Frem til kommunalvalget den 18. november vil Netavisnord undersøge problemstillinger og konstitueringsmuligheder i udvalgte kommuner i Nordjylland.
Vi starter i Frederikshavn, hvor udfaldet er knapt så forudsigeligt som de seneste 3 valg i lyset af, at den socialdemokratiske stemmesluger, Birgit Hansen, ikke genopstiller, og der dermed åbnes mulighed for, at andre partier kan byde ind på borgmesterposten og komme i spil under konstitueringsforhandlingerne. Netavisnord har interviewet to af borgmesterkandidaterne, Anders Brandt Sørensen (A) og Jon Andersen (V).
Frederikshavn Kommune har i nu 3 valgperioder haft absolut socialdemokratisk flertal. Tidligere borgmester, Birgit Hansen, favnede bredt og trak personlige stemmer både til venstre og højre for Socialdemokratiet. Nu er hun gået af i kølvandet på den økonomiske krise for Frederikshavn Havn, og man må formode, at flere stemmer vender hjem, hvilket alt andet lige gør valget mere uforudsigeligt.
Ud over havnesagen er skolestrukturen et varmt emne i valgkampen. En analyse fra PwC anbefaler lukning af 4 af kommunens 10 skoler samt et par afdelinger, men det kolliderer med politiske ønsker om at tilgodese oplandsbyerne.
Så godt som alle partier ønsker at sikre velfærden, men med en havnegæld på ca 1,7 mia og årlige, kommunale afdrag på gæld og renter i størrelsesordenen 60 mio kan det være nødvendigt at foretage benhårde prioriteringer.
Tiltrækning af virksomhedsinvesteringer og deraf afledte bosætninger spiller en betydelig rolle i Frederikshavn, som skrumper rent indbyggermæssigt. Genåbningen af ammunitionsarsenalet ”Krudten” samt bygning af et nyt krigsskibsværft trækker dog for alle partierne i den rigtige retning.
Anders Brandt Sørensen skal løfte arven efter Birgit Hansen
48 – årige Anders Brandt Sørensen er som borgmesterkandidat for Socialdemokratiet den, der er valgt til at løfte arven efter Birgit Hansen, som i nu tre valgperioder med et imponerende personligt stemmetal har skaffet partiet et absolut flertal i byrådet i Frederikshavn.
Om den opgave siger Anders Brandt:
– Birgit Hansen har gjort det usædvanligt godt. Det er noget specielt at komme efter hende, fordi hun var en ener. Hun favnede alle og sikrede S 60% af de afgivne stemmer. På den anden side handler kommunalpolitik vel ikke kun om personer, men også om politik. Og jeg er blevet valgt til at stå i spidsen for et Socialdemokrati, der går til valg på at løse de udfordringer – specielt på velfærdsområdet – som Frederikshavn Kommune står overfor.
– Lad os antage, at nogle af de stemmer til venstre og højre for Socialdemokratiet, som er gået til Birgit Hansen, nu vender hjem, så Socialdemokratiet ikke længere har absolut flertal, hvordan ser du så for dig den parlamentariske situation og konstitueringen på valgnatten, hvis du sidder for bordenden?
– Jeg vil lige gøre opmærksom på, at selv om S under Birgit Hansen kunne have sat sig på alle udvalgsformandsposter, så sørgede hun for at inddrage de øvrige partier, så såvel SF som V og C fik ikke uvæsentlige formandsposter. Denne inkluderende samarbejdslinje har jeg tænkt mig at fortsætte. Hvis pilen som udgangspunkt peger på mig, så vil der ikke blive sat hegn op over for de andre partier. Jeg vil være garanten for den brede konstituering til gavn for byrådet og kommunen. Og jeg vil sikre, at det foregår i ordentlighed.
Skolestrukturen ligger fast
– Jeg har forstået det sådan, at Socialdemokratiet går til valg på, at skolestrukturen ligger fast. Hvordan hænger det sammen, når børnetallet skrumper, og den kommunale økonomi er trængt i en grad, der opfordrer til sparsommelighed og effektiv omgang med ressourcerne?
– Vi har valgt at prioritere oplandsbyerne og bosætningen højt i vores valgprogram. Og hvis man gør det, så hænger det jo ikke sammen at indlede med at lukke en af de vigtigste forudsætninger for oplandets overlevelse, nemlig skolerne. Og erfaringen viser, at forældrene til lukkede folkeskoler i vid udstrækning opretter privatskoler, hvorved provenuet ved den oprindelige skolelukning forsvinder.
– Er der for Socialdemokratiet ikke nogen nedre grænse for, hvor få elever der kan gå i en klasse?
– Jo, selvfølgelig kan vi nå så langt ned i elevtallet, at det bliver pædagogisk umuligt at opretholde en klasse, men der er vi ikke endnu, og vi vil satse midler og innovativ tænkning på at forhindre, at det er der, vi ender.
Havneinvesteringerne er grundlæggende godt tænkt. Nej til privatisering
Havnesagen har været en klods om benet for hele det nuværende byråd, men specielt for Socialdemokratiet, der har haft flertallet. Den oparbejdede gæld kræver ekstra indtægter for at blive nedbragt. Om havnesagen siger den socialdemokratiske borgmesterkandidat:
– Først vil jeg gerne slå fast, at havneinvesteringen overordnet set var godt tænkt. Den har et udviklingspotentiale indbygget i sig, som på sigt vil komme hele byen til gavn. Alle, der deltog i beslutningsprocessen i sin tid, vidste, at der ville komme problemer med at få enderne til at mødes sidst i 10’erne og i starten af 20’erne, men at den økonomiske bæredygtighed så ville blive genoprettet. Hvad man ikke kunne forudse, var coronaen, og forsinkelsen af olieterminalen, som forværrede havnens økonomi. Problemet har så derudover været, at den daværende havnebestyrelse og daglige ledelse har sat areallejen alt for lavt og dermed ydet indirekte tilskud til erhvervslivet på havnen. Hvis vi får lejen rettet op og måske sælger et areal eller to, så er vi på rette vej.
– Hvordan ser Socialdemokratiet den fremtidige organisering af havnen for sig. Kan man i partiet forestille sig en Hanstholmmodel, hvor havnen delvist privatiseres i et A/S?
– Nej! Havnen er lokal infrastruktur og bør være underlagt byrådet og det demokrati, der følger deraf. Jeg er villig til at se på forskellige styreformer, men det er afgørende, at havnen skal tjene kommunen og ikke private investorers økonomiske interesser!
Treparten handler også om rent drikkevand
Som i andre kommuner kommer Treparten med udtagelse af landbrugsjord og skovrejsning til at fylde en del i den kommende byrådsperiode. For Anders Brandt er processen og udkommet af den meget vigtig:
– For mig og partiet handler Treparten bl.a. om rent drikkevand. Her er vi udfordret i Nordøstvendsyssel, og derfor er det vigtigt for det nye byråd, at vi får braklagt noget jord og rejst noget skov, så vi også fremadrettet kan sikre borgerne rent drikkevand.
Venstre – intern magtkamp afsluttet. Partiprogram vedtaget med applaus.
Jon Andersen er Venstres nye spidskandidat. Han er 45 år og i sit arbejdsliv ansat hos Norlys som digitaliseringschef.
Venstre måtte gennem en magtkamp mellem byrådsmedlem Lone Haugaard og Jon Andersen inden valget faldt på sidstnævnte. Efterfølgende har Lone Haugaard meldt sig ud af Venstre. Om den interne rivalisering og udfaldet af den siger Jon Andersen:
– Den trak tænder ud, men nu er vi ude på den anden side, og de gløder, der efterfølgende har ulmet, er nu slukket. Jeg har rejst rundt til alle vores lokale partiafdelinger og forsøgt at være så inddragende som overhovedet muligt med det resultat, at det partiprogram, vi går til valg på, er blevet godkendt med applaus.
– Det er jo ingen hemmelighed, at både partier til højre og venstre for Socialdemokratiet de seneste to valg har leveret stemmer til Birgit Hansen. Man må formode, at en del af de stemmer nu vender hjem, og sandsynligheden for, at Socialdemokratiet igen opnår absolut flertal, er mindsket. Hvilke muligheder åbner det for den parlamentariske situation og konstitueringen på valgnatten?
– Kommunalvalg har en tendens til at være personvalg som i Frederikshavn under Birgit Hansen. Jeg har det lidt som Lars Løkke, at politik handler om at samles om noget, ikke om nogen. Hvis Venstre sidder ved bordenden, vil vi gå efter den bredest mulige konstituering og arbejde for, at de politikere med de bedste kompetencer kommer til at sidde som udvalgsformænd.
Privatisering af havnen kunne være en mulighed.
Som omtalt ovenfor er der i Frederikshavn flere alvorlige temaer i valgkampen. Det, der formentlig overskygger de fleste andre, er havnesagen. Om den siger Jon Andersen:
– Gælden på i omegnen af 1,7 mia er et anseligt beløb, og havnen kan ikke selv servicere sin gæld. Her må Frederikshavn Kommune træde til, og vi taler om et årligt beløb i størrelsesordenen 60 mio.
– Hvordan finder Venstre disse 60 mio.?
– Det bliver ikke nemt. Og det må ikke gå ud over kernevelfærden, især ældreplejen, som vi i Venstre prioriterer højt. Vi må have analyseret mulighederne og se hvilke vinduer, der åbner sig. I Venstre er vi villige til at afprøve Hanstholmmodellen, som indebærer, at havnen omdannes til et A/S, hvor private investorer køber 51% af aktierne, mens Thisted Kommune ejer resten. En anden model kunne være at sælge ud af særskilte arealer og olieterminalen.
Sagsbehandlingstiden for investeringer skal ned.
For Venstre er erhvervsvenligheden og bosætningen i centrum i valgkampen. Venstre er kritisk over for de sagsbehandlingstider, der kendetegner Frederikshavn. Flere virksomheder undlader at investere i Frederikshavn eller flytter, fordi ansøgninger om udvidelser og investeringer kan tage op til 1 år eller mere for at blive godkendt. I Brønderslev ekspederes sammenlignelige ansøgninger på tre uger.
– Det må da glæde Venstre, at regeringen har planlagt at investere såvel i ”Krudten” som i et skibsværft i Frederikshavn. Det gør ministeriet vel ikke, hvis sagsbehandlingstiderne er helt uacceptable. Disse investeringer må vel også formodes at kaste noget bosætning af sig?
– Det glæder os naturligvis i Venstre, at forsvarsministeriet har tænkt sig at lægge ammunitions – og krigsskibsproduktionen i Frederikshavn, og Venstre vil gøre, hvad der er muligt for at nedbringe sagsbehandlingstiden og fremme den mulige bosætning i kølvandet på disse investeringer. Det bliver godt for Frederikshavn.
Dårlige erfaringer med at lukke folkeskoler.
– En PwC-analyse af skolestrukturen anbefalede politikerne at lukke 4 uf af 10 skoler i kommunen: Ålbæk Skole, Ravnshøj Skole, Frydenstrandskolen og Hørby-Dybvad Skole samt afdelingerne i Stensnæs og Gærum. Ligger skolestrukturen efter Venstres opfattelse fast?
– Venstre kigger på skolestrukturen med åbne øjne, men vi anser ikke PwC- analysen for et brugbart værktøj i den sammenhæng. Vi er meget opmærksomme på skolens betydning for lokalsamfundet, og erfaringerne fra bl.a. Agersted i Brønderslev Kommune viser, at forældrene kan få en friskole til at fungere, når folkeskolen lukker uden forældreinddragelse.
– Kan en klasse ikke have for få elever?
– Jo, der findes en kritisk undergrænse for elevtallet, men der må vi være kreative og tænke samlæsning og differentieret undervisning i de små klasser for at bevare skolerne i de små samfund.
—–
Hovedfoto: Frederikshavn Kommune
