Overskriften overrasker måske. Men resultatet af valgene til landets 5 regionsråd har givet en markant vækst i antallet af kvindelige medlemmer, som ikke mange – heller de såkaldte valgeksperter – rigtigt har lagt mærke til. Forklaringen på kvindernes fremmarch har regionsmedlem Lene Linnemann (SF) et bud på. Men det hører også med til billedet af kvindernes deltagelse i lokalpolitik efter valget i 2021, at den markant større kvindeandel i regionsrådene står i skærende kontrast til i byrådene, hvor kvindernes antal og andel efter valget ikke blev imponerende – heller ikke i Nordjylland.
Når de fem regionsråd mødes i det nye år, er 50 % af medlemmerne kvinder. Og den samlede vækst i antallet af kvinder i regionsrådene i forhold til regionrådsvalget i 2017 er på hele 32 %.
Hvad er forklaringen på den næsten eksplosive vækst i kvindelige medlemmer af regionsrådene? Det har vi spurgt regionsmedlem Lene Linnemann (SF) – som har siddet i det nordjyske regionsråd siden 2009 – om, og hun har dette bud:
– 90 % af vores arbejde i Regionsrådet har noget med sundhedsområdet at gøre. Og mange af de kvinder, der sidder der, har tilknytning til netop det område.
– Men kommunalbestyrelserne beskæftiger sig også med sundhedsspørgsmål?
– Ja, men ikke i samme grad og på samme niveau som i regionsrådene. For mit eget vedkommende er årsagen til, at jeg har stillet op netop i regionsrådet, at vi beskæftiger os med ting, som interesserer mig, og som jeg har en viden om. Jeg mener, jeg kan bidrage med noget rent fagligt.
– En af forklaringerne på den relativt lave kvinderepræsentation i byrådene er, at mange kvinder ikke har tid til at sidde der, fordi de samtidigt med, at de er på arbejdsmarkedet, oftest tager hovedparten af husarbejdet i familien. Gælder den samme mekanisme ikke også for kvinderne i regionsrådene?
– Jo, men vi kan bedre tilrettelægge vores hverdag, fordi møderne i hvert fald i Regionsrådet i Nordjylland afholdes om dagen i arbejdstiden, mens de i kommunerne typisk finder sted om aftenen eller sent på eftermiddagen.
Men du rammer ind i noget andet her, for i Regionsrådet er der ikke rigtigt nogen unge kvinder med mindre børn. De fleste af os herinde har ventet med at gå ind i det politiske arbejde, indtil vore børn er store.
Hvis man som politiker har små børn og har arbejde og fortsat gerne vil have tilknytning til arbejdsmarkedet, er det fuldstændigt håbløst at få tid til både ens arbejde og et politisk arbejde, hvis møderne ikke er placeret i arbejdstiden. Ellers er der ikke nogen af delene, der bliver gjort godt nok.
– Mange mener, at det er vigtigt, at der i politiske organer som byråd, regionsråd og Folketing er en nogenlunde fifty-fifty fordeling af mænd og kvinder. Hvorfor er det vigtigt?
– Det er det heller ikke for mig, og her er jeg måske ikke i overensstemmelse med, hvad mit parti SF mener.
Men for mig handler det om, at de mennesker, der stiller op og vælges, vil engagere sig, vil passe deres politiske arbejde og vil komme til møderne og være forberedte. Hvis de gør det, er kønnet for mig sekundært.
Hvad med de nordjyske kommunalbestyrelser efter 2021-valget?
Her er der ud fra en ligestillingssynsvinkel ikke så meget af glæde sig over. I de nordjyske kommuner steg antallet af valgte kvinder med beskedne 6 personer fra 78 til 84, hvilket giver en stigning i kvindeandelen på 1,9 %point fra 27,6 % til 29,5 %.
Men der er stor forskel på kvinderepræsentationen i de enkelte partier, som det fremgår af tabel 2.
Tabellen viser også, at det er i partierne i ”rød blok”- regeringens støttepartier – at kvindeandelen er størst. De skiller sig ret markant ud fra de øvrige partier med en kvindeandel på 50 %, 50 % og 42 %.
Når man sammenligner kvindeandelen i de forskellige partier, skal man være opmærksom på, at små ændringer i antallet af kvinder i de mindre partier kan rykke tallet for den procentvise andel af kvindernes repræsentation betragteligt. F.eks. er Radikales kvindeandel på 50 % baseret på 3 ud af 6 kandidater, som partiet i alt erobrede i Nordjylland.
Hvad siger tallene om kvindernes repræsentation i de enkelte kommuner?
Svaret på det spørgsmål fremgår af tabel 3, hvor det ses, at antallet og andelen af valgte byrådskandidater er gået frem fra 2017-valget til 2021-valget i 5 ud af regionens 11 kommuner. I 3 af kommuner er tallene uforandrede og i de resterende 3 er tallene mindre.
Kommunen med den højeste kvindeandel er Jammerbugt Kommune med 44 % – ikke bare i 2021 men også i 2017. Hvis man dykker ned bag tallene i tabellen, er det kommunens næststørste parti – Socialdemokratiet – som trækker tallene op, da kvinderne har 5 ud af partiets 8 mandater.
I en af kommunerne med den laveste kvindeandel i 2021 – Thisted – er forklaringen den, at de to store partier – Venstre og Konservative – kun bidrager med en kvindeandel på henholdsvis 14 % og 17 %. Det er Socialdemokratiet, der med sine 4 kvindelige byrådsmedlemmer ud af partiets 9, gør, at kvindeandelen trods alt ikke går helt i bund.
I de to andre kommuner med en lav kvindeandel – Morsø og Brønderslev – fordeler de få kvindelige byrådsmedlemmer sig jævnt på nogle enkelte partier.
Et gennembrud?
Nogle politiske iagttagere havde inden valget en forventning om, at der ville ske et gennembrud for kvindernes repræsentation i de lokale, politiske organer. Det skete ikke i kommunerne, men så sandeligt i regionerne.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen
Skriv en kommentar til historien