Fravalget af Inger Støjberg til ledelsen i Venstres folketingsgruppe kan formentlig fortolkes på flere måder. En kunne være, at et flertal har ment, at nu måtte anstændigheden, værdigheden og respekten for andre tilbage i det gamle, liberale bondeparti.
Støjberg har sammen med Martin Henriksen nu i årevis gjort, hvad hun kunne for at genere etniske minoriteter. Hun har vedholdende gjort livet surt og besværligt for udlændinge, og hun har med sine indgreb og sin retorik i den grad bidraget til fremmedfjendskheden her til lands. Hendes indsats har været usmagelig, modbydelig og aldeles usympatisk. Hun har i den grad fjernet sig og partiet fra det, der en gang var kerneværdier hos Venstre og store dele af den danske befolkning: frihed, frisind, tolerance, hjælpsomhed og respekt for andre, selv om de tænker og tror på en anden måde end majoriteten.
Jeg vælger at tolke Støjbergs nederlag som et udtryk for, at adskillige venstrefolk har fået nok af hendes udlændingepolitik. Ikke mindst, når man betænker, at hun med sit ja til dansk krigsdeltagelse i Mellemøsten og Nordafrika er dybt medansvarlig for de flygtningestrømme, hun har gjort til sit livsværk at bekæmpe.
Et bragende godt billede som Hr. Mortensen har taget af damen. Man kan sige, at det dokumenterer PRA’s udsagn med ordene: “Hov hva’ var lige det der skete der…har jeg sagt og gjort noget forkert…jeg fatter det ikke!”