Ytringsfrihedens begrænsninger

I skåltaler og ved andre festlige lejligheder hyldes ytringsfriheden i Danmark. ”Vi har ytringsfrihed i Danmark”, lyder det. Man får ofte indtryk af, at den er ubegrænset og absolut. Men det er den ikke, selvom den nævnes i en paragraf i selveste Grundloven. Der er mange begrænsninger i den – både formelle/juridiske og reelle. Hvad består de væsentligste af dem i?

Diskussionen om ytringsfriheden i Danmark raser i øjeblikket, aktualiseret af SVM-regeringens forslag – ”Koranloven” – om at gøre det strafbart offentligt at behandle nogle religiøse genstande på ”utilbørlig” måde. Forslaget kritiseres bla. skarpt både af størstedelen af oppositionspartierne på Christiansborg og af dagbladenes lederskribenter.

Ytringsfriheden i Grundloven og Menneskerettighedskonventionen
De fleste kender Grundlovens paragraf 77: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres”.

Danmark har desuden tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor der i artikel 10 står: ”Enhver har ret til ytringsfrihed”.
Men ytringsfriheden er ikke absolut her. Staten har lov til at indføre restriktioner af hensyn til
”…den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.”

Straffelovens begrænsninger: Racisme- og injurieparagrafferne
Men Grundlovens §77 forhindrer heller ikke, at ytringsfriheden er underkastet restriktioner i Danmark. Justitsministeriet har opregnet, at der i dansk lovgivning som minimum er hele 425 indskrænkninger af den fordelt på 84 love. Det forekommer umiddelbart at være et voldsomt stort tal, men det omfatter en lang række forskellige områder og forskellige bestemmelser. Feks. at retten i en retssag kan udstede navneforbud, at der er tavshedspligt i nogle tilfælde for personer i det private erhvervsliv osv.

De mest interessante er dog de restriktioner, som findes i straffeloven.

Her er den såkaldte racismeparagraf (straffelovens §266b) nok den mest kendte. Den siger, at hvis man offentligt fremsætter udtalelser, hvor ”en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika”, står man ril bøde eller fængsel. Strafferammen er 2 års fængsel.

Flere politikere er i årenes løb blevet anmeldt for racisme efter paragraffen, men kun få er dømt. Af nulevende landspolitikere har Morten Messerschmidt (DF) og Rasmus Paludan (Stram Kurs) en dom efter §266b.

En anden af de mere kendte paragraffer, der begrænser ytringsfriheden, er den såkaldte injurieparagraf (straffelovens §267 og 268), hvor man kan straffes med op til 2 år, hvis man fremsætter eller udbreder en udtalelse, der krænker en anden persons ære.
En af de mere omtalte injuriesager er den, hvor Pia Kjærsgaard (DF) anmeldte en person for injurier, fordi denne i radioen havde sagt, at hun ikke ville identificeres med ”Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter”.
Men det var ikke en overtrædelse af injurielovgivningen, fastslog Højesteret i 2003, som altså mente, at det ikke var strafbart offentligt at udtale, at, at Pia Kjærsgaard har ”racistiske synspunkter”.

Støtte til terror mm.
En af de straffelovsparagraffer, som diskuteres efter udbruddet af krigen mellem Israel og Hamas, er §136 stk. 2. Her hedder det nemlig, at den, som ”offentligt udtrykkeligt” billiger bla. terrorisme og landsforræderi straffes med bøde eller med fængsel op til 3 år. F.eks. har Mai Mercado (K) efter afholdelsen af demonstrationer i København til støtte for palæstinenserne i Gazastriben bedt justitsminister Peter Hummelgaard (S) vurdere, om der kan rejses tiltale efter straffeloven mod demonstranterne for at støtte terror.
Også den socialdemokratiske politiske ordfører i Folketinget, Rasmus Stoklund, har inddraget justitsministeren. Han har spurgt ministeren, om politiet er gået ind i sager, hvor nogle efter Stoklunds vurdering offentligt har billiget terror i forbindelse med Hamas’ angreb på Israel.

I 2016 vedtog et stort flertal i i Folketinget den såkaldte imamlov, som betød en begrænsning af ytringsfriheden ved at udvide straffeloven med §136 stk. 3 med en bestemmelse om, at det nu er strafbart som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige bla. terrorisme, polygami, vold mm. Den vedtog et flertal Folketinget efter en TV2 udsendelse fra et møde i en moske ledet af en imam, hvor han underviste i sharialoven.

Landsforræderi og flagafbrænding
En række paragraffer – §100, §101 og § 110 – omhandler forbud mod at ytre sig i tilfælde, som drejer sig om Danmarks forhold til fremmede lande. Feks. hvis man offentliggør fotos eller beskrivelser fra ”ikke almentilgængelige” militære anlæg, våben mm. er strafferammen 3 års fængsel. Og hvis man feks. offentligt tilskynder en person, bosiddende i Danmark, til at tilslutte sig fjenden i en konflikt, som Danmark er part i, kan man få op til 16 års fængsel.

Der ligger også en begrænsning af ytringsfriheden i, at det er strafbart ”offentlig at forhåne en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag”. Her er strafferammen 2 år (§110e).

Det er denne paragraf i straffeloven, som regeringen med sit ”koranlovforslag” fra august i år vil udvide til også at omfatte den, som offentligt ”… gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund… ”.

Forslaget diskuteres i livligt i offentligheden, og regeringen bliver bla. beskyldt for reelt at ville genindføre straffelovens tidligere blasfemiparagraf (§140), dvs. at regeringen nu har til hensigt at begrænse ytringsfriheden. Paragraffen blev ellers afskaffet i 2017 af et stort flertal i Folketinget minus Socialdemokratiet. Dens ordlyd var: “Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder”.

Russiske medier forbudt i EU
En anden begrænsning af ytringsfriheden – men som ikke har noget med straffeloven at gøre – skete, da EU’s Ministerråd i marts 2022 forbød de to russiske statsmedier – Russia Today og Sputnik – at udkomme i EU-landene, fordi de så ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen ikke længere ville kunne ”sprede deres løgne for at retfærdiggøre Putins krig”.
Censuren af de to russiske medier blev støttet af den daværende socialdemokratiske regering, selvom ytrings- og informationsfriheden er grundfæstet i EU’s Charter om grundlæggende Rettigheder, hvor det i artikel 11 hedder, at ”enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser”.

Forbuddet blev da også kraftigt kritiseret af bla. Dansk Journalistforbund, Det Europæiske Journalistforbund og brancheorganisationen ”Danske Medier”.

Ytringsfriheden er begrænset
Ytringsfriheden er altså langtfra absolut i Danmark. Det er derfor en sandhed med modifikationer, når feks. Lars Løkke i forbindelse med forslaget om forbud mod koranafbrændinger i TV2 udtaler. ”Vi har grundlovsfæstet ytringsfrihed i Danmark, og den skal vi stå vagt omkring” og ”… ytringsfriheden kan ikke gradbøjes…” – eller når Socialdemokratiets politiske ordfører i Folketinget, Rasmus Stoklund, i BT i forbindelse med en polemik med partifællen Per Husted uden forbehold udtaler:” Vi har ytringsfrihed i Danmark”.

Ytringsfriheden på arbejdspladserne
De ansattes ytringsfrihed – eller manglen på samme – på de private og offentlige arbejdspladser er ikke behandlet i denne artikel. Men den er belyst i en tidligere artikel i Netavisnord med overskriften: ”Ytringsfriheden for ansatte er under pres” – https://netavisnord.dk/politik/ytringsfriheden-for-ansatte-er-under-pres/
——
Topfoto: Wikimedia Commons, Matt Hrkac