Inger Støjberg, Jens Rohde og Stephanie Lose har for nyligt ved forskellige lejligheder trukket, hvad man kan kalde ”jydekortet” ved at hævde, at det er en kvalitet i sig selv at at have fødderne solidt plantet i den jyske muld – ligesom de selv har. Også Mette Frederiksen har fremhævet sin nordjyske baggrund. Ifølge Støjberg er provinsboerne, specielt jyderne, ofre for en københavnsk, politisk dominans – selvom det ifølge hende er i Jylland og ikke København, at samfundets værdier skabes. Men er der hold i denne københavnerbashing?
Støjberg beskyldes for at grave grøfter mellem København og det, hun kalder ”produktions-Danmark”, som angiveligt primært findes i Jylland, fordi det er her ”hvor værdierne skabes og at pengene tjenes”. Og det er her, man finder ”lastvognsmekanikeren i Holstebro, og dem der går i gummistøvler og sikkerhedssko”.
Og ikke nok med det: De københavnske avisredaktioner er også alt for optagede af, hvad der sker i København på bekostning af det, der sker udenfor hovedstaden, mener Støjberg. De har ikke blik for de ”problemer, som vi helt almindelige danskere går med ude i det, man kan kalde for produktions-Danmark” (i parentes bemærket: At Støjberg i den privilegerede position, hun som medlem af Folketinget indtager, med sit ”vi” mener, hun tilhører gruppen af ”helt almindelige danskere” kommer måske som en overraskelse for nogle).
Det er også ifølge Støjberg et stort problem, at de ledende landspolitikere ikke er fra Jylland – det gælder også i partiet Venstre.
Ikke alle er enige med Støjberg i hendes beskrivelse af forholdet mellem jyder og københavnere – heller ikke i Venstre. Det samme gælder jyden Svend Brinkmann, som er kommet med dette forsvar for, hvad han kalder de ”moderate jyder”: ”Som moderate jyder må vi tage afstand fra de fundamentalistiske jyder, der forsøger at tage patent på en særlig måde at være jyde på. Der er tale om et meget lille mindretal af ekstreme jyder. Lad os ikke glemme, at langt de fleste jyder faktisk er velintegrerede i det danske samfund. Det er slet ikke alle jyder, der kører med trailer, går i gummistøvler eller lyver for folketinget”.
”Produktions-Danmark i Jylland”?
Men er det rigtigt, som Støjberg hævder, at ”værdierne skabes og pengene tjenes” i ”produktions-Danmark i Jylland”?
Det er noget usikkert, hvad Støjberg egentligt forstår ved ”produktions-Danmark”. Mener hun, det kun omfatter de brancher, som producerer fysiske produkter, eller mener hun den samlede velstand og værdiskabelse, der sker i alle landets brancher – altså i både produktions- og servicebrancher?
Men det vil i givet fald ikke være retvisende kun at medregne brancher, som producerer fysiske produkter, hvis man vil have et billede af, hvor ”værdierne skabes og pengene tjenes”. Fordi værdien af produktionen af landbrugs- og industriprodukter udgør nemlig kun henholdsvis 1,5 % og 15 % af den samlede værdi af varer og tjenesteydelser i Danmark i 2019.
Når man måler værdien af den produktion og service, et land frembringer, bruger man som regel som målestok bruttonationalproduktet (BNP). Det fortæller, hvor rigt eller fattigt et land er – eller hvor stor eller lille, den værdiskabelse, der sker i landet, er.
Det er muligt at fordele et lands BNP pr. indbygger på forskellige geografiske områder, f.eks. landets kommuner, så man kan se, hvor i landet værdi- eller velstandsskabelsen sker. Det har Kommunernes Landsforening (KL) gjort i en undersøgelse, og resultatet vises i tabel 1 nedenfor.
Hvis man f.eks. fokuserer på Nordjylland, kan man i KLs undersøgelse se de enkelte nordjyske kommuners bidrag til Danmarks BNP i forhold til gennemsnittet af alle landets kommuner, som man har givet indekstallet 100. Når f.eks. Brønderslev Kommunes BNP pr. indbygger ligger på indekstal 61, betyder det, at kommunens BNP pr. indbygger her udgør 61 % af det gennemsnitlige BNP/indbygger i alle landets kommuner.
I undersøgelsen er BNP opgjort både før og efter korrektion for pendling (se note 2 under tabellen)
Samtlige nordjyske kommuner trækker altså landsgennemsnittet for BNP pr. indbygger ned. Og de nordjyske kommuner står ikke alene. Af alle de øvrige jyske kommuner er der 20, der har et BNP/indbygger under landsgennemsnittet, mens kun 7 ligger over.
Så det er ganske vist et uomtvisteligt faktum, at der skabes værdier og tjenes penge i Jylland. Men det er ikke specielt her, at velstanden skabes. Tværtimod kan man sige.
Det fremgår i øvrigt også af KL’s undersøgelse, at blandt de 8 kommuner med det største BNP pr. indbygger er de 7 storkøbenhavnske – inkl. selve Københavns Kommune. Ballerup Kommune topper listen med et indekstal på 317 (før pendling), dvs. at kommunens BNP pr. indbygger er over 3 gange så høj som gennemsnittet.
Vækst i ”Produktions-Danmark”?
Jamen, er det ikke i Støjbergs ”produktions-Danmark” at væksten i BNP de seneste år har været størst? Er det ikke det jyske lokomotiv, der har trukket væksten i dansk økonomi?
Nej, ikke rigtigt. I perioden 2009-19 har den gennemsnitlige årlige reale vækst i BNP/indbygger på landsplan været 1,4 %. Men de fleste jyske kommuner ligger under gennemsnittet. Mere præcist ligger 24 under og kun 16 over. Af de nordjyske kommuner er det kun Hjørring, Rebild og Mariagerfjord, som ligger over den gennemsnitlige vækst i perioden.
Så også her er Støjbergs hyldest til ”produktions-Danmark” i Jylland” noget misvisende.
Jyder og københavnere i Folketinget
Det er ikke kun på det økonomiske område, at der i Støjbergs optik er en modsætning mellem Provinsen/Jylland og København. Det gælder også på det politiske område, hvor ”forbindelseslinjerne til Christiansborg og København bliver svagere og svagere”, og hvor ”Danmark er ved at knække midt over”.
Et Christiansborg, som ifølge Støjberg er befolket med politikere, som er ude af trit med den almindelige befolkning.
Hendes opfattelse af forholdet mellem jyder og københavnere bygger på den forudsætning, at jyderne har fælles interesser, og at københavnerne har – andre – fælles interesser. Det er dog en forudsætning, som ingen med en en smule politisk fornemmelse og viden kan genkende, for vil f.eks. de jyske lastvognsmekanikere virkeligt have samme økonomiske og politiske interesser som ejerne af store, jyske virksomheder.
Men hvis man et øjeblik accepterer Støjbergs præmis om eksistensen af et modsætningsforhold mellem de to befolkningsgrupper, og at københavnerne har kørt jyderne og andre provinsboer over, kan man undre sig over, hvordan provinsens repræsentanter i landets fornemste politiske organ, Folketinget, dog har kunnet ladet det ske.
For når man ser på, hvor de 175 nuværende folketingsmedlemmer – de nordatlantiske medlemmer undtaget – har åbnet deres øjne for første gang i deres liv – eller mao. hvor de er født -, viser det sig, (se tabel 1), at jyder og provinsboere er rigt repræsenteret i Folketinget.
De 37 københavnsk-fødte folketingsmedlemmer udgør blot 21 % af de 175 sydatlantiske folketingsmedlemmer, så det er vanskeligt at se, at de i den grad har kunnet styre den retning, landet har udviklet sig i. Så når Støjberg åbenbart mener, at den københavnske, politiske elite – bla. personificeret af Jacob Ellemann-Jensen – har haft en uforholdsmæssig stor indflydelse, kan det næsten kun tolkes som en ret markant undervurdering af provinsens landspolitikere, som åbenbart har fundet sig i at være blevet kørt over af en lille københavnsk, politisk elite.
Man kan også sammenligne andelen af folketingsmedlemmer med rødder i Jylland med, hvor stor en andel den jyske befolkning udgør af landets samlede befolkning. Her viser tallene, at andelen af folketingsmedlemmer med jyske rødder udgør 51 %, mens jydernes andel af befolkningen udgør 45 %. Man kan altså sige, at jyderne er overrepræsenteret i Folketinget den nuværende og også tidligere folketingsperioder.
——-
Topfotos: Bertil Mortensen og Wikimedia Commons.
Gode pointer og interessante tal. Rart med lidt modvægt til den noget trættende fortælling om, at ens geografiske ophav automatisk fører til forskellige grader af medfødt fornuft, det er benævnte Inger Støjberg jo et levende eksempel på ikke er tilfældet.
Tak for endnu en god og oplysende artikel.
Jeg har nu altid set det som drillerier mellem jyder og københavnere, vi er lige for loven og når vi står nøgne foran spejlet er der ikke nogen forskel.
Mange af de store danske virksomheder har hovedsæde i hovedstaden og betaler derfor selskabsskat dertil.
Der har altid været en taktik i os og dem, og der er slået meget politisk plat på at danne fjendebilleder.
Så jeg nyder at gæste København og efter et par dage glæder jeg mig til at vende tilbage til Nordjylland.