”Hvordan har du det?”

Hvordan står det til med nordjydernes sundhedstilstand sammenlignet med resten af landet? Ryger og drikker nordjyderne mere? Er de mere overvægtige? Får de mindre motion? Har psyken det bedre? Lever de kortere? Hvad kan Regionen gøre? Det forsøger denne artikel at give svar på.

Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har nu for fjerde gang undersøgt danskernes sundhed. Tilbage i 2010 udkom den første rapport, som blev fulgt op i 2013 og 2017 med henblik på at belyse udviklingen i sundheden, og nu har instituttet barslet med en ny udgave, Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021, der giver et overblik over danskernes sundhed, sygelighed og trivsel.

I alt har godt 183.000 danskere deltaget i undersøgelsen, hvilket har givet en svarpct. på 56,7. De er fundet ved stikprøveudtagning i de 5 regioner samt en stikprøve, der omfatter hele landet. De to stikprøver har ikke noget personsammenfald. Respondenterne er bl.a. kategoriseret efter køn, alder og region. Den laveste svarpct. findes i Nordjylland (52,9). (SIF, side 186).

I denne artikel vil vi fokusere på, om der er signifikante forskelle mellem sundheden i Nordjylland og resten af landet.

Ryger lidt mere
På spørgsmålet, om du ryger dagligt, svarede godt 20 % i 2010 ja, mens det i 2021 er knap 14 %. Fordelt på regioner fremgår det, at nordjyderne ryger en anelse mere end landsgennemsnittet.

Drikker mindre
På spørgsmålet, om du drikker mere end 10 genstande om ugen, svarede i 2010 knap en fjerdedel af danskerne ja, mens den andel er faldet til godt 15 % i 2021. Nordjyderne ligger ret markant under landsgennemsnittet.

For lidt motion
Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet forebygger en række sygdomme herunder type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet ligger på 150-300 minutter om ugen. Sundhedsundersøgelsen viser, i hvilken udstrækning svarpersonerne ikke opfylder denne anbefaling. Der findes ikke sammenlignelige tal fra de tidligere undersøgelser, så derfor kender vi kun landstallet for 2021, som er 58,1 %. Af tabel 3 fremgår det, at nordjyderne ligger over landsgennemsnittet. Ca. 60 % får ikke udøvet den anbefalede, ugentlige motion.

Overvægten er over landsgennemsnittet
Overvægt er et alvorligt folkesundhedsproblem, fordi et BMI over 25 ligesom manglende fysisk aktivitet anses for at være en betydelig risikofaktor for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, flere former for kræft, belastningslidelser i bevægeapparatet, søvnapnø og reproduktionsproblemer, for tidlig død og psykosociale problemer i forbindelse med stigmatisering (SIF, side 116). Som det fremgår af tabel 4, er problemet tiltagende, og for nordjyderne er andelen, der er svært eller moderat overvægtige, godt 5 % over landsgennemsnittet.

Mindre deprimeret
For at få det fulde billede af danskernes sundhedstilstand har undersøgelsen også spurgt ind til respondenternes psykiske velbefindende. Af tabel 5 fremgår det, at om end andelen, der har ondt i sjælen, er relativt lav, så er den stigende, således at i 2021 tilkendegiver godt 8 % af de udspurgte, at de har det skidt, hvor tallet i 2010 var 5,6 %. Andelen af nordjyder, der er nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige ligger under landsgennemsnittet.

Lever lige så længe som landsgennemsnittet
Som en opsummering på sundhedsundersøgelsen er udviklingen i middellevetiden for mænd og kvinder fordelt på regioner opgjort i tabel 6. Middellevetiden er et helbredsmål, der udtrykker det antal leveår, som en nyfødt kan forventes at leve. Det ses, at middellevetiden er steget støt for mænd fra 76,5 år i 2010 til 79,2 år i 2021 og for kvinder fra 80,8 år til 83,2 år. Stigningen ses i alle regioner, og de nordjyske kvinder og mænds antal leveår tangerer landsgennemsnittet.

Gode pejlemærker, men plads til forbedringer
Den konstituerede forkvinde for Region Nordjyllands Sundhedsudvalg, Malou Skeel (Venstre) synes overordnet, at SIF- undersøgelsen afslører flere gode pejlemærker, men der er også plads til forbedringer.
– Der er gode takter i antallet af daglige rygere. Der sker virkeligt noget på det felt. Selv om nordjyderne ryger en anelse mere end befolkningen på landsplan, så er det et sundhedsområde, der virkelig har flyttet sig.

– Hvad tror du forklaringen kan være?
– Jeg tror, prisen spiller en rolle, men de kampagner, der både er kørt nationalt, regionalt og på kommuneniveau har også bidraget til, at flere har lagt smøgerne bag sig.

– Kommer det bag på dig, at nordjyder, der drikker over det anbefalede antal genstande, ligger ret betydeligt under landsgennemsnittet?
– Ja, rent faktisk er det glædeligt overraskende, synes jeg. Og måske har det noget at gøre med det nordjyske mådehold.

Bekymrende overvægt
– Det var de positive sider ved undersøgelsen set med nordjyske øjne. Mere problematisk bliver det, når vi ser på nordjydernes vægt?
– Ja, den del af undersøgelsen er dybt bekymrende, fordi overvægt og specielt svær overvægt kan medføre mange negative følgevirkninger for helbredet. Vi har i årevis set det komme men vi har desværre ikke været i stand til at påvirke udviklingen. Vi ser bl.a. en stigning blandt overvægtige unge, selv om jeg ved, kommunerne forsøger sig med forbyggende indsatser og tiltag, der skal bevidstgøre de unge om, hvad de putter i munden så har effekten været meget lille. Jeg havde håbet, at skolereformen fra 2014 med kravet om fysisk aktivitet 1 time om dagen ville have haft en virkning, men den lader i bedste fald vente på sig.

– Hvad kan man gøre for at komme overvægten til livs?
– Putte mindre i munden, end man forbrænder. Bevidstgøre både unge og ældre om, at fast food og take away måske nok er hurtig og nem mad i en travl tid, men at kostrådene peger på andre ingredienser i maden. Differentiere momsen, så sunde fødevarer bliver billigere. Og så tror jeg, at man ude i familierne skal genopdage en madkultur, hvor man laver mad og spiser sammen.
Jeg er endvidere ret sikker på, at institutioner og skoler kan påvirke børnenes madvaner ved at lade dem deltage i tilberedningen af en alsidig kost. Men man kan jo ikke tvinge folk til at spise fornuftigt. Oplysning og information er vejen frem, mener jeg.
Dertil kommer, at vi gerne skal have nordjyderne til at dyrke noget mere motion. Vi ligger under landsgennemsnittet, og som på alle de andre parametre er der også her en social slagside. Jeg er meget optaget af uligheden i sundheden, og adgang til foreningslivet for de unge med få ressourcer hjemmefra bør gøres lettere – heldigvis, ved jeg, at mange kommuner allerede yder en stor indsats her.

Sundhedsvæsenet sikrer os længere levetid
– Til sidst, Malou Skeel, så er den overordnede trend i sundhedsundersøgelsen, at nordjyske kvinder og mænd lever længere. Det er vel den gode nyhed midt i kampen mod overvægten og den manglende motion?
– Ja, helt sikkert. Det er en fantastiske nyhed, og der tror jeg, at vores kompetente og højt kvalificerede sundhedsvæsen skal have en stor del af æren herfor. Vores praktiserende læger og personalet på hospitalerne yder en kolossal indsats for at behandle og afhjælpe nordjydernes skavanker og give dem et godt liv, slutter Malou Skeel.
———————
Topfoto Unsplash