Aalborgs fremtid! En visionsdebat på Hvide Hus

Hvordan skal Aalborg se ud i fremtiden? Det var det overordnede spørgsmål ved en visionsdebat, arrangeret af ProDomus, Byggesocietetet og Erhverv Norddanmark. Det førte debatten vidt omkring med fokus på ikke mindst arkitektur, trafik, arbejdspladser og kultur. Arrangørerne var vældigt tilfredse med forløbet og har lovet at visionsseminaret bliver en årligt tilbageværende begivenhed. Tilbage står stadig at arrangørgruppen og deltagergruppen er for skævt sammensat til at give et fyldestgørende og samlet billede af visionerne for Aalborg efter to timers debat, hvor en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm dog ikke blev nævnt med et eneste ord…

Hvordan bliver fremtidens Aalborg? Det var det spørgsmål, der skulle diskuteres ved den visionsdebat, ProDomus, Byggesocietetet og Erhverv Norddanmark havde indbudt til den 26. november.

Blandt de mere konkrete forslag, der kom frem, kan nævnes en hurtig udvidelse af Limfjordstunnelen, en nærbane med status som den københavnske S-bane og byggeri, der i højere grad tager højde for de mennesker, der skal bo der.

Med 4 oplægsholdere, fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, livsstilsekspert Flemming Møldrup, direktør Lasse Andersson fra Utzon Center og borgmester Thomas Kastrup-Larsen var der lagt op til en kvalificeret debat med fokus på byudvikling, hverdagsliv, arkitektur og infrastruktur.
Tre timer var der sat af til arrangementet, men dog kun 2 timer til debatten. Thi en sådan debat må nødvendigvis afrundes med tapas og rødvin…

Mødeleder Jørgen Pyndt indledte med at præsentere begrebet vision – en ide eller forestilling om fremtiden, hvor det er tilladt at slippe fantasien løs. ”At folde fantasiens faner ud”, med et Michael Strunge-citat. Og det gjorde de 4 indledere, uden al for megen skelen til aktuelle økonomiske og politiske forhold.

Fremtidsforskning består af 3 dele: en analyse af forhistorien, en analyse af nutiden og en vurdering af de personer og organisationer, der vil præge den fremtidige udvikling. Med hensyn til det sidste punkt var der ved arrangementet en vis skævhed, da deltagerne hovedsageligt var rekrutteret blandt arrangørgruppens medlemmer – altså repræsentanter for erhvervsliv og grundejere. Det forhindrede dog ikke en ganske nuanceret og engageret debat.

Aalborgs udfordringer
Jesper Bo Jensen opstillede i sit indlæg en række udfordringer, Aalborg står over for – ud fra en analyse af den udvikling, byen har været i. De trafikale forhold er ifølge Jesper Bo Jensen nøglen til en velfungerende by. Flere mennesker i byen og ændrede arbejdsforhold stiller nye krav til trafikken. Fremtidsforskerens bud på fremtidens trafik i Aalborg var klart: Øget satsning på både bedre veje og kollektiv trafik. Det er et både og – ikke et enten eller. En udvidelse af tunnelen kan ikke ske for hurtigt, bedre veje også på tværs af byen, fordi fremtidens arbejdspladser i højere grad vil ligge spredt, og fordi mange vil skulle bevæge sig mellem forskellige punkter, der ud over foreslog Jesper Bo Jensen at toglinjen Skørping-Lindholm – og efterhånden Hobro-Brønderslev – får status af S-bane – det vil sige mange flere stationer og mange flere afgange.

Fremtidsforskeren mindede også om, at trafikken ifølge Vejdirektoratet vil være fuldt automatiseret fra 2030. Det vil sige, at man kan arbejde, fra man sætter sig ind i sit transportmiddel til man er fremme.
Nærhed til natur, kultur og plads er andre forhold, der skal indtænkes i fremtidens by ifølge Jesper Bo Jensen.

Den mangfoldige by
Flemming Møldrup udtrykte en vis bekymring for den udvikling, der er i gang – med København og Aarhus som dårlige eksempler. Han ønsker sig en by bygget på mangfoldighed og bæredygtighed, og det er ikke, hvad han ser i de større byer i dag. Specielt Ørestaden i København nævnte Møldrup som et skræmmeeksempel. Spredte bebyggelser, store mellemrum mellem bygninger, høje huse med forfærdelige vindforhold for gående og cyklister som resultat. ”Et afsindigt trist øde kvarter med meget moderne bygninger.” Og oven i købet så dyre boliger, at kun meget få kan betale dem.

Som modbillede til det opstillede Møldrup nogle dogmer, som fremtidens arkitektur bør tage højde for – en mere vild natur og struktur, som vil gøre det mere menneskeligt, flere grønne områder, som kan genskabe biodiversitet. Grønne tage, boligkvarterer som landsbyer, boliger som sikrer at flere generationer kan bo sammen, fleksible boliger, som tager højde for, at familiestrukturerne er meget blandede – der skal også tages højde Danmarks 1.6 mio. singler! I det hele taget bør planlægningen tage højde for mangfoldighed, give plads til skæve eksistenser – f.eks. ved at forære lokaler grupper med skæve ideer, som kan gøre områderne mere menneskelige!

Borgmesterens visioner
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen udtrykte i sit oplæg stor tilfredshed med udviklingen i Aalborg. Ud fra 1980´ernes stagnation med værftslukning og lukning af andre dominerende industrivirksomheder har byen rejst sig, ”Aalborg griber fremtiden”.

Aalborg er en by med kæmpe potentialer med en målrettet satsning på fremtiden. Byen er både uddannelsesby og industriby med mange grønne industriarbejdspladser, der er boliger til alle, også ved studiestart, infrastrukturen er i rivende udvikling med det nye universitetshospital og plusbusruten, der færdiggøres 2023. Der er et kulturliv i fuldt flor, der er en spændende udvikling i gang på Spritfabrikkens område, hvor der både bygges nyt og de gamle bygninger udnyttes.

Borgmesteren nævnte ikke mindst Stigsborg-området som et mønsterområde for byens udvikling, et område med både erhverv, offentlige bygninger og boliger samt grønne områder, der tager højde for både menneskelige aktiviteter og biodiversitet. Og ikke mindst er det et spændende perspektiv med en bro til Musikkens Hus.

Og endelig er udviklingen i Aalborg Øst en enestående fortælling.

Skal Aalborg være storby?
Bag visionsdebatten ”Aalborg – fra stor by til storby” på Comwell Hvide Hus lå klart en holdning fra arrangørernes side. Aalborg er ved at udvikle sig til en storby, med masser af vækst, nybyggeri og øget satsning på byens infrastruktur. I introduktionen jubler arrangørerne over, at det nu er sneakers og ikke arbejdssko, der betræder Aalborg Havn.

Det synspunkt blev dog kraftigt modsagt af en af debattens oplægsholdere, arkitekt Lasse Andersson, direktør for Utzon Center. Hans hovedvision er, at Aalborg netop ikke udvikler sig til en storby. Aalborg vil alligevel aldrig kunne konkurrere med virkelige storbyer som London og New York. Aalborgs kvaliteter er derimod at have en begrænset størrelse. De små afstande, fremkommeligheden, kvalitet. Derfor skal byen satse på god arkitektur, på at skabe gode pladser og god infrastruktur. Herunder hører også, at der satses bæredygtigt i fremtiden – ikke mindst med hensyn til byggematerialer. Det skaber livskvalitet – og international opmærksomhed.

Under debatten blev borgmesteren spurgt, hvordan Aalborg fik taget skridtet fra kriseramt arbejderby til den by, vi kender i dag – præget af uddannelse, vækst og masser af nybyggeri. Lidt drillende – modtagergruppen taget i betragtning – gik borgmesterens vurdering på, at det afgørende havde været en skattestigning på 1 %, som hovedsageligt blev brugt til at investere i uddannelsessteder og infrastruktur. Borgmesteren skyndte sig dog at tilføje, at Aalborg i dag har en ganske lav skatteprocent…

Fremtidens debat
Ikke alle oplægsholderes ideer har det lige godt i den aktuelle verden. Platform 4 kan nok ikke helt genkende Flemming Møldrups ide om at give lokaler gratis væk til folk med skæve ideer, og Jesper Bo Jensens fremtidsvision om trafikudviklingen har tilsyneladende ikke flertal i byrådet – selvom om en nylig meningsmåling viser, at et flertal af befolkningen i Aalborg ønsker en udvidelse af tunnelen fremfor en ny tredje limfjordsforbindelse over Egholm.

2 timers debat om Aalborgs fremtid er ikke meget, men en start. Det er godt set, at der er behov for en visionsdebat om Aalborgs fremtid. Aalborg har de seneste år udviklet sig eksplosionsagtigt, uden at der har været en egentlig debat om byens mål og midler. Og visionsdebatten på Hvide Hus blev da også ud fra arrangørgruppens mål en indiskutabel succes. Der var udsolgt efter 4 dage, og dagen bød på både spændende oplæg og livlig debat.

Visionsdebatten var fra arrangørernes side i materialet inden debatten præsenteret som en debat for Aalborgs erhvervs- og foreningsliv. Det var dog et ret begrænset udvalg af foreningslivet, der var tænkt på, og det kom til at præge debatten. Fagforeninger, ungdomsorganisationer og lejerbevægelsen var ikke repræsenteret, og det kunne selvfølgelig mærkes både på fokus og indhold i debatten. Og at der er interesse for at deltage i visionsdebatten viser ikke mindst en række indslag på Facebook-siden ”Aalborg diskuterer politik”.

Ved et kig ud over deltagerne fik man umiddelbart det indtryk, at det var de færreste, der ville kunne opleve visionernes virkeliggørelse om 25 år. Ungdommen var i hvert fald ret sparsomt repræsenteret. Så umiddelbart virkede det som at deltagernes primære interesse mere var de umiddelbare beslutninger, de som politikere og toprepræsentanter for erhvervslivet og grundejere i Aalborg ville kunne træffe.

Organisationer som Den grønne Studenterbevægelse og Egholm-motorvejen – nej tak ville nok kunne give debatten nye vinkler og visioner, og man kunne jo håbe, at næste års seminar vil blive bredere anlagt. Det håb er dog allerede i nogen grad skudt ned, da en af arrangørerne, Britta Jespersgaard fra ProDomus, dagen efter arrangementet udtalte til Nordjyske, at hun ser frem til næste års debat med nye vinkler, som for eksempel bæredygtighed, men at arrangementet stadig vil være for sponsorer.

På Netavisnord vil vi i løbet af foråret fortsætte visionsdebatten og give ordet til en del af de organisationer, der blev g(l)emt på Hvide Hus.

—–
Topfoto ©Henning Quist Hansen: Fremtidsforskerens input på konferencen