16. november kan vælgerne igen gå til stemmeurnerne ved kommunal- og regionsvalget. Et af valgets store spørgsmål har været, om partierne opstiller flere kvindelige kandidater end tidligere. Og set med ligestillingens øjne, er svaret på det ikke opløftende – heller ikke for Nordjyllands vedkommende. Men der er stor forskel i kvindeandelen i de nordjyske kommuner og i de forskellige partier.
Nu har kommunerne offentliggjort, hvem der opstiller til kommunalvalget d. 16. november 2021. Og hvis nogle har troet, at kvindernes andel i de nordjyske kommuner har taget et spring fremad i forhold til valget i 2017, bliver de svært skuffede.
Andelen af kvinder er kun steget med 1,5 procentpoint – fra 31,4 % til 32,9 % (se tabel 1 nedenfor) – i forhold til valget i 2017.
Men tallet på de 32,9 % dækker over en forskellig udvikling i de nordjyske kommuner og partier, som det fremgår af søjlediagrammet senere i artiklen (figur 1 og tabel 2).
Opstillede og valgte kvindelige byrådskandidater
Ved det seneste kommunalvalg i 2017 var på landsplan 31,8 % af de opstillede kandidater kvinder, mens kvindeandelen for de valgte var 32,9 %. I de 11 nordjyske kommuner tilsammen var kvindeanden for opstillede kandidater nogenlunde den samme som på landsplan, mens den for de valgte kandidater lå på 27,6% – altså lavere end hele landets 32,9 %.
Og hvis man sammenligner kvindeandelen blandt de valgte kandidater i hver af de 5 regioner, var den nordjyske kvindeandel på de 27,6 % i Region Nordjylland markant lavere end i de andre regioner.
Blandt regionerne topper kommunerne i Region Hovedstaden med en kvindeandel på 38,4 %.
Et tilbageblik
I de fire kommunalvalg, som har fundet sted siden kommunalreformen – vedtaget i 2005 – hvor antallet af kommuner blev reduceret fra 271 til 98, ser tallene for andelen af opstillede og valgte kvinder ud sådan for kommunerne i Nordjylland under ét:
Som det fremgår af tabellen, har kvindeandelen ikke ændret sig særlig meget i perioden samlet set for de nordjyske kommuner. Især er kvindeandelen for de valgte kandidater stort set uforandret fra 2009 til og med 2017, mens det ser ud til, at kvindernes andel af de opstillede nu næsten er stagneret efter et hop ved kommunalvalget i 2017.
Så hvis udviklingen i kvindeandelen fortsætter i det samme – langsomme – tempo, er der lange udsigter til, at kvinderne på dette område opnår ligestilling i Nordjylland.
De enkelte nordjyske kommuner
Hvis man ser på, hvordan det går med kvindernes repræsentation blandt de opstillede kandidater i de enkelte nordjyske kommuner, får man dette billede:
Som det fremgår af diagrammet, er det i Mariagerfjord (39 %) og Jammerbugt (39 %) kommuner, at andelen af opstillede kvinder i 2021 er højest. Nederst på skalaen finder man Brønderslev og Hjørring kommuner med kvindeandele på henholdsvis 27 % og 29 % – og Læsø med 20 %.
De valgte kvinder i kommunerne
Når man undersøger, hvor mange kvinder der rent faktisk blev valgt i de nordjyske kommuner ved kommunalvalget i 2017, springer kvindeandelen i Brønderslev, Hjørring og Thisted kommuner i øjnene. Her var kun hvert femte byrådsmedlem kvinde. I den modsatte ende af skalaen finder man Jammerbugt Kommune, hvor næsten halvdelen af de valgte byrådsmedlemmer var kvinder, samt Frederikshavn og Aalborg, hvor kvindeandelen ved valget var lidt over 33 %.
Ikke bare blandt de menige byrådsmedlemmer er kvinderne underrepræsenteret. Kun to af de nordjyske kommuners elleve borgmestre er kvinder.
Forskningslektor på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole, Roger Buch, vurderer, at hvis kvindeandelen stiger lige så lidt, som den hidtil har gjort, vil der på landsplan først opnås ligestilling i kommunalpolitik i 2089.
De nordjyske partiers kvindeandel
Kvindeandelen for de nordjyske partier for de opstillede kandidater ved det kommende valg fremgår af tabel 2. Her ses det bla., at Enhedslisten og SF er i top, Nye Borgerlige og Venstre i bund.
Hvorfor er kvinderne underrepræsenteret?
Det findes der flere forklaringer på.
En af dem kan være, at den relative ringe og næsten uforandrede repræsentation af kvinder i kommunalpolitik flugter med den almindelige udvikling for kvinders politiske position i Danmark i forhold til andre lande. I en ny undersøgelse af kvindernes generelle politiske styrke og position blandt 156 af verdens lande ifølge World Economic Forum (”Global Gender Gap Report 2021”) er Danmark faldet fra en plads som nummer 13 i 2006 til nummer 32 i 2021. Men hvad der er årsager til tilbagegangen, fremgår ikke af undersøgelsen.
En anden forklaring er, at den relativt sparsomme politiske repræsentation af kvinder – ikke bare i kommunalpolitik, men i det politiske system i det hele taget – ikke adskiller sig fra det faktum, at kvinderne også er underrepræsenteret i andre af samfundets ledende og magtfulde positioner som feks. i virksomhedernes direktør- og bestyrelseslokaler. Den manglende ligestilling er altså ikke begrænset til den politiske sfære.
En tredje forklaring kan være, at byrådspolitikernes arbejdsforhold ikke er særligt tiltrækkende. VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for velfærd – er i en dugfrisk undersøgelse kommet frem til, at kommunalpolitikere i gennemsnit bruger 18 timer på byrådsarbejdet. De bruger mange timer på møder og mødeforberedelse osv. og mange er gået fra at være deciderede fritidspolitikere til deltidspolitikere. Det gælder naturligvis også for de mandlige politikere, men det er veldokumenteret, at kvinderne stadigvæk står for hovedparten af arbejdet hjemme i familien. Kvindernes dobbeltarbejde er ikke afskaffet igennem årene, højst reduceret en smule, og derfor kan arbejdet i byrådene være ekstra belastende for netop de kvindelige medlemmer.
Den fjerde forklaring er, at der er sket en udvikling i den politiske kommunikation – i den måde vælgere og politikere kommunikerer med hinanden på. De sociale medier spiller en større og større rolle, og her er tonen blevet hårdere og hårdere og mere og mere grænseoverskridende. Det er især de kvindelige politikere, som står for skud med hadefulde og truende kommentarer fra nogle af brugerne af de sociale medier.
Det får mange kvinder til at afholde sig fra at stille op til politiske poster.
Men er køn en kvalifikation i sig selv i politik?
Det mener nogle – bla. et radikalt byrådsmedlem i Frederiksberg Kommune – ikke. Han siger til Altinget, ”at demokratiet er kendetegnet ved, at man deler sig efter anskuelser og hverken, i hvert fald i meget begrænset omfang, efter køn, alder, seksuel orientering, etnisk baggrund, religiøs baggrund…”.
Et sådan synspunkt deles ikke af ligestillingsministeren Peter Hummelgaard (S) og en række ligestillingsordførere fra de fleste af Folketingets partier. De argumenterer i et indlæg i Altinget for, hvorfor det er vigtigt med ligestilling, også i politik. ”Livserfaringer er forskellige, om man er mand eller kvinde. Kvinder lever længere, bruger flere kulturelle tilbud, går oftere til læge og lever sundere. Kvinder arbejder også typisk andre steder end mænd, er mere afhængige af offentlig transport, bliver chikaneret mere og føler sig mere utrygge i det offentlige rum…Køn er selvfølgelig ikke det eneste, der giver forskellige livserfaringer. Det gør alder, uddannelse og indkomst også….
Større diversitet og flere kvinder kan med andre ord bidrage med perspektiver og nuancer på politiske beslutninger, som måske ellers overses, og som kan være med til at gøre vores samfund endnu bedre”.
Hvordan kan ligestilling i politik fremmes?
Der mangler ikke opfordringer i den offentlige debat til, at lokale partiformænd og bestyrelser i deres arbejde – bla. ved opstillinger af kandidater – skal have ligestillingen for øje.
Men det er tvivlsomt, om sådanne uforpligtende opfordringer batter noget. I stedet kunne man i de lokale partiforeninger vedtage, at hvis spidskandidaten på opstillingslisten er en mand, skal nummer 2 være en kvinde og så fremdeles. For selv om langt de fleste partier har sideordnet opstilling, hvor det ikke er kandidatens placering på stemmesedlen, som er afgørende, men de personlige stemmer, er det velkendt, at jo længere oppe, man står på listen, jo større er chancen for valg.
En anden mulighed er at gøre politikernes arbejds- og lønforhold mere attraktive.
Men foruden disse konkrete tiltag hænger udviklingen i kvinders deltagelse i det politiske arbejde på det overordnede plan nok sammen med en styrkelse af kvinders position på alle samfundets platforme – på arbejdsmarkedet, blandt virksomhedsledere, i familien og mange andre steder.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen
Skriv en kommentar til historien