Det nordjyske sygehusvæsen i spil

Den sundhedskommission, SVM – regeringen nedsatte i forbindelse med regeringsdannelsen, nedkommer med sin rapport inden længe. Den vil bl.a. indeholde synspunkter på, hvordan sygehusvæsenet skal drives og på, om regionerne bør overleve. Det er interessant, at Lars Løkke fra Moderaterne, som længe har været fortaler for at nedlægge regionerne og centralisere sygehusvæsenet, har formået at overtale såvel socialdemokraterne som Venstre til at bringe regionerne og dermed styringen af sygehusene i spil. Det vækker bekymring hos politikere i Nordjylland.

SVM – regeringen nedsatte kort efter sin tiltræden en sundhedsstrukturkommission, der ”skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet…. Kommissionens anbefalinger og vurderinger af fremtidens sundhedsvæsen skal bl.a. omfatte den regionale struktur, herunder en afvejning af fordele og ulemper ved en ændret forvaltningsstruktur”.

Og kommissionen skal komme med forslag, ”der understøtter frit valg og patientrettigheder, og som sikrer den mest hensigtsmæssige brug af private aktører som en del af det samlede sundhedsvæsen”.

Løkke: Nedlæggelse af regionerne og privatisering af sundhedsvæsenet
Bag den her citerede del af kommissoriet skjuler sig dels et ønske om at nedlægge regionerne og samle styringen af det offentlige sundhedsvæsen i en statslig enhed, dels ønsket om en tiltagende privatisering af sundhedsvæsenet – ønsker, som Lars Løkke om nogen har været bannerfører for. Det lykkedes ham ikke at nedlægge regionerne og etablere en statslig styring af sygehusene i sin egenskab af formand for Venstre – formentlig fordi baglandet modsatte sig det – men i sit nye parti har han helt ret andre frihedsgrader til at fastlægge politikken.

I Moderaternes valgprogram hedder det bl.a.: Moderaterne vil nedlægge regionerne og drive landets sygehuse under én professionel ledet sundhedsforvaltning – ’Sygehus Danmark’.

Løkkes og Foghs felttog mod det offentlige sundhedsvæsen
Det er hævet over enhver tvivl, at sundhedsvæsenet er udfordret. Deri har Lars Løkke ret. Der er personalemangel og lange ventetider, men for få ressourcer bl.a. som følge af øgede udgifter til medicin, og det har ført til nedskæringer bl.a. senest i Nordjylland, hvor et sparekrav på 280 mio. har ført til nedlæggelse af 229 sygehusstillinger.

En af forklaringerne på den tilsyneladende paradoksale situation med personalemangel og fyringer er, at da Løkke og Fogh kom til magten i 00’erne, indledte de et felttog mod det offentlige sundhedsvæsen, hvor deres mål var på god liberalistisk vis at konkurrenceudsætte det. Det gjorde de ved at tilskynde investorer, læger og sygeplejersker til at etablere privathospitaler. Guleroden var overbetaling og sundhedsforsikringer. Patienterne blev opdelt i A og B-grupper, hvor A-holdet i det privatiserede system kom foran i køen.

Senere i 10’erne satte Løkke de offentlige sygehuse under yderligere pres ved at indføre det årlige 2%’s nedskæringskrav, som førte til, at regionerne ved hver budgetlægning måtte igennem sparerunder og fyringer.

Samtidig negligerede Løkke sygeplejerskernes krav om at løfte grundlønnen, og adskillige søgte arbejde i den private sektor, som tilsyneladende kunne tilbyde dem bedre løn – og arbejdsvilkår. Og det kan den, fordi den har nydt godt af overbetalinger, ukomplicerede operationer og ingen uddannelses- og forskningsforpligtelse.

Det private sundhedsvæsen har således gjort indhug i såvel det offentliges personale som i dets økonomi. Og at satse yderligere på det private sundhedsvæsen, således som Løkke og Venstre har fået Socialdemokraterne til at acceptere i regeringsgrundlaget, fører formentlig til yderligere personalemangel, nedskæringer og vigende serviceniveau i det offentlige. Og det vil efterfølgende føre til fornyet kritik af regionerne, som vil blive beskyldt for ikke kunne løfte opgaven, og så er det nærliggende for strukturkommissionen at fremlægge en model, der nedlægger regionerne og centraliserer sygehusvæsenet og placerer det i en statslig sygehusstyrelse. Så er cirklen sluttet.

Regionsrådsformanden: Nordjyderne ved bedst, hvad der er godt for Nordjylland
En, der er bekymret for denne udvikling, er regionsrådsformand for Venstre, Mads Duedahl, der til Nordjyske udtaler, at hvis der ikke er en selvstændig nordjysk region til at kæmpe de lokale kampe for at bevare sygehuse, placering af ambulancer og rekruttering af læger, så bliver landsdelen marginaliseret og vigtige opgaver forsvinder ud af regionen.

Søren Valgreen Knudsen (S): Reform af sundhedsstrukturen nødvendig
Søren Valgreen Knudsen, Socialdemokrat og medlem af regionens Sundhedsudvalg, deler Mads Duedahls bekymring for regionernes fremtid, men mener på den anden side, at der er behov for reform af strukturen. Han siger:
– Jeg er enig med regeringsgrundlaget og kommissoriet så langt, at der er brug for en analyse af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Efter min opfattelse ligger problemet for sundhedsvæsenet i det nære, primære sundhedsvæsen. Der er alt for stor forskel fra kommune til kommune på de tilbud, der tilbydes borgerne. De store kommuner kan tilbyde hele paletten af forebyggelse og efterbehandling, men det kniber gevaldigt for de små at overkomme alle de udfordringer, der er forbundet med et velfungerende sundhedsvæsen. F.eks. er der stor forskel på, hvad der tilbydes psykiatriske patienter, når de udskrives og kommer tilbage til hjemkommunen. De små kommuner har til tider ikke kapacitet og økonomi til at tilbyde patienterne et ordentligt botilbud, og det kan også knibe med at prioritere det forebyggende arbejde og efterbehandlingen. Der er behov for langt mere ensartethed på tværs af kommunerne.

– Regionerne – ikke staten – skal spille en større rolle
– Det kunne jo tyde på, at du deler Løkkes opfattelse af, at Danmark har brug for et mere centraliseret sundhedsvæsen?
– Den reform af sundhedsstrukturen, jeg forestiller mig, forudsætter, at regionerne – og ikke staten – får en endnu større rolle at spille. Enten skal regionerne overtage alle sundhedsopgaverne, eller der skal der en langt højere grad af koordination mellem kommuner og region til. Det kan ske gennem sundhedsklyngerne på tværs af kommunerne, hvor vi får koblet det primære og sekundære niveau bedre sammen. Her skal regionerne – og måske skal vi øge antallet fra 5 til 7 – koordinere og sikre det forebyggende arbejde en langt større rolle, så vi formindsker antallet af indlæggelser. Og vi har brug for, at der gøres op med, at sundhedspolitikken i dag er underlagt forskellige systemer og forskellige budgetter.

– Staten er for langt væk
– Hvorfor foreslår du så ikke som Løkke at tage skridtet fuldt ud og få nedlagt regionerne og centraliseret sundhedsvæsenet under en statslig forvaltning – Sygehus Danmark – der kan sikre borgerne en mere ensartet behandling?
– Mens mange kommuner ikke har den fornødne kapacitet til at løse sundhedsopgaverne, så er staten for stor og for langt væk. Den har ingen lokal eller regional viden, og det vil gå ud over udkanten, hvis staten skal være talerør for alle egne i landet. Den vil koncentrere sig om de 4 store byer og supersygehusene, og det er ikke til Nordjyllands fordel. Her viser historien, at vi er nødt til at kæmpe fra hus til hus, hvis vi vil have forbedringer. Og det kræver nogle politikere, der har lokale rødder.

– Regionerne er ellers noget udskældte…?
– Og det er ikke rimeligt. De fleste er velfungerende inden for de budgetter, staten udstikker. Der er kun alvorlige problemer i Region Sjælland, som lider under, at den ligger tæt på hovedstaden og derfor kan have problemer med at rekruttere arbejdskraft med lægefaglig kompetence.
——
Hovedfoto: Hvem skal styre det nye supersygehus i Nordjylland? Regionen eller staten? Foto: Region Nordjylland