Flytningen af indbyggere fra landets yderområder til de større byer har været i gang længe og befolkningsfremskrivninger for de næste 10 år viser samme tendens. Men der er også positive historier fra Udkantsdanmark. I hvert fald har et EU-forskningsprojekt, som professor Anja Jørgensen fra Aalborg Universitet er co-projektleder for, vist, at fremtiden ikke nødvendigvis er helt så dyster for yderkommunerne.
Medierne har med jævne mellemrum bragt historier om byboere, som er flyttet ud på landet og har fundet det gode liv og lykken der. Men det er ikke udtryk for en generel tendens. I mange år er flere og flere nemlig flyttet den modsatte vej. Tendensen har været klar: Der er overalt i landet – også i Nordjylland – sket en nettofraflytning fra de mindre byer, landsbyerne og fra selve landdistrikterne.
Mere om det senere i artiklen.
Den positive historie om en yderkommune
Professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Anja Jørgensen, har som co-projektleder været en drivende kraft i et stort EU-forskningsprojekt – COHSMO – som bla. har undersøgt, hvad forskellige geografiske områder betyder for sammenhængene mellem ulighed, urbanisering og konkurrencekraft. Syv EU-lande, inklusiv Danmark, har deltaget i projektet. I Danmark har forskerne som cases udvalgt de tre kommuner, nemlig Aarhus, Horsens og Lemvig, som hver repræsenterer forskellige typer af områder. Lemvig repræsenterer landdistriktskommunerne.
I en vurdering af mulighederne for yderområdernes overlevelsesmuligheder er undersøgelsens resultater for specielt Lemvig interessant.
Af COHSMO-rapporten fremgår det, at Lemvig Kommune er en positiv fortælling om en yderkommune, som klarer sig godt i forhold til andre lignende kommuner, hvoraf mange jo er karakteriseret af stor fraflytning, sociale problemer, en aldrende befolkning, osv.
I rapporten nævnes en række faktorer, som kan bidrage med at forklare den positive fortælling om Lemvig – bla. eksistensen af uformelle netværk mellem borgere, erhvervsliv og byrådet, aktive borgere, som er villige til at tage ansvar, en begrænset socioøkonomisk ulighed samt en decentraliseringsstrategi fra byrådet, som indebærer, at ikke alle borgeraktiviteter samles i hovedbyen Lemvig.
– Er der nogle forklaringer på, at disse faktorer – eller andre – har spillet en rolle for den positive fortælling om netop Lemvig Kommune, Anja Jørgensen?
– Der er måske også flere forhold på spil. De nævnte er bare de mest oplagte og de hænger godt sammen med et stort og bredt samarbejde mellem forskellige sektorer i samfundet, der også er sammensat af borgere med meget forskellig social og uddannelsesmæssig sammenhæng.
– Mht. eksistensen af uformelle netværk: Er der ikke en risiko for, at ressourcestærke borgere er overrepræsenteret i de uformelle netværk, og at det derfor er de ressourcesvage, som i et eller andet omfang bliver ekskluderede og sat udenfor indflydelse?
– Jo, det er der, men pointen er at netværkene er åbne og sagsorienterede i Lemvig. Man er god til at organisere og samle de kræfter, der bedst muligt imødekommer de problemstillinger og/eller ønsker man har på kommunens/områdets vegne. Vores partnere i Italien kan slet ikke genkende de typer af netværk som noget positivt. I Italien vil den type af netværk være i stor risiko for at havne i korruption og forfordeling i familie og vennenetværk.
– Selvom der ifølge rapporten sker mange positive ting i Lemvig Kommune, klarer kommunen sig befolkningsmæssigt ifølge Danmarks Statistik ikke særligt godt i den forstand, at der fortsat sker en nettofraflytning fra kommunen som helhed og også fra Lemvig by. Feks. har kommunen fra 2021 til 2022 oplevet en nettofraflytning på 209 indbyggere fordelt på alle kommunens bysamfund og landdistrikter, viser tal fra Danmarks Statistik.
Er det ikke et indicium på, at affolkningen fra landets yderdistrikter nærmest er uafvendelig?
– Jo, det er et virkelig svært spørgsmål for alle yderkommuner på nær Klitmøller og få andre steder. Set i det lys er det netop så specielt at både erhvervsliv/lokal økonomi, civilsamfund og lokale myndigheder klarer sig så godt som det er tilfældet.
– Kan andre kommuner – feks. de nordjyske – have held med at kopiere Lemvig Kommune, eller er der nogle helt specielle forhold i kommunen, der gør, at det vil være svært for andre at gøre det?
– Det er helt sikkert noget at lære omkring det lokale engagement på tværs af lokalsamfundets forskellige sektorer. Mange yderkommuner kan noget af det samme, men måske ikke i helt samme omfang som Lemvig. I COHSMO har vi jo også arbejdet med at sammenligne Lemvig, Horsens og Århus med tilsvarende byer i de 6 øvrige lande. Her er det tydeligt at Lemvig har et stort engagement og et betydeligt innovationspotentiale. Vi har i en særskilt arbejdspakke beskæftiget os med social innovation og beskrevet Bovbjerg Fyr og Klimatoriet som to eksempler på lokal social innovation, med betydelige potentialer.
Affolkningen de seneste år i Nordjylland
Udviklingen i flyttemønstret i Lemvig er ikke et enestående tilfælde.
Det samme er sket i Nordjylland. Også her er tendensen, at der sker en affolkning i de fleste kommuner. Indbyggerne søger væk, bla. til regionens hovedby – Aalborg. I tabel 1 ses flytningerne mellem metropolen – Aalborg – og de øvrige kommuner således fra 2017 til og med 2021:
Som tallene i tabellen viser, har de nordjyske kommuner – bortset fra Rebild og Brønderslev – i perioden 2017-2021 ”afleveret” flere indbyggere til Aalborg end de har modtaget fra samme. Der er tale om ret markant nettotilflytning til regionens store by på 3.337 indbyggere i perioden.
Ændring på vej?
Måske er der en ændring på vej. I året 2021 viser tal, at der ganske vist stadig var en nettotilflytning til Aalborg, men den er faldet til 362 personer i forhold til en nettotilflytning på 883 personer året før.
Dog er det naturligvis vanskeligt at vurdere på nuværende tidspunkt, om der er tale om en enlig svale eller starten på en ny tendens i til- og fraflytningsmønstret.
Men der er også tegn i sol og måne på, at landdistrikterne er ved at få en renæssance i Nordjylland – og i øvrigt i hele landet. (“Landdistrikter” defineres af Danmarks Statistik som landområder med enkeltstående bebyggelser samt bebyggede områder med under 200 indbyggere).
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der er sket en overraskende nettotilflytning til landdistrikterne på 753 personer i et flertal (7 ud af 11) af de nordjyske kommuner, mest markant i Rebild Kommune (234 indbyggere), i Frederikshavn Kommune (361) og i Jammerbugt (120).
– Anja Jørgensen – Tror du, det er en tendens, som vil fortsætte de kommende år – og i givet fald hvorfor – eller er det mere sandsynligt et tilfældigt udsving?
– Vi er mange, der ser på disse tal med stor interesse. Spørgsmålet er hvilken demografisk profil disse tilflyttere har. Der er forskel på om der er tale om pensionister eller om det er børnefamilier med alt hvad det fører med sig af lokal (social) aktivitet. Det er under alle omstændigheder positivt, men for at sige noget om betydningen er det vigtigt at vide mere om aldersfordelingen og familietyper mv.
Hvad vil fremtiden bringe?
Hvis man ser på den fremtidige befolkningsudvikling for de nordjyske kommuner, ser det mørkt ud for de fleste ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning. Sådanne fremskrivninger er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed, fordi forudsætningerne for beregningerne kan ændre sig undervejs. Men kortet nedenfor viser, er det kun Aalborg og Rebild Kommuner og i mindre omfang Brønderslev Kommune, som kan forvente en positiv vækst i befolkningstallet fra i år og frem til 2032. I de øvrige otte nordjyske kommuner vurderes væksten til at blive negativ.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen
Skriv en kommentar til historien