I en tid, hvor den kollektive transport burde være en væsentlig del af løsningen på klimaproblemet, står bus- og togtransport overfor store udfordringer. Faldende passagertal, forstørret af coronakrisens restriktioner, har presset den kollektive transport i en tid, hvor de større byer er plagede af støj, forurening og trængsel på vejene. Den regionale valgkamp i Nordjylland blev skudt i gang med et 11-kantet vælgermøde udelukkende om den kollektive transport.
Corona har været hård ved den kollektive trafik. Men allerede før coronakrisen blødte den kollektive trafik passagerer.
Det var den noget dystre baggrund for et af de første større vælgermøder op til regionsrådsvalget tirsdag den 31. august i det flotte mødelokale i AUC´s lokaler i Rendsburgsgade. Kollektiv trafik var det eneste punkt på dagsordenen – deltagerne havde fået klar besked om, at end ikke den tredje Limfjordsforbindelse måtte nævnes…
Mødet var arrangeret af Forbrugerrådet Tænk og var det første af en række på 5, som Tænk har afholdt – et i hver region. Der var deltagere fra 11 opstillede politiske partier – fra Anders Wested fra Trafikalt Folkeparti til Ole Stavad fra Socialdemokratiet.
Tænks formål med mødet blev klart formuleret:
”Kommunal- og regionsrådsvalget til november bliver afgørende for, hvordan den kollektive transport skal udvikle sig i dit område. Kom til valgdebat i din region og bliv klogere på, hvad dine lokale mandater mener”.
Den kollektive trafiks hovedproblemer
1 ud af 4 oplever, at den kollektive transport kan opfylde deres transportbehov. 41 % af passagererne i Region Nordjylland er tilfredse med den kollektive transport i deres område.
Det er et par af mange resultater, der fremgår af spørgeskemaundersøgelser, Passagerpulsen har lavet.
Tendensen er klart, at mange har fravalgt den kollektive trafik. I følge en undersøgelse på kollektiv trafik.dk er rejsekortaktiviteten i september 2021 10-15 % under niveauet fra 2019 – altså før corona. Det har set langt værre ud under nedlukningen, passagererne vender så småt tilbage.
Men i maj 2021 lavede analysebureauet Wilke en meningsmåling, der viste, at hver 5. passager ikke ønsker at vende tilbage til den kollektive trafik. ”Den forsvundne femtedel” er et problem, den kollektive trafik kan mærke.
Fravalget var klart allerede inden corona, men corona har øget problemerne. Det store spørgsmål er: Hvordan får man vendt udviklingen.
Vælgermødets deltagere
Vælgermødet startede med en kort fremstilling fra hver af de 11 deltagere, efterfulgt af skriftlige spørgsmål fra salen, læst op af Søren Wormslev.
De deltagende politikere var stillet flot op i en række – med Limfjorden som en smuk baggrund. Deltagerne som de var stillet op fra venstre mod højre – var: Hans Henning Terp Hansen (Liberal Alliance), Ole Stavad (Socialdemokratiet), Per de Fries (Nye Borgerlige), Henning Jørgensen (SF), Susanne Flydtkjær (Enhedslisten), Gitte Lopdrup (Radikale Venstre), Anders Wested (Trafikalt Folkeparti), Martin Bech (Venstre), Jesper Veiby (Kristendemokraterne), Jens Henrik Kirk (Konservative) og Erik Høgh-Sørensen (Dansk Folkeparti).
Ingen lokallister var inviteret med – men panelet var smukt repræsentativt med de fleste områder af regionen dækket ind. Lidt større skævhed var der i den kønsmæssige repræsentativitet. Og at dømme efter panelet er det ikke ungdommen, der interesserer sig mest for den kollektive trafik.
Og de væsentligste pointer
Den kollektive transports positive sider blev kraftigt pointeret af paneldeltagerne:
– Mulighed for miljøvenlig transport
– Afhjælpning af trængselsproblemer
– Sikring af transportmuligheder for alle
Generelt udtrykte deltagerne stor støtte til den kollektive transport – og stor tilfredshed med Nordjyllands Trafikselskab som den overordnede aktør. Dog mente Erik Høgh-Sørensen, at der skal ske en effektivisering af trafikselskaberne, uden at han dog pegede på konkrete muligheder. Til gengæld var han indstillet på bevilge flere penge for at stoppe passagerfaldet.
Der var i det hele taget stor vilje til at søge løsninger for at stoppe det passagerfald, som alle så som et problem.
Som de væsentligste problemer for den kollektive trafik pegede panelet på:
– Pris. Det er alt for dyrt at benytte den kollektive trafik.
– Tilgængelighed – navnlig i de tyndt befolkede områder.
– Tid – for mange steder er det for langsommeligt at anvende kollektiv trafik.
– Manglende viden om den kollektive trafiks muligheder.
– Sprogforvirring – manglende klarhed om begreber som plusbus, flexbus.
Kollektiv transport som mål – eller supplement
Man kan diskutere, hvorvidt den kollektive transport skal ses som et mål i sig selv – for at nedbringe trængselsproblemer og som et væsentligt middel til at nå klimamålene – eller om man skal se den kollektive transport som et supplement til den private transport.
Her var panelet delt.
Henning Jørgensen fra SF pointerede det væsentlige i at sikre alle mulighed for effektiv transport og så derfor som det centrale mål at styrke den kollektive transport ved at flytte bilister til kollektiv transport.
Jesper Veiby fra Kristendemokraterne så som modsætning udelukkende den kollektive transport som et supplement til den private bilisme.
Liberal Alliances Hans Henning Terp Hansen så ikke aktuelt den kollektive transport som konkurrencedygtig. Dels var hans påstand, at store tomme dieselosende busser er mere miljøbelastende end nye, smarte energirigtige højteknologiske biler. Hans påstand var, at man arbejder bedre, mens man kører privatbil, end hvis man sidder i en bus eller et tog. Og at den teknologiske udvikling vil gøre privatbilismen emissionsfri – og problemfri – inden for en overkommelig fremtid.
Som modsætning pointerede Susanne Flydtkjær fra Enhedslisten, at der ikke er plads til flere biler – og at trængselsproblemer og klimabelastning er de to helt overskyggende problemer, som skal løses gennem blandt andet trafikpolitikken gennem en øget satsning på kollektiv trafik.
Og mange mødedeltagere påviste det væsentlige i, at den kollektive transport udnytter de forbedrede teknologiske muligheder til miljømæssige forbedringer.
Problemerne i yderområderne
Den kollektive transport i de tyndt befolkede områder fremstod klart som det vanskeligste problem at løse for regionen. Som Martin Bech fra Venstre udtrykte det: ”Ude på landet kommer bussen ikke hver time”.
Susanne Flydtkjær betonede væsentligheden i, at folk kan komme på arbejde og til uddannelsessteder – og at ældre ikke skal være afhængige af deres børn, når de skal på aflastning eller til vinsmagning.
Samtidigt blev det påvist, at de for folk uden bil i yderområderne er meget vanskeligt at anvende ikke mindst kulturelle institutioner om aftenen, fordi der kører for få busser.
Der bliver arbejdet med mange nye mulige modeller som delebiler og diverse tilkaldeordninger – men nye begreber som flextrafik, flextur, plustur, plusbus, flexaktivitet, telebus, teletaxa er næppe arbejdet ind i forbrugernes bevidsthed. Og endnu virker det ikke som om de mange nye muligheder er konkurrencedygtige. Ikke mindst Anders Wested og Trafikalt Folkeparti ønskede bedre og klarere navne på de mange ordninger.
Men paneldeltagerne var klar på det væsentlige ved at udvikle den kollektive trafik, så busserne bliver konkurrencedygtige, både med hensyn til tid, fremkommelighed, pris og ikke mindst miljøbelastning. Ikke kun Hans Henning Terp Hansens privatbil bliver med tiden mere miljøvenlig og konkurrencedygtig.
Løsningsmodeller
Der blev diskuteret mange mulige løsningsmodeller. Ole Stavad så øget information om plusture og flexture og mere direkte kørsel fra startsted over knudepunkt til bestemmelsessted som de væsentligste tiltag. Samtidigt pointerede han det væsentlige i, at man ikke oplever færre afgange eller stigende priser som konsekvens af de faldende passagertal.
Gratis buskørsel specielt i Aalborg blev nævnt som en mulig afhjælpning af trængselsproblemerne for at få flere flyttet fra privatbiler til offentlig transport.
Og parkeringspladser i en ring uden for byen med gode muligheder for kollektiv transport ind til byen blev anbefalet for at undgå, at for mange tager bilen fra landdistrikter til centrum.
I punktform kan man opstille de punkter, der var almindelig enighed om:
– Lavere priser/gratis kollektiv transport
– Opretholdelse/forbedring af serviceniveauet
– Mere miljøvenlige busser og tog
– Lettere forståelige billettyper
– Øget oplysning om de nye kollektive transportformer
– Lettere bestilling af flexture
– Øget fleksibilitet
Den store grad af enighed fremprovokerede et spørgsmål fra salen om, hvorfor man kun har oplevet forringelser, når der er enighed om forbedringer.
Det fik navnlig Ole Stavad til at reagere – gennem et forsvar for, at der er sket forbedringer, så som forbedret materiel og flere tog i Nordjyske Jernbaner, plusbusser, timedrift Aalborg-Thisted.
Forstemmende fremmøde
De mange tilhørere i salen deltog flittigt og man mærkede hurtigt, at brugerne af kollektiv trafik er klar over problematikken og engagerer sig i den offentlige debat.
Eller nej. Der var 33 tilhørere i den store, smukke sal på Aalborg Universitetet. Og ganske mange af de 33 var enten medlemmer fra partiafdelingerne eller ansatte i regionsrådet eller Nordjyllands Trafikselskab. Egentlige brugere – eller potentielle brugere – af den kollektive trafik glimrede ved deres fravær. Der var kage og kaffe til langt flere end der blev behov for.
Og det var synd, for kagerne var gode – og vælgermødet både vedkommende og vel tilrettelagt. Politikerne diskuterede – for det meste – både sagligt og seriøst, der blev diskuteret både problemer, visioner og løsninger, og mødelederen – Søren Wormslev – styrede debatten stramt og præcist.
Mulighed for aktiv deltagelse
Hvis man missede mødet, og hvis man er interesseret i at deltage aktivt i kampen for en bedre kollektiv trafik, er der mulighed for at deltage i f.eks. de passagerråd, som Tænk og Passagerpulsen har oprettet i alle regioner. Formålet er udtrykt i en folder, Passagerpulsen har udsendt:
”Formålet med Passagerrådene er at styrke passagerernes stemme i den kollektive trafik yderligere.
Passagerernes behov og input skal være central i udviklingen af den kollektive transport, for passagererne ved, hvad der fungerer og ikke fungerer, og hvad der med fordel kan udvikles.
Emnerne, der drøftes i et Passagerråd, bliver udvalgt i et samarbejde mellem Passagerrådet og Passagerpulsen. Det kan for eksempel være:
– Hvordan får vi flere unge til at vælge den kollektive trafik til?
– Hvordan skaber vi bedre tilgængelighed for sårbare grupper?
– Hvad skal der til for at skabe bedre sammenhæng mellem den kollektive trafik og andre transportmidler?”
I Region Nordjylland består passagerrådet af 19 medlemmer, som vælges for 2 år af gangen – og repræsenterer forskellige typer af brugere. Mere på passagerpulsen.taenk.dk/passagerråd.
Uformel diskussion
Efter mødet var der mulighed for mere kaffe og kage – og en videre, mere uformel snak med paneldeltagerne. Det var Netavisnords repræsentant desværre afskåret fra, da han skulle nå en bus hjem. Ellers ville der være mere end 2 timers ventetid på næste afgang mod Ellidshøj…
———————
Topfoto ©Henning Quist Hansen
Skriv en kommentar til historien