en blanding af fascister og KuKluxKlan. Man kan måske godt finde nogle enkelte, skøre typer i partiet, men det er jo ikke dem, der er de toneangivende”, var hans vurdering.
Engel-Schmidt var enig i, at der mht. kryolitdokumentaren og journalisternes underskrifter var grundlag for kritik af DR, men understregede vigtigheden af, at der eksisterer et armslængdeprincip mellem politikerne og DR. ”I frie demokratiske lande er det en uskik, når politikerne blander sig i de redaktionelle processer eller kræver bestemte journalister fyret. Det er metoder fra lande, som vi sjældent ønsker at sammenligne os med”, sagde han.
Engel-Schmidt mente ikke, at der, som de tre parter hævdede, var belæg for at hævde, at DR har en politisk slagside eller var en ”flok røde lejesvende”. Han ville være meget ked af, hvis vi fik amerikanske tilstande, hvor, hvis man var utilfreds med dækningen, kalder den fake news.
Han påpegede også, at mange og gentagne undersøgelser viser, at der blandt danskerne – også dem med borgerlig observans – herskede en stor tillid til DR.
Alligevel foreslog han, at man burde afsætte de nødvendige økonomiske midler i et kommende medieforlig til at lave en undersøgelse af, om der var politisk slagside i DRs journalistik.
TV2 og de borgerlige partier
Det er bemærkelsesværdigt, at TV2 stort set altid går under radaren for kritik. Kanalen er ganske vist til forskel fra DR ikke skattefinansieret – bortset fra TV2 regionerne. Men det er trods alt et statsligt selskab, som er underlagt nogenlunde de samme public service forpligtelser som DR.
I TV2’s aftale med kulturministeren hedder det bla.:
“Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed
TV 2 skal således indeholde et bredt udbud af programmer omfattende nyhedsformidling, sport, oplysning, kunst, kultur og underholdning….”
Men det er sjældent – måske aldrig -, at man hører, at de borgerlige partier ønsker at foretage kontrol med, om TV2 lever op til sine public service forpligtelser.
Kritik af DRs journalister – ”røde lejesvende”?
At specielt DR journalisterne skulle være venstreorienterede -– ”røde lejesvende” – er en påstand, som ofte dukker op i mediedebatten. Det skete også under ovennævnte samråd.
Men dokumentationen mangler. Tværtimod viser en hurtig oversigt over den politiske observans hos markante tidligere DR-journalister et andet billede:
I flæng kan nævnes: Morten Løkkegaard (Venstre), Connie Hedegaard (Konservative), Per Stig Møller (Konservative), Bent Stuckert (Venstre) og Uffe Ellemann (Venstre).
Kritikken af DR-journalisternes mulige politisk ståsted bygger på den præmis, at journalister ikke er så professionelle, at de i deres arbejde kan være uafhængige af deres egne politiske holdninger.
Hvis det er rigtigt, skulle det vel logisk set også gælde andre faggrupper, som i deres job skulle lade sig påvirke af deres egne politiske præferencer: Lærere, dommere, pædagoger, embedsmænd, socialrådgivere, læger, sygeplejersker med mange flere.
Det er der trods alt ikke så mange, som mener.
En af undtagelserne er dog socialdemokraten Frederik Vad, som i Folketinget har udtalt, at nogle muslimske embedsmænd, apotekere og andre veluddannede indvandrere ”bruger deres position til at undergrave det danske samfund indefra”. Altså at netop den gruppe i deres arbejde ikke kan agere professionelt, men lader deres egne værdier influere på det.
I øvrigt et synspunkt, som den daværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har erklæret sig helt enig i.
Stor troværdighed
Adskillige undersøgelser viser, at der i befolkningen er stor tillid til specielt DR. I den seneste, årlige undersøgelse af danskernes medieforbrug fremgår det, at DR er Danmarks mest troværdige nyhedsmedie blandt undersøgelsens population.
Angreb på public service medier mange steder
Det er ikke kun i Danmark, at statslige public service medier er udsat for kritik fra især højrefløjen. Det sker også i andre europæiske lande som feks. Italien, Frankrig, England og i USA.
Professor Rasmus Kleis Nielsen fra Institut for Kommunikation på KU forklarer det til nyhedsbrevet ”Journalisten” bla. med, at public service medier er nemme ofre. ”Som politiker kan det være attraktivt at kritisere et magtfuldt public service medie, som man er sikker på ikke slår tilbage”. Han nævner som eksempel, at når britiske politikere ytrer kritik af BBC, sker det sjældent, at BBC svarer hårdt igen på kritikken. ”Tværtimod er der en tendens til, at man bukker og skraber og forklarer og laver undersøgelser i ét væk”.
Sociale medier
Vi lever i en tid, hvor en bølge af sociale medier, som ikke skal leve op til krav om upartiskhed, alsidighed og saglighed, og som også er mange menneskers eneste nyhedskilde, er dukket op og ser ud til at have stor betydning for meningsdannelsen. Derfor er de borgerlige højrefløjspartiers kampagne mod et statsligt service public medie problematisk – specielt ud fra en demokratisk synsvinkel.
I den seneste, årlige rapport over danskernes medievaner – ”Medieudviklingen 2025” – fremgår det, at i 2025 brugte 44 % af danskerne de sociale medier som nyhedskilde. Det gjaldt især for de 18-24 årige, som angav, at den vigtigste nyhedskilde for dem var de sociale medier.
Fremtiden for DR
Når man spørger, hvad danskerne kan forvente, der sker med DR, hvis det kommende folketingsvalg resulterer i et blåt flertal, er svaret med stor sandsynlighed: DR vil blive svækket.
——
Hovedfoto: DR-Byens nyhedshus. Wikimedia Commons
