Onsdag den 9. november afholder LAK – Landsbyerne i Aalborg Kommune – en konference om landsbyernes fremtid i Aalborg Kommune. Hvordan sikrer man landsbyerne og landdistrikterne i fremtiden i en kommune, der naturligt er domineret af centret, Aalborg. Strategisk landsbyplanlægning er et af de mulige instrumenter, som LAK gerne vil promovere. Alle kan deltage i konferencen. Og LAK opfordrer til at alle kommer af huse!
Den skæve fordeling
I alt cirka 120.000 af de knap 222.000 indbyggere i Aalborg Kommune bor i selve Aalborg by. Hvad man måske ikke så ofte tænker på er, at cirka halvdelen af kommunens indbyggere bor i landsbyer og landdistrikter, det vil sige tyndt befolkede områder med under 200 indbyggere.
Det gør selvfølgelig, at balancen mellem center og periferi er til evig diskussion.
Som man kunne læse i Bertil Mortensens artikel, “Yderområderne: Er der lys forude?” i Netavisnord d. 21. oktober, er der en klar tendens til at der sker en fraflytning fra de mindre byer, landsbyerne og landdistrikterne til de større byer – i Aalborg Kommune en fraflytning fra landsbyer og landdistrikter til hovedbyen Aalborg.
Der findes i Aalborg Kommune 39 oplandsbyer og 40 landsbyer. I kommuneplanen hedder det om de mindre bysamfund;
– 11 af de større oplandsbyer placeret i nærzonen til Aalborg eller ved hav og fjord samt med god tilkobling til den overordnede infrastruktur er vurderet til at have et særligt potentiale for byvækst i en størrelsesorden, der også udløser en særlig helhedsorienteret planlægningsindsats i form af udarbejdelse af byudviklingsplaner i samarbejde med borgerne for hver by.
…
…målet for de øvrige 28 oplandsbyer og 40 landsbyer er i i samarbejde med lokalsamfundene at sikre frihed og fleksible rammer til en lokal forankret udvikling tilpasset byernes struktur, identitet og størrelse.
Der er altså ikke bare en væsentlig forskel mellem center og periferi – også de små bysamfund imellem er der stor forskel på planlægningen.
Forholdet mellem Aalborg by og landsbyerne og landdistrikterne var en væsentlig del af budgetforhandlingerne i kommunen. Og her blev det klart, at aktiviteterne i de tyndt befolkede områder var i alvorlig fare.
Kommunerne er alvorligt presset på økonomien – og det kan komme til at betyde, at mange aktiviteter og meget service skæres væk – herunder en stor del af de aktiviteter, der fokuserer på landdistrikterne.
Skoler, daginstitutioner og specialtilbud i de tyndt befolkede områder er i allerhøjeste grad under pres, ligesom den kollektive trafik. Og det er mere nødvendigt end nogensinde at landdistrikterne står sammen og kæmper for den fortsatte udvikling.
Der kan næppe laves smarte økonomiske modeller for fordelingen mellem center og periferi i en given kommune. Mange af centerets serviceydelser anvendes af indbyggere og virksomheder fra periferien. Men klart er det, at ingen kan være interesserede i en udsultning af landdistrikterne.
Hvad er strategisk landsbyplanlægning?
Et af midlerne til at sikre de tyndt befolkede områder indflydelse er strategisk landsbyplanlægning. Nok ikke et begreb, der har vundet særligt meget indpas i den offentlige debat – og ej heller nødvendigvis et emne, landsbyerne er tilstrækkeligt bekendt med.
Begrebet stammer fra en tilføjelse til Planloven, som trådte i kraft 1. januar 2019.
Her blev det lovgivningsmæssigt slået fast, at kommunerne skal tage stilling til muligheden for udviklingen af kommunens landsbyer i kommuneplanlægningen. Kommuneplanen skal med lovtekstens ord “indeholde en redegørelse for, hvordan kommuneplanlægningen understøtter den ønskede udvikling af kommunens landsbyer.”
Det lyder måske ikke af meget, men der var tale om en kraftig forbedring af landsbyernes og landdistrikternes muligheder.
I vejledningen til loven fra Bolig- og Planstyrelsen hedder det:
– Det betyder i praksis, at kommunerne ud fra valgte målsætninger skal tage stilling til, hvor der er brug for bestemte udviklingstiltag og virkemidler, og hvordan man vil prioritere for eksempel placering af kommunale servicetilbud, udlæg af byggegrunde eller en aktivering af lokalsamfundet for at understøtte den ønskede udvikling. Udgangspunktet for udviklingen skal være med afsæt i de lokale muligheder og udfordringer.
…
Med en differentieret tilgang til udviklingen af landsbyer bliver kommunen en central aktør, der i samarbejde med borgerne og det lokale erhvervsliv skal arbejde realistisk med den enkelte landsbys fremtid med udgangspunkt i landsbyens nuværende forhold.
Altså lægges der op til, at såvel kommunen og kommunens administration samt landsbyernes organisationer og indbyggere kan forholde sig aktivt til arbejdet med områdernes overordnede udvikling.
Konference om strategisk landsbyplanlægning
For at sikre både at Aalborg Kommune tager strategisk landsbyplanlægning alvorligt og at landsbyerne og landdistrikterne udnytter mulighederne optimalt, afholder LAK – Landsbyerne i Aalborg Kommune – en konference om strategisk landsbyplanlægning.
Konferencen finder sted på kulturhuset Trekanten i Aalborg Øst 9. november.
I indbydelse til konferencen understreger LAK om målet med konferencen:
– At der sættes fokus på landsbyernes udviklingsmæssige potentiale og uudnyttet eller ukendt potentiale.
At der opnås en fælles indsigt og forståelse for strategisk planlægning for landsbyerne mellem borgerne, erhvervslivet, embedsværket og politikerne.
At konferencen kan bidrage som løftestang til en proaktiv udvikling af Aalborg Kommunes landsbyer og dermed hele landdistriktet, hvor borgerne, erhvervslivet og myndighederne gennem dialog tager del i udviklingen.
Konferencens målgruppe
Alle borgere i Aalborg Kommune er inviterede til konferencen. Det gælder både borgere fra Aalborg by og borgere fra landsbyer og landdistrikter. Men de primære målgrupper er selvfølgelig de lokale samråd og borgerforeninger samt erhvervsdrivende med interesser i landdistrikterne. Også repræsentanter fra kommunen er inviteret. De gælder både byrådspolitikere generelt og mere specielt repræsentanter fra de to magistrater, der har ansvaret for landdistrikterne – By- og Landskabsforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen.
LAK understreger dog, at man ikke nødvendigvis skal være organiseret og aktiv i diverse foreninger for at være velkommen – og for at kunne få udbytte af konferencen.
Lovgivningen lægger klart op til et samspil mellem det politiske niveau, organisationerne i landdistrikterne og indbyggerne i både centret og landdistrikterne.
Aalborg Kommunes implementering af strategisk landsbyplanlægning
I kommuneplanen for Aalborg Kommune findes der en side om strategisk landsbyplanlægning.
Her hedder det ganske smukt:
– Aalborg Kommune vil aktivt støtte og bakke op om, at kommunens landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Udviklingen skal tage afsæt i at sikre kvalitet samt en bedre udnyttelse af den enkelte bys potentialer. Kommunens landsbyer skal fremstå som attraktive levende lokalsamfund for atsikre, at den eksisterende boligmasse fortsat er et attraktivt botilbud for dem, der ønsker mere frihed og luft under vingerne.
Siden munder ud i en konklusion, der hedder:
– I et samarbejde mellem borgerne i landsbyerne og medarbejderne fra kommunens Sundheds- og Kulturforvaltning samt By- og Landskabsforvaltning skabes og gribes mulige udviklingsplaner og – projekter. Hvis opgaverne udløser fornyet planlægning…(er) kommunen villig til at igangsætte en planlægning indenfor lovens rammer.
Dette arbejde kan realiseres indenfor planlovens almindelige bestemmelser, så Aalborg Kommune har ikke fundet anledning til at udpege omdannelsesbyer.
…og LAKs kritik af implementeringen
Normalt er LAK ganske pragmatiske, og der synes at være et fint forhandlingsklima mellem LAK og Aalborg Kommune. Men i sagen om strategisk landsbyplanlægning forholder LAK sig dog ganske kritisk over for kommunens ageren.
Men med hensyn til kommunens implementering af strategisk landsbyplanlægning forholder LAK sig ganske kritisk. Formanden, Leo Helmer, udtaler således:
– Efter LAKs mening er dette (kommunens implementering, red) ikke i overensstemmelse med planlovens intentioner, men inden vi giver os ud i seriøse drøftelser med beslutningstagerne i kommunen, er det nødvendigt med mere viden og inspiration. Vi ønsker derfor at høre, hvad eksperter mener og andre kommuner gør omkring strategisk landsbyplanlægning.
Det er altså baggrunden for konferencen – og en del af baggrunden for arbejdet med landsbyer og landdistrikter i den nærmeste fremtid.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen
