Udenlandsk arbejdskraft på det nordjyske arbejdsmarked

Som demografien ser ud, bliver vi fremover i Danmark afhængig af arbejdskraft udefra. I Nordjylland er der op gennem 10’erne sket en fordobling i mængden af udenlandske lønmodtagere. De kommer især fra Østeuropa og Tyskland, men de lande må selv forudse en nedgang i arbejdsstyrken, og i takt med en økonomisk vækst kan det bliver sværere at hente arbejdskraft derfra herop. Arbejdsgiverne presser derfor på for at tillade immigration af arbejdskraft uden for EU og Norden. Fagbevægelsen kæmper for at få de udenlandske kollegaer organiseret.

Der bliver kamp til stregen om arbejdskraften i de kommende år. Det er en daglig foreteelse, at arbejdsgiverne inden for visse brancher ikke kan få hyret de nødvendige etnisk danske medarbejdere, og debatten om udenlandsk arbejdskraft tager til.

Arbejdskraftens frie bevægelighed gælder ikke for alle
Som tilstanden er nu, kan udlændinge fra de nordiske lande uden tilladelse opholde sig og arbejde i Danmark. Udlændinge fra EU-lande har i kraft af arbejdskraftens frie bevægelighed ret til at opholde sig i Danmark i tre måneder. Hvis opholdet er længere end tre måneder, skal EU-borgere have lønnet arbejde, være påbegyndt en SU- berettiget uddannelse eller have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Udlændinge fra lande uden for EU skal søge om tilladelse til at opholde sig i Danmark. De kan få en tilladelse til at arbejde i Danmark, hvis de har en ansættelseskontrakt med en virksomhed i Danmark og tjener mere ned 418.000 kr. årligt.

Polen, Rumænien og Tyskland som storleverandører bliver udfordret

Figur 1. Antal 1000 fuldtidsbeskæftigede fra EU og Norden. 1. kvartal 2020

Som det fremgår af figur 1 er lande som Polen, Rumænien og Tyskland storleverandører af arbejdskraft til den danske økonomi.

Sammenholder vi nu figur 1 med figur 2 nedenfor, fremgår det, at nogle af de centrale lande, fra hvilke Danmark i øjeblikket rekrutterer arbejdskraft, i den næste 10-års periode vil erfare en tilbagegang i arbejdsstyrken. Og her nytter det ikke noget, at UK skiller sig positivt ud ved at have en relativ kraftig vækst i de 15-64-årige, al den stund Brexit blokerer for den frie bevægelighed.

Figur 2. Den forventede udvikling i arbejdsstyrken i Europa frem til 2030

Arbejdsgiverne ønsker beløbsgrænsen nedsat
Når vi dertil lægger, at ledigheden i lande som Polen, Rumænien, Tyskland og de baltiske lande er stærkt faldende, så forstår man arbejdsgivernes nødråb om behovet for arbejdskraft, således som det kommer til udtryk i analysen Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, hvori DA argumenterer for at reducere indtægtskravet i beløbsordningen, som gælder for arbejdskraft uden for EU, til 325.000 kr., og at, hvad DA kalder ” bureaukratiske snubletråde”, som gør vilkårene for virksomheders brug af udenlandske medarbejdere besværlig, bør fjernes. Overenskomstdækkede virksomheder med ordnede forhold bør have lettere adgang til udenlandske medarbejdere uden for EU, mener DA.

Antallet af udenlandske lønmodtagere i Nordjylland stigende
Selv om Nordjylland har en højere grad af arbejdsløshed end landet som helhed – arbejdsløshedsprocenten i Nordjylland ligger over 5%, mens den for landet som helhed ligger under – så afholder det ikke nordjyske virksomheder fra at ansætte vandrende EU-lønmodtagere. Tabel 1 nedenfor viser antallet af beskæftigede fra udvalgte EU-lande i Nordjylland og Frederikshavn. Godt 30.000 udenlandske statsborgere er beskæftigede på nordjyske arbejdspladser, heraf godt 4000 i Frederikshavn. Polen og Rumænien leverer den højeste andel heraf.

Tabel 1. Antal beskæftigede udenlandske statsborgere fra udvalgte lande i Nordjylland og i Frederikshavn 2020.

Den udenlandske arbejdskraft fordelt på brancher
Af tabel 2 fremgår det, at det især er industri, landbrug og fiskeri, bygge- og anlæg samt hotel – og restaurationsbranchen, der aftager udenlandsk arbejdskraft.

Tabel 2. Antal beskæftigede udenlandske statsborgere i udvalgte brancher i Nordjylland og i Frederikshavn 2020

En fordobling siden finanskrisen
Endelig kan man af tabel 3 se, at såfremt man anlægger et historisk perspektiv, er tendensen krystalklar. For regionen som helhed er der sket en fordobling fra 2008 til 2020, mens der specifikt for Frederikshavns vedkommende er sket en stigning på tæt ved 150%. Især slagteriet i Sæby, fiskeindustrien i Nordøstvendsyssel og hoteller og restauranter i området har over tid ansat udenlandsk arbejdskraft.
Tabel 3. Antal beskæftigede udenlandske statsborgere i Nordjylland og Frederikshavn 2008-2020

Kørte næsten i døgndrift
Vejen til ordnede forhold på det danske arbejdsmarked er ikke lige let for alle udlændinge.

Florin Rusu er 34 år og født og opvokset i Rumænien. For tre år siden fik han job i fiskeindustrien i Skagen og bosatte sig der med sin kone. Siden blev han ansat som chauffør hos Gusta Avis & Pakkeomdeler i Nørresundby.
Her var hans primære job at køre efter varer fra hjemlandet Rumænien og tilbage til en rumænsk butik i Aalborg. Florin Rusu fortæller:
– Jeg kørte cirka en tur om ugen, men det var hårdt. Jeg kørte i et stræk og blev tit træt af de mange kilometer på vejen, fortæller Florin Rusu, der efter to måneder med kurer-kørsel kørte ind i autoværnet i Tyskland på vej hjem med varer i bilen.
Jeg havde kørt nonstop og var så utrolig træt. Heldigvis skete der ingenting med mig. Bilen fik en bule i forskærmen, men kunne godt køre videre til Aalborg.

Nægtede at betale for skaden – fyret
Florin Rusus arbejdsgiver Gusta Avis & Pakkeomdeler forlangte, at chaufføren selv skulle udbedre skaden.
Florin Rusu, der er medlem af 3F Frederikshavn, kontaktede afdelingens rumænske organisator, Lucian-Stefan Turculeanu:
– Lucian fortalte, at det var arbejdsgiverens ansvar at have en forsikring på bilen, og derfor skulle jeg ikke betale for skaden på skærmen.
Florin Rusus arbejdsgiver svarede igen med en fyreseddel, og derefter gik faglig sekretær Per Thorup ind i sagen:
– Det viste sig, at Florin ikke havde fået løn i de to måneder, han havde været ansat hos Gusta Avis & Pakkeomdeler. Det betød, at han også manglede feriepenge, og oven i købet var hans kontrakt mangelfuld.

Konkursbegæring – så faldt tilgodehavendet
Da Florin Rusus arbejdsgiver ikke havde overenskomst, gik sagen via den civile fogedret. Ejeren af Gusta Avis & Pakkeomdeler mødte ikke op i retten og fik derfor en udeblivelsesdom. Dommen overgik til skifteretten, og herefter blev der indgivet konkursbegæring mod Florin Rusus tidligere arbejdsgiver.

2 uger efter konkursen blev der indbetalt godt 56.000 fra Gusta Avis & Pakkeomdeler til Florin via 3F Frederikshavns konto:
– Jeg har aldrig før oplevet, at en arbejdsgiver – efter konkurs – betaler det fulde beløb. Det er højst usædvanligt Jeg havde forventet, at sagen skulle omkring Løngarantifonden, siger Per Thorup,

Efter han blev fyret som chauffør, var Florin Rusu en kort periode tilbage i fiskeindustrien, men er nu ansat på nedbrydningsværftet MARS i Frederikshavn.

Ordnede forhold på arbejdsmarkedet – også for udlændinge
For 3F viser sagen, hvor vigtigt det er for også den udenlandske arbejdskraft at arbejde under ordnede, overenskomstmæssige forhold. Finn Jenne, 3FFrederikshavn, oplyser, at afdelingen har ca. 300 udlændinge organiseret, og det helt centrale er kommunikationen.
– Det er altafgørende, at vi kan forstå hinanden. Sproget er virkelig en barriere, og derfor har vi ansat en rumæner til at få organiseret den rumænske arbejdskraft i landsdelen. Og det har betydet, at vi ikke har væsentligt flere sager med udenlandsk arbejdskraft end med dansk.

På landsplan er der endnu et stykke vej, før den udenlandske arbejdskraft i lige så stor udstrækning som den danske arbejder under overenskomstmæssige forhold, jf. tabel 4.

Tabel 4. Lønmodtagere, der arbejder under overenskomst

——-
Topfoto DA