Efter flere års fremgang for den økologiske fødevareproduktion og forbruget af økologiske fødevarer er udviklingen vendt til stagnation, ja ligefrem tilbagegang på flere områder. Hvor galt er det gået? Hvad er årsagerne? Og hvorfor bliver regeringens nye økologistrategi kritiseret fra stort set alle sider?
Paradokserne står i kø – bare for at nævne nogle stykker: I de senere år har forbrugerne haft større fokus på miljøet (økologisk landbrug forurener ikke drikkevandet med pesticider), på sundheden (der er feks. stort set ikke pesticidrester i økologisk grønt og frugt, og der er også færre tilsætningsstoffer) og på dyrevelfærden (som halter voldsomt i store dele af det konventionelle industrilandbrug). Og dertil kommer, at prisforskellen mellem nogle af de økologiske og konventionelle madvarer gradvist bliver mindre og mindre.
Salget af økologiske fødevarer har ændret sig
Fra 2012 og frem til og med 2020 blev forbrugernes indkøbskurv i større og større omfang fyldt med økologiske fødevarer. Det gælder både, når man måler udviklingen i kroner og i mængder (tons).
Men…fra 2021 til 2022 (som er det seneste år, man har statistik fra) faldt detailsalget målt i kroner af økologiske fødevarer med 3 % til 15,3 mia kr. iflg. Danmarks Statistik. Og målt i mængder (tons) var faldet endnu større, nemlig med 9 % fra 595 .000 ton til 544.000 ton. At faldet er mindre målt i priser end i mængder skyldes inflationen, som har fået priserne på både økologiske og konventionelle fødevarer til – samlet set – at stige i pris.
Figur 1: Udviklingen 2017-22 i detailomsætningen af økologiske fødevarer målet i mængder (tons)
Nedgangen i detailsalget af økologiske fødevarer har betydet, at mens de i 2021 udgjorde 13 % af det samlede fødevaresalg, faldt de i 2022 til 12 %.
Det skal dog siges, at med 12 % placerer Danmark sig dog som det land i verden, hvor den økologiske markedsandel af fødevarer i detailhandelen er højest.
Hvad er faldet mest?
Frugt og grønt udgør den største varegruppe blandt de økologiske fødevarer, nemlig over en tredjedel. Målt i mængder (tons) er detailsalget for disse varer reduceret med 7 % fra 2021 til 2022.
Salget af mejerivarer er gået ned med 12 %, men det største fald tegner kød og pålæg sig for med sine 16 %. Det er især afsætningen af svinekød og kyllinger, som har været hårdest ramt med et dyk i salget på hele 27 %.
For at få et mere fuldstændigt billede af forbruget af økologiske fødevarer kan man medregne salget af disse varer til den såkaldte foodservice-sektor (restauranter, kantiner, hospitaler, børnehaver mmm.). Her er det gået bedre i 2022 efter den helt eller delvise lukning af institutioner, restauranter osv. under coronaen. Omsætningen i løbende priser var i 2022 på knap 3 mia, så hvis man lægger det beløb sammen med detailsalget af økologiske fødevarer på 15,3 mia, er den samlede omsætning for de økologiske fødevarer 18,3 mia.
Hvorfor er forbruget faldet?
Som tidligere nævnt er der flere paradokser forbundet med den nedadgående spiral af det økologiske fødevareforbrug. Men der er flere årsager til fødevarernes mindre popularitet hos forbrugerne. Mange danskeres disponible indkomst og dermed forbrugsmulighed er faldet, primært pga. af en stigende inflation, som først og fremmest er blevet drevet frem af stigende energipriser i 2022-23 som følge af krigen i Ukraine. Men også fordi dele af detailhandelen i Danmark tilsyneladende har benyttet krigen som anledning til at hæve varepriserne med henvisning til udefra kommende prisstigninger.
Den faldende efterspørgsel efter fødevarer er imidlertid ikke kun gældende for de økologiske madvarer. Gennemsnitshusstandens samlede fødevareforbrug (altså både forbruget af økologiske og konventionelle fødevarer) er også faldet: I faste priser (dvs. renset for inflation) med 3 %, hvor de nordjyske husstande udviser det største fald med 5 % blandt husstandene i landets 5 regioner Men forbrugsnedgangen har været størst for de økologiske fødevaregrupper.
Prisforskellen på økologiske og konventionelle madvarer
En af barriererne for at det økologiske forbrug kan øges, er mangel på viden hos forbrugerne om, hvordan de økologiske varer adskiller sig fra de konventionelle, både hvad indgår indholdet af varerne og måden de produceres på.
Men en anden barriere er priserne.
Den almindelige opfattelse hos mange forbrugere er, at prisen på økologiske fødevarer er en del højere end på de konventionelle. Det er også til en vis grad rigtigt.
Spørgsmålet er dog, om butikspriserne efterhånden for nogle typer af de to varekategorier har nærmet sig så meget hinanden, så det ikke er særligt meget dyrere at købe økologisk.
Det gælder dog ikke for kød, hvor priserne for de økologiske varer er steget kraftigt under inflationen – og ikke faldet tilsvarende under det sidste halve års fald i inflationen. Men som fotoet nedenfor viser, er det muligt også at finde kød, hvor prisforskellen på det økologiske og konventionelle er lille.
Men selvom priserne på økologiske varers vedkommende har nærmet sig hinanden, er der i Danmark en hel del familier, der har en så lav disponibel indkomst, at selv små prisforskelle kan være afgørende for, hvilke varer der er er råd til.
Hvad gør regeringen?
Landbrugsaftalen fra oktober 2021, som blev vedtaget af et stort flertal af Folketingets partier, indeholder en målsætning om at fordoble både det økologiske areal, forbrug og eksporten inden 2030.
At den målsætning skulle blive opfyldt, virker med den seneste udvikling i det økologiske forbrug og areal (se nedenfor til at være temmelig langt fra at blive opfyldt.
Derfor har mange ventet med spænding på regeringens nye økologistrategi. De har ventet meget længe, men i december offentliggjorde fødevareminister Jacob Jensen (V) så endeligt strategien.
Det er synd at sige, at den blev modtaget med begejstring af interessenterne på området.
En sjælden alliance af bla. Landbrug og Fødevarer, Økologisk Landsforening, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Rådet for Grøn Omstilling plus yderligere syv aktører var enige om at udtrykke en stærk kritik af strategien:
Den ”rummer kun et begrænset antal konkrete nye initiativer og fastholder samtidigt ikke væsentlige eksisterende indsatser, som har været med til at drive udviklingen fremad”, hedder det i den fælles pressemeddelelse fra de tretten aktører.
Kritikken går især på nedskæringen af Fødevarestyrelsens eksportarbejde og en mangel på en fast finansiering af økologiforskningen.
De konkrete initiativer, der trods alt kan findes i strategipapiret, er et krav om mindst 60 % økologi i de statslige kantiner og en forhøjelse af det økologiske arealtilskud med 330 kr. pr. ha til i fremtiden kr. 1220 kr. pr. ha.
Et andet regeringsinitiativ, som har vakt kritik og vrede, var dens planer om at afskaffe Det økologiske Spisemærke, som 3.467 professionelle – offentlige og private – køkkener har fået tildelt. Det findes i tre udgaver, alt efter for stor en del af køkkenernes indkøbte mad- og drikkevarer, der er økologiske.
Spisemærket er attraktivt for restauranter, kantiner mfl.at brande sig med, og skrotningen af mærket blev da også skarpt kritiseret af branchen. Det fik regeringen til i sidste ende at droppe afskaffelsen af spisemærket.
Besparelsen på at skrotte ordningen ville have været 6 mio!
Den økologiske landbrugsproduktion har det også svært
Forbrugernes formindskede efterspørgsel efter økologiske fødevarer har også betydet, at den økologiske landbrugsproduktion for visse økologiske produkter også er faldet – feks. mælkeproduktionen.
Det har betydet, at flere økologiske mælkebesætninger omlægges tilbage til konventionelle. Det sker bla. på opfordring fra Arla, som har opfordret sine producenter til at omlægge, med det mål, at økologisk mælkeproduktion bliver formindsket med 20 %.
Desuden er antallet af økologiske bedrifter efter en uafbrudt stigning i en årrække blevet reduceret med et halv hundrede bedrifter fra 2021 til 2022, og det økologiske areal formindsket med omkring 3.000 ha fra 313.000 ha til 310.000 i samme periode, efter at det i 12 ud af de foregående 14 år bestandigt er gået frem.
Arealet udgør nu lidt over 10-11 % % af det samlede landbrugsareal.
Fremtiden for økologisk forbrug og produktion
Måske er tilbageslaget for økologisk forbrug og produktion kun midlertidigt. Det er svært at forestille sig, at flere og flere forbrugere i fremtiden ikke vil have mere fokus på miljø, sundhed og dyrevelfærd. Og her er økologien leveringsdygtig.
Der også en sammenhæng mellem forbrugernes indkomst og deres køb af økologiske fødevarer: Jo højere indkomst, jo højere andel af økovarer finder man i forbrugernes indkøbsvogne. Det er bla. det, der er forklaringen på, at nordjydernes økologiske andel af deres forbrug hører til det laveste sammenlignet med andre regioners forbrugere, fordi gennemsnitsindkomsten i Nordjylland ligger relativt lavt.
Men hvis den positive udvikling i dansk økonomi og beskæftigelse fortsætter, vil der alt andet lige være en chance for, at det økologiske forbrug vokser og dermed også øko-produktion.
Samtidigt er inflationen i det sidste års tid stabiliseret sig til et lavere og mere normalt niveau.
Den ukendte faktor for økologiens fremtid er regeringens landbrugspolitik. Her er der måske ikke så meget at have optimismen i, fordi den hidtil både har været uambitiøs og fodslæbende, når det gælder initiativer til gavn for økologien.
——
Hovedfoto ©Bertil Mortensen
Interessant og god artikel, tak.
Køber næsten ikke kød = svinekød & kyllinger, men tager jeg fejl…? at hvis jeg kigger i køledisken i supermarkedet, ligger der næsten intet økologisk af slagsen? Måske en enkelt stor høne eller hane, som de færreste binder an med?
Vi vil måske gerne i det hele taget reducere kødforbruget.
Kunne man i højere grad promovere (og lokke med) små – økologiske – portioner?