I løbet af 2021 skal den nye udgave af Aalborgs kommuneplan vedtages. Her skal rammerne for den fysiske udformning af Aalborg Kommune fastlægges. Med den nye plusbus, diskussion af ny forbindelse over Limfjorden og den almindelige udbygning af Aalborg by er der mange ting at diskutere. Startskuddet er givet med kommunens udgivelse af rapporten ”Fysisk vision 2035 – mod det gode liv og en bæredygtig fremtid” – med den mindre prangende undertitel: ”Hovedstruktur 21.” Planen er et glimrende udgangspunkt for en offentlighedsfase, hvor alle kan deltage. Den konkrete udformning af sygehusgrundene kan blive et af de første områder, den nye kommuneplan skal anvendes på.
Kommunens plan, ”Fysisk vision 2035”, blev offentliggjort i oktober 2020 som udgangspunkt for diskussionen om en ny kommuneplan for Aalborg.
Planen er et 32 siders oplæg til debat, som opstiller såvel forudsætning for som holdning til den fysiske udvikling af hele Aalborg Kommune.
Den nye kommuneplan tænkes vedtaget inden udgangen af 2021, men inden skal kommuneplanen til offentlig debat, hvor alle har mulighed for at deltage.
Debatoplægget er en hovedstruktur, og i en indledende læsevejledning opstiller kommunen, hvad en hovedstruktur er:
”En hovedstruktur er kommuneplanens mest strategiske og visionære del, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Hovedstrukturen er udtryk for den interesseafvejning, byrådet har foretaget. Den angiver retning, sætter rammer for og er indgangen til kommuneplanens mere detaljerede indhold herunder retningslinjer (temaer) samt byudviklingsplaner og kommuneplanrammer for Aalborgs bydele og kommunens øvrige byer”.
Man skal altså ikke forvente svar på konkrete spørgsmål om Sauers Plads eller sygehusgrundenes fremtid ved læsningen af ”Fysisk vision 2035” – men oplægget danner ramme for det konkrete arbejde med blandt andet disse områder.
Planen er – som alle den slags rapporter – domineret af positivt ladede ord, som man næppe kan være uenig i. Der skal være tale om en udvikling med kvalitet, Aalborg Kommune skal stå for bæredygtig mobilitet, byen skal være intet mindre end Norddanmarks dynamo og frontløber for grøn omstilling, vi skal udvikle os sammen.
Borgmesterens forord
I borgmesterens forord opstilles en række præcise målsætninger. Overordnet bevæger kommunen sig frem ”mod det gode liv og en bæredygtig fremtid” i en kommune, hvor der forventes 1500 nye indbyggere om året – og en tilvækst på 280 virksomheder hvert år de kommende 10 år.
Byudviklingen skal være med ”kvalitet og kant” i alle kommunens byer, og der må ikke gås på kompromis med kvalitet.
Det er ligeledes væsentligt at skabe mere natur og flere grønne områder i byerne, thi dette har en positiv indflydelse på mennesker mentale, fysiske og sociale sundhed. Naturen skal have ”lov til at være vildere både i by og på land”.
Aalborg skal være ”frontløber i den grønne omstilling i kraft af verdensførende energi- og IKT-forskere på AAU samt verdensledende virksomheder indenfor vindenergi, forsyningssektoren, avanceret teknologi og industriel udvikling”.
Og der skal fokuseres på bæredygtig mobilitet i fremtidens planlægning og projekter. Vi skal ”minimere unødig trafik i bymidterne”.
Bæredygtighed, kvalitet og kant, flere grønne områder, grøn omstilling og minimering af unødig trafik er ikke uvæsentlige nøgleord!
Mere udførligt hedder det om de enkelte punkter i oplægget:
Grøn omstilling
”Aalborg Kommune vil være førende i den grønne omstilling ved at skabe de bedste rammer for grøn omstilling for borgere og virksomheder…. Vi vil inddrage borgere og private virksomheder på alle niveauer for at skabe medejerskab og partnerskaber i arbejdet.
Biodiversitetskrisen med tab af dyre- og plantearter er en realitet, hvor insekter, planter og fugle forsvinder med hidtil uset hastighed. Vi ønsker at vende tilbagegangen til fremgang for naturen i Aalborg Kommune og sikre sjældne og truede arter. Indsatsområderne er blandt andet at sikre mere plads til naturen og bedre kvalitet af den natur vi har”.
Social bæredygtighed
”Social sammenhængskraft er et vigtigt mål i arbejdet med at udvikle bæredygtige byer med kvalitet…Kommunens byer skal rumme muligheder for alle og skabe de bedst mulige rammer for det gode liv for alle borgergrupper. Det betyder et særligt fokus på…blandede boligformer, herunder et vist mål af billige boliger. Variation i boligtyper og ejerformer skal forhindre en hård opdeling af byen imellem forskellige socialklasser. Medborgerskab og oplevelsen af at have indflydelse på eget liv er en hjørnesten i social bæredygtighed.”
Aalborg som den menneskelige storby
”Der skal sikres god og bæredygtig mobilitet med mennesker i fokus.
– Grundig og gennemtænkt byplanlægning skal sikre en god bymæssig organisering.
– Byudvikling og omdannelse skal planlægges og gennemføres i høj kvalitet og med fokus på identitet, kulturarv, grønne kvaliteter og bæredygtighed.
– Der skal i hele Aalborg fokuseres på arkitektur, byrum, handelstilbud, oplevelser, fodgænger- og cykelforbindelser og på kulturarv og natur”.
Hvad skal vi leve af?
– ”Vi skal tilgodese vækst i et rigt og varieret erhvervsliv.
– Detailhandlen står stærkt i Aalborg og skal fortsat sikres gode betingelser. Det er vigtigt at koncentrere udvalgsvarehandel i Aalborg midtby og City Syd og sikre god infrastruktur dertil.
– Vi skal arbejde med målrettede vækstzoner til forskellige typer erhverv.
– Offentlige og private investeringer skal koncentreres i vækstaksen”.
Vækstaksen er defineret som ”et bånd, der løber fra lufthavnen i nordvest over Nørresundby og Aalborg havnefronter, Aalborg midtby, omdannelsesområderne ved Godsbanen, Eternitten og videre til Gigantium, Aalborg Universitet, det nye universitetshospital og Aalborg havn i øst.
Vækstaksen er – og skal fortsat være – rygraden i Aalborgs udvikling”.
Landsbyer og det åbne land
Aalborgs position i oplægget er naturligt nok dominerende. Først på side 19 af de 31 sider kommer der for alvor fokus på områderne uden for hovedbyen. Her er Frejlev, Godthåb, Svenstrup, Vadum, Vestbjerg, Vodskov, Vester Hassing, Klarup, Storvorde, Nibe og Hals udlagt som byer med særligt udviklingspotentiale, hvor byrådet har en målrettet strategi for byudviklingen, der går ud på, at ”byudviklingen skal forankres i gennembearbejdede helhedsplaner, der er udarbejdet i tæt samspil med de lokale borgere”.
Øvrige oplandsbyer og landsbyer får halvdelen af side 19 stillet til rådighed – med budskabet om, at stederne kvaliteter skal fastholdes og udvides.
Alt i alt et oplæg med mange flotte tanker og formuleringer. Væsentligt er det, både at få diskuteret oplægget igennem – og at sikre at de mange smukke tanker føres ud i livet. Sikkert ikke alle er enige i oplæggets prioriteringer, og der er som altid væsentlige modsætninger, ikke mindst mellem prioriteringen af vækstzonen og ønsket om den gode, historiske, bæredygtige by.
To afgørende områder
To afgørende områder for Aalborgs fremtidige udvikling er de to sygehusgrunde, som forventes rømmet inden for de nærmeste år. Her får man altså to store centralt beliggende områder i Aalborgs midtby, som kan anvendes til hvad som helst. En uvurderlig mulighed for en driftig by!
I første omgang har regionen afhændet Sygehus Nord-grunden til ejendomsselskabet Søren Engaard A/S for 225 mio. kroner.
Enhedslisten har som nogle af de første markeret sig med konkrete ønsker til udformningen af Sygehus-Nord-området.
På Facebook skriver Per Clausen, byrådsmedlem for Enhedslisten, at ”den afgørende opgave nu er at sikre, at Aalborg Kommune, før man indgår i en forpligtende dialog med den nye ejer af grunden, sikrer en åben og demokratisk proces, hvor borgerne i Aalborg inddrages i beslutningen”.
Videre hedder det på partiets hjemmeside:
”Omdannelse, renovering og nybyggeri skal ske på en miljømæssig og klimamæssig bæredygtig måde.
De bevaringsværdige bygninger i området skal bevares.
Bebyggelsesprocenten skal holdes nede, så der kan blive plads til grønne oaser.
Kvarterets særlige karakter skal respekteres.
Parkeringspladser på overfladen skal nedlægges og erstattes af underjordisk parkering”.
Det er punkter, der nydeligt understøttes af kommunens udkast til hovedstruktur – så der bør vel være konsensus med hensyn til principperne for udformningen af området.
Spørgsmålet er dog, i hvor høj grad kommunen og beboerne får indflydelse på områderne.
Enggaard har senest stået for hovedparten af udbygningen af et lige så attraktivt område, den gamle eternitgrund. Og her var det ikke borgerinddragelse, der var i højsædet. Udformningen af området har da også fået en del kritik med på vejen.
Der er udsigt til et spændende projekt, hvor borgerinddragelse med aktive beboergrupper for alvor kan komme i spil…
Planer er ikke alt...
Hvor væsentlige er så lokalplaner og kommuneplaner? Som et redskab både til at styrke kommunens planlægning og til at borgerne sikres indflydelse gennem indsigt i planerne, offentlighedsfaser og indsigelsesmuligheder er en kommuneplan selvfølgelig et uvurderligt instrument.
Men gode planer gør det selvfølgelig ikke alene. Der skal også være politisk vilje til at følge og vedligeholde planerne.
Et nyligt eksempel på, at Aalborg Kommune ikke altid følger planerne og deres hensigt er en aktuel sag om Algade 10-12. Her har bygherren – City Ejendomme og direktør Hans Andersen – ønsket at nedrive ejendommen midt i gågaden med den begrundelse, at bygningen er i ringe stand og at den ”ikke i ønsket omfang opfylder nutidens krav til butiks- og boligformål” (Nordjyske 20/8 2020).
På City-Ejendommes hjemmeside hedder det ellers, at ”det ligger grundlægger og indehaver af City-Ejendomme Aalborg, Hans Andersen, meget på sinde at værne om de bygningsværdier, han ejer og lejer ud”. Det lykkes åbenbart ikke hver gang…
Rådmand for By og Landskab, Hans Henrik Henriksen, har indstillet ejendommen til nedrivning og på byrådsmødet i januar blev nedrivningen vedtaget. Det til trods for at husrækken i Algade i lokalplanen for området beskrives som en række unikke og bevaringsværdige gavlhuse med oprindelse i 1500- og 1600tallet.
I en indsigelse mod nedrivningsplanen skrev Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg:
”Det er skræmmende, at byrådet, som er sat til at passe på vores bygningsarv, ikke tager opgaven seriøst. Det er ikke seriøs forvaltning af bygningsarven, når en ejer kan klage sin nød over de gamle bygningers utilstrækkelighed med hensyn til moderne komfort og blæse husenes tekniske skavanker op til uoverstigelige problemer, og gøre det til grundlag for en nedrivningstilladelse. Når en ejendom erklæres bevaringsværdig er præmissen ganske enkel, så skal den bevares med den oprindelige geometri og tilsvarende materialevalg…
I tilfældet med husene i Algade ønsker ejer ikke at restaurere bygningerne, det er i hans øjne for dyrt. Jamen, så må ejendommen da sælges til en ny ejer. Den besked er Aalborg Kommune i sin gode ret til at give ejeren. For den gældende lokalplan meddeler klart at nedrivninger ikke kan accepteres”.
Tilladelsen til nedrivningen er dog ikke givet med begejstring. Således udtalte rådmanden til Nordjyske Stiftstidendes i øvrigt fremragende artikler om sagen: ”Der er nok nogen, der vil sige, at vi begår overgreb på den (den gamle bykerne, red) med det her”.
Det være hermed gjort…
Den nye arkitekturpolitik, der præsenteres i indledningen til Fysisk Vision 2035, er åbenbart endnu ikke implementeret. Man skal dog sige, at nedrivningstilladelsen er helt i overensstemmelse med tidligere beslutninger om bevaringsværdige bygninger i Aalborgs midtby. Senest er der også givet tilladelse til nedrivning af Bispensgade 4 – med samme argumentation som gælder for Algade 10-12 – lige som et gavlhus på den modsatte side af Algade, der rummede den legendariske butik med navnet ”Gavlhuset”, blev revet ned for år tilbage.
Der er masser af bygherrer, der gerne river bevaringsværdige bygninger ned for at bygge højere og mere indbringende – i den aktuelle sag er det nok afgørende for Hans Andersen, at bruttoetagearealet udvides fra 732 til 925 kvm – og rådmandens defensive holdning lover ikke godt for den fremtidige brug af kommuneplanen. Med den givne argumentation kan hvad som helst lade sig gøre.
Heller ikke Jens Bangs Stenhus er vel indrettet helt tidssvarende i forhold til bygningens aktuelle brug?
Lad debatten om den fysiske vision for Aalborg blomstre…
Som sådan er der altså alt mulig grund til at deltage i arbejdet med lokalplaner – og til at se dem overholdt. Helt sikkert vil Midtbyens Samråd, Vestbyens Samråd, Aalborg diskuterer politik, de politiske partier, LAK, egholmslinjeorganisationerne, Netavisnord og mange, mange flere følge og blande sig i debatten.
Og forhåbentligt vil alle aktive aalborgensere engagere sig i debatten de kommende måneder.
Debatten om den fysiske vision for Aalborg Kommune er startet, kommunen har spillet ud – forhåbentligt får den masser af visionære svar!
——
Topfoto Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet
Skriv en kommentar til historien